Leder

Carolina Magdalene Maier flyver foran med det dårlige eksempel

Med sit klimahykleri har Carolina Magdalene Maier begået en slags martyrium, der illustrerer, at vi ikke kan lade det være op til den enkelte at tage ansvar for den bæredygtige omstilling
Med sit klimahykleri har Carolina Magdalene Maier begået en slags martyrium, der illustrerer, at vi ikke kan lade det være op til den enkelte at tage ansvar for den bæredygtige omstilling

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. oktober 2018

»I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra.«

Sådan står der i Alternativets partiprogram under overskriften »Ny politisk kultur«. Denne agtværdige ambition om at praktisere det, man prædiker, har nu for anden gang på få uger fået en af partiets frontfigurer i fedtefadet.

Denne gang er det Carolina Magdalene Maier, der befinder sig i modvind, efter det er kommet frem, at hun har foretaget 20 udlandsrejser med fly de seneste tre år, alt imens hun som partiets politiske ordfører har opfordret danskerne til at vælge at holde deres ferie inden for landets grænser af hensyn til klimaet.

Ifølge bloggen Free Speech Blog, der er skrevet under pseudonym, har Maier således tilbagelagt mindst 173.790 km i et flysæde, hvilket svarer til, at bæredygtighedsforkæmperen har fløjet mere end fire gange rundt om Jorden på tre år.

Ifølge Maier er halvdelen af rejserne tjenesterejser, mens den anden halvdel er private. Hun forsvarer sig med, at hun har betalt klimakompensation til projektet Carbonfund, der dæmmer op for CO2-udledningen gennem bl.a. skovplantning.

Afladsbetalingen ændrer dog ikke ved, at det ser skidt ud, at Maier må have optjent så mange bonuspoint, at hun har gjort sig fortjent til et fordelskort i guldklassen hos flyselskaberne. For når ikke engang den grønne omstillings fortrop formår at omlægge sin livsstil, ser fremtiden sort ud.

Maiers martyrium

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. For med sit klimahykleri har Maier begået en slags martyrium, der illustrerer, at vi ikke kan lade det være op til den enkelte at tage ansvar for den bæredygtige omstilling. Som rapporten fra FN’s klimapanel konkluderer, er der behov for gennemgribende strukturelle tiltag, hvis vi skal gøre os håb om at forhindre katastrofen.

Maier har selv fremlagt forslag om en klimaafgift på flyrejser efter svensk forbillede. I Sverige betaler man 60 svenske kroner i skat for indenrigsrejser og rejser til Europa. Taksten stiger ved længere rejser.

Alternativet vil gøre klimaafgiften progressiv, så den også stiger med antallet af rejser. Anden gang man flyver i samme år, betaler man afgiften to gange osv.

Maiers martyrium viser, at en progressiv flyafgift er en rigtig god ide. For det er især hende og resten af den kosmopolitiske elite, der vil mærke den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Sørensen
  • Christian Estrup
  • Kim Folke Knudsen
  • Henrik Klausen
  • Per Torbensen
  • ulrik mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Michael Larsen
Christian Skoubye, Lise Lotte Rahbek, Poul Anker Sørensen, Christian Estrup, Kim Folke Knudsen, Henrik Klausen, Per Torbensen, ulrik mortensen, Ejvind Larsen og Michael Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan godt være, at den slags afgifter vil ramme nogle rige, men de rammer nu først og fremmest de fattige.

Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Jørn Andersen, Henrik Brøndum, Torben Lindegaard, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese og Bjarne Bredvig anbefalede denne kommentar

David Zennaro, jeg er ret sikker på at den slags detaljer vil virke absurd om 30 år, når vi kigger tilbage og ser på hvorfor der ikke blev gjort noget i tide. Men det mest absurde vil nok være, at vi troede 60 kr ville ændre noget. Lad os starte med 6000 kr. og lad det progressivt stige.

Christian Skoubye, Kent Bajer, Poul Simonsen, Ejvind Larsen, Palle Bendsen, Erik Feenstra, Henrik Klausen, Jens Kofoed, Niels Poul Dreyer, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Jens Winther, odd bjertnes og Niels Østergård anbefalede denne kommentar

I stedet for at beskatte billetterne eller lave et personregister over folks flyrejser ( for at kunne indkræve stigende afgifter pr flyrejse som alternativet ønsker)) , så kunne man blot beskatte landingsafgifterne for fly og beskatte de mest brændstof.-forbrugende fly hårdest.

Debatten om transportsektorens store belastning af vores miljø er vigtig. Vi er nødt til at reducere denne belastning meget og nu, ikke om 10 eller 20 år. Adfærdsregulerende afgifter er helt klart en af vejene til at reducere transportsektorens klimabelastning. Ny teknologi kan vise sig også at bidrage, men vi kan ikke tage udgangspunkt deri før vi rent faktisk ved om det virker. Danmark på gøre som Sverige og Norge (højere afgifter vil give mening(), men i princippet burde det gøres i hele EU og gerne videre. Det bør Danmark arbejde for.

Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Niels-Simon Larsen, Erik Feenstra, Niels Poul Dreyer og Thomas Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi må skære ned på alle andre områder, så vi kan blive ved med at flyve.

Mette Poulsen, Peter Tagesen, Henrik Brøndum, Bjarne Frederiksen, Kim Folke Knudsen, Anders Graae og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Altså transport udgør globalt 23% af co2 forureningen. Af disse udgør fly 3½ % Så det er vel ikke der det batter mest at sætte ind?

Til gengæld håber jeg i al stilfærdighed, at SF drukner i sin lortepøl, som er noget større end alternativets.

"Med sit klimahykleri har Carolina Magdalene Maier begået en slags martyrium, der illustrerer, at vi ikke kan lade det være op til den enkelte at tage ansvar for den bæredygtige omstilling" står der i teksten.

Vrøvl! Carolina Magdalene Maier har kun bevist én ting: at hun er hykler ligesom alle de andre i "Alternativet". Hun har - som fx Nico Grünfeld - bevist, at alle de højtravende programerklæringer kun er varm luft!

Mette Poulsen, Tino Rozzo, Peter Beck-Lauritzen, Morten Simonsen, Peter Møller Jensen, Søren Roepstorff, Torben Lindegaard, Bjarne Frederiksen, Jens Falkenberg, Arne Lund, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Carsten Hansen og Thomas Jensen anbefalede denne kommentar

Torben Skov; Nej, skibstrafikken er heller ikke udpræget grøn. Det økologiske råd skrev for en uges tid siden i et dabatindlæg i Politiken:

"[...] Som følge heraf blev containerskibenes hastighed fra 2008 til 2012 kraftigt reduceret, helt fra 21 til 16 knob eller mindre, og der blev sparet penge ved at forbrænde mindre brændstof.

Det gav en række store, men knap så omtalte fordele for både mennesker og miljø.

Færre drivhusgasser blev udledt: I løbet af perioden faldt CO2-emissionen fra international transport med 125 mio. tons. Denne reduktion svarer til mere end tre gange Danmarks samlede årlige CO2-udledning."

og senere:

"Mellem 2008 og 2012 faldt mængden af svovldioxid, der årligt udsendes fra skibe, med 1,2 mio. tons, hovedsagelig på grund af lavere hastigheder.

Til sammenligning skulle der omtrent 110 mia. personbiler til for at afgive denne mængde svovldioxid årligt – eller omkring 100 gange alle personbiler i verden."

Tre gange danmarks CO2-udledning og en reduktion af svovldioxid svarende til 100 gange alle personbiler... Bare ved at sænke hastigheden. Det kan man jo lige tænke over næste gang man køber udenlandsk.... ;-)

@Thomas Jensen, ja - og et godt bevis på, at der findes fornuftige og billige metoder at reducere forureningen og klimaproblemet. Metoder, som kan igangsættes nu, har effekt med det samme og med beskedne omkostninger.

Lad os gå efter den slags løsninger i stedet for luftige programerklæringer som at der i 2030 kun må sælges el-biler i Danmark (til den tid importerer Danmark formodentlig el produceret fra kul, fordi vores el-forbrug er mangedoblet grundet server-parker, datalagre og - elbiler).

Frede Jørgensen

ALLE politikere har en plan - for andre.

Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard, K von Hansen, Lars Rasmussen, Kim Folke Knudsen, Mikkel Kristensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Når man ikke forstår så meget, så kommer småting til at blive store.
Ja, det er frygteligt, at et medlem af Alternativet har travlt og forsøger at følge med andre.
Nu tror jeg ikke, at Carolina Magdalene Maier flyver alene. Men det er rigtigt, at fly energimæssigt er dyrt. Det billigste ser ud til at være nye turistbusser.
Hvis Gry Inger Reiter kunne opfordres til at forholde sig til Alternativets politik i øvrigt. Det er billige point at tage hjem. Hvis det var togrejser, hvordan ville energiregnskabet så ser ud.
Jeg vil opfordre Gry Inger Reiter til at skrive en artikel om det grundlæggende i Alternativets politik med særlig henblik på økonomi, menneskesyn og grøn regnskab generelt og sammenligne med den konservative opfattelse, som de fleste økonomer har.

Niels Poul Dreyer

Vi lider mere eller mindre af konjuktiv dissonans, og individet klarer ikke opgaven. Uanset hvad vi kan gøre som individ, hjælper det intet, så længes systemet arbejder for sort omstilling imod grøn omstilling. Vi har en sort regering, der aktivt arbejder på at destruerer fagligheden mht. til miljø og klima. Derfor vi må have fokus væk fra individuel identitær over til at løfte denne udfordring i flok, alle skal med også de borgerlige. www.sortregering.dk

Jens J. Pedersen

Carolina Magdalene Maier

Uddannelse og erhverv
Cand.scient.soc., Københavns Universitet, fra 1996 til 2003.
Exam.art. (spansk), Odense Universitet, fra 1993 til 1996.
Centerleder, Videnscenter for Patientstøtte, Region Hovedstaden, fra 2011 til 2015.
Leder af Nordisk Arbejdsmiljø, Tryg, fra 2009 til 2011.
Ph.D-studerende, Sociologi, Københavns Universitet, fra 2006 til 2009.
Forskningsrådgiver, udstationeret i Guatemala, Mellemfolkeligt Samvirke, fra 2005 til 2006.
Forskningsassistent, KORA, fra 2004 til 2005.

Publikationer
Har skrevet »Patientstøtte – før, under og efter sygdom«, 2013, »Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen«, 2009, og en række lægevidenskabelige og sociologiske tidsskriftsartikler.

Tak til Carolina fordi hun går forrest og rent faktisk betaler klimakompensation, det kunne mange virksomheder og politikere lade sig inspirere af, da det at bandlyse flyrejser ikke altid er en realistisk mulighed.

Martyrium....? Hvordan det? Maier har kvajet sig, og vist at hun som flere andre i det parti, ikke mener at deres fagre ord også gælder dem selv.
Det her er ganske vist småtingsafdelingen, men i det små således også i det store. Under sommerens jazzfestival blev der holdt en udendørskoncert i en større kommunal institution. Der var servering af vådt og tørt, og noget for såvel kaniner som kannibaler
Et par rækker foran mig sad et ledende medlem fra ALT, og gjorde dén dag hvad hun kunne for ikke at leve op til partiets krav om at vi alle skal spise mindre kød. Hun proppede sig i ét væk med de lokale frikadeller. Det så ikke ud til, at hun fik kvalme deraf, men det gjorde jeg over at være viden til hendes hykleri.
Er der en trend her? Den grønne fane holde højt, men i det skjulte….

Per Torbensen, Morten Simonsen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

"....., at vi ikke kan lade det være op til den enkelte at tage ansvar for den bæredygtige omstilling "
Helt rigtigt. Der skal nødvendigvis tages store beslutninger på højt plan.
Hvem her kan sige sig helt fri for at "synde". Lad den rene kaste den første sten.
Nå ikke ! Sig så, at din lille adfærd ikke betyder noget.

Mikkel Kristensen

Hvis nogen ville sætte fokus på bøfspiseriet i Alternativet - så ville modsvaret fra Alternativet nok være... jamen jeg kan bare så godt lide bøf...

Per Torbensen, Arne Lund og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

Jeg har tidligere truet (Enhedslisten) med, at det ikke var helt umuligt, at jeg ville stemme på Alternativet, det kommer så ikke til at ske.
Har stor sympati for klimasagen og grøn omstilling, men kan ganske enkelt ikke se, at Alternativet er dygtige og kompetente nok. Øv.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Poul Simonsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Puha. her gik jeg lige rundt og troede verden har et menneskabt klimaproblem. Men verden ser ud til at være redet nu. Vi skal bare betale klimakompensation og alt er ok. Hvad penge da ikke alt kan.

- Gudske lov for vi har dem. Penge. Et sandt mirakel.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Møller Jensen, Peter Knap, Arne Lund, Søren Roepstorff, Palle Bendsen, Flemming Berger og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Torben Onsdag den 24 Oktober 2018 kl 13.07

Har vi haft en dårlig Onsdag ?

Med regn og blæst fra sydvest.

Spøg til side en skarp debattør er ikke at foragte.

Hvor mange her i panelet har ikke siddet i et fly og forbrudt sig mod det globale klimaregnskab.

Det har jeg, kan jeg oplyse om.

Det er bagvendt at gøre hele Verdens problemer til et lille menneskes eneste ansvar at løse. Vi er ikke Vorherre eller i nærheden her af. Vi er bare mennesker.

Det er godt når nogen går foran på de områder, hvor det kan lade sig gøre, men der er ingen grund til at starte en absurd mudderkastning om flyrejser, bilture i dieselbiler og You Name It.

Alternativet ser ud til at blive indhentet af forsøget på at svinge så højt med den grønne fane, at de ikke længere kan nå Jorden. De må de om. God rejse tilbage til virkelighedens verden.

Det handler om lovgivning og helst lovgivning i større sammenhæng hvor landene på Verdensplan (FN Konventioner ) på Verdensdels plan (EU) og på nationalt plan ændrer lovgivning og incitamenter, så det på sigt er muligt at nedbringe den fossile transport. Det kan ikke lade sig gøre at gennemføre som en individuel snuptagsløsning.

Til dem der er så rasende på globalt samarbejde og på samarbejdsorganisationer på tværs af landegrænser ( nationalisterne ). Det bliver godt nok op ad bakke, hvis hver lille nation for sig skal udvikle sin egen ukoordinerede klimaindsats uden at kigge til naboen eller til nationer, som har stor betydning for den samlede indsats her på Jordkloden.

Jeg mener personligt at der må kigges på afgifterne for flybrændstof, da flytrafikken formentlig er en stor negativ klimabidrager. Men det skal ske på en måde, hvor vi ikke saboterer det økonomiske grundlag for lande og stater, som er totalt afhængige af flytransport.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lars Rasmussen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Ikaros som Gutmensch

Carolina fra Haderslev,
Carolina fra Haverslev,
hun fløj læng're og længere ud på et overdrev
på sin klimabelastende flyvende færd
Carolina ku' ikke la' vær',
før hun havde set, hvordan hele verden er.

Gøglernes udfyldte valgkort,
gøglernes udfyldte valgkort,
gav hende det mandat, der førte hende bort
henover kloden fra Japan over New Zealand og til Reykjavik.
Carolina har med al denne flytrafik
hævet sig selv højt over pøblen og sin egen etik.

Oven for pligten og inden for lysten,
en masse tjenesterejser har båret dig
oven for pligten og inden for lysten.

Carolina, pas på!
Carolina, pas på!
Dit perfekte glansbilledeliv kan ingen udstå!
For du må huske på, at menigmanden er misundelig,
at den dårlige omtale er selvfølgelig,
og at din adfærd nu er blevet afsløret som menneskelig, alt for menneskelig.

Du si'r halvfjerds
mærk'lige vers
prøver at undskylde på både kryds og tværs.
Men din alternative stjerne er skrumpet
– den var nok lidt vel rigeligt hårdt pumpet –
og din eksamen som menneskeforbedrer er hermed dumpet.

Carolina, du godhedens martyr,
Carolina, du godhedens martyr,
hør på mig og ignorér alt det andet postyr:
Du er faldet igennem på det sakrosankte partiprogram,
og det er vel nok en skam...
Men hvilket fremskridt kræver ikke sine offerlam?

Oven for lysten og inden for hykleriet,
en masse idealisme har båret dig
oven for lysten og inden for hykleriet.

Carolina fra Haderslev,
Carolina fra Haverslev,
hun fløj læng're og længere ud på et overdrev,
fordi hun ikke forstod at påskønne og ære
en ganske simpel morallære:
Man skal ikke flyve længere, end samvittigheden kan bære.

...

(Frit efter Sebastian, Hodja fra Pjort.)

Jørgen Tryggestad, Bjarne Frederiksen, ulrik mortensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg skal hilse og sige fra Klimaet, at der ikke er noget, der hedder Klimakompensation, i hvert fald ikke noget, der kommer Klimaet til gode.

Forleden var der et par gode mennesker, der i denne avis gjorde sig til fortalere for, at alverden bare skulle plante en hektar med træer, så ville alt være vel og Klimaet få det godt igen. Man kunne endda rejse 'ned' og se til sine små træer, hvordan de havde det uden at få det dårligt over det.

Jeg skal hilse fra Klimaet og sige, at det nok ikke er en god ide. Der er alt for meget varm luft i det, så Klimaet får det alt for hedt.

Alternativ( )t, hvad skal man så?
Man kunne starte med at trække hovedet op af sandet for eksempel.

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Arne Lund, Thomas Jensen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

173.790 km i et fly.
30km er det man sådan rundt regnet kommer frem per passager pr. liter brændstof med et moderne fly.
Det betyder at der er brændt ca. 6000l brændstof af.
Glæder mig over at jeg så kan køre i min dieselbil de næste 10 år for den samme mængde brændstofmængde, med mindre den er udskiftet med en elbil inden.
Noget godt er der da kommet ud af Alternativets cirkus.

Jens J. Pedersen - Om jeg er bange for en grundlæggende ændring? Hvor har du dog det fra?
Det er jeg ikke, tværtimod, men jeg bliver altid urolig, når jeg ser de, der angiveligt kæmper for grundlæggende ændringer ikke med deres eget eksempel, viser, at de ikke tager den slags alvorligt.
Og efter at have bevidnet Alternativets tilstedeværelse i dansk politik siden partiet trådte frem, så må jeg desværre slutte, at det ikke er derfra de grundlæggende ændringer skal komme. Dertil er der alt for stor divergens mellem ord og handling.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Mikkel Kristensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Det er en hård men god tid for Alternativet. Der er top fokus få de enkelte kandidater, og der kræves en høj moralsk standard. Måtte det ikke blot fortsætte, men brede sig til andre partier også.
Hvis du hævder et princip, men selv følger et andet, er det fratrædelsesgrund. Oh, hvor ville det gøre godt.

Mette Poulsen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Helt i orden med kritikken.
Hvad ligger der ellers i kortene?
1. Der skal selvfølgelig være overensstemmelse mellem liv og lære, som det hedder. Derfor skal man ikke gå ud med mere, end man kan stå inde for. Man må godt komme med hensigtserklæringer, men det er folk trætte af at høre på, så man må holde lav profil. Der er dog ingen partier, der kan gå frem med en lav profil. Vælgerne vil have noget mere, og så sidder man i saksen.
2. Alternativet er et splittelsesparti. Ja, men hvem er ikke det. SF var det i sin tid. VS var det. De radikale var det i 1905. S og DKP var altid i krig om den sande vej til socialismen. Der findes kun splittelsespartier, men historie er en ting, en anden ting er når man bløder. Det gør ondt på især EL, at Å eksisterer.
3. ‘Gør ikke som jeg gør, men som jeg siger’. Den går ikke, for folk vil have noget mere. Så får vi denne underlige plagekultur om, at andre skal stå fuldstændig rene. Vi har komedien i kirken. Folk ved eddermame have, at præsten tror på den gode, gamle Gud, ellers kan han gå ad helvede til, altså præsten. De færreste præster tror på den Gamle, og så sker der det, at alle lader som om, det er helt i orden (det snakker vi ikke mere om i familien). Vi vænner os til at leve med modsætninger.
4. Hos naturen er der ingen tilgivelse. Flyver man, skaber man CO2, og det bliver man straffet for, om ikke med det samme så til sin tid. Vi lever i en kultur, hvor ingen er ren. Stiller man sig op som renere end andre, trækkes kniven.
5. Det muliges kunst kender vi, og vi kunne godt holde fred på den baggrund og skabe en bedre verden, men så er der lige det med at stjæle parti-markedsandele fra hinanden, og så har vi balladen igen. Lad os få en bedre form for ballade.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Lea Herdal anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Alternativet var højt oppe at flyve og ....., men når det antydes at et ikke navngivet kvindeligt medlem af partiet guffer frikadeller i sig, så har det luskede og småtskårne vist taget overhånd. Sladder og nid. Vorherre bevares.

Herdis Weins, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Skal alle medlemmer af Alternativet bo i økologisk landsby med muldtoilet, spise veganermad og tage på cykelferierne? Så bliver det uden mig! Jeg er medlem af Å fordi det er det eneste parti, der har ordentlig skolepolitik (som Carolina er bannerfører for), socialpolitik, EU-politik klimapolitik samt IKKE mindst en human udlændingepolitik.
Jeg ryger en cigaret eller to hver aften, jeg kører bil hver dag, jeg spiser næsten ikke kød, fodi det er for dyrt og jeg gider ikke tilberede det, jeg køber økologisk af og til, jeg køber ofte nyt tøj , har været på flyrejse for nylig og nogle gange løber vandet lidt for længe.
Men klimadagsordenen er vigtig. D
Derfor skal vi have politikere, der vil tage de overordnede beslutninger, der virkelig batter.
Ja, vi kan alle, hver især, gøres vores i.f.t. klimafornuftig adfærd i det daglige, men lad være med at forlange at de folkevalgte i Alternativet skal være de rene klimaasketer.
Hvad med alle andre politikere? Lever de i pagt med den politik/ideologi, de er valgt på? Er det hykleri, at politikere fra SF og EL bor i ejerboliger, kører i bil og rejser med fly? Mig bekendt fører de sig også frem med en MEGET grøn profil.
Nå, jeg bliver i Å ! Scenariet S SF DF er ikke til at holde ud at tænke på!

Nis Jørgensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Leo Nygaard, Niels-Simon Larsen, Franck Irakoze og Søren Brøndum Christensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Kære Lea Herdal - det er sådan set helt fair hvad du skriver - det mange af os klandre her, er det dobbeltmoralske med, at sige et og selv så gøre noget andet selv. der er tons vis af eksempler på dobbeltmoral, kammerateri og fylden i egne lommer i dansk politik - som gør, at vi alle snart er så lede ved folkestyret, at vi ikke gider beskæftige os med det mere - og her var liste Å netop et NYT alternativ, men som tiden går blive dette NYE mere og mere til blot nogle solblegede gardiner

Peter Beck-Lauritzen

Det er nok blevet for billigt at flyve kommercielt med en kerosin-pris på 1 kr ltr. Privat-flyvere betaler 20 kr ltr. Men lad Caroline og alle øvrige flyve, for det er umuligt at stoppe. Hver dag flyver 3 mio mennesker og hver 6. år har verdensbefolkningen alle været på flyvetur, nogle mere and andre♡.
Prisen op på flyveture, hjælper ikke miljøet. Og der bliver aldrig global enighed om det. Desværre. Information, så miljøbevidstheden stiger = lang vej. EU forbyder plastik nu, måske kunne de komme på en løsning med fly-belastningen af miljøet. Gode ideer?

jens peter hansen - Hvis frikadeller var det eneste, så ville jeg overhovedet ikke have omtalt det. Men da det falder ind i stilen med jeg-siger-ét-men-gør-det-modsatte, så må hun og Alternativisterne tage de klø, der falder.
Hvis ikke det er tilladt, at berette om folk, der ikke kan leve op til deres egne ord, og til de krav de stiller til andre, hvad så? Det rimer da ikke med den åbenhed, som Alternativet postulerer. Eller gør det?

Da Alternativet aldrig har opfordret til, at alle skal blive vegetarer, blot advokaderet for mindre kødindtag og en ugentlig kødfri dag ,er det intet dobbeltmoralsk i vedkommendes frikadelle indtag.

Torsten Jacobsen

Lea Herdal,

Carolina Magdalene Maier er politisk ordfører for Alternativet. Politisk ordfører!.

Hun har fløjet 180.000 km de sidste tre år...180.000km.

Hvis du ikke kan se problemet, så er du en del af det.

En 'ny politisk kultur', troede jeg - i al min naivitet - ville betyde et opgør med den slags slappe undskyldninger og hyklerisk selvforglemmelse, som ellers er nok så udbredt i det eksisterende politiske landskab. Men nej.

Der er sgu ikke andre end politiske modstandere, som forlanger at Alternativets medlemmer skal være renskurede engle. Men som en medborger med sympati for Alternativets politiske program, så smerter det mig virkelig dybt at se et så eklatant eksempel på 'hykleri på første klasse', som din politiske ordfører har gjort sig skyldig i. Hun er uværdig til at sidde på den post, ganske simpelt, og det burde du uden videre anfægtelser kunne indse. Og med dig de øvrige medlemmer af Alternativet..

Ellers er der da for alvor noget helt galt i det lille parti..

Der kan da sagtens være forskel på ens politiske ønsker om forandringer i samfundet og det liv man lever.
Det kan være praktisk vanskeligt i dagligdag og i de sociale relationer, og alle kan efter et langt liv være indgroet i sine vaner.
Jeg synes, det er fanatisk at forlange at nogen skal leve i et samfund, der slet ikke findes. Også for politikere.
Netop klimaet er et typisk og mest væsentligt eksempel herpå.

@Leo Nygaard, tjah, men hvis man synes, at det er rarest og lettest at fortsætte som hidtil, så bør man sgu afstå fra at moralisere!

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard,

Alternativet fordrer materielle ofre af den danske befolkning. 'Vi' skal flyve mindre, 'vi' skal finde glæde ved andet end det materielle, 'vi' skal indstille os på at lade miljøet få forrang for tillærte forbrugsbehov.

Partiets politiske ordfører ønsker demonstrativt ikke selv at bringe nogle ofre.

Hvad er det, du og andre ikke forstår?

Ja, gu fanden kan det da være 'vanskeligt' at ofre noget som helst. Især hvis man er bedre vant, og snildt har råd til alskens overforbrug.

Ja, for helvede, solidaritet er nemmere at praktisere fra bunden.

Men hvem i alverden lovede os, at det hele bare skulle være nemt og lagkage? Alternativet? Ja, nu kommer jeg da helt i tvivl...

Henrik Brøndum, Carsten Hansen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Spændende at se om historien om "alternative udskejelser" bliver til en trilogi eller mere; Eller om partiet begynder at tage sig selv alvorligt om sætter gang i noget "damage Control" ?

Sjovt at læse både om om de berørte politikere og diverse sø-forklaringer.

De herrer - Jeg har i 50 år kørt i egen bil.
Jeg ønsker, at fremme den kollektive trafik, evt helt gratis.
Jeg moraliserer ikke overfor andre herom.
Skulle jeg sælge bilen i en tid, hvor den er særlig nødvendig ?
Har I bil, måske endda en diesel, på trods af at I sikkert ikke er klimafornægtere ?

Politikere er generelt også en slags mennesker ;-)

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard,

Du kunne for min skyld pendle fra Mols til månen dagligt. ;)

Du er liberal fritænker, og ikke politisk ordfører for partiet Alternativet, hvis politiske troværdighed er funderet på et luftigt løfte om 'andre tider', med konkrete fordringer på den enkeltes ansvar, samt forestillinger om muligheden for at den enkelte kan medvirke personligt og konkret til en løsning af tidens tungeste problemstillinger.

Og nu du spørger: Nej, jeg har ikke bil. Nej, jeg har end ikke et gyldigt pas, og jeg køber nyt tøj årligt snarere end månedligt. Jeg bor på 45 kvadratmeter, og prøver at undgå purløg dyrket i Kenya, når jeg køber ind i Rema. Til gengæld bruger jeg al for meget plast, og glemmer til tider at slukke lyset, inden jeg falder i søvn..

Jeg fordrer ikke renhed, jeg fordrer sammenhæng mellem tanke og handling. Et rimeligt krav, skulle jeg mene, omend jeg som tidligere sagt anerkender, at det er nemmere - til tider letkøbt - at prædike fra bunden af samfundspyramiden...

Carsten Hansen

Politikeren har erkendt sin brøde og lover bod og bedring.,
Hvorfor så forsvare hende ?

Vil man slå sig op som anderledes, så skal man ikke opføre sig som dem man vil udskille sig fra.

Carsten Hansen

Hvornår er dobbeltmoral OK ?.

Engang på TV plæderede en læge for jævnlig motion.
Adspurgt om hun selv levede op til "jævnligt motion" holdt hun en kunstpause hvorefter hun svarede: " Du skal ikke gøre som jeg gør, men gøre som jeg siger ".
Det har hun jo ret beset ret i.

Løkke udtalte engang på folketinget talerstol, at alle jo må kunne forstå at vi er nødt til at spænde livremmen ind og spare. Dagen efter steg han på et fly inkluderende kaviar og champagne til en pris på ca. 50.000 tur/retur kr.

https://www.bt.dk/politik/lars-loekke-efter-kritik-af-rejser-for-770.000...

At stemme på en sådan person grænser til det dumme.
Det samme må gælde for andre politikere der siger at andre skal noget , mens man selv gør noget andet.

Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen - Og jesus sagde : Torsten, du kommer let ind i himmerige - lettere end hende Maier udenfor nåleøjet - helt uden at være medlem af Alternativet.

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard,

Din sarkasme er upassende: Jeg fordrer som sagt ikke renhed, ej heller nærer jeg ønske om at moralisere.

Men igen : Vi taler ikke om dig og mig. Vi taler om DEN POLITISKE ORDFØRER FOR PARTIET ALTERNATIVET!

Jeg ved udmærket godt, at liberale sætter personlig frihed over fællesskabet. Det er derfor ikke overraskende for mig, at du som liberal finder Carolina Magdalene Maiers flyvske vaner ubetydelige i den store sammenhæng. Var Carolina Magdalene Maier erklæret liberal, ville jeg end ikke ofre hendes ekstravagante rejsevaner et skuldertræk.

Men det er hun ikke. Hun er...ja, jeg behøver vel egentlig ikke sige det igen?

Niels-Simon Larsen

Jeg er ikke glad for situationen, men tag lige dette billede:
A er afhængig af tobak, og kan godt se det skadelige i rygekulturen og stemmer for forbud.
A kører i bil, men er imod bilismen.
A har en hel del lån i banken, men er imod gælds- og bankkulturen.
A har det på mange måder godt i det nuværende samfund, men går ind for et helt andet samfund.

A er folketingskandidat i Å (A er ikke mig).
Hvor er det galt med A?

Jeg hører til de ‘rene’, der ikke skejer ud, men CO2-mæssigt har jeg da gjort det tidligere. Jeg kan sagtens banke løs på mange. Denne diskussion er meget vigtig og har altid hærget på venstrefløjen. Teoretisk må man godt være beskidt og stemme for det rene. I praksis går den ikke i længden, jeg kender i hvert fald ingen.
Konklusion: Stem rent, selvom du er lidt beskidt.

Sider