Leder

Uheldigt, at regeringen ikke vil lovgive mod udenlandske penge i danske valg

Danske valg er et demokratisk anliggende mellem danskere. Pengestrømmene bør være åbne, og udenlandske penge har ingen holdbar begrundelse
19. september 2018

Dunkle pengestrømme til politiske partier forgifter demokratiet. Se bare USA. Her har det skabt yderligere splid og usikkerhed, at Putins Rusland – efter de amerikanske sikkerhedstjenesters enstemmige bedømmelse – ved præsidentvalget i 2016 aktivt støttede Donald Trump.

På den baggrund er det meget uheldigt, at den danske indenrigs- og økonomiminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), i Politiken i søndags afviser at lovgive om en af de mest oplagte muligheder for udenlandsk indblanding i danske valg, nemlig at yde økonomisk støtte til bestemte partier eller enkeltkandidater.

VLAK’s passivitet begrunder Ammitzbøll-Bille således: »Vi har meget offentlighed om, hvem der giver.«

De ord er en fordrejning af næsten trumpsk omfang. De danske regler om pengegaver til partier har tit mødt heftig kritik – både fra opposition på Christiansborg og fra udlandet, herunder GRECO-Europarådets antikorruptionsenhed, der senest i juni i år revsede Danmark.

Kritikken går på, at de danske regler alene forlanger, at modtageren skal offentliggøre navn på personer, der til et valg yder støtte på over et pristalsreguleret beløb, for tiden 20.501 kr. Der skal intet offentliggøres om, hvor stor pengegaven er. Og givere kan smutte uden om at lægge navn til deres donation, hvis de slutter sig sammen i sponsorklubber – som en række partier ivrigt har opfordret til. Oven i disse lemfældigheder kan lægges, at en række Venstre-folk er blevet grebet i at modtage private pengegaver, som de ikke offentliggjorde.

Om udenlandske pengegaver til danske partier er det kendt, at en dansk-canadisk møbelhandler har givet mere end fem millioner kr. til Dansk Folkeparti, og at skattely-danskeren i Schweiz Lars Seier Christensen i en periode understøttede Liberal Alliance med årlige to millioner kroner.

Men danske valg er et anliggende mellem danskere. Intet demokratisk argument kan anføres for, at udenlandske penge skal påvirke en dansk valgkamp – hvad enten de udenlandske penge ydes som udslag af overbevisning, kommerciel interesse eller politisk intrige.

At lade muligheden for udenlandsk indblanding stå pivåben begrunder Ammitzbøll-Bille i Politiken med, at kritiske danske medier »sikkert på et tidspunkt [vil] finde ud af, hvem det var« – og dermed vil indblandingen give bagslag. Tak for tilliden, minister. Og endnu mere tak, hvis du også ville give en hjælpende hånd. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Joen Elmbak
  • Alvin Jensen
  • Henrik Leffers
  • Rasmus Knus
  • Ib Gram-Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Niels Vest-Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Oluf Husted
Katrine Damm, Joen Elmbak, Alvin Jensen, Henrik Leffers, Rasmus Knus, Ib Gram-Jensen, Frede Jørgensen, Niels Vest-Hansen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark har et særligt ansvar, som hvidvasker nr. 1, for at fremme åbenhed omkring partistøtte.

Mange af pengene fra Rusland, og nærmeste omegn, er muligvis gået til at understøtte Donald Trumps ofte konkursramte firmaer, vi ved det ikke, idet præsidenten IKKE har offentliggjort sine selvangivelser, hvad beboeren i: "Det Hvid-vaskede Hus", ellers skal, som den eneste i USA.

Altså er Donald Trump ikke berettiget til sin stilling.

Om Danske Banks bedst lønnede også snyder i SKAT, ved vi heller ikke, men højesterets dom over UBER chaufførerne, kan vel bruges til at åbne årsopgørelserne i DB?

Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Rasmus Knus, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mørkelygten spreder atter sit ulys over land og rige..

Det er blevet en anakronisme at 'fægte med åben pande'. Til gengæld er skattely og hvidvask blevet en trend, og visse politikere står ikke til ansvar længere.

Landet stander i våde.

Karsten Lundsby, David Joelsen, Kim Houmøller, Claus Poulsen, Verner Nielsen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Helene Kristensen, Rasmus Knus, Oluf Husted og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Er der ikke et parti i den røde blok der har stillet et lovforslag om forbud mod udenlandske penge i dansk politik? I så fald er det meget uforståeligt.

Det ville være befriende og en øjenåbner hvis det skete - og under stor mediebevågenhed - så alle kunne se hvilke partier og folketingsmedlemmer der stemte imod et sådant lovforslag, og hvilke argumenter de fremførte i debatten.

Jeg kan simpelthen ikke tro, at et flertal af de danske vælgere støtter udenlandske penge i dansk politik. Især ikke efter Danske Banks enorme hvidvaskskandale og Nordeas "Panamapaper"-skandale.

Udenlandske penge i dansk politik er en alt for alvorlig sag til, at dette ikke bliver et meget synligt emne i dansk politik.

Karsten Lundsby, David Joelsen, Verner Nielsen, Minna Rasmussen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Vel skrevet.

Helt klart et tema for den snarlige valgkamp. Den politiske afvisning af en ændring af reglerne forkommer paradoksal, i betragtning af den aktuelle bekymring for påvirkningskampagner. Endvidere er forbuddet mod politiske tv-reklamer m.m. med til at gøre usynlig politisk indflydelse til et slagtibud i en international kontekst.

Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Så er der lagt op til finansokrati, undskyld Putinusvalg, nåh nej, de kalder det folketingsvalg.
Tulle betales af Trump, Kim Jung Un og Putin og Lars Uløkke betales fra Tyborøn.

Karsten Lundsby, David Joelsen, Torben Skov, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Men op imod dette skal holdes Morten Kjærums kronik d. 14. ds. i Politiken om, hvordan begrænsning af økonomisk støtte fra udlandet bruges i de mere og mere autokratisk styrede lande til at stække kampen for frihed og demokrati.

Det er da naivt at tro, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) vil gøre noget ved det. Selv er han hoppet ud af et æg, en gøg lagde i danskernes rede, før den fløj til Schweiz.

Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Dunkle pengestrømme !!
Bad-mandspolitiet skal vist undersøge, om der er hvidvaskede penge fra skattely i partiernes kasser lande via Danske Bank .

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lige nu er Dansk Folkepartis valgannoncer til støtte for "Sverigedemokraterne" det mest eklatante eksempel på, at udlændinge søger at påvirke demokratiske valg.

Bare lige til eftertanke...

Karsten Lundsby, David Joelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

,,, hvad så lige udenlandske penge er for nogen. DKK clearet i Estland? GBP for
en gedigen bacongris? EUR fra en glad turist? Bitcoins ude fra æteren?

2 partier er købt og betalt i D.K af tidligere borgere nu bosiddende i Schweiz. Klar indblanding i vores demokratiske proces, burde være ulovlig.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er gammel nok til at huske da partier i dansk venstrefløj sendte deres partiledere på politisk opdragelse i Sovjetunionen, og også blev finansieret derfra.

Da en stor del af dansk lovgivning foregår i EU, må man også kigge ud over grænsen og kræve, at der også lovgives omkring penge i EU’s parlament. Som, når Soros eller organisationer kaster penge i grams dernede.