Leder

De reformer, der skulle gøre uddannelserne mere effektive, koster også dyrt

Effektivisering af uddannelserne koster også dyrt. Det viser det stigende frafald på universiteterne. Derfor er der god grund til at overveje, om reformerne stadig giver mening
Også på SDU er der tydeligt frafald af studerende siden fremdriftsreformen.

Også på SDU er der tydeligt frafald af studerende siden fremdriftsreformen.

Ritzau Scanpix

31. oktober 2018

Uddannelsesloft, fremdriftsreform, karakterbonus og dimensionering.

Det har regnet med effektiviseringstiltag over uddannelserne de seneste år. Og det har sin pris i form af et alarmerende højt stressniveau blandt gymnasieelever og studerende på de videregående uddannelser. Langt færre unge med handicap får i dag en uddannelse, og flere studerende dropper ud af deres uddannelse, som Information skrev mandag. Frafaldet er ifølge et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet steget fra 29 procent i 2014, da fremdriftsreformen blev indført, til 35 procent sidste år.

Det stigende frafald var forudsigeligt. Allerede før reformen blev indført, advarede universiteterne om, at et øget aktivitetskrav ville få konsekvenser for frafaldet. Ude blandt de studerende på Københavns Universitet er det tydeligt at mærke effektiviseringens bagside: Ord som stress, pres, angst og usikkerhed går igen.

Som en frafaldsekspert udtrykte det i Information, så har man politisk lavet et uddannelseslandskab, hvor forkerte valg opleves som kostbare og farlige. Det lyder ikke som et sundt miljø for den nytænkning, kreativitet og fordybelse, vi normalt forbinder med universiteterne.

Godt nok begynder otte ud af ti af de frafaldne studerende på en ny uddannelse, som uddannelsesministeren støtter sig til. Det ændrer dog ikke på det ironiske i, at de reformer, som skulle skynde på de studerende for at spare samfundet for udgifter til lange studietider, dobbeltuddannelser og for mange sabbatår, også koster samfundet dyrt i form af øget frafald.

Og frafaldet er kun blevet dyrere. Det er nemlig især på andet og tredje år, at frafaldet stiger, hvilket kan skyldes uddannelsesloftet. For når de unge ved, de ikke kan vælge om, så stopper tvivlere selvfølgelig her.

Det giver ærlig talt ingen mening med et forbud mod dobbeltuddannelse, hvis det blot fører til flere med uafsluttede uddannelser. Ligesom det ikke giver mening at bevare fremdrift og dimensionering, når universiteterne næste år får penge ud fra nøjagtigt de samme kriterier. Så der er mange gode argumenter for at afskaffe flere af de udskældte tiltag på uddannelsesområdet. Det er bare om at komme i gang.

Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet
Læs også
Læs også
Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Inden nu nostalgien tager overhånd så se lige disse tal om frafaldet på
universiteterne. Idet tallene viser gennemførelsesprocenterne på

Kandidatuddannelser 1978:36,7 1985: 41,9 1995:61,6 Taget fra :http://static.uvm.dk/Publikationer/1998/150.pdf

Det var længe før driftsreformen, og i en periode hvor SU ikke var så begrænser som nu. 80% gårnu i gang med en ny uddannelse. Jeg mener naturligvis at det er dumt at forhindre folk i at få en ny uddannelse, men frafaldet har vist mange fædre.

Kenneth Jacobsen

Dengang i halvfemserne hed det politiske mantra, at man skulle stoppe så mange som muligt ind på universitetet. Der lyttede man heller ikke til universitetet. Resultatet var bla en tårnhøj frafaldsprocent. På mit studie skruede man op på sprogfagene - med det udtalte formål at få de halvinteresserede til at droppe ud i en fart. Thi ingen kunne se, hvad man skulle med alle de kandidater, som rekordoptaget lagde op til. Vore politikere skulle tage sig noget andet til end at ødelægge uddannelsesområdet - det har varet længe nok.

jens peter hansen

Jamen gennemførelsesprocenten var da højere i 90' erne end i 80'erne og nu er den jo meget højere end tidligere .

Christian De Thurah

Der er blevet rodet helt utroligt med uddannelsessystemet i de senere år, og hovedparten af "reformerne" har været til det værre. Men jeg undrer mig også over de studerendes adfærd. Frafald på 3.studieår? Hvis man skal bruge 5 semestre på at finde ud af, at man er på den forkerte uddannelse, har man vist sovet i timen.
Insisterer man på masseuniversiteter, står valget mellem stort frafald og niveausænkning, og så er det første absolut at foretrække.

jens peter hansen

I følge KU var der i 2017 et frafald på 33% på bachelordelen og blot 11% på kandidaten. I forhold til gode gamle dage er det vel alarmerende.

Christian De Thurah

Jens Peter Hansen
Helt enig. Der var stort frafald i de gode gamle dage. Og kunne folk ikke selv finde udgangen, så kunne de enkelte institutter assistere ved at skrue op for de faglige krav. Modsat i dag var det dengang ikke et mål i sig selv at have så mange studerende som muligt. Tvært imod.