Leder

Stakkels førstegangsfødende

Det er et tilbageskridt for den velfærd, vi alle betaler til, at Rigshospitalet lukker de sidste fem stuer af barselsafsnittet på Patienthotellet
Nybagt mor på Rigshospitalet. Arkivfoto.

Nybagt mor på Rigshospitalet. Arkivfoto.

Christian Lindgren

20. november 2018

Fra 17. december lukker de sidste fem stuer af barselsafsnittet på Patienthotellet på Rigshospitalet. Det sker af sparehensyn, meddeler hospitalet. Stuerne har indtil nu været reserveret til førstegangsfødende, som ønskede et 24-timersophold efter fødslen til at kunne blive og hvile, tale fødslen igennem, få etableret amningen og tale om trivselstegn hos barnet.

Det tilbud stopper nu, og det betyder, at førstegangsfødende i hovedstadsområdet, som har født uden komplikationer, skal tage hjem senest fire timer efter, at de har født. Dog får de mulighed for at få hjemmebesøg af en jordemoder inden for et døgn.

Besparelsen kommer kun to år efter, at daværende fødselschef, Morten Hedegaard, sagde op, fordi han mente, at der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

Ifølge Rigshospitalet skal de nye besparelser findes ved at lukke barselstuerne på Patienthotellet, da de ikke har været brugt i det forventede omfang. I gennemsnit er belægningsprocenten kun 44 procent, skriver de på deres hjemmeside.

Men det er et hult argument. For belægningsgraden er netop så lav, fordi hospitalet i løbet af de seneste år via nedskæringer har gjort tilbuddet så lidt attraktivt som muligt. Senest fjernede man al jordemoderpersonalet fra mellem klokken 20.00 til 08.00, hvilket fik mange til at foretrække at tage hjem frem for at ligge i en fremmed hospitalsseng og kukkelure.

Sundhedsmæssigt er det forsvarligt at lukke de sidste stuer. De kvinder, man nu vil sende hjem, er sunde og raske, og de spædbørn, de tager med sig, er sunde og raske.

Til gengæld er besparelsen et stort tilbageskridt for den velfærd, vi alle betaler til og ikke mindst for den viden, vi har om den helt tidlige familiedannelse. Den første tid efter fødslen kræver ro. Stress og utryghed kan fysiologisk påvirke amningen og psykologisk have betydning for tilknytningen. Ingen nybagte førstegangsmødre fortjener at blive losset direkte fra fødestuen og ud i en taxa.

At føde et barn er en kraftpræstation, og hospitalerne skylder førstegangsfødende et efterfølgende tilbud om omsorg. Det kan for nogle være hele forudsætningen for, at man som ny familie kommer godt fra start.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Laursen
  • Estermarie Mandelquist
Kristian Laursen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

At føde hjemme, var da bare sådan noget kvinder kunne for 40år siden.
Synligt bevis på karakter af degenererende art internettet også fører med sig.

Helene Kristensen

Dengang for 40 år siden, du skal dog nok lidt længere tilbage før hjemmefødsler var det almindelige, var børnedødeligheden ved fødsel og død i barselsseng også meget mere almindelig.

Jeg vil mene, at det er meget mere nødvendigt at spare på screeninger for testikelkræft. Før intetnettet og moderne tider og lægevidenskab kunne mænd fint finde ud af at dø af testikelkræft uden forudgående screening.

Karsten Aaen, Hans Larsen, Per Klüver, Kristian Laursen, Eja Leunbach Madseb, Randi Christiansen, Anders Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, Estermarie Mandelquist, Erik Fuglsang, Erik Jakobsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nils Valla -
tidligere - og du skal længere end 40 år tilbage -havde den fødende som regel nogle kvinder omkring , sig de første dage efter fødslen - tanter, mødre, søstre, nabokoner, veninder - til at tage sig af madlavning og den nyfødte.
Det er ikke tilfældet i dag - dels lever vi ikke længere i familieklynger, dels er kvinderne som bekendt på arbejde.
P.s. - Hvad fanden skal internettet blandes ind i dette for ???????????????

Karsten Aaen, Kristian Laursen, Eja Leunbach Madseb, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Erik Fuglsang, Erik Jakobsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Nike Forsander Lorentsen, Søren Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De kvikke hoveder, der står bag denne afvikling, må kende meget lidt til fødsler - om overhovedet!
Du kan blive natten over, der er bare ikke noget personale - vælg at føde på en hverdag (vi sætter fødslen i gang)
Når en fødselschef siger op, så betyder det nok ikke noget...
Hvad fanden skal disse besparelser til, hvor de kun skader - det er en stor ændring af livet at få et barn, det ændrer alting til noget nyt - man kan blive bange og usikker, selvom man kan tilkalde hjælp, virker det?
Man skal ikke spare på kontrol af hvidvask og kontooverførsler, hov, der smuttede lige nogle millioner, det var da ærgerligt.

Karsten Aaen, Anne Schøtt, Kristian Laursen, Eja Leunbach Madseb, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Henrik Peter Bentzen, Erik Fuglsang, Erik Jakobsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Herdis Weins.
Det var nu først i 70érne vi fik vores fødeklinikker. Før den tid foregik fødsler primært hjemme. (Også for enlige forsørgende kvinder).
Men du har da helt ret. Dengang var folk sjældent så alene de er i dag.
Der var familien, naboerne og hjemmehjælperne (husmorafløserne), til hjælpe med.

Jeg nævnte internettet men kunne ligegodt havde skrevet IT-bekvemmelighederne, som jo dybest set er en af årsagerne til fremmedgørelsen.

De (måske) flere der dengang døde af tekstikelkraft, har derimod nok ikke så meget med internettet at gøre.
I alle årene kvinderne var hjemmegående, ingen fjernsyn og kun radio/aviser, faldt dødeligheden alligevel ganske støt både for nyfødte og for voksne med dødsforårsagende sygdomme.

Hvor meget psyken spiller ind i fh til fødsler og sygdomme med dødelig udgang, kan man gisne om.
Men i såfald psyken/forventningen har betydning, bliver den bestemt ikke mindre af overlade "problemerne" til "selvoplysning via internettet.

Jeg fornemmer klart unge i dag er meget mere skrøbelige og har langt vanskeligere ved ignorere de mindste skavanker/smerter, så "hurdlerne" vokser sig endnu større.

Der bliver i dag fokuseret meget på selve fødslen (og smerten herved), nærmest som det en herotisk milepæl andre (på nettet) petut skal være vidner til. Og bagefter alle blomsterne og chokoladerne, overlades de små nye så ellers bare til "fællesplejen" (vuggestuen), i stedet for den mere nære og nænsomme kontakt hjemme sammen med moderen, børnene fik i tidligere tider.

Dette er ikke et angreb på kun kvinder men også på os mænd. Vi har alt for travlt med gøre selve fødslen til en begivenhed i rampelyset for så derefter overlade ungerne til internettet.

Jørgen Wind-Willassen

Måske kunne udfordringen løses ved lidt brugerbetaling i sundhedssystemet.
Nu bliver jeg sikkert hængt virtuelt af læserne af dette indlæg, men løber risikoen.
Behovene i sundhedssektoren har ingen øvre grænse.
Alle patientgrupper ønsker flere midler.
Skruen uden ende.
Det er her jeg ser lidt brugerbetaling som middel til dels at dæmpe efterspørgslen og dels til at skaffe økonomien der skal få det hele til at hænge sammen.
Ikke en bruger betaling der forhindrer befolkningen i at få den rette behandling, men prøv lige at overvej 100kr for et lægebesøg.
500kr for en overnatning i forbindelse med en fødsel.
osv.
En fyldning i en kindtand hos tandlægen koster f.eks nemt 1000kr blot for at få beløbenes proportioner på plads.

@nils valla - Undertegnede er født på et hospital, og det er 71 år siden.

Flemming Berger, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Men Jørgen Wind-Willassen,
risikerer vi så ikke klinikkerne overfyldes af "alle" der har råd?
Hvis der skal være bare et stænk af retfærdighed, forbliver "venteliste-systemet" i en eller anden omfang, nok det mest retfærdige.
Men du har helt ret, der er ingen øvre grænse for hvad folk går til lægen med, der må på en eller anden måde sættes en øvre stopklods.
Men på den anden side, hvis man tænker nødvendigheden for lægebesøg skal lægges som grundlag for rækkefølgen ventelisten afvikles med, er vi jo i såfald nødt til have "dommere" til udpege hvilke der er mest påtrængende hvilket bestemt ikke giver bedre smag i munden.

Kim Houmøller.
Jada, selvfølgelig var der også hospitalsfødsler for 71år siden.
Men indtil fødselsklinikkerne (tror Gyda-Væng i Rødovre var den første), fødte vi som det mest naturlige, også vores børn der hjemme.

Det her er jo ikke et spørgsmål om hjemmefødsler eller hospitaler.
Kulturen har forandret sig og der er hverken kræfter eller erfaringer, som taler for hjemmefødsler. Det er da fint at drage fortiden ind i vore dage, men når nu resten ikke passer sammen så drejer det sig om det bedste for mor og barn - den fysiske del fylder en del her.
Med en kontrol og måling der foregår, plus forventningen om den, vil en hjemmefødsel skræmme de fleste.
Tiden er altså rendt fra det "naturlige" på alle andre områder og med de enorme summer, der betales til mere eller mindre effektiv medicin, så kan man ikke bare neddrosle på forventning om...

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang, Erik Jakobsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen.
Kulturen har forandret sig, men ikke udelukkende til det bedre.

Der er masser af god erfaring omk hjemmefødsel, men for få til formidle oplevelsen videre.

Så du har afgjort hvad der er bedst for mor og barn?
Den fysiske del er ikke større nu end da.
Kontrolmålinger blev også fortaget ved hjemmefødsler.

Mener du i alvor tiden er rendt fra mennesker til være naturlige?
Og hvad er det for effektiv medicin du skriver om?

Og Yep! Vi betaler for det i enorme summer, men det skyldes politiske beslutninger (såsom privatisering).

- Hvis det var mænd der fødte ville denne nedlæggelse ikke finde sted!

Helene Kristensen, 19. november, 2018 - 16:00

Sidste afsnit var helt unødvendigt, men fortæller mere om dig.

Nils Valla @ Der er rigtig mange erfaringer, det kommer helt an på, hvem der fortæller.
Nu har jeg den fordel af selv at have født...
Hvad der er bedst for mor og barn (familien) er individuelt - skal ikke dikteres. - Når man laver dette stunt, vil der være nogle der kommer i klemme.
Jeg mener absolut at vi skal være så naturlige, som det overhovedet kan lade sig gøre. - Derfor er kemi, udsættelser og igangsætning af fødsler på min dødsliste - medicinen nævner jeg, fordi den unødvendigt sluger ressourcerne til nære ting, som f.eks noget, der ikke skal jages med.

Flemming Berger, Malene Poulter og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen.
Bortset fra selve smerten ved fødslen, har jeg gennemgået nøjagtigt det samme som min kone ved hver af de fire fødsler hun/vi har været igennem. Man behøves altså ikke være kvinde for mærke begrænsningerne og deres følge.
Lige for en ordens skyld; jeg syntes selvfølgelig hellere ikke der skal nedlægges barselspladser eller dikteres noget som helst, men overlades til de enkelte familier selv bestemme.

Helene Kristensen

Esben Bøgh, og det fortæller en del om dig. Sidste afsnit var også for at vise det absurde i at blande internet ind i diskussionen. Desværre skete der det, som somme tider sker for mig, jeg glemmer at nogle skal have samtlige mellemregninger med for at forstå resultatet.

Helene Kristensen

Esben Bøgh. Jeg vil gerne give dig en ærlig undskyldning. Ingen grund til at jeg hetzer dig fordi jeg er så heldig at være omgivet af mennesker, der umiddelbart forstår hvor jeg vil hen, uden at jeg behøver forklare så meget. Men jeg er helt enig med dig, og det er det jeg siger i sidste afsnit, nemlig at hvis det havde drejet sig om mænd, ville man ikke nedlægge noget. Der bruges flere penge på mænds behandling og også flere penge i forskning om mænds sygdomme - og jeg skrev det meget komprimeret, og fik samtidig flettet ind, at internettet ikke skal have skyld for nedlæggelser, kvinders evt. manglende råstyrke nu om dage og mænds sygdomme.

Kristian Rikard

Der bruges flere penge på mænds behandling og også flere penge i forskning om mænds
sygdomme. HK kan du substatiere dette udsagn?

@ Nils Valla, jeg bliver nødt til lige rette dig ifht. at nutidens unge er mere 'skrøbelige' og har vanskeligere ved at overkomme/ignorere ubekvemmeligheder og smerter, og at 'IT-bekvemmeligheden' og selvoplysning på internetter skulle være medvirkende årsag til dette.
Da jeg skulle føde mit 1. barn, gik jeg netop igang med 'selvoplysning' på internettet, da jeg fandt den almindelige fødselsforberedelse for ret så mangelfuld. Jeg måtte selv undersøge hvilke forhold, der giver kroppen de bedste betingelser i fødsels-processen, og resultatet var tryghed, nærvær, stilhed og et stressfrit miljø med dæmpet belysning. Mit personlige valg blev derfor hjemmefødsel, da jeg netop ikke umiddelbart kunne forbinde denne gode, naturlige fødsel, med at skulle ud i en bil og på hospitalet, for muligvis at blive sendt hjem med beskeden om at komme senere, eller at møde en underbemandet fødeafdeling, hvor der var stress på, for derefter også at skulle hjem indenfor 24 timer, lige midt i at min amning skulle op at køre og mælken gerne skulle løbe til. De unge vælger ofte ikke smertelindring til som udgangspunkt, men fødsels-forberedelserne i offentligt regi har i dag mere fokus på medicinsk smertelindring, end den har på den naturlige smertelindring, som kroppen er skabt til under en fødsel. LANGT de fleste fødende ønsker i dag at føde uden smertelindring, men stress og utryghed i fødesituationen giver helt naturligt et øget behov for smertelindring, og det kan de unge ikke klandres for - det er udelukkende et symptom på et sygt sundhedsvæsen, der ikke længere formår at give den fødende ordentlige forhold. Du vil også se at flere og flere vælger hjemmefødsel til, simpelthen på baggrund af dårlige fødsels oplevelser på hospitalet, hvor de fødende alligevel ofte føler sig overladt til sig selv, og derfor ikke kan se fordelen i at føde på hospitalet. Dem har jeg selv mødt de gange jeg har været til fødselsforberedelse i hjemmefødselsordningen. Ordentlige forhold til den fødende på landets hospitaler er alfa og omega for gode fødselsforløb, der efterfølgende giver mere ressourcestærke mødre og en bedre opstart som nybagt familie, der skal finde sig selv i en ny virkelighed. Sparer vi på dette område, så skyder vi os selv i foden, for sårbare familier giver langt større udgifter for samfundet på længere sigt. De mødre, der kommer ud af hospitalet med et traumatiserende fødselsforløb i bagagen, og derefter bliver sendt hjem uden at føle sig helt klar til det - og måske uden en ordentlig vejledning - kan have sværere ved at knytte sig til barnet, få gang i et ordentligt ammeforløb og er i større risiko for efterfødsels-reaktioner, der i sidste ende kan gå ud over forholdet til manden, barnet og hele familiens trivsel på sigt. Ser man på lukningen af barselsafsnittet i et holistisk perspektiv, så er det en meget skidt udvikling i vores såkaldte velfærdssamfund, men er måske et symptom på at man vælger at spare, hvor færrest råber op. Dem, der har haft gode fødselsoplevelser ser ikke problemet, og dem, der har de dårlige oplevelser i bagagen, er sjældent dem, med ressourcerne til at råbe op.

Mvh. en mor til 3, der har valgt at føde hjemme alle 3 gange uden smertelindring...

Anbefal kommentar Stødende kommentar

nils valla
19. november, 2018 - 18:08
Herdis Weins.
Det var nu først i 70érne vi fik vores fødeklinikker. Før den tid foregik fødsler primært hjemme. (Også for enlige forsørgende kvinder).
Men du har da helt ret. Dengang var folk sjældent så alene de er i dag.
Der var familien, naboerne og hjemmehjælperne (husmorafløserne), til hjælpe med.

Jeg nævnte internettet men kunne ligegodt havde skrevet IT-bekvemmelighederne, som jo dybest set er en af årsagerne til fremmedgørelsen.

I alle årene kvinderne var hjemmegående, ingen fjernsyn og kun radio/aviser, faldt dødeligheden alligevel ganske støt både for nyfødte og for voksne med dødsforårsagende sygdomme.

Hvor meget psyken spiller ind i fh til fødsler og sygdomme med dødelig udgang, kan man gisne om.
Men i såfald psyken/forventningen har betydning, bliver den bestemt ikke mindre af overlade "problemerne" til "selvoplysning via internettet.

Jeg fornemmer klart unge i dag er meget mere skrøbelige og har langt vanskeligere ved ignorere de mindste skavanker/smerter, så "hurdlerne" vokser sig endnu større.

i stedet for den mere nære og nænsomme kontakt hjemme sammen med moderen, børnene fik i tidligere tider.

Karsten Aaen, Flemming Berger, nils valla og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Alting skulle ikke gå så hurtigt før i tiden, tid er penge - så køer på motorvejen er ikke velset. Tid er rent ud sagt penge, det er der, vi ender hver gang.
Af samme grund er der heller ikke tid og overskud til at dele erfaringer og oplysninger. - Siger man til lægen, at man googler bliver man heller ikke populær. Man tiltror ikke folk, at de selv kan tænke og skelne? Det skal man jo kunne, vi skal ikke være små lydige robotter.

Sådan noget som bækkenløsning bliver et stort problem sammen med kvalme osv. - Vi bliver usikre og modtager gerne medicin, når noget ikke fungerer "perfekt". - Små røde pletter?, gå til lægen.
Sådan skaber man usikkerhed. Og måske depression oveni.

Med hensyn til mænd, så skrives der ofte om "hvis ikke konen sender ham afsted, så kommer han ikke" - Til lægen - Og der må være "mandeklubber" med samvær og madlavning, fordi det er jo så svært.
Jeg er ret sikker på at flere mænd griner af denne nidkærhed, men hvorfor mener man, at det er nødvendigt?

Niels K. Nielsen

Hvor mange gange føder en dansk kvinde i sit liv - inden hun skal tilbage som skaffedyr for Velfærdsstaten?

Kunne vi ikke give kvinder nogle dage i fred og ro med lidt tryghed, forkælelse og omsorg - når de har født?

Gældfærdsstat, min bare ...

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar