Leder

Erhvervsskolerne slipper for besparelser, men de får ikke noget stort løft

Regeringen dropper de omstridte besparelser på erhvervsskolerne, og det er godt nyt. Men reelt set får de faglige uddannelser ikke flere penge ud af den aftale. Til gengæld kan skolerne i det mindste håbe på lidt færre og forhåbentlig mere realistiske politiske tiltag
Erhvervsskolerne fritages det omstridte omprioriteringsbidrag.

Erhvervsskolerne fritages det omstridte omprioriteringsbidrag.

Niels Christensen/Ritzau Scanpix

7. november 2018

»En markant prioritering« kaldte statsministeren regeringens erhvervsskoleudspil i september.

De nye tiltag og milliardinvesteringer kom dog hurtigt til at fremstå som lidt af et bluffnummer, da regeringen samtidig ville spare 1,3 mia. kr. på erhvervsskolerne over fire år – via det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Mandag blev regeringen og Dansk Folkeparti så enige om at droppe de årlige toprocentsbesparelser på erhvervsuddannelserne. Det er en god nyhed og et vigtigt første skridt, hvis der skal laves om på det dalende elevtal på de faglige uddannelser.

Den gode nyhed indebærer dog også, at regeringens flotte investering på to mia. kr. i erhvervsuddannelserne, bliver 1,3 mia. kr. mindre.

Men det har den i princippet hele tiden været, og nu er der i det mindste tale om et mere reelt økonomisk grundlag, når forligspartierne skal tage stilling til de mange tiltag i erhvervsskoleudspillet. Her vil ambitionsniveauet skulle skrues væsentlig ned, hvis ikke forligspartierne finder flere penge.

Finansminister Kristian Jensen (V) sagde efter mandagens aftale med DF, at der er »behov for en ekstraordinær indsats« på erhvervsskolerne. Men hvor ekstraordinær en indsats er der egentlig råd til for 700 mio. kr. over fire år?

At erhvervsskolerne slipper for at spare milliarder samtidig med, at de får færre elever og dermed færre penge, er en stor hjælp for de trængte uddannelser. Men de 175 mio. kr. om året skal ikke bare gå til at tiltrække flere unge, skabe bedre undervisning og studiemiljø på erhvervsskolerne. De skal også gå til at opprioritere de praktiske fag i folkeskolen og sikre obligatoriske prøver i dem.

Det er langtfra nogen billig omgang. Derfor bør der findes flere penge, hvis de gode ambitioner skal føres ud i livet. 

Det burde dog blot være første skridt at fritage erhvervsskolerne for besparelser. Hvis Danmarks vigtigste råstof er veluddannet arbejdskraft, kan det koste dyrt at fortsætte med at spare på de øvrige uddannelser i årevis, som også erhvervslivet påpeger. Næste skridt bør derfor være helt at droppe omprioriteringsbidraget på uddannelse.

Kernen i den nye forberedende grunduddannelse (FGU) er produktionsskolernes værksteder. Men flere produktionsskoler risikerer at lukke, inden den nye uddannelse er kommet i luften efter en kraftig reduktion i skoleydelsen. På billedet ses produktionsskolen Fabrikken på Amager
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben Lindegaard
Dorte Sørensen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

I et historisk lys er det rimeligt at først stoppe besparelserne på erhvervsskolerne - da de begyndte før andre undervisningsbesparelser. Det var undervisningsminister Bertel Haarder, der begyndte med besparelser - selveje osv. i 1980'erne.