Kan man stole på statsministeren?

I sin tale ved Folketingets åbning tirsdag forsvarede landets statsminister den politiske kultur i Danmark.
Han forklarede, at den velfærdsstat, som har enestående stor opbakning i befolkningen og historisk stor tilslutning i Folketinget, er bygget på kompromiser, brede aftaler og politisk stabilitet. Det kan og skal man ikke tage for givet.
For ude i verden huserer politiske kræfter, som truer de liberale institutioner, vores fælles aftaler og hele det demokratiske fundament:
»På kort tid er meget forandret. Den verdensorden, vi har taget for givet siden Anden Verdenskrig, er under fundamental forandring,« sagde statsministeren. Han henviste til USA, som går egne veje, Rusland, som bliver mere aggressivt og Kina, som fylder mere og mere.
Verden er turbulent, men Danmark er stadig stærkt, slog statsministeren fast. Han mindede om, at tillid er et fundament for det stærke fællesskab. Tillid mellem mennesker og tillid til det politiske system. Tillid, stabilitet, ansvarlighed og hensyn til helheden. Statsminister havde ret: Tillid til de regerende er en forudsætning for, at de kan handle frit og fornuftigt på fællesskabets vegne.
Det er bare en fordring, som statsministeren ikke selv lever op til, og det er en tillid, som han selv er med til at nedbryde.
Kun én Lars
Information kunne sidste lørdag afsløre, at de årlige nytårskure i Thyborøn, hvis officielle formål er at samle penge ind til LøkkeFonden, bliver brugt til at tale politik med landets statsminister. LøkkeFonden er et projekt med et beundringsværdigt formål om at »hjælpe drenge på kanten«, som det hedder.
Men det viser sig, at de, der som den store skibsreder John-Anker Hametner Larsen og skibsmægler Ture Korsager giver store donationer til LøkkeFonden, som modydelse får mulighed for at fortælle landets statsminister om deres branches problemer.
Ture Korsager fortalte, at budskabet i hans tale et år var:
»Kom nu, hjælp os, hjælp fiskerne og hav noget fokus på det, fordi vi mister værdier.«
Han fik senere af Hametner-Larsen besked på, at der ikke længere måtte være decideret politiske taler til nytårskurene:
»Den holder ikke,« svarede Korsager efter eget udsagn:
»Vi bliver nødt til at sige et eller andet, fordi det er jo et af formålene med at få fiskeriet på banen.«
Korsager udviklede i stedet politiske sketches, hvor en cykelrytter ved navn John-Anker forklarer en anden cykelrytter ved navn Lasse, som har påfaldende ligheder med Lars Løkke Rasmussen, om fiskeriets problemer og bekymringer i forbindelse med Brexit. Statsministeren skulle have reageret ved at rejse sig op og forsikre forsamlingen om, at han nok »skulle tage den gule førertrøje på«.
Fundamental tillid
Lars Løkke Rasmussen har afvist, at nytårskurene har et politisk indhold og hævdet, at han deltager som privatperson. Akkurat som han dengang det blev afsløret, at han havde lånt et sommerhus af Hametner Larsen hævdede, at det var en ydelse, han modtog som privatperson.
Statsministeren har opfundet en skelnen mellem sin optræden som statsminister, hvor han regerer, og som privatperson, hvor han deltager til fester og låne sommerhuse. Men som professor i ledelse og økonomi ved Aalborg Universitet Anders Drejer sagde til Information:
»For fiskerne eksisterer den forskel ikke. Den eneste, som den forskel eksisterer for, er Lars Løkke Rasmussen.«
Der er intet galt med, at statsministeren mødes med brancherepræsentanter og diskuterer deres problemer. Men det er et problem, at han bliver ved med at indgå uigennemskuelige byttehandler med politiske interessenter. At han ikke vil stå ved mødernes indhold og lader som om, han ikke forstår, at det netop er som statsminister, at Lars Løkke Rasmussen er interessant.
Og det er med til at ødelægge hans karakter som landets politiske leder, at man gennem donationer til en fond, som bærer hans navn, og hvis formand er hans egen hustru, kan købe sig adgang til at få sine problemer fremlagt for statsministeren.
Det rejser spørgsmålet, om man overhovedet kan stole på landets statsminister. Om han mener sig selv hævet over det ansvar for helheden og den omsorg for den politiske stabilitet, som han foredrager for resten af Folketinget. Hvis man vil forstå, hvor fundamental tilliden til landets ledere og politiske orden er, kan man bare genlæse statsministerens åbningstale.
Det har Løkke aldrig fortalt: Hvert år er der fiskeripolitiske...
Læs også: https://www.information.dk/moti/2018/09/loekkefonden-nytaarskur-kommer-thyboroen-uden-tale-fisk
Læs også: https://www.information.dk/indland/2018/10/ordfoerere-loekke-kan-laengere-haevde-privat-lars-ved-torskegilder
Læs også: https://www.information.dk/indland/2018/10/loekke-gav-eksklusivt-indblik-regeringens-brexit-planer-nytaarskur-loekkefonden
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
"Kan man stole på statsministeren?" NEJ, og han blev aldrig straffet for svindlen med bilag, undertøj osv.
Hvad nu hvis folkene oppe i Thyborøn KUN kan tale om fiskeri. Skal de så bare sidde og kigge på hinanden, deroppe?
At man taler fisk med en fisker, også selv om han er storfisker, er vel en sensation på størrelse med at Løkke talte cykelløb med Macron og mediestøtte med Lykkeberg.
Jeg er overbevist om, at man ikke kan stole på Lars Løkke. Det har han vist utallige gange.
Det eneste, man kan stole på, er, at han har klister på buksebagen.
Dagbladet Information får over 25 mio. i mediestøtte. Statsministeren er pressens minister. Jeg håber ikke at han får Information gratis, for det lugter. Gå dog efter de store sager, Danske Bank, de forsvundne 12 mia., de 100 mia. i skattegæld, de forkerte grundvurderinger etc. etc.
Dagblade fra nær og fjern findes nok i Folketinget, sikkert helt gratis før ministrar, og fattes bare andet.
jeg er skuffet, han talte ikke om ejendomsskat overhovedet jeg bor i udkantsdanmark, betaler skat af 2,5 mill, naboens har lige været på tvang blev solgt for 10 tusinde kroner. jeg afdrager på 1 mill ud ad en folkepension har ikke noget derudover,betaler fuld brandforsikring af noget der o kr værd.
Tror ikke længere på et retfærdigt samfund!! Ejendomsskat er man nød til at have, kun skatter og afgifter giver skæv grænsehandel. Hvor længe endnu, med forkerte grundvurderinger??? vi venter i udkantsdanmark på din sammenhængskraft bliver til praksis!!
Kristensen, Hansen og Nygaard
Det er ikke Lille Lars' problem at han snakker fisk med fiskere nordpå. Det må statsministeren gerne.
Problemet er at han ikke vedstår sin position når han snakker politik med dem.
Derfor kan man ikke have tillid til landets statsminister mere.
LLR har jeg personligt aldri haft tillid til, da han er alt for emsig til at rage til sig og mele egen kage.
Han er bare prototypen af en emsig venstremand.
Siden Socialdemokratiets stiftelse, har fagforeningspamperne haft direkte og bestemmende indflydelse på partiets politik og politikere - det er et langt-langt større problem!
Det er jo nærmest rørende, hvis Lars Løkke Rasmussen faktisk selv tror, at fiskerne inviterer ham til fest fordi han er sådan et dejligt menneske, og at de giver penge til hans fond fordi det er sådan et godt formål. Udefra er det umuligt at vide, hvor dybt selvbedraget stikker.
Og den der tale? Den har han nok ikke skrevet selv.
GGGIiiiii...., nej det tror jeg ikke - i en endeløs række af bilag, opgørelser og fejltagelser, er denne fisk bare en detalje i Lars´s historie, siden han blev myndig.
Venstre var engang noget andet end de sidste mange års fup og fiduser. Efter ferien kommer der - et nøje planlagt "reformforløb" der med garanti stiller borgerne dårligere end før, men økonomien til økomplekser, biler og erhvervsstøtte bedre.
Politik i dag lukker sig om sig selv, kvæler demokrati og hvad gør vi ved det?
Omtalte statsminister går under tilnavnet Lars Lusk og Snusk - og han har i sjælden set grad medvirket til nedbryde velfærdsstaten med sit "regel-raseri". Og i anledning af at valget nærmer sig fremtrylles det ene fatamorgana efter det andet - 1 million elbiler inden ?? - og nu også en ø for at udvide København. Hvem tror i ramme alvor på den mand...??... åbenbart gør 15 - 20% af vælgerkorpset - de er som dem i USA der valgte pattebarnet i Det Hvide Hus.... ikke for kloge.
Jeg vil hellere stille spørgsmålet, kan man stole på hvad regeringen med støttepartier, siger de vil, eller taler de med to tunger, hvor der er en offentligt agenda og nedenunder en skjult?
De siger de vil bevare velfærdsstaten og satse på "kernevelfærden" (?), men som jeg observere og konstatere, så er de jo godt i gang med at underminere, nedskære og forringe selvsamme.
For mig gør det dem utroværdige og mig selv utryg, så derfor nej, jeg stoler ikke på dem før det modsatte er bevist!
vi ved alle at løkke er en lille grådig, uærlig, og kynisk person, men for nogle er grådighed jo en naturlig, eller ligefrem fornuftig ting,
og nogle synes man er smart, når man kan gå til eller lidt over grænsen med sin uærlighed, uden at kunne dømmes for noget,
og mange er selv kyniske i en grad så anstændig moral kaldes pladderhumanisme,
så der er en del som synes løkke er den rette mand, og de synes det er dejligt at have fået råd til en rigtig luxusbil,
og de mener sikkert også at alle som er blevet markant fattigere under løkkes regime uden tvivl har fortjent det,
så de synes vel slet ikke løkke sagde noget forkert, da han storsmilende løj åbenlyst på direkte TV og sagde : "vi har jo alle fået flere penge mellem hænderne" !!!
Jeg stoler på ham lige så langt som jeg kan kyle et klaver.
PS han sagde vel heller ikke noget forkert da han i forbindelse med 1klasses flybilletter betalt af skatteborgerne sagde; " jeg finder det da helt naturligt at jeg har visse privilegier, jeg er jo en stor mand "
tænk Eva jeg troede du mente flygel ;o)
Verden er turbulent, men Danmark er stadig stærkt, slog statsministeren fast.
Danmark rygte ude i byen:
De vil sku ikke ta kvoteflygtninge mere...
De udfordrer menneskerettighedskonventionerne fordi de ikke vil ha flere flygtninge....
Det er os!
Jan, flügel betyder vinger, så klaver passede bedre i teksten ;-)
LøkkeFonden er IKKE et politisk projekt
og ved de forskellige arrangementer, ifm LøkkeFonden,
er det privatpersonen Lars Løkke der deltager
Kan man så stole på det? Selvfølgelig ikke.
Viggo Kampmann var periodevis utilregnelig. Han var finansminister og statsminister. Krag var en uforbedrelig lidrebuk og Hækkerup skidefuld og på rulleskøjter gang på gang. Løkke har nogle tåbelige tendenser som han vist aldrig slipper af med. Frederiksen skælder forældre, der sender deres unger i privatskole, ud og sender sit afkom i privaten. Bregengaard gjorde det samme. Kabell beriger sig med borgmestervederlag selv om partiet er imod osv. osv. Kan og kunne vi stole på dem eller er journalisten bare mere hjemme i flueknepperiet og ude af stand til tage de vanskelige emner op og derfor forfalder til sladderjournalistikken: Har du hørt?????
Ja Kampmann var manio depressiv, det er Bertel H også, de indlægges, og udskrives når de er raske. Kampmann var en af de dygtigste statsministre, vi har haft, Bertel H er et ordentligt og humanistisk V-menneske. J.O. Kragh fik os i EU, og var en yderst dygtig statsminister og statsmand, Per Hækkerup den mest intelligente i Krags regering, men en levemand. Han var den statsminister vi aldrig fik bl.a gr. J.O. Krags antipati og sladderhistorier. Anker J. erstattede Kragh.
Og det er fuldt ud legalt også for politikere, at de gør det, deres børn trives bedst med, her var det en lille skole , derfor kan man godt synes, folkeskolen bør være 1. valg, men den udsultes, og det er helt legalt at mene forældre bør vælge den først. Mette F stod ved sit valg og tog sine tæsk fra pernittengrynerne, de frelste og forargere, med oprejst pande.
Løkke har bare hele sin tid i politik, ikke været helt fin i kanten, dygtig siger mange, han er ofte meget perfid, og flere V politikere, meget loyale, fik kniven. Han har aldrig selv vundet et valg. Han har fået magten forærende af Fogh, af DF og næstegang håber jeg han går af.
Nu Folketinget er "flosset i kanten", kunne vi vel afskaffe det! Vi har jo EU! Så i stedet for at afskaffe Regionerne, kunne vi afskaffe Folketinget. EU og Regionerne må vel være tilstrækkelig til at styre vort lille land (på størrelse med Hamburg). Regionerne og borgmerstre er tættere på folket, selvom LLR proklamerede i Deadline/Torben Rosenkrans forleden, at han kendte flere arbejdere end TR? Sådan noget ævleri, LLR! Irrelevant og lavmål.
Hvad er status for "kvotekongerne"? Denne koncentration af fiskerettigheder var ikke intentionen i loven og Ellerman skulle ændre det?
Det var åbenlyst at løkke have fået "hjælp" til sin åbningstale.
Fiskesenneppen på hans hage talte sit tydelige sprog....
Krag var statsminister 1972, men mange socialdemokrater var imod EF. Herunder Svend Auken og Ritt Bjerregaard. Det var sgu venstrebønderne der fik os i EF ikke København og Aarhus. Krag tabte i 1966 og sagde de betømte ord om at man havde et standpunkt til man tog et nyt. Og så smadrede Hækkerup SF.
Dem der stemmer på Lars Løkke kan jo godt lide hans gangster-småfidus personlighed. Forstår ikke hvorfor nogen bliver ved med at bekymre sig om det.
Kære Rune Lykkeberg.
En slap og fodslæbende leder ! Hvorfor går du ikke til stålet ?
De omtalte " donationer " er klokkeklar, strafbar bestikkelse ved højlys dag !
Bestikkelse sker normalt ved en ydelse til gerningsmanden personligt ( in casu Lars Løkke ) . Men det er også strafbart at yde en fordel til nogen eller noget, som gerningsmanden har en interesse i bliver " tilgodeset " ( in casu Løkkefonden ).
I den anledning har undertegnede den 26. januar 2018 til Københavns Politi indgivet anmeldelse mod Lars Løkke og Kvotekongen for overtrædelse af Strfl. §§ 122 og 144 ( bestikkelse )
Siden har jeg intet hørt. Jeg har rykket flere gange, men de undskylder sig med " stor sagspukkel ".
Den er der jo ingen, der tror på, vel ?
Mon ikke snart pressen skulle vågne op og " gå til stålet " i denne sag ?
Bestikkelse og korruption er en MEGET alvorlig samfundsforbrydelse.
Mørkelægning og cover up er mindst lige så skadelig, ikke ?
Med venlig hilsen
Morten Sebber
Igen kan det bemærkes, hvad medierne ikke fortæller om. Stadig fortælles ikke om dem, der mødes med udvalg, ministerier og ministre på Christiansborg, og stadig fortælles kun om udvalgte sponsorer af Løkkefonden.
Iflg. http://www.loekkefonden.dk/sponsorer/ er Løkkefondens største sponsorer Axcel, DSV, Bilka, Coca Cola, som ejes af Carlsberg, PWC, ISS; FK Distribution, Adecco, Clear Channel, Bella Centret, Jeudan og Dansk Metal.
Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig hvilke dele af dansk lovgivning, disse virksomheder og foreninger har haft indflydelse på.
Axcel er en kapitalfond. DSV er et transportselskab, som har behov for gode motorveje.
PWC er et konsulenthus, som formentlig gerne udarbejder rapporter til staten.
ISS, FK Distribution og vikarbureauet Adecco har formentlig stor gavn af reformer af dagpengesystemet. FK Distribution er desuden en konkurrent til PostNord.
Bella Center bruges til konferencer.
Jeudan bygger huse. Dansk Metal organiserer bl.a. mekanikere, smede og elektrikere.
De navne, pressen har omtalt, står ikke engang på Løkkefondens hjemmeside.
Efterhånden ligner det en tanke, at Lars Løkke Rasmussen angribes, fordi han deltager i møder og arrangementer uden for Slotsholmens tykke mure, hvor medier og Folketingets partier kan se, hvad der foregår. Det store spørgsmål er dermed stadig, om vi kan stole på medier og på de, der kaldes eksperter.
Lars Løkke Rasmussen har legaliseret manipulation af vælgerne i Danmark. Mere udansk kan det ikke blive. Og det lægger Dansk Folkeparti stemmer til!!! Det er ikke uden grund han er tildelt den tvivlsomme titel "Den Lille Svindler"
Leo Nygaard
I besvarelse af dine spørgsmål:
Sommerhusgaven var en personlig fordel og dermed klokkeklsr bestikkelse efter § 144.Gaven blev ydet til Løkkes 50-års fødselsdag ( maj 2014 ) Da havde Kvotekongen og LLR kendt hinanden i 4-5 måneder. Altså en uforholdsmæssig " gave ", der var EGNET til at påvirke LLR i hans job som statsminister. Dermed fanger bordet. Dette er anmeldt som pkt. 1.
Løkkefonden har betalt " løn " til LLR DKK 130.000 det første år 2014 ),mens han var formand UAGTET AT JOBBET ER ULØNNET iflg. vedtægterne.Dette er underslæb/ mandatsvig.
Men det er ikke pointen. Ved disse " donationer " , som løber op i 1,2 mio kroner eller mere, har LLR
været til stede ved overrækkelsen. Det foregår ved de årlige " torskegilder " i Thyborøn. Selvom de ikke tilfalder LLR personligt, er de EGNET til at påvirke ham og hans handlinger som statsminister. Dermed klapper fælden. LLR sad i samrådet og bedyreded overfor Folketinget, at man ikke " kan købe sig til indflydelse hos ham ". Det er en gratis omgang at fyre af , men det gør ham heller ikke straffri. Denne pointe missede hans politiske modstandere. Spørgsmålet er, om ikke LLR selv har misset den. Selvom han er cand. jur. Han sidder i hvert fald i fælden nu og står til 6 år i skyggen !
@Morten Sebber: der er lige det lille aber-dabei, at det er ikke nok for en politiker gentagne gange at foretage sig noget strafbart, som det jo er for almindelige dødelige, han skal også have et flertal imod sig, deri består svineriet.
@Søren Bro
Det er anklagemyndighedens pligt at rejse tiltale, hvis efterforskningen har vist, at gerningsmanden har begået noget ulovligt. For ikke længe siden blev 2 politibetjente idømt alvorlige straffe for at modtage bestikkelse ( ferierejser ) fra rigmanden Karsten Ree. Hvis og når anklagemyndigheden rejser tiltale mod Lars Løkke, skal Folketinget ophæve han immunitet. Det er aldrig før sket, at Folketingets flertal har nægtet dét. Ergo venter vi bare på, at Anklagemyndigheden ved Københavns Politi får kæmpet sig fri af sin " sagspukkel "...
@Leo Nygaard.
Strfl. § 144 har " fremrykket fuldbyrdelse " , d.v.s., at bestikkelsen skal anses for fuldbyrdet , når gerningsmanden har modtaget ydelsen. Efter fast retspraksis er det tilstrækkeligt, at ydelsen er EGNET til at påvirke gerningsmanden . Det skal ikke bevises, at Gerningsmanden har ydet noget til gengæld.Det kan godt være, at det ikke overbeviser dig, men sådan ser domstolene på det. Derfor er også Solruns rolle i sagen helt irrelevant
@Morten S. Det er da i min bog ulovligt mod bedrevidende at snyde med bilag, og det er vel næppe heller lovligt at modtage tøj osv fra partikassen, men det sidste er måske mere dårlig dømmekraft end et lovbrud.
Sebber: det er sådan noget der skal til!
Tak fordi du kan gennemskue tingene og lad os så se hvad politiet / anklagemyndigheden vil gøre ved det.
LLR ligner en skoledreng der lige er blvet grebet på fersk gerning i at have givet buksevand til en der er mindre end sig selv.
Leo Nygaard, giver næppe nogen mening at sende en anmeldelse til andre end anklagemyndigheden. Lidt uforståeligt, at du ikke kan se sammenhængen.
Leo, du burde jo være anmelder Nr. 1 ...
Jeg stoler på at løkke forgylder dem der har så rigeligt i forvejen...
@Peter Bojesen. Tak for dit rygklap ! Desværre skal vi nok regne med, at Anklagemyndigheden henlægger sagen.Simpelthen fordi politiet er lige så korrupt som statsministeren selv. Se bare på Tibet-sagen. Husk på, at Lars Løkke reelt er chef for politiet, via sin sous-chef Søren Pape . Og d´herrer ansatte i foråret en ny Rigsadvokat , som har erklæret , at hans opgave er at føre de sager, som hans chef pålægger ham. Hvoraf følger , at han ikke vil føre de sager, som hans chef iikke vil have. In casu bestikkelsessagen mod LLR. Dette er korruption på højeste plan og det er lige præcis h+er vi mangler en vågen, frygtløs presse. Kom ind i kampen, Rune ....!
@Leo Nygaard. Rune får en kopi, hvis han beder om det. Desuden har han aktindsigt og kan spørge Københavns Politi . Men tak for din opbakning. Vi må stå sammen i denne pilrådne sag.
Var det bare sådan, at det ikke var muligt at korrumpere de indstanser som f.eks. medier, journalister og rigsadvokat, så ville det give pote til ændringer...
Men frygten (hykleriet) for at miste job og anseelse og en endelig trist skæbne (som de, der er fanget i "systemets kværn") skal nok holde folk tilbage med hensyn til at komme med fakta. Så bruger vi den med sladderen, der jo er et gammelkendt fænomen i vores lille land.
Giv nu Løkke lidt slack, man kan jo stole på, at han ikke er til at stole på, er det ikke godt nok?
Venstre ved vi, hvor vi har, nemlig i lommen på erhvervslivet, for nu at gentage mig selv.
Om man kan stole på sratsministeren? Hahahahahahahahahahahahahahahahahahahahaha...