Vi fik ikke det, vi drømte om, dengang verdens ledere kom til COP15 i København for at lave den store aftale, som skulle forpligte dem på i fællesskab at bekæmpe klimaforandringer.
Sådan set var klimatopmødet i København i 2009 en fiasko.
Men noget kom alligevel ud af klimatopmødet. Verdens ledere blev enige om Copenhagen Accord, som lovede de mest udsatte udviklingslande nye bistandsmidler til beskyttelse mod klimaforandringerne.
Der skulle tilføjes »nye additionelle midler«. De erkendte ord, at penge til bekæmpelse af klimaforandringer, som historisk hovedsageligt er skabt af de udviklede lande, ikke skal tages fra bistanden til verdens fattige lande. Det var ikke en stor præstation, men trods alt et konkret resultat.
Men dette resultat fra det store klimatopmøde er blevet undermineret. Det blev tydeligt illustreret ved det såkaldte P4G-topmøde, som Lars Løkke Rasmussen i denne weekend var vært for i København.
Det blev nemlig på topmødet lørdag annonceret, at 6,5 millioner kroner fra Danmarks udviklingsbistand skal gå til den kinesiske e-handelgigant Alibaba, som var en af seks udvalgte modtagere af bevillinger fra P4G.
Vi tager således penge, som kunne være gået til projekter i verdens fattige lande, og giver til en virksomhed, som sidste år havde et overskud på omkring 10 milliarder amerikanske dollar.
Flotte store ord
Tanken bag P4G, som er en moderne forkortelsesform for Partnering for Green Growth and the Global Goals, er fornuftig: Staten kan ikke realisere den grønne omstilling alene.
Det gælder om også at mobilisere den private kapital i verden, hvis vi skal omstille vores produktion, forbrug og livsform, så de bliver bæredygtige i fremtiden. Offentlige midler kan således bruges til at accelerere og udbrede de grønne udviklinger, som allerede er i gang i det private erhvervsliv.
Klimaudfordringen er så radikal og omfattende, at det kræver samarbejde mellem stater, virksomheder, interesseorganisationer og ngo’er at udvikle løsninger.
»Vi tror meget på at bringe forskellige kræfter sammen,« sagde Lars Løkke Rasmussen på topmødet:
»Civilsamfund, nødhjælpsorganisationer, virksomheder, akademia (forskere) og regulatorer på lokalt og nationalt plan. Det er vejen frem«.
Det var ikke tid til ord, men til handling, slog han fast over for det fornemme publikum. Regeringsledere, topdiplomater, virksomhedsledere og flere repræsentanter fra det danske kongehus var til stede i salen.
»Vi har brug for utraditionelle løsninger. Vi har ikke brug for halvhjertede forpligtelser, vi har brug for store ambitioner,« pointerede han.
Det er alt sammen rigtige ambitioner – flotte store ord.
Disse partnerskaber er af vores udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) blevet udråbt til et paradigmeskifte i den danske udviklingsindsats. Det skal ikke længere være »gavebistand fra nord til syd«, men involvere den private sektor, som skal skabe forudsætninger for en langsigtet bæredygtig udvikling.
Men kommercialiseringen af udviklingsbistanden forandrer ifølge Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, den måde, vi tænker udvikling på:
»Det er ikke bare noget, som modtagerlandene skal have gavn af. Dem, man skal gøre tilfredse her, det er erhvervslivet,« forklarede han i sidste uge til Information.
Det kan betyde, at vi flytter fokus fra de fattigste lande, som har mest brug for bistand, til de mellemindkomstlande, som er mest attraktive for erhvervslivet. En anden konsekvens er, at det, der skulle være støtte til udvikling i andre lande, kan blive misbrugt som branding af Danmark og en maskeret eksportoffensiv.
Mere erhvervspolitik end udviklingsbistand
Det er ellers et princip for dansk udviklingsbistand, at det ikke skal gå til noget, som ville være sket alligevel.
Støtten fra Danmark skal gøre en forskel i et andet land. Og sådan forsvarede statsministeren også støtten til Alibaba lørdag:
»Spørgsmålet er, om Alibaba ville lave den grønne omstilling alene,« som han sagde til TV 2 News.
Svaret er, at det er meget lidt sandsynligt, at danske penge gør en forskel for Alibabas omstilling. Det er til gengæld særdeles sandsynligt, at pengene kan gøre en forskel for brandingen af Danmark i Kina.
Det kan være rimeligt og fornuftigt som erhvervspolitik – men det er ikke udviklingsbistand at tage pengene fra fattige lande og give som støtte til det danske erhvervsliv. Og så er det svært at tro på, at alle de store ord, vi drømmer om, også skal blive til virkelighed.
Regeringens grønne prestigeprojekt – P4G
P4G-initiativet er regeringens store grønne prestigeprojekt. Ved at promovere og støtte udvalgte partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige organisationer og ngo’er ønsker man at fremme grøn vækst i udviklingslandene. I en række artikler ser vi nærmere på projektet og dets brug af bistandsmidler.
Seneste artikler
Sådan har vi undersøgt Løkkes nye grønne prestigeprojekt
10. november 2018Kilder, der nægter at tale, tovtrækkeri med embedsværket og en klage til Ombudsmanden. For et par måneder siden satte vi os for at give Lars Løkke Rasmussens grønne prestigeprojekt P4G et kritisk eftersyn. Her er historien om, hvordan vi gjorde – og nederst links til aktindsigter og anden dokumentation i sagenLars Løkke vil så gerne være grøn
10. november 2018GGGI, 3GF og nu P4G. Igen og igen forsøger Lars Løkke Rasmussen gennem prestigeprojekter med spøjse forkortelser at blive en grøn statsmand. Og igen og igen er det gået galt. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle ende meget anderledes denne gangLars Løkkes grønne prestigeprojekt var en fuser
10. november 2018Ambitionen med bistandsprojektet 3GF var at udvikle offentligt-private partnerskaber, der kan skabe grøn vækst. Men nu afslører en intern rapport en række problemer med projektet. I år lancerede regeringen så opfølgeren P4G uden at have lært af fejlene, lyder kritikken
Rune Lykkeberg :
"Svaret er, at det er meget lidt sandsynligt, at danske penge gør en forskel for Alibabas omstilling. Det er til gengæld særdeles sandsynligt, at pengene kan gøre en forskel for brandingen af Danmark i Kina."
Og i særdeleshed sandsynligt, at det brander Løkke himself til et nyt liv efter statsministeriet.
Kulturligvis er det som vanligt yderst kritisabelt, men naturligvis vil noget sådant ske med en neoliberal politik. Vi skal vel hellere ikke glemme at B2B gennem mange år har været et tilsvarende neoliberalt og dubiøst princip i vores såkaldte u-landsbistand.
Er der penge under bordet i dette?
Det lugter rigtig grimt af Uløkke!
De danske kommentatorer har været meget skuffet over dette P4G-topmøde. Hvor er de store spillere? Hvor er USA? Kunne vi ikke putte nogen penge i Facebooks spritnye censur-hold? så kunne vi rigtig brande Danmark og gå en fremtid i møde, uden megen debat selvfølgelig, men hvor vi vælte os i turister.....
Det kan lyde besnærende, det med partnerskaber, samskabelse og samproduktion mellem stat, civilsamfund og marked. Den samme ønsketænkning om venskabelig win-win mellem storkapitalen, erhvervsliv, ngo'er og skatteborgerkroner er bag reformer og tiltag som Løkke-regeringen sætter i søen. Og bag Løkkefonden. Samtidig med at de-regulerede kapitalkræfter har sugerørene helt nede i de europæiske statskasser. Mest i den danske fælleskasse. Småsnakken om konkurrencestat vs velfærdsstat får skærende nyt blålys når den organiserede kriminalitet uhindret slår til i toppen af finansverdenen. Løkke deler småpenge ud til humanprojekter. Han burde også vise mandsmod og hjerte og sætte hårdt mod hårdt for at regulere de store umenneskelige kapitalstrømme.De fattigste betaler prisen, kvinder og børn allernederst i hierarkierne.
Det ville være mere rimeligt hvis Kina sendte ulandsbistand til os.
Oh well. Nu gælder det om at holde øje med, hvilken politiker, der bliver tilbudt en topstilling hos Alibaba i den nærmeste fremtid.
Vores regering vil fratage de fattigste danskere kontanthjælpen og udbetale den til de rigeste, vores regering vil ødelægge Danmarks skatteinddrivelse for at forære skatten til de rigeste venden rundt. Så at give ulandsbistanden til verdens rigeste passer jo bare ind i det verdensbillede vores regering ønsker sig.
- Og den danske befolkning har jo selv, frivilligt og demokratisk, valgt denne regering.
Det er sådan set toppen af kynisme over for mennesker - både herboende og dem, midlerne skulle været gået til.
Tak til manden i spidsen for at vise os sin holdning i forhold til fordeling af befolkningens skattemidler og sin hensynsløshed så tydeligt. Tydeligere kan det snart ikke blive!
"Og den danske befolkning har jo selv, frivilligt og demokratisk, valgt denne regering."
Man kunne også sige; den danske befolkning befinder sig i et konstrueret ekkokammer, hvor den intetanende gør hvad den bliver betydet; dvs. får besked på. Der findes tilmed videnskabelige betegnelser for hvad der sker.
5 andre end AliBaba har fået støtte. Hvilke?
Hele den der med at involvere den private sektor er i bedste fald en fordrejning. Der er mig bekendt ingen indicier på, at det vil udvirke andet, end at de private foretagsomheder og deres banker bliver rigere. Statssubsidieret tyveri. Men er det netop ikke, hvad Løkke og Venstre altid har stået for?
Som andre kommenterer, så skræmmer sporene voldsomt. Erhvervsskandaler. Skattelysager. Hvidvaskning. Og senest skandalebankernes plyndringstogt gennem Europa. Private firmaers indtjening står over alle andre hensyn. Og jo større firmaer jo mere ufravigeligt er kravet om maximal profit, alt andet underordnet.
Nu er ideen så, at samfundene skal betale multinationale for at undlade at ødelægge befolkningernes eksistensgrundlag ved at blive mere grønne. Grøn kapitalisme. Grøn imperialisme.
Danmark har benyttet kommersialiseret udviklingsbistand i mange år, og det virker stadig ikke. Nok fordi det i virkeligheden er skjult imperialisme.
Tilbage i firserne hørte jeg om et eksempel, hvor en dansk vejingeniør fra AAU skulle bygge en vej i Afrika. Han gik til værket ved at hyre lokale og uddele skovle og værktøj til ejendom mm. Da det kom toppen af Danida for øre, standsede man projektet indtil man havde fået hyret et italiensk entreprenørselskab til at færdiggøre vejen med italiensk arbejdskraft og store gule maskiner. Som siden gik til pga. mangel på reservedele og kvalificerede mekanikere. Rygtet vil vide, at vejen for længst er forsvundet igen. Med undtagelse af de strækninger som lokale selv byggede.
Nu vil man så betale multinationale for i grønhedens navn, at udkonkurrere små lokale og dermed sikre endnu flere flygtninge mod Europa. Det giver selvfølgelig store foretagsomhed i brancher som menneskesmugling, slavehandel, pirateri m.fl.
Det falder helt i tråd med Venstres hjemlige politik, hvor det offentlige skal betale landbrug og industri for ikke at forurene.
At spille med på den er at overgive sig fuldstændigt til det plutokratiske oligarki. Løkke, Tørnæs mfl. regner jo nok med, at det vil dryppe lidt på dem. Jeg håber inderligt, at de bliver grundigt skuffede.
Og så er vi for øvrigt tilbage ved min gamle kæphest fascismen, set som sammensmeltningen af privat erhvervsliv og statsmagt. Den udvikling bliver mere og mere tydelig. Jeg venter blot på udviklingen af magtapparatet. Søren Pape er jo godt i gang… Det bliver snart forbudt at kritisere staten, EU og NATO… Og så de store virksomheder, der har så stor betydning for landets økonomi.
https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/ngoer-statsejet-kapitalfond-br...
Apropos Torben Skovs kritiske perspektivering af den (præ)fascistoide udvikling, som kan iagttages, demonstreredes det for nyligt i Californien at pæne politikere sagtens kan gå til yderligheder, med lidt god vilje og snilde forstås, uden at en politisk eller folkelig kritik/protest kan stille noget som helst op:
https://yournewswire.com/california-outlaws-criticism-israel/
https://www.sfgate.com/opinion/article/Brown-s-deal-with-Israel-good-for...
@ Torben Skov
23. oktober, 2018 - 12:52
Tak for linket, den artikel havde jeg ikke fået læst.
Det er S-V-I-N-E-R-I !!!!!
Og ja, jeg har også længe tænkt i baner som dig, hvad angår sammenfletningen af Big Money, Big Data and Big Brother.. :-(