Leder

Regeringen råber om kontrol med hvidvask – men dens tillid til finanssektorens hæderlighed holdt den hemmelig

Spørgsmålet er ikke kun, om vi kan kontrollere finanssektoren. Spørgsmålet er – efter afsløringen af et notat fra Finanstilsynet i Jyllands-Posten – hvorfor regeringen ikke ville gribe ind
26. oktober 2018

Vi har de seneste år set så mange skandaler fra finanssektoren, at det ikke kan betragtes som enkeltsager. Det er et skandaløst mønster. Og vi har set reaktionerne så ofte, at det er blevet ritual: De folkevalgte klager over grådigheden og lover politisk handling. Det skal vi som demokratiske borgere i en retsstat ikke finde os i, forstår vi.

Og alligevel må vi gang på gang affinde os med, at nu skete det igen.

En af de politiske reaktioner på finanskrisen i 2008 var at styrke statens tilsynsførende myndighed, Finanstilsynet, som fik mere handlekraft, flere penge og flere ansatte. 

En anden reaktion var indførelsen af de såkaldte fit- & proper-regler, som implementerede forskellige EU-direktiver i dansk lovgivning. De skal sikre, at »ledelsen i virksomheder inden for den finansielle sektor er egnede og hæderlige«, som det hedder. De giver blandt andet mulighed for at gribe ind over for bestyrelsesmedlemmer og at fjerne medlemmer fra bankernes ledelse.

Finanstilsynet fik samfundets mandat til at slå ned på uegnethed og uhæderlighed. Men Jyllands-Posten kunne torsdag afsløre, at Finanstilsynet ikke ønskede at udnytte det mandat til at gøre alt, hvad det kunne for at gribe ind over for uegnethed og uhæderlighed i finanssektoren.

Tilsynets direktør, Jesper Berg, skrev i 2017, at »Finanstilsynet er og har været historisk meget tilbageholdende med at gribe ind på dette område«, og at »Danmarks måde at håndtere kravene på er anderledes og til dels mindre indgribende, end hvad der gælder i en række af vores nabolande, og i forhold til, hvad der følger af internationale vejledninger«.

Notatet var et diskussionsoplæg til de demokratisk valgte – men det blev aldrig bragt videre af ministeriet. De politikere, som havde lovgivet, blev ikke af ministeriet orienteret om Finanstilsynets tilbageholdende linje. Ministeriet ønskede angiveligt ikke en diskussion om deres tillid til de banker, som siden er blevet til globale danske skandalesager efter afsløringer af hvidvask. 

Dette bliver netop til en del af det skandaløse mønster: De demokratiske love til kontrol med finanssektoren blev ikke brugt, og regeringens tillid til banksektoren blev holdt hemmelig.

Det er en skandale, som vi hverken skal finde os i eller affinde os med.

Bill Browder er uddannet økonom fra universitetet i Chicago og MBA fra Stanford University.
Læs også
Tirsdag var erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kaldt i samråd om hvidvaskskandalen i Danske Bank.
Læs også
»Let røven! Planeten er ved at dø." Sådan kan man også sige det. Klimademonstration i den franske by Nantes.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Tom Andreæ
  • Erik Karlsen
  • Leo Nygaard
  • Carsten Munk
  • Troels Ken Pedersen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
David Zennaro, Tom Andreæ, Erik Karlsen, Leo Nygaard, Carsten Munk, Troels Ken Pedersen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Poul Anker Sørensen, Niels Duus Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svaret på den manglende indgriben er enten, at man ikke har et alternativ, eller at man er korrupt ( hint: det er sikkert nr to!)

Flemming Berger, Bjarne Jensen, P.G. Olsen, Holger Madsen, Gert Romme, Egon Stich, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Anne Eriksen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

"De demokratiske love til kontrol med finanssektoren blev ikke brugt, og regeringens tillid til banksektoren blev holdt hemmelig."
Så kan det vist ikke blive mere tydeligt - og det må vel føre til en konklusion!

Flemming Berger, Steen Sohn, Søren Bro, Holger Madsen, Carsten Munk, Gert Romme, Hans Larsen, Espen Bøgh, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Torben Skov, Anne Eriksen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"De folkevalgte" lyder helt forkert - hvor mange generationer skal have æren af at være udvalgt?
Er du inde, så er din og familiens fremtid sikret, som i de gamle adelsslægter - dog uden enhver anden sammenligning.
Nyt blod er tiltrængt - og dertil - et ægte demokrati - ikke grådig egeninteresse...

Flemming Berger, P.G. Olsen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Man "skytter" sine egne, sådan har det altid været !

Holger Madsen, Steen Sohn, P.G. Olsen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Jens J. Pedersen, Ejvind Larsen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Folk med mange penge kalder på respekt. Vi imponeres hvor vi burde forarges.

morten rosendahl larsen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Jens J. Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Adam Smith fornægter sig ikke. Hovedtesen var, at det enkelte menneske først og fremmest vil tilgodese sig selv. Nogen kalder det griskhed, hvilket betyder netop, at man tilgodeser sig selv før nogen form for etik kommer ind i billedet.
Den nuværende regering er sandsynligvis sovset ind i griskhed, hvilket betyder, at de selv bliver ramt, hvis de går hårdt til finansverdenen. Så det gør som gravhunden, der vender hovedet bort, så den ikke er til stedet.

Bjarne Andersen, Espen Bøgh og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Vi har kun set toppen af isbjerget af denne her finans bande kriminalitet. Langt den største del foregår i det skjulte efter 30 års deregulering af finanssektoren. Hvornår bliver der sat ind over for denne her finans ghetto? Hvornår blive de og deres familie sat ud af deres bolig som andre bande kriminelle? På toppen af denne her kriminelle pyramide ses alle de hæderskronede finansielle institutioner verden over som gang på gang slipper fri. Kun de små fisk går i justitsias net - Præcis som det ses inden for narkokarteller og mafiaen.

- På lov skal land bygges. Men hvad gør vi, når loven tillader kriminalitet?

Bjarne Jensen, Bjarne Andersen, Berith Skovbo, Søren Bro, Gert Romme, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Henning Kjær, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, John S. Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Idag vil folketinget vedtage en ny lov om ungdomssanktion, hvor børn ned til 10-års alderen på politiets mistanke om ulovligheder kan indbringes for et såkaldt 'ungenævn'.
Mistanken alene er nok. Der er mødepligt, hvilket betyder at politiet kan afhente barnet/den unge på hjemadressen.
Politiet sidder med i det 'dømmende' udvalg sammen med en dommer og en overordnet repræsentant for kommunerne.
Barnet har ikke mulighed for at få advokatbistand, og kan dømmes til sanktion der minder om samfundstjeneste eller lukkede ungdomsinstitutioner alene på mistanken.
I sidstnævnte tilfælde bliver det bl.a. også tilladt at nøgenvisitere børn (der måske har været udsat for seksuelt misbrug og/eller andre overgreb).

Hvad med at indføre en BANKSANKTION efter samme devise som ovenstående?

Torben Vous, Rolf Andersen, Tom Andreæ, Jens Erik Starup, Bjarne Andersen, Berith Skovbo, Søren Bro, P.G. Olsen, Carsten Munk, Hans Larsen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Michael Larsen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Som Rune påpeger det, - "vi hører de samme tomme undskyldninger som vi plejer, og vi lever med dem", - hvilket selvfølgelig ikke er det rigtige fordi det intet ændrer, men også at vi som vælgere skal tage standpunkt når der er valg til folketinget.

Brian Mikkelsen som erhvervsminister har aldrig været noget lys, og hans ideologiske tirader om "vi skal holde op med den Bank bashing" er det værste vrøvl, hvilket vi nu ser tydeligt.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der skal rejse sag mod disse DJØF`ere med påstand om pligtforsømmelse. Så kan det afsløres, om politikere har trukket i trådene.