Leder

Der må ikke gå identitetspolitik i klimaet

Det er fint, at folk bekymrer sig om klimaeffekten af deres privatforbrug. Men debatten om klimaets fremtid må ikke udvikle sig til en skyttegravskrig om, hvem der er mest hellig. Kritikken skal rettes derhen, hvor magten ligger
Det vakte en del virak, da Bjørn Lomborg forleden tilkendegjorde, at omlægning til vegetarisk kost har forsvindende lille effekt på klimaet.

Det vakte en del virak, da Bjørn Lomborg forleden tilkendegjorde, at omlægning til vegetarisk kost har forsvindende lille effekt på klimaet.

Asger Ladefoged

1. december 2018

Debatten om klimaet er for alvor flyttet ind i privatlivet.

Det er ikke længere kun vores eget anliggende, hvad vi lægger i indkøbskurven, eller hvordan vi holder ferie. Medierne og den politiske dagsorden er i stigende grad præget af diskussioner om, hvorvidt vi som individer er moralsk forpligtede til for eksempel at begrænse vores indtag af kød eller undgå at flyve.

De færreste kan i dag være i tvivl om, at vi som forbrugere står med et valg. Vi ved, at vores forbrug har en indflydelse på klimaet, og vi ved i de fleste tilfælde, hvad vi burde købe mindre af.

Det får nogle til at droppe bøfferne og flyrejsen til Thailand. Og for nogle medfører det et verdenssyn, hvor det er legitimt at pege fingre ad andre, som ikke træffer samme valg.

Andre argumenterer – som Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center, har gjort i Berlingske – for, at omlægning til vegetarisk kost har forsvindende lille effekt på klimaet. Det er dog en sandhed med modifikationer.

Under alle omstændigheder er det entydigt positivt, at folk bekymrer sig om, hvad de selv kan gøre for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Man skal starte et sted, og mange af os bliver nødt til at skabe forandringer i vores liv, hvis kloden fortsat skal være et rart sted at bo.

Men diskussioner om privatforbrug må ikke komme til at skygge for, at de største forandringer skal ske på et helt andet niveau.

Det er utopisk at forestille sig, at den nødvendige grønne omstilling vil ske udelukkende ad frivillighedens vej. At vi alle holder op med at flyve, og at de mange millioner mennesker, som vil blive løftet op i den globale middelklasse i de kommende år, slet ikke har tænkt sig at spise kød, når de får råd til det.

Hvis vi skal nå klimamålene i Parisaftalen, hvilket ifølge FN’s klimapanel skal gå stærkt, er politikere og erhvervsliv nødt til at gå foran og træffe de svære beslutninger.

Men det sker ikke af sig selv. De, der har magten til at gå forrest, skal presses af vælgere og forbrugere, som ønsker forandring.

Derfor nytter det ikke noget, hvis debatten om klimaets fremtid bliver reduceret til forbrugernes dilemma. De, der i dag har travlt med sekteriske debatter om det enkelte individs klimaaftryk, er nødt til også at hæve blikket over skyttegraven og rette kritikken derhen, hvor potentialet til de store forandringer ligger. Ellers når vi det ikke.

Børn og unge havde medbragt hjemmelavede skilte til fredagens klimastrejke ved Christiansborg, og der blev spillet musik og danset for at holde varmen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Stjerneklar
  • Mark-Lukas Nielsen
  • Poul Erik Riis
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Vivi Rindom
  • Flemming Berger
  • Morten Balling
  • Leo Nygaard
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Rasmus Knus
  • Torben K L Jensen
Jørn Stjerneklar, Mark-Lukas Nielsen, Poul Erik Riis, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Vivi Rindom, Flemming Berger, Morten Balling, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Regulering af finansektoren.

Systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Finansiering til shipping bør reduceres, det er ‘ikke’ muligt fortsat i CO2 regnskabet, at sende halvfabrikata jorden rundt, tre fire gange, før det færdige produkt lander på hylden.

Derudover bør der værre, få varianter udbud af samme type af færdigt produceret vare og varen bør altid være den ‘højeste kvalitet standart’ det er muligt at producere, af den udbudte vare, der bør være den eneste tilladte solgte vare kvalitet, hvilket betyder afskaffelse af planlagt forældelse.

Planlagt forældelse, det er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes, til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Mine sparepærer er blevet af ringere kvalitet, lige siden den dag politikere bestemte glødepæren skulle udfases.
Nu bør danskerne bruge ‘pæren’ til at få pæren til at lyse længere, det gælder også regulering af, hvad finanssektoren kan investere i.

Finanssektoren bør som noget nyt arbejde for befolkningen, den regulering forventes påbegyndt nu.

Carsten Wienholtz, Morten Nielsen, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, E Z, Jens Jensen, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Skurken er overbefolkning og eneri forbrug af fossile brændsler. Drej højre om på de 2 håndtag og miraklet sker. Men at stoppe den supertanker sker ikke, med den nuværende verdensorden!

Hans Aagaard, Mette Poulsen, Morten Nielsen, Jens Falkenberg, Morten Simonsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

@Philip B. Johnsen - At sparepærer ikke skulle holde den lovede tid ud aner jeg ikke, da der aldrig er skiftet en sparepære ud hos mig. Men jeg kan glæde dig med at mit daglige el-forbrug er under 3 kwh i døgnet om vinteren, og under 2 om sommeren.

Hans Aagaard, Nikolai Beier og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Kim Houmøller
Super med dit daglige el-forbrug ; )

Hvad er planlagt forældelse og laissez-faire kapitalisme?

“Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Fænomenet stammer fra USA. Det er svært at fastsætte et bestemt oprindelsestidspunkt. De første omfattende eksempler på planlagt forældelse fandt sted i 1920’erne (se Historisk perspektiv herunder), mens selve begrebet ’planlagt forældelse’ fik sit gennembrud med udgivelsen af den amerikanske økonom Bernard Londons tekst Ending the Depression through planned obsolescence i 1932.

En fabrikant kan have visse økonomiske interesser i, bevidst at forringe kvaliteten af sit produkt. Idet produktet hurtigere vil gå i stykker og blive uanvendeligt, vil forbrugerens købecyklus forkortes, og fabrikanten vil over tid kunne opretholde en større produktion end ellers. Desuden gør kvalitetsforringelsen ofte produktet billigere at fremstille. Producenten vil således også opnå større indtjening og øget konkurrencedygtighed.

‘Brug-og-smid-væk’-lignende kultur, som planlagt forældelse fremmer i en tid, hvor der til stadighed er øget fokus på den menneskelige indflydelse på natur og klima.”

Det kaldes for laissez-faire kapitalisme.

“Udtrykket bruges også i overført betydning på andre områder som betegnelse for, at autoriteter afholder sig fra at gribe ind på et område.

Indenfor psykologien har den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin anvendt det til at skelne mellem grupper, der bliver ledet efter henholdsvis laissez faire-, autoritære og demokratiske principper.”

Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, E Z og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

"Men det sker ikke af sig selv. De, der har magten til at gå forrest, skal presses af vælgere og forbrugere, som ønsker forandring."

De, der har (haft) magten, har gået forrest i århundreder og demonstreret at de vil fastholde en utilitaristisk, global verdensorden, hvor kapitalismens dynamikker råder og markedet bestemmer. Det ligger i systemlogikken at anliggender som f.eks. menneskers, dyrs og planters sundhed/trivsel, sågar klodens overlevelse, i notorisk privatiseres.

De, der har magten, er den givet af befolkningen, og befolkningen skal både tage og have den tilbage. Klimakatastrofernes komme er en logisk udløber af, og symptom på, kapitalismens konkurrence- og vækstfilosofis kontraproduktivitet.

Hanne Ribens, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Jan Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bjørn Lomborg?

Hvad er blå økonomisk politik?
Økonomi kommer først, derefter kommer udenomssnak!

Der er betalt politikere, forskere, debatøre og økonomer af olie, gas og kul sektoren i mere end 50, år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye olie, gas og kul forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på, den skabte opvarmning af kloden på løgn og et bedrag af befolkningerne om den faktuelle viden om de menneskeskabte klimaforandringer.

Carsten Wienholtz, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, E Z, Mogens Holme og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Og ikke fra toppen bare i det enkelte land, men samlet i verden.
Ingen international instans har autoritet over det enkelte land og ikke alle er med i Paris-aftalen.
Hvad med det kulfyrede Polen. Og angiveligt er skovklædte Brasilien sprunget fra.

Henrik Brøndum

Hvis man nu skruede ned for symbol, værdi og identitetspolitik. Måske holdt helt op med at bruge begreberne. Så risikerer vi vel ikke de blander sig hvor de ikke hører hjemme?

Planlagt forældelse

Den store glødepære konspiration "the light bulb conspiracy"
https://www.youtube.com/watch?v=gZH8CmWUrgw

og ser man bare f.eks. på iphones, så er de flere gange kommet i søgelyset for mistanke om snyd,
at deres softwareupdates gør de gamle modeller langsommere, og at de løber hurtigere tør
for strøm. eller der printer der kun kan printe X-antal sider ud før den stoppe med at virke selv om der ikke er noget galt med den.

Men med et program som resat en chip så virker den igen.
https://www.youtube.com/results?search_query=how+to+reset+samsung+printe...

Der har også været noget med tv oppe flere gange
https://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/art549697...

Work Buy Eat Die

damn sorry for stavefejl og ordfejl i mit oppe over, håber det er til at forstå
(mit kongerige for en editor knap)

Men man komme ikke ude om, at vi som samfund arbejder os imod døden.. og identitetspolitik som er godt til at splitte og pege finger af andre, skal ikke bruges i denne debat. For vi skal ikke splittes. Men vi skal samles os som samfund. for det dette er en samfunds opgave.

Forstå nu at der aldrig vil ske noget for klimaet. Vi har overladt kontrollen over kloden til et system der kræver evig eksponentiel vækst, det er desværre umuligt på en klode af begrænset størrelse.
Det burde selv økonomer kunne forstå. Jeg er klar over den negative virkning det kan have for jer, hvis i forstår den helt enkle kendsgerning: Eksponentiel vækst er ikke mulig at fortsætte, på en klode af begrænset størrelse.
Så er det ligegyldigt om vi får forureningsfri energi, det er stadig ikke muligt med fortsat vækst.

Ole Frank, Rolf Andersen, Jesper Caroc, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger, Hans Larsen, Flemming Berger, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

kim Houmøller, jeg mener det er noget notorisk sludder at tale om overbefolkning, hvis vi alle levede som de 10% fattigste ville der ingen problemer være med klimaet,
så problemet er altså for mange mennesker med overforbrug,
men det er da rigtigt at hvis alle mennesker på kloden forbrugte som vi gør, ville verden hurtigt kollapse, men det betyder jo bare at vi forbruger alt for meget,

men det er jo meget nemmere at lade som om problemet er et andet end ændre livsstil,
men altså virkeligheden er aldeles ligeglad med, hvad vi mener om problemernes karakter,
er man enig med Lomborg betyder det jo ikke at Lomborg har ret, men kun at man tilslutter sig de fejlskøn han begår,
de sidste årtiers lobbyvirksomhed fra fossilindustrien har jo ikke løst klimaproblemet, netop fordi den kun kan ændre folks mening, men ikke ændre de faktiske forhold.

@ Fritsbøger • notorisk sludder. Hvis vi levede som de 10% fattigste, ville vi ikke engang kunne brødføde os selv.

Klaus Brusgaard

Hvorfor er det at nogen der overhovedet går op i hvad Lomborg mener? Med et H-indeks på 4 og alene artikler i lavest impact factor segmentet er det vel så som så med ekspertisen der!
Manden blev indsat af Fogh for at afvikle al faglighed og afvikle respekt for al saglighed og det er åbentbart lykkedes.

Lomborg er ikke klimafornægter ! Han ser bare på, hvor er det mest praktisk, politisk og økonomisk at gribe sagen an.
Jeg er helt enig i at skelne mellem en betydningsløs personlig indsats og hele verdens lederes fælles indsats.

Lomborgs betragtning er at de penge man sparer som veganer bare bliver brugt på noget andet der forurener. Og han har en vigtig pointe fordi det næsten er umuligt at forbruge uden at forurene. Vores samfund er i den grad bundet op på fossiler at det er nærmest umuligt at undgå at forurene lige meget hvad man gør. Man kan cykle ja, bruge vindmølle eller akraft strøm, og som sagt blive veganer. Man kan blive hjemløs, lade være at vaske sig og tøjet, skralde og i det hele taget forbruge minimalt. Sådan gør de fattige i forvejen. Men hvis man nu har penge som de fleste eller mange penge som de færreste, hvad skal al den ubrugte købekraft så bruges til? Gives væk til de fattige? Så stiger deres forurening. Puttes i madrassen? Så bruger arvingerne dem. Det er et dilemma og det er fordi vi mangler bæredygtige alternativer på markedet.

Hvorfor gør vi det? Hvorfor leverer markedet ikke bæredygtige alterativer? Det er fordi de er for dyre. Hvorfor er de for dyre? Fordi forurening er gratis. Hvorfor er forurening gratis? Fordi vi ikke lægger skat eller afgift på forurening. Hvorfor gør vi ikke det???

Vores globale teknologiske verden er bygget på det grundlag at naturen frit kan plyndres og samtidig fungere som gratis losseplads for industriens restprodukter. En tanke der er fundamentet for vores økonomiske system hvis afgørende succeskriterium er vækst af BNP, et mål for økonomisk aktivitet som ikke værdisætter den forurening, tab af resourcer og biodiversitet som er konsekvenser af aktiviteten.

Lomborg har ret i alt hvad han siger undtagen dette ene forhold som han fortier: at forurening er en omkostning for fællesskabet. Netop denne omkostning som udmønter sig i naturforurening, global opvarmning, klimakrise, biodiversitetkrise osv ignorerer han behændigt. Og mange andre med ham. Og derfor kommer vi ingen vegne i den rigtige retning men tordner videre mod den uundgåelige katastrofe. Fordi det kan betale sig at forurene.

Philip B. Johnsen

Leo Nygaard
Lomborg og andre betalte aktører, der oven i købet spreder tvivl og frygt for økonomien koster menneskeliv hver time, betalte aktører, der forsøger at hindre akut handling på de menneskeskabte klimaforandringer, ‘uanset prisen’ også selvom der begås nogle dyre fejl, burde kunne straffes.

De menneskeskabte klimaforandringer er ikke et område, der skal tjenes penge på til forbrug.

Tværtimod!

Søren Kristensen

"De, der har magten til at gå forrest, skal presses af vælgere og forbrugere, som ønsker forandring."
Problemet er bare at de der har magten kører i gratis limousiner fra BMW, mens alt for mange vælgere og forbrugere har både et sommerhus, en Weber-grill, en bil og en cykel, der skal passes og derfor er der overvejende sandsynlighed for at vi ikke når målene i Parisaftalen. Hvad gør man så? Man laver en ny aftale, i en anden by. Og det behøver ikke engang være i en storby; det kunne for så vidt være et af de udsatte steder i verden, som står foran udslettelse. Men vi kan ikke leve uden disse aftaler, lige så lidt som katolikkerne kan leve uden vokslys.