Leder

Klimaministeren savner et grønt alternativ i landbruget. Men det findes allerede

Regeringen håber, at ny teknologi kan redde landbrugets klimaregnskab. Men hvis landbruget skal omstille sig til en grønnere produktion, er landmændene nødt til at producere mindre kød
Regeringen håber, at ny teknologi kan redde landbrugets klimaregnskab. Men hvis landbruget skal omstille sig til en grønnere produktion, er landmændene nødt til at producere mindre kød

Diana Holm

16. oktober 2018

Det er svært at omstille landbruget til en bæredygtig produktion. Derfor har regeringen ikke stillet krav til landmændene i sit nye klimaudspil, selvom deres erhverv står for en femtedel af Danmarks CO2-udledning.

I stedet vil regeringen frem mod 2030 leve op til sine klimaforpligtelser i EU ved hjælp af de såkaldte LULUCF-kreditter. Men kreditterne er afhængige af en klimaeffekt, der risikerer at forsvinde, hvis vejret bliver varmere og tørrere i de kommende år. En udvikling, som vist ikke er helt urealistisk.

I mellemtiden vil regeringen afsætte 90 millioner kroner til at forske i, hvordan man gør landbruget grønnere. Håbet er, at nogen for eksempel opfinder en teknologi, som gør det muligt at blive ved med at producere 30 millioner svin om året uden at sætte et aftryk på klimaet.

Som klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sagde i Debatten på DR2 torsdag: Vi har vindmøller til grøn energi og elbiler til grøn transport, men der mangler et lignende grønt alternativ i landbruget.

Der findes dog allerede en grønnere måde at producere fødevarer på. Nemlig den, hvor man slet ikke producerer kød.

Selvom landmændene historisk set har været dygtige til at anvende ny teknologi, er det svært at forestille sig, hvordan man skal blive ved med at producere så enorme mængder kød, som Danmark gør i dag, uden at belaste klimaet – teknologisk udvikling eller ej.

Derfor bør regeringen give landbruget et incitament til at omstille til en produktion, der indebærer mindre kød og flere grøntsager. Lilleholt mener, at det blot vil skubbe kødproduktionen til andre, mindre klimabevidste lande. Men de andre EU-lande har også klimakrav, de skal leve op til, så helt så enkelt er det ikke.

Lars Christian Lilleholts eget parti har selv banet vejen for det meget lidt bæredygtige landbrug, vi har i dag, ved at ophæve grænser for, hvor store landbrug må være, hvor mange dyr der må være pr. hektar, og hvor meget gylle der må spredes på markerne.

Derfor er det fattigt, at regeringen ikke har større ambitioner for landbruget end en pose penge til forskning.

Landbruget – og forbrugerne – skal i gang nu, hvis vi skal nå at omstille til en mere bæredygtig produktion. Klimaet venter ikke.

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
CO2-optaget falder, hvis vejret er varmt og tørt, ligesom det har været i år, og derfor kan den væsentligste faktor i regeringens klimaplan vise sig at batte langt mindre end forventet og beregnet. »Det er meget, meget uambitiøst,« siger klimaordfører Ida Auken (R). 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Karen Grue
  • Flemming Berger
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Dina Hald
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Estrup
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
Britta Hansen, Karen Grue, Flemming Berger, David Zennaro, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Christian Estrup, Katrine Damm, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Omvendt logik.
Landbruget producerer det kød der er efterspørgsel på.
Det er forbrugerne der skal ændre adfærd hvis kødforbruget skal ændres.
Det samme gælder økologiske landbrugsprodukter.
Hvis forbrugerne udlukkende efterspurgte økologiske produkter, så skulle de nok dukke op i butikkerne.
INGEN tvinger forbrugerne til at købe kød.
Sørgeligt med den udskamning af landbruget der sker på Informations sider.

Ole jakob Dueholm Bech, Leo Nygaard, Jørn Andersen, Anders Skot-Hansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jørgen Wind-Willassen

Lige præcis! Det er nemmere at skyde skylden på nogen andre end en selv, men hvis ikke der var mennesker at mætte, så var der intet landbrug, og hvis ikke der var noget landbrug, så var der en den som måtte gå sultne i seng.

Ole jakob Dueholm Bech og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

verden dør hvis vi ikke redder klimaet!
Klimaet er i farezonen!
Folk skal fatte klimatruslen!
og her.. Klimaet venter ikke!

Er der nogen af dem der læser med der seriøst har haft problemer med Gud for nyligt?
Gud kan ikke forsvare sig selv, så det må hans udvalgte flok klare.
Hvis Gud bliver vred kan han nedkalde alskens elendigheder over menneskene.

Er det kun mig der ser ligheder mellem "klima" og "gud".?

Ole jakob Dueholm Bech, Anders Skot-Hansen, Henrik Peter Bentzen og Steen Grode anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Landbruget producerer det kød der er efterspørgsel på."

Nådada, mon ikke våbenlobbyen bruger samme argument. For ikke at tale om partifremstillingen af politikeraspiranter. Og kemikalieproducenter, medicinalindustrien og de andre markeds-fundamentalister.

Anders Olesen, Britta Hansen, jørgen djørup, Karen Grue, Viggo Okholm, Flemming Berger, Torben Vous, Kim Øverup, Mogens Holme, David Zennaro, Werner Gass, Thomas Tanghus, Torben Skov, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Landbruget i Danmark producerer 30 mio. svin årligt. 90% af disse svin eksporteres til bl.a. Tyskland og Kina. Den danske forbrugers forbrug af kød har ingen indflydelse på denne fabrikation af kød. Dansk landbrugs eksport har ikke den store betydning rent økonomisk for Danmark, de fylder ca. 3% på BNP. At danskerne accepterer denne absurde overflødige produktion som kun kan fungere med et massivt tilskud på 10 mia. kroner årligt er forunderligt, men skyldes formodentlig at flertallet ikke ved noget om det, og har et fuldstændig forkert gammeldags billede af landbruget. Men for disse 10 mia. kroner får danskerne forgiftet drikkevand, de får resistente bakterier og svampe, de får ødelagt natur og forarmet miljø. Samtidig får de så lige en sviner fra landbruget om, at det er deres egen skyld, fordi de ikke vil betale prisen for produkterne - øhh det er sq da landbrugets repræsentanter, der forhandler priserne i udlandet - det kan vi forbrugere da hverken gøre til eller fra på. For øvrigt er landbrugets overskud = statstilskuddet. Stop klynkeriet og find noget beskæftigelse der kan forsørge jer, hvis I er utilfredse med vilkårene.

For øvrigt vinder økologien frem, både i Danmark og i udlandet, men da de åbenbart ikke accepteres som kolleger, men som "fjenden" i det konventionelle landbrug, foretrækker man at overse dette faktum.

http://okologi.dk/newsroom/2017/03/oeko-salget-boomer-i-jylland

https://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/3/2271327/akologien_boomer_i_ve...

https://landbrugsavisen.dk/%C3%B8kologi-boomer-ogs%C3%A5-i-tyskland

Martin E. Haastrup, Anders Olesen, Britta Hansen, jørgen djørup, Vivi Rindom, Torben Vous, Karen Grue, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Jørgen Kærbro Jensen, Hanne Ribens, David Zennaro, Werner Gass, Holger Madsen, Dina Hald, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Daniel Schledermann

Der skal nytænkning til. Der er allerede virksomheder der arbejder med imiteret kød (Impossible Foods eller Beyond meat) og kunstigt kød forskes der også i. Det er der masser af potentiale i. Folk bliver ikke vegetarer, i hvert fald ikke i et antal der er behov for, folk vil gerne have burgere og lasagne, men det kan man altså godt uden en ko. Dem der kommer først med troværdige alternativer står også med en god forretning, så det er bare at komme i gang.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Jo det gør de nok, og med rette. Det er nemt nok for dig og mig at mene at de burde finde noget andet at tjene deres penge på, men du og jeg er ikke nødvendigvis repræsentanter for menneskeheden som sådan.

I går så jeg et 10 år gammelt dokumentar program, hvor David Attenborough (biologiens Thomas Vinding) talte om overbefolkning og bæredygtighed. Her kom det frem, at Kloden kan bære 15 milliarder, hvis vi alle delte lige og havde en levestandard som en inder. 18 milliarder, hvis vi lever som en afrikaner syd for Sahara. Men også at Kloden kan bære 1,5 milliarder hvis vi lever som amerikanere, eller 2,5 milliarder, hvis man lever som en englænder.

De tal hører man sjældent. Formentlig fordi det er politisk selvmord at sige det højt, men det ændrer ikke på at tallene viser at vi i Vesten lever over evne, hvis vi ikke vil være medskyldige i at mange kommer til at dø af sult i fremtiden.

Jeg lever pt. af SU, og dermed er mit ressourceforbrug naturligt begrænset, men stadig alt for højt ift. hvad jeg egentlig har til rådighed som én ud af 7,6 milliarder. Reel bæredygtighed indebærer en markant anderledes livsstil end vi er vant til. Det gælder os alle.

Morten Simonsen, Werner Gass og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Vores politik angående landbrug er primært et lokalt forhold i det omfang, hele verden ikke er med.
Derfor ikke klima, men lokalt miljø - vandløb, fjorde, dyreliv....
Helt som sagen om elbiler, trængsel og vejudgifter, hvor vi ikke kan reducere trafikmængden over grænserne uden at hele Europa er med.

Anders Skot-Hansen

Hvem siger, at det kun er de danske forbrugere, der skal ændre adfærd? I øvrigt er svinekød et af de mest klimavenlige animalske produkter, der findes. Klimabelastningen ved produktion af 1 kg svinekød er 3,6 kg co2-ækvivalenter imod 19,4 kg for oksekød. Dyrevelfærden ved moderne svineopdræt kan helt sikkert blive bedre. Den lange transport af levende svin til udenlandske slagterier burde efter min mening også forbydes. Endelig ser jeg et stort problem med brug af antibiotika. At sidestille fødevarerproducenter moralsk med våbenproducenter hører ingen steder hjemme.

Povl Erik Thøgersen, Jens Winther og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Kend din begrænsning.
Et er hvad man vil, et andet hvad man kan.

Insekter er føde for mennesker.
Blandt andet kan CO2-udledningen ved at avle fårekyllinger være 75 procent mindre end ved produktion af kyllinger, og vandforbruget kan være blot det halve.

Hver niende menneske på jorden sulter, det er 800 millioner mennesker, i følge verdensbarometer for sult 'sult-indeks'.
Link: http://ghi.ifpri.org

Det bør huskes på at de menneskeskabte klimaforandringer skaber ekstremt vejr i takt med global opvarmning forsvinder eksistensgrundlaget for mange mennesker, planter og dyr.

Det er ikke aktuelt af forbyde, at spise dyr, når dette ikke skader andre mennesker, klimaet eller miljøer unødigt, hvor det modsatte er tilfælde, bør der naturligvis akut reguleres, de eksistentielle klimaforandringer accelerere nu hurtigt ude af kontrol landbruget bør akut reguleres.
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa-meget-bedre-er-det-for-miljoeet-...

Morten Balling

Før vi bliver for "hellige", så prøv at starte med at beregne dit eget carbon footprint:

https://footprint.wwf.org.uk/questionnaire

EU's mål er så vidt jeg husker 8 tons per capita, og jeg har set tallet 3 tons per capita globalt, hvis Kloden skal kunne bære. Kan du komme ned på 3? Du kan bruge calculatoren til at eksperimentere med dit forbrug.

At stoppe kødproduktion er godt på flere områder. Dyrevelfærd, højere fødevareproduktion pr. hektar, klima mm., men f.eks. ris marker er pt. en af de største producenter af metan, og noget skal kød erstattes af. Generelt er grunden til at landbruget i dag kan producere fødevarer nok til at så få sulter, en kombination af kunstgødning og fossil energi. Ellers var der ikke mad til 7,6 milliarder.

Globalt står vi overfor en del "udfordringer". For at nævne nogle af dem:

- Vi skal erstatte al fossil transport inden 2030.
- Vi skal finde en anden billig energi end olie, kul og gas.
- Vi skal have styr på fødevaresikkerheden.
- Vi skal have rent vand til alle.
- Vi skal have standset befolkningstilvæksten.
- Vi skal løse forureningsproblemerne.
- Vi skal redde biodiversiteten, både på land og i havene.
- Vi skal kystsikre eller flytte højere op.
- Vi skal kunne blive enige om globale løsninger, som alle accepterer og følger.

Vi har travlt, og vi bliver nødt til at være pragmatiske med løsningerne, uden at ødelægge vores overlevelsesmuligheder. Alle udfordringerne ville normalt, hver for sig, være noget hele menneskeheden skulle arbejde fælles om at løse.

Først og fremmest kunne det være en smart ting med en overordnet plan:

- Hvad er det vi gerne vil når hen til?
- Hvordan gør vi det?

F.eks.: Skal vi arbejde på at redde menneskeheden eller biodiversiteten? Hvis vi er for mange, hvem skal så vige pladsen?

Alternativt kan vi gøre som vi gør nu. Så er befolkningstallet formentlig faldet til under en milliard i slutningen af dette århundrede. Så må man jo håbe at det ikke går ud over nogen man holder af...

Britta Hansen, Viggo Okholm, Ole jakob Dueholm Bech og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der skal naturligvis handles nu og her i Danmark.

De største udledere har mest at lære, så Danmark må gå forrest, for Danmark har mest at lære, Danmark er sansynligvis verdens største CO2 udledere målt pr. indbygger, alt inklusivt shipping, flytransport og vare forbrugt af borgerne.

Andre må følge med, når de største CO2 udledere, Danmark mf., er begyndt at tage bæredygtig omstilling alvorligt.

Claus E. Petersen

@Philip B. Johnsen

"Der skal naturligvis handles nu og her i Danmark"

Hvorfor mener du at der "naturligvis" skal "handles nu og her i Danmark"?
Hvorfor mener du at det netop er i Danmark der skal "handles".
Hvilken effekt tror du på at handlinger i Danmark, selv på aller højeste niveau, vil have og på hvad?

Jeg har ventet i 10 år på konkrete svar fra "gud og hver mand" der adresserer spørgsmålene, og ikke hensigterne, så jeg bliver ikke meget skuffet hvis det ikke lykkes denne gang heller.

Ole jakob Dueholm Bech, Anders Skot-Hansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Claus E. Petersen du skriver
“Hvorfor mener du at der "naturligvis" skal "handles nu og her i Danmark"?”
Citat slut.

Økonomer er villigt gået med til, at mørklægge deres samfundsskadelige samarbejde med politikere, der har bragt os alle i denne eksistentielle akut handlingskrævende situation de menneskeskabte klimaforandringer repræsenterer.

Claus E. Petersen du skriver.
“Hvorfor mener du at det netop er i Danmark der skal "handles".”
Citat slut.

Den der har evnen, har pligten Claus E. Petersen
Et eksempel på det illegitime samarbejde:

“Center for Olie og Gas’ ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Claus E. Petersen du skriver.
“Hvilken effekt tror du på at handlinger i Danmark, selv på aller højeste niveau, vil have og på hvad?”
Citat slut.

Som skrevet den der har evnen, har pligten, Danmark har ikke kun evnen og pligten, men også ansvaret, som det førende eksempel i verden på, hvad andre lande ikke bør gøre.

Morten Balling

@Claus E. Petersen

Danmark er et lille land, men vi er en del af en større helhed, og det er i den store enige helhed at mulige løsninger skal findes. Alle skal være med. Alternativt gør vi os medskyldige i en kommende katastrofe af et omfang som vil få verdenskrige til at ligne ren idyl. Vi kører hastigt mod afgrunden, og det kan godt være vi sidder bag i bussen, men det er ret ligegyldigt når først hjulene slipper kontakten med underlaget.

Philip B. Johnsen

Dansk landbrug uden filter.

“The long hot summer.
Heat is causing problems across the world.
Worryingly, such weather events may not remain unusual”
The Economist
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Landbruget står for knap knap en femtedel af de danske drivhusgasudledninger, ved bl.a. at gøre landbrugsstøtten klima og miljøbetinget, sådan kan produktionen drejes.

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland og skal fragtes klimakatestrofe skabende hele vejen over verdenshavene.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.
The strong growth in the global population is causing a growing demand for maritime shipping, resulting in a tendency to increase CO2 emissions in the sector.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Philip B. Johnsen

Bemærk artiklen om dansk landbrugets fysiske mishandling af den lille pige og kraftigt medvirkende til at skabende de menneskeskabte klimaforandringer, er fra 2013.

Det er fortsat lige siden politikere fik advarslen i 2013.

“Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove
En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge.

Store områder med tropisk skov bliver ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja til blandt andet danske slagtedyr.”
Link: https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-dansk-import-af-soja-gaar-haardt...

Claus E. Petersen

@Philip B. Johnsen

Seriøst!?
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland"

Claus E. Petersen

"Den der har evnen, har pligten Claus E. Petersen"

En præst i en Ingmar Berman film kunne har sagt det samme. Mit spørgsmål er: hvorfor det?

Philip B. Johnsen

Jeg kan ikke udtale mig kvalificeret om “en præst i en Ingmar Berman film kunne har sagt det samme”.

“Stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv ‘hvis’ argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.

Morten Balling

Nah, jeg synes nu Claus' spørgsmål er reelt nok. Hvorfor det?

Jeg kan komme på mere end én grund, men hvorfor medfører evne nødvendigvis pligt?

Det lyder næsten kausalt, altså at det ene altid medfører det andet, og der må jeg sige at hvis man bruger virkeligheden som ens datasæt, så er der ikke meget som tyder på at hypotesen holder i praksis.

Så er der det etiske aspekt, men etik er dybest set hullet som et dørslag når man begynder at studere den nærmere. Der findes ingen etisk retning uden massive paradokser, hvor man er nødt til at lade den sunde fornuft tage over.

Måske er det bare mig, men jeg har svært ved at få øje på fornuften blandt menneskeheden pt.

Hvad er det så som styrer udviklingen?

;)

Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Økonomer og politikere kommer med millioner af forklaringer på, hvorfor deres forbrydelse imod menneskeligheden, med fortsat olie, gas og kul afbrænding er nødvendig og gavnlig for befolkningerne, lidt endnu, men de mange millioner ord, der ikke materialisere sig i forandring der sikre overlevelse på sigt, er det tydeligste bevis på deres forbrydelse imod menneskeligheden.

"If you can't explain it simply, you don't understand it well enough."
Albert Einstein

I væver i tvivl, frygt og utryghed, men jeg har læst jer i årevis, jeg genkender jer, olieindustrien har investeret i forbedring af deres udnyttelse af olie og gas udvinding i et halt århundrede, i takt med de selvskabte klimaforandringer forbedre deres mulighed for nye forekomster i tidligere permafrost områder og skabt denne tvivl købt for penge i kølvandet lige siden.

Morten Balling

@Philip

Jeg tror du misforstår. Vi er enige om planeten, men hvad nu, hvis dem som har evnen ikke føler at det nødvendigvis medfører ansvaret. Det er mit yndlingsfilmcitat fra Spiderman, "With great power comes great responsibility", men hvad nu hvis det bare er en gammel løgn?

Jeg synes der er mange misforståelser omkring landbrug og klima.

Jeg tror ikke på, at det skulle være mere bæredygtigt eller klimavenligt kun at dyrke grønsager.

For det første er dyregødning i forskellige former bare meget værdifuld gødning. Jeg ved godt der bliver udviklet forskellige former for grøngødning, men jeg tror ikke på at det bliver ligeså høj kvalitet som det vores dyr – især drøvtyggerne – kan levere. Jeg ser det ikke som en bæredygtig løsning at bruge kunstgødning, som vi snart løber tør for råstoffer til.

For det andet handler det ikke bare om hvad, man producerer, men om hvordan man producerer det. Underligt nok har jeg ikke hørt medierne omtale regenerativt jordbrug (på engelsk regenerative agriculture/carbon farming). Jeg mener det er fremtidens landbrug. Det handler om at binde kulstof i jorden og dermed forbedre (genopbygge) jorden samtidig med at man trækker kulstof fra atmosfæren ned i jorden. Dette siges af nogle at være mere effektivt end at plante træer (bla fordi kulstof lagret i græsland bliver der meget længere tid end i træer som dør og rådner). Disse metoder kan bruges i planteavl, men en effektiv måde at lagre kulstof i jorden er via målrettet afgræsning med kvæg. Afgræsningsmetoden hedder holistisk afgræsning, er udviklet af Allan Savory og har flere fordele ud over karbonlagring; blandt andet større biodiversitet, forbedring af jordens evne til at holde på vandet mm.

Jeg er enig i vi skal nedsætte i hvert fald densiteten af dyr i landbruget, men jeg tror også at de kan være vigtige hjælpere for os. Dermed ikke sagt at vi skal fortsætte vores helt overdrevne kødforbrug. Lad os fokusere på en højere kvalitet og lavere mængder.

Der står unge, enormt engagerede mennesker på spring, idealistiske mennesker som er villige til at leve for meget få penge og knokle for at få drømmen om et etisk og klimavenligt landbrug til at blive virkelighed.
Problemet er bare at lovgivningen er indrettet på en måde så den tilgodeser de store, meget industrielle landbrug og det er stort set umuligt for nye alternative landbrug at skyde op i Danmark. Og der er af en eller anden årsag meget svært at ændre vilkårene. Nye små bæredygtige landbrug skyder op, men det ville gå meget hurtigere, hvis lovgivningen ikke kæmpede imod, men hjalp os.

Det er så grotesk at vores udpinte og eroderede jord skriger på kulstof, mens vores atmosfære har for meget af det. For mig er det indlysende at landbruget kommer til at være en del af løsningen på vores klimaproblemer.

Hilsen Andrea, økologisk landbrugselev

Morten Balling, Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Som opvokset på landet i 50erne og bondeknold til 66 påvirkes jeg da bestemt af frelstheden mod landbruget og en ide om at det bare er dem som skal ændre sig, så kan ale med parcelhuse og biler slippe. Nej alt begynder hos den enkelte og de tliv vi har mulighed for at leve ud fra de betingelser der er. Så nævnes at det alligevel ikke hjælper at sadle om hvis de andre ikke gør,og tja så kører vi bare med. Men det nytter ikke bare at melde pas. Jeg har nævnt det før og spurgt ind: hvor meget forurening og klimaudfordringer koster vores militær, våben og jagere m.v ? Nytteløse og skadelig teknologi. Landbruget laver fødevarer som vi kan leve af og hvis de ikke gjorde skulle ale ud med hakken og spaden. Uanset deres forfejlede produktionsformer hjælper de mennesker, hvorimod dem jeg nævnte her producerer for at skade.

jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Viggo Okholm. Det er ikke frelsthed, det er omtanke. Hvor ligger logikken i at opdrætte dyr for så at fragte dem hele vejen rundt om jorden? Vi eksporterer svinekød til Kina, som er et af dansk landbrugs største aftagere af svin. Kina har et kæmpestort land, og landmænd, de kan selv producere de svin der er nødvendige - det behøver vi ikke at gøre i Danmark. Danske landmænd udkonkurrerer landmænd i lokalområderne, det er ikke nødvendigt, man kan ikke engang påstå, at Danmark tjener på det, for tallene viser noget ganske andet. Der er heller ikke mennesker ude i verden, der vil dø af sult hvis dansk landbrug kun fremstillede det vi selv kan spise. Hele denne industri kan koges ned til noget fornuftigt og nyttigt.

Jo vi skal også have fat på millitær, fly m.m. - men sideløbende. Vi er absolut enige der, men ligesom med landbruget er der for store økonomier og dermed politiske partier, der er afhængige af salget og brugen. Det der sker nu, er at Venstre fritager et helt erhverv for at medvirke, og det er da ikke på grund af landmændenes blå øjne, det er fordi de skal holde Venstre i folketinget. Vi må påvirke alle vore politikere, der er næppe nogen der ikke får valgkamptilskud fra et eller andet erhverv.

Jeg kan godt lide kød, jeg kan lide en god bøf og en god svinekotelet, men faktisk overlevede hele familien, at vi skar køddelen ned til det halve i første omgang, nu er vi nede på en fjerdel af det forbrug vi havde for 2 år siden, og vi lever faktisk godt - og væsentligt billigere, måske fordi vi køber økologisk - der er meget indre svind ved økologiske varer. Så må jeg nok indrømme, at jeg bliver lidt harm, når naboen får afhentet en lastbilfuld grise, som skal køres helt til Tyskland for at blive slagtet. Når de så er slagtet, køres en del af kødet tilbage til Danark, og resten køres/sejles videre ud i verden Det er så svinsk overfor dyrene og svinsk overfor miljøet.

Holger Madsen, Philip B. Johnsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Andrea T. Sloth. Hvor mange penge bidrager økologer og andre alternative fødevareproducenter til politikernes valgkamp? Det er nu engang sådan, at kan du finansiere en lovgiver, får du også de love du gerne vil have.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Morten Balling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Helene

"Kina har et kæmpestort land, og landmænd, de kan selv producere de svin der er nødvendige"

De er også over en milliard mennesker, og derfor er de en netto-importør af fødevarer.

Det er ikke for at forsvare svineproduktionen. Nogle siger bla. at en gris har en bevidsthed og intelligens som et tre-årigt barn. Den tanke får jeg ofte når jeg ser en grisetransport. Soylent Green 2.

Lise Lotte Rahbek

Balling
Det er vel ikke et dyrs intelligens, som skal afgøre, hvor slet det må behandles?
Jeg kan kun udtale mig om intelligensen på baggrund af de to grise, vi havde gående på friland i sommerhalvåret. De vidste godt hvad det betød, når vi troppede op på marken ved 15-tiden og de havde indrettet et toiletområde, så de ikke trasker rundt i deres eget skarn eller fik det blandet med drikkevandet, men de havde desværre ikke mulighed for at drøne rundt og grave jord og rødder op pga. tørke og hård jord. Grisene var kælne, nysgerrige og laver badutspring ligesom hundehvalpe.
Konventionelle svinefarme gør mig trist og sørgelig til mode.

Holger Madsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

"Det er vel ikke et dyrs intelligens, som skal afgøre, hvor slet det må behandles?"

Godt spørgsmål. De senere år er der kommet fokus på dyrs intelligens og bevidsthed. Hvis et dyr har en form for bevidsthed, som minder om vores egen, så stiller det vel nogle andre krav til, hvordan vi kan tillade os at behandle dyret, kontra hvordan vi behandler en sten eller måske sågar en plante?

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tjoh, Balling, hvis vi kan spejle os selv i dyrenes bevidsthed, er dyrenes pinsler sværere at holde ud. Antropomorfisme såmænd, ;-)
Jeg kan nu til tider også godt se mig selv i en slatten plante, som trænger til vand eller er blevet sveden af lyset... men jeg har også en ret sær fantasi.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen.
Jeg har ikke så meget nyt at tilføje,så det undlader jeg. Men tak for et sagligt svar og gode argumenter, som jeg jo også trods alt er delvis enige i.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke i tvivl om at en gris kan være både glad og bange. Hvorvidt den føler glæde på samme måde som vi gør er ret ligegyldigt. Med vores videnskabelige forklaring på glæde, så er vi ikke kommet meget videre end at følelser er følelser. Vi er alle ret enige om at alle menneskers følelser er nogenlunde lige meget værd, netop fordi vi er bevidste, og derfor kan blive f.eks. bange.

Hvis grisens følelser bare minder lidt om vores må den vel skulle tages med i gruppen af dem vi har ansvar overfor. Nu tvivler jeg på at grise bruger meget tid på at filosofere over nytteetik, men hvis en gris har følelser, kan den dermed også leve et mere eller mindre lykkeligt liv. Dermed ikke sagt at vi ikke kan lade dem mosle rundt på en indhegnet mark, så længe de ikke fatter at langtidsplanen går mod flæskesteg og bacon, og så længe vi giver dem et lykkeligt liv.

Grise er ret nemme at gennemskue, men hvis min ovenstående lommefilosofi holder, så inkluderer den vel også alle andre organismer med bevidsthed. Det er langt fra alle dyr som kan bestå en spejltest, den normale metode til at teste om der er en bevidsthed derinde i organismen. Det er dog lykkedes forskere at påvise noget som minder om bevidsthed hos myrer, jep myrer!

Det gør at vi enten er nødt til at tænke os rigtigt godt om, før vi bare trækker vejret, hvis vi vil vægte alle de bevidstheder lige. Der findes dem som fejer foran dem, hvor de går, men hvis jeg var en bevidst myre, ville jeg stadig foretrække at de så sig for, i stedet for at jeg blev revet brutalt ud af min hverdag, med en kæmpe kost.

Personligt forekommer det mig absurd upraktisk at skulle vægte alle bevidstheder lige højt, og da biologien har lært mig at jeg er et bevidst dyr, vælger jeg som alle andre biologiske arter at være "ond med empati". Jeg ser gerne flere grise lave badutspring :)

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er mange store udfordringer for landbruget de kommende år.

Den vigtigste udfordring er den vi alle var vidne til i sommer, det er den globale opvarmning der konstant, med acceleration af ekstremt vejr, underminere landbrugets eksistensgrundlag i Danmark, som i resten af verden.

Det bør samtidig huskes på at det såkalte frie marked, samtidig fortsat beskyttets imod fattige lande med billigere vare.
EU støtter voksne mennesker med et fuldtidsarbejde i landbruget, med et årligt budget på næsten 440 milliarder kroner, det er næsten 40 pct. af hele EU’s samlede budget.

‘440 milliarder kroner’ i overførselsindkomst til fuldtidsansatte landmænd.

Neokolonialisme, EU landbrugsstøtte og udbytning skaber befolkningstilvækst, fattigdom og de menneskeskabte klimaforandringer.

Den afrikanske bonde, får mange børn, der ofte dør tidligt af sygdom eller fejlernæring, den fattige bondes børn er dyre at brødføde og ofte er det en umulig opgave, der føre til sygdom, det er kostbart og tidskrævende for den fattige bonde at behandle, hvilket er medvirkende til, at holde familien i fattigdom.

Hvis blot den fattige afrikanske bonde, kan samle opsparet kapital til en cykel, kan bonden komme ud af den ekstreme fattigdom, transportere sine afgrøder til markedet på nogle timer, hvor det tidligere tog dage til fods båret på ryggen af familien, solgt til dårlig pris, da det ikke er muligt at transportere afgrøderne til det næste marked for bedre pris, uden en cykel.

Det er faktisk hele forskellen fra livet i ekstrem fattigdom til at skabe kimen til den beskedne økonomisk fremgang, der leder familien ud af den ekstreme fattigdom og befolkningstilvækst.

‘En’ cykel.

Næste investering er en knallert.

Det er ikke en pointe, at vejen er svær eller politikere ikke ved hvordan, de skal handle, det er kun et spørgsmål om prioritering også i landbruget og vilje til at handle.

Fattigdom og fødselsrater følger hinanden:

"The World has reached Peak Number of Children!world population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.

In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.

Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.

In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.

The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."
Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp

Udbytningen af Afrika neokolonialismen, er et gigantisk problem der skaber fattigdom og befolkningstilvækst.

På guldkysten oplever man kapring af skibe, der sejler med benzin og petrolium, de forædlede råolie produkter, er i den højeste kurs, benzin og petrolium er en mangelvare i denne del af Afrika, på trods af de enorme lokale råolie forekomster, så stjålet benzin og petrolium, kan derfor let sælges lokalt.

Afrika neokolonialismen består ved, at forædling af råolien sket andre steder og generere derfor ikke arbejde og skatteindtægter lokalt, landene er udsat for klassisk neo-kolonialisme.

“Neokolonialisme, den bestemmende indflydelse, som de gamle kolonimagter udøver over deres tidligere koloniområder. Betegnelsen er især blevet hæftet på de økonomiske forbindelser i form af handelssamkvem, private investeringer eller økonomisk bistand og lån.

Herigennem er den økonomiske afhængighed, som kolonierne håbede deres politiske uafhængighed ville ophæve, fortsat og forstærket. Udtrykket har først og fremmest været anvendt om afrikanske landes forhold til de rige lande.”

Kapitalisme skaber fattigdom.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere, helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til samlet set, glæde og fremgang for menneskeligheden, men skaber i virkeligheden, samlet set negativ udvikling for alle mennesker på jorden.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’

“The food security situation has visibly worsened in parts of sub-Saharan Africa and South-Eastern and Western Asia.
Deteriorations have been observed most notably in situations of conflict, often compounded by droughts or floods.

This report analyses in depth how conflict affects food security and how food insecurity itself can become a trigger for conflict.
The recent increase is cause for great concern and poses a significant challenge for international commitments to end hunger by 2030.”
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...