Leder

Erhvervsskolerne slipper med ny aftale af med fejlslagne politiske påfund. Men politikerne har fundet på et par nye

Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker
Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker

Sophia Juliane Lydolph

26. november 2018

Et opgør med uddannelsessnobberiet.

Sådan kaldte undervisningsminister Merete Riisager (LA) den nye aftale om erhvervsskolerne, som blev vedtaget torsdag. Men det nyeste tiltag i rækken af politiske værker, der skal få flere unge til at søge mod håndværksfagene, er snarere en gentagelse af noget, vi har set før, end et opgør.

Det lød ellers så flot, da erhvervsskoleudspillet ’Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’ blev præsenteret i september.

Hele 2,3 milliarder kroner havde regeringen fundet til de 55 tiltag, der skulle få flere unge til at tage sig en praktisk og håndværksmæssig uddannelse end i dag. Der var blevet lyttet til flere af erhvervsskolernes anker – både om manglende fokus på de praktiske fag i skolen og for korte grundforløb på erhvervsskolerne. Nu skulle der ske noget.

Det store økonomiske løft svandt dog hurtigt ind, da erhvervsskolerne også lige skulle spare 1,3 milliarder kroner. Men selv om regeringen tidligere i november droppede besparelserne på erhvervsskolerne, er de to milliarder stadig svundet ind til det halve. Det samme er antallet af tiltag. Derfor er der f.eks. ikke blevet råd til nye værksteder i folkeskolen til de praktiske og kreative fag, som det oprindeligt var ambitionen.

At der skal satses mere på de praktiske fag, hvis flere unge skal fatte interesse for erhvervsuddannelserne, var ellers en de gode ideer i udspillet.

Næste skoleår bliver det obligatorisk for eleverne i 7.-8 klasse at kunne vælge mellem håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab og gå til prøve i det. Men skolerne mangler oftest både lærerkræfter og værksteder, efter de praktiske og kreative fag i en årrække næsten er forsvundet ud af udskolingen.

Det skulle regeringens erhvervsskoleudspil råde bod på. Så hvordan løser politikerne så, at der hverken er penge til efteruddannelse eller faglokaler i folkeskolen?

Jo, det kan erhvervsskolerne tage sig af. Enten ved at eleverne kan tage valgfag på erhvervsskolen, eller ved at erhvervsskolerne sender lærere ud for at undervise 7.–8. klasseselever i de nye valgfag. Smart tænkt, men nok ikke helt gratis. Ligesom erhvervsskolelærerne ikke er uddannet til undervise så unge elever.

Derfor kommer det næppe til at ske, og folkeskolen kommer – igen – til at stå med en kæmpe opgave, som der ikke er fundet de nødvendige midler til.

Et af de tiltag, politikere derimod har fundet penge til, er, at flere 10. klasser fremover skal placeres på erhvervsskolerne. Statistikken viser godt nok, at langt flere elever i 10. klasser på folke- og ungdomsskoler vælger erhvervsuddannelser end de elever, der tager 10. klasse på erhvervsskolerne.

Derfor skulle en ekspertgruppe have undersøgt, hvordan 10. klasse bedst kan indrettes, så flere går erhvervsskolevejen.

Det er nu droppet igen, for fakta har åbenbart mindre betydning, når politikerne først har fået en fiks idé og gerne vil vise handlekraft før et valg. Så fremover vil kommuner, der lægger 10. klasse på erhvervsskolerne, få flere penge, uanset om det fører til, at flere unge vælger de praktiske fag eller det modsatte.

De politiske tiltag om erhvervsskolen kører i rituel ring. Politikerne gør noget, de tror, vil virke. Siden viser det sig at have den stik modsatte effekt, og så må det laves om igen. Således også i år, hvor langt den største del af milliarden til erhvervsskolerne går til at forlænge de ældre elevers grundforløb.

Forløbene blev netop forkortet under den seneste erhvervsskolereform i 2014, hvor man også indførte et adgangskrav. Begge tiltag skulle gøre det mere attraktivt for de unge, selv om erhvervsskolefolk og eksperter advarede om, at det sandsynligvis ville føre til endnu færre elever på erhvervsskolerne.

De fik ret. Derfor er det også nærmest tragikomisk, at politikerne bag den nyeste politiske erhvervskoleaftale stadig ikke har lært lektien: at lytte til fagkundskaben i stedet for bare hovedkulds at kaste skoler, elever og lærere ud i endnu et politisk eksperiment uden virkning.

De virksomheder og borgere, som mangler sosu-assistenter og elektrikere, må så bare håbe på, at de unge snart får øjnene op for de mange gode uddannelser, når politikerne ikke formår at løse opgaven.

Erhvervsskolerne fritages det omstridte omprioriteringsbidrag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Per Klüver, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu