Leder

Kødafgift på 17 kr. per kilo er for lidt – vi mangler en radikal helhedsplan

Alternativets forslag om en kødafgift på 17 kroner pr. kilo på okse-, kalve- og lammekød er ikke for meget og for indgribende. Men det er først, når vi har udarbejdet en plan for, hvad Danmark skal leve af, at vi kan lave en ordentlig klimaafgift
Alternativets forslag om afgift på kød vil rammer de lave indkomster langt hårdere end de høje indkomster. Det griber radikalt ind i folks hverdag, og de, der har mindst overskud til at udvikle nye kødfri retter, vil opleve det mest indgribende

Alternativets forslag om afgift på kød vil rammer de lave indkomster langt hårdere end de høje indkomster. Det griber radikalt ind i folks hverdag, og de, der har mindst overskud til at udvikle nye kødfri retter, vil opleve det mest indgribende

Morten Stricker

4. december 2018

Alternativet har fremsat et lovforslag, som er konkret, realistisk og vil hjælpe med at løse verdens største politiske problem.

De foreslår en klimaafgift på 17 kroner pr. kilo på okse-, kalve- og lammekød. Det er ligesom med tobak og sukker: Partiet vil bruge skatten som instrument til at ændre befolkningens forbrug. Og der er brug for en ændring af forbruget. Vi ved, at okse- og lammekødsproduktionen er en af de største co2-udledere overhovedet, og alligevel spiser vi mere og mere af det.

Som Uffe Elbæk sagde til avisen.dk mandag:

»Vi oplever det som et generationssvigt, hvis vi ikke går i gang nu. Jeg tænker på mine børn og børnebørn, når jeg foreslår det her.«

Meget kan man indvende mod Alternativets forslag: Det forstærker ulighed. 17 kroner pr. kilo kød rammer de lave indkomster langt hårdere end de høje indkomster. Det griber radikalt ind i folks hverdag, og de, der har mindst overskud til at udvikle nye kødfri retter, vil opleve det mest indgribende. Og det skaber politisk modstand.

Nye helhedsplaner

Klimaindsatsen skal koste, og den vil gribe dramatisk ind i vores måde at leve på. Men hvis indsatsen forstærker politisk og økonomisk ulighed, risikerer vi en ødelæggende kulturkamp mellem centrum og periferi. Hvis folket mod eliten bliver iscenesat som spaghetti med kødsovs versus grøn omstilling, vil det underminere den handlekraft, vi har brug for.

Det er bare ikke et ordentligt alternativ til Alternativets forslag ikke at gøre noget. 

Der er behov for en mere radikal og omfattende indsats. Vi har brug for en politisk erkendelse af, at den animalske fødeproduktion og vores kostvaner, som de er nu, ødelægger vores fremtid. De partier, som afviser Alternativets forslag, bør fremlægge en plan for, hvordan børn i skolen lærer at lave bæredygtig mad, hvordan borgerne kan gøre det nemt og billigt, og hvordan landbrugsproduktionen kan lægges om. 

De skal inden næste valg vise, hvordan det kan gøres så attraktivt og let at spise bæredygtigt, at mange vil gøre det af sig selv. Og når de har lavet den nye helhedsplan og en handlingsplan for, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan det skal produceres – så kan de hæve afgiften på okse-, kalve- og lammekød.

Med meget mere end 17 kroner pr. kilo.

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Klaus Cort Jensen
  • Anders Graae
  • Ervin Lazar
  • Carsten Mortensen
  • Hanne Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
  • Torben K L Jensen
  • Leo Nygaard
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Morten Balling
Christian Skoubye, Klaus Cort Jensen, Anders Graae, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Hanne Pedersen, Niels-Simon Larsen, Poul Anker Sørensen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Torben K L Jensen, Leo Nygaard, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Palle Yndal-Olsen og Morten Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke for at lyde alt for pessimistisk, men de færreste mennesker ved, hvad det konkret vil sige at leve bæredygtigt. For en gennemsnitlig dansker vil det betyde at man skal ned på noget som ligner 1/10 af ens nuværende forbrug.

Lad os sige at vi levede nogenlunde bæredygtigt som samlere/jægere for 12.000 år siden, før vi opfandt landbruget. Dengang var vi ca. 2,5 millioner mennesker til at dele naturen. I dag er vi 3000 gange så mange, og langt størstedelen af de dyr som er tilbage er husdyr. Vi har mere effektivt landbrug og spiser meget kød i rige lande, men det er ikke gjort med at holde op med at spise kød. Bare ved at trække vejret producerer et menneske over 0,5 ton CO2 per år. Vi skal gerne globalt ned på 1 ton per capita per år hurtigt.

Der er i høj grad brug for en plan, men den møder modstand fordi vi er låst af troen på vækstøkonomien og mageligheden. Indtil det valg bliver klart for enhver, ser det ikke nemt ud.

Christian Nymark, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Verner Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Peter Knap, Kristian Kiersgaard, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er tragikomisk når forskellige politikere første argument imod en afgift på kød er, at den vender den tunge ende nedad. MEN det gør alle afgifter - men godt at så mange politikere kan se det - så BØR der være et stort flertal for en lavere moms på dagligvare .

René Skov, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Anders Graae, Tue Romanow, Torben Lindegaard, Ivan Breinholt Leth, Thomas Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Pedersen, Niels-Simon Larsen, Pia Nielsen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Søren Fosberg, Kristian Kiersgaard, Steen K Petersen, Nis Jørgensen, Mogens Holme, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Gulerødder har alle dage været sundere end pisk og det ligger vel lige til hånden at nedsætte momsen på ALLE øko-mærkede (den røde statslige) varer til feks. 10-15 % - et sundt incitament til landbruget om at omstille til økologisk landbrug - bare tanken om hvad de og det danske sundhedsvæsen kan spare på pesticider er så indlysende rigtigt at det burde kunne samle 179 stemmer i Folketinget. NU -som i nu.

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Torben Lindegaard, Trond Meiring, Carsten Mortensen, Kristen Carsten Munk, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ingen behov for afgifter! - Men for realisme!
Det er jo den usandsynlige overproduktion af kød i dette her land, vi kæmper imod - der initierer dyreplageri med kastration, halekupering, for tidlig fjernelse af smågrise, der så må medicineres for at overleve - kalve, der fjernes første dag, de er født og aflivning af hankøn - eksport af kalve til opfedning i udlandet!

Det har sågu intet med moms og afgifter at gøre - men vanen med at kød er billigt - især ved juletid!
Og det er ikke engang sundt - vores b12 vitamin kan sagtens trives uden store indtag af syredannende, fedtholdigt stege- og pålægskød...
Nedsæt dette dyreplageri og kobl hjernen til få kvalitetsvarer som økologiske varer i stedet.

Nu sætter man vist pris på øl og vin lidt ned igen for at modvirke grænsehandel - det han man allerede gjort med sukker-sodavand til 10,- kr for 1,5 liter - og det - er heller ikke sundt.
Så må vi have nogle planer for fedmen blandt befolkningen...

Jacob Johansen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Peter Knap, Søren Fosberg, Kristian Kiersgaard, Erik Fuglsang, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Konkurrenceforvridende ? En bedre folkesundhed er altid en konkurrence-parameter - til den positive side.

Churchill sagde engang til et topmøde i en have, mens han begyndte at tømme vand fra have bassinet med en teske : Vi vinder krigen, men det tager lang tid.
Det ansporer Alternativet til at begynde med teskeen, men den tid har vi ikke, kære venner.
Alle debatter drejer sig om danske teskeer, men det er alverden ledelser, der skal tage de store skeer i den anden hånd.
Derfor helt rigtigt, Lykkeberg. Lad os få verdens perspektivet ind i debatten.
Økonomien skal hjælpe til. Det kan ske ved at omlægge til "naturskat" og nedsætte/fjerne andre skatter. Derved kompenseres de lavest indkomster, som folketinget vil tilrettelægge det.
Hvordan andre lande vil klare deres forhold, må de finde ud af. Vi kan kun inspirere.

Jørgen M. Mollerup

Kød er åbenbart noget, der kun skal være for de rige!!

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Michael Andresen , Kristian Kiersgaard, Niels Duus Nielsen, Sven Elming, Kim Houmøller, Niels Jakobs og Søren Knudsen anbefalede denne kommentar

Fabelagtig god klimagrundlov. Den bør udbrede til hele verden.
Imponerende udtænkt på en gammel, men top aktuel og nødvendig økonomisk tænkning.
Læs den grundigt.

Det forslag vil være rigtigt godt for grænsehandlen og for salget af kummefrysere. Kan levende forestille mig 10 kg hakket oksekød på tilbud i Fleggaard.

Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Carsten Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"En bedre folkesundhed er altid en konkurrence-parameter - til den positive side."

Det vil jeg umiddelbart være enig i, men bedre folkesundhed fører også til højere gennemsnitsalder, og dermed til et stigende befolkningstal. Hvis en eller anden opfandt en livseliksir i morgen, var vi endnu mere fucked end vi er nu. Virkeligheden er næsten ironisk.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

Og en kæmpe afgift på mælk. Det bliver interessant at høre debatten om dette.

Eva Schwanenflügel, Thomas Jensen, Ejvind Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Rube Lykkeberg, du skriver: "Det er bare ikke et ordentligt alternativ til Alternativets forslag ikke at gøre noget."
Selvfølgelig er der det. Læs din egen avis fra 23. januar 2008 (Er det på tide at indføre grøn rationering?) og fra 11. februar 2009 (Gør klar til CO2-rationering). Her kan man læse: "Den maksimale CO2-udledning, som tildeles befolkningen, bliver ligeligt fordelt på borgerne, så enhver person over 18 år får sin bestemte og retmæssige mængde CO2, ligesom enhver yngre person tildeles en andel af samme mængde. Denne personlige CO2-udledningstilladelse definerer således en kreditramme for CO2, som man må - men ikke skal - opbruge,"

Alternativet understreger ikke nok, at klimakampen er international. Når et parti peger på at danskernes vaner skal ændres - uden effekt, så længe verden ikke følger med, er det faktisk en pseudo politik, som at love medvind på cykelstierne.
Går Å ud i valgkampen på denne måde for at lokke stemmer ud af danskerne, er det ubevidst vælgerbedrag.
Medtager de tilmed interesseorganer med fanatisk anstrøg, bliver det bare værre.
Pas på at holde tungen lige i munden, når i tygger på den globale klimakamp.

Det er helt tydeligt i disse COP dage, hvor deltagerne med USA i spidsen nøjes med en cop kaffe.
Det er svært at afvise pessimismen.

Philip B. Johnsen

Det er da altid noget, at folk er ved at vågne op til omfanget af opgaven, så skal sigtekornet lige stilles ind.

Hvis alle komme ned i forbrug, til alle der lige klare udgifterne denne måned, så er alle i øjenhøjde, det gør opgaven mere overskuelig.

F... det bliver svært, men hjælpen kommer før eller siden, problemet med forståelsen løser sig, det kan alle se nu, der er da altid noget.

De fattige vil ikke betale for de riges fest!

Det er det rene vås udtænkt at nogen som intet ved om biologi men som ønsker at fjerne fokus fra fossile brændstoffer.

Niels Duus Nielsen

Pas nu på, det ikke går som i Frankrig: Mange danskerne er meget madglade kødspisere, og hvis man bare sætter prisen op på kød, risikerer vi en dansk udgave af de gule veste. Især fordi en sådan afgift vender den tunge ende nedad; det gør alle andre afgifter også, men netop dette gør jo en ny afgift så meget værre.

Det er ikke nemt at være politiker, men hvis de ikke kan finde på løsninger, som folk kan bakke op om, må de jo gå af og lade andre komme til. Forslag: Sæt skatterne op for de rige, og brug merindtægten til at sætte momsen ned på bæredygtige fødevarer. Billige økologiske gulerødder til de mindrebemidlede, som er den befolkningsgruppe hvor besparelser på kødfronten vil give den største effekt (fordi vi er så mange) og kærlige pisk til de rige, som har masser af råd til at betale lidt mere i skat.

Og sæt skatten på luksusbiler og lystyachter op igen.

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Kim Houmøller og Kristian Kiersgaard anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Vi kan lade os inspirere af vore nordiske naboer og oprette særlige statslige kædbutikker, som får monopol på kødsalg. Hver borger i landet får så en månedlig kødkvote, og samtidig sikres faste, lave priser, så klimaindsatsen ikke rammer socialt skævt.

Jan Weber Fritsbøger, Per Torbensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Undskyld jeg siger det, men vi skal ikke til at være så formynderiske, at vi skal prøve at bestemme hvad folk skal spise, hvor meget de må spise af noget, eller reserve nogle råvarer kun for velstillede. Det er ganske enkelt ikke alene uspympatisk men også direkte udemokratisk. Føj!

Tag et ton hø, tilsæt bakterier og lidt kemi og du får 30-40 liter biofuel, som vi kalder CO2 neutralt.
Giv høet til en Kalv og du får 100 kg ko, som vi så betegner som verdens største miljøproblem. Men lad os endelig tale om problemerne med fossilt brændstof.
Hele denne fokus på kød som et miljøproblem er fake news og misinformation. Gæt selv hvem der har sat det i værk.
PS. Høet udleder lige meget CO2 ligegyldigt hvem der spiser det ko eller bakterier, og græsmarken oplagre mere kulstof end der er i høet. Men det skulle jo nødig gå ud over flyveture til Thailand.

Jens Thaarup Nyberg, Søren Jensen, Peder Bahne og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Alle afgifter vender til bage til samfundet på den ene eller anden måde og de behøver ikke vende den tunge ende nedad. Sammen med en kødafgift vil momsnedsættelse forskyde forbruget væk fra kød uden at vende den tunge ende nedad. De rige vil selvfølgelig fastholde et højt kødforbrug, de er jo rige. Men så længe vi har et land med både rige og fattige kan vi jo ikke forhindre at de rige har højere købekraft end de fattige. Alt andet er nonsens. Formålet ned velfærdssystemet er ikke at gøre de fattige rige men at sikre at alle har købekraft/adgang til de basale nødvendigheder. Og højt kødforbrug er ikke en basal nødvendighed i en bæredygtig verden. Men mad er.

Hvis man vil have et progressivt afgiftsystem kan man f.eks. lægge afgift på bestemte produkter som kød eller fossile brændsler, opsamle afgifterne i en pulje og returnere puljen til befolkningen i lige store portioner. Så vil de med lavt forbrug - de fattige - få mere tilbage end de har betalt I afgift mens de med højt forbrug - de rige - vil få mindre tilbage end de har betalt. Voila!

Et sådan system (Fee and Dividend) er netop blevet vedtaget i Canada for fossile brændsler - olie, kul og naturgas og det knokles hårdt for at få det indført i USA også.

Christian Nymark, Niels Duus Nielsen, Nis Jørgensen, Thomas Jensen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Så skal man opleve det med, at et lovforslag fra Å ikke blot bliver skudt ned som landsbyidiotens tågesnak, men tages alvorligt. Det kan kun skyldes, at det for alvor er ved at gå op for folk, at klimaændringerne er reelle og de truer vores eksistens.
Betingelsen for at angribe et problem er, at vi erkender det fndes, så det giver håb for fremtiden.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Globalt destruktivt hysteri. Bøffen er kun et øjebliksbillede i CO2 kredsløbet.

Græsset optager CO2. Koen spiser græsset og prutter. Vi spiser koen og prutter og ånder. Græsset optager prutterne.

Når det gælder klimaet, handler det for nuværende om at finde prugelknaben, og landbruget har længe ligget lige til højrebenet. Vi burde i stedet for investere mere i uddannelse af de næste generationer, så dette hysteriske mareridt ikke gentager sig, og med hensyn til klimaet, så stop luftfarten.

Ivan Breinholt Leth

Vil Alternativet gentage Macron's fejl - at føre miljøpolitik uden forudgående omfordelingspolitik,?

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Per Torbensen, Mogens Holme, Carsten Mortensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Peder Bahne
Du har åbenbart ikke forstået kompleksiteten i kødforbruget. For at fodre danske husdyr med soja er der nedlagt et skovareal i Latinamerika på størrelse med Sjælland. Jord til dyrkning af dyrefoder beslaglægger over 50 pct af det dyrkede areal i DK. Hver gang du putter 4 enheder protein i en ko, får du en enhed ud. Det er den mest ineffektive måde at producere protein på. Dertil kommer problemerne med antibiotika og kød med et meget lavt indhold af omega3 osv. Flytrafikkens samlede bidrag til CO2 udledninger udgøre ca. 8 pct af de samlede CO2 udledninger, mens kødforbruget udgør 30 pct. Men prut du bare videre. Der er heldigvis andre, der forstår situationens alvor.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Mogens Holme, Thomas Jensen, Pia Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Peder Bahne
Kun ca. 10 pct af de konventionelt opdrættede køer i DK, kommer på græs. Resten er sojakager med produktion af en kødkvalitet, som kun egner sig til hundemad.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Cellular agriculture. Vi kan faktisk producere kød uden at slagte nogetsomhelst, med en brøkdel af nuværende pladsforbrug og co2-belastning. Det er mig simpelthen en gåde, hvorfor der ikke bliver investeret TUNGT i fremskyndelsen af de teknologier, der kan løse store dele af problemet. Eller er den slags kun op til private aktører (med profit for øje)? Vi kan ikke vente på at folk kapitulerer og bare ændrer vaner. Lidt afgifter hist og her ændrer ikke en skid. Forbruget må ned, men det må da være nærliggende, at gribe om det egentlige problem først: produkterne og deres produktion.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Vi kan tale hele dagen om, hvad der er nødvendigt. Det gør vi allerede. Når et legitimt forslag til reel handling bliver skudt så hurtigt ned med »åh, de stakkels lavindkomstpersoner« (som partierne jo alligevel er ligeglade med ds det er dem, der i højeste grad kommer til at betale for klimakonsekvenserne) og den gamle sang om at vi bare skal blive ved med at overforbruge indtil vi får gjort produktionen af kød, strøm, IT-produkter og så videre bæredygtige, så er håbet ude -- der er simpelthen IKKE en voksen til stede hos partierne, der har mandaterne, og det ved vi så godt, hvad kommer til at betyde for slutresultatet.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Jørn Vilvig, Nis Jørgensen, Niels Østergård, Thomas Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Stig Larsen

"Tag et ton hø, tilsæt bakterier og lidt kemi og du får 30-40 liter biofuel, som vi kalder CO2 neutralt."

Biofuels kræver som du påpeger en eller anden form for sukker fra plantemateriale. Planterne kommer fra en mark. Den mark (Denmark :) vil vi også gerne bruge til at producere mad.

Noget andet er om man vitterligt kan kalde biofuels CO2 neutrale. Det kan man ikke i øjeblikket da produktionen kræver energi.

Det er rigtigt at kul indgår i et kredsløb, og at planter optager CO2, men kul er et problem for klimaet i form af CO2 i atmosfæren. Kul er ikke noget problem når det er bundet i f.eks. et træ. Laver man træet om til biofuel og brænder det af, så tilfører man atmosfæren CO2. Den optages af planterne igen, men en del af dem har man så fældet for at lave biofuel.

No free lunch!

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Husk nu lige - oksekød i Danmark er for 90% vedkommende et spildprodukt fra mælkeproduktion.
Indebærer forslaget også at stoppe med at drikke mælk og spise ost?
Veganer det bliver vi aldrig.
Så er de fleste for længst stået af.
Får afgræsser marginaljorde som ellers ville gro til, men det er vel tankegangen at det er fremtiden.
Marsk, strandenge og åbne landskaber dækket af krat og træer.
Så er det vist på tide at skrive nye sange til højskolesangbogen.
Hvad er det dog for en galimatias tankegang der har ramt en ellers ædruelig chefredaktør.
Ovenstående betyder jo ikke, at det kan være hensigtsmæssigt at spise mindre kød og nuppe en kartoffel mere, men den fundamentalistiske tilgang er svær at få ned med morgenkaffen.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er ganske enkelt
Hvor mange kilo hø (og også vand iøvrigt) skal der til for at fremstille 1 kg kød?

Samuel Grønlund

Afgifter med social slagside er primært et problem fordi vi har tilladt uligheden i vores samfund at nå et patologisk stadie.
Blandt de primære årsager til denne katastrofale fordelingspolitiske udvikling kan nævnes:
- Den udbredt svage intelligens i stort set alle dele af befolkningen.
- Systematisk manipulation og vildledning fra tænketanke og korrupte politikere sponsoreret af rigmænd og erhvervsinteresser med netop dette formål - begrænsning af progressiv beskatning og afgift.
- Samt en fundamentalt syg finans- og arbejdsmarkedspolitik der - hvor sindsygt det ellers lyder - som det mest naturlige insisterer på at fastholde store dele af befolkningen i økonomisk og intellektuel armod.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Nis Jørgensen, Egon Stich, Mogens Holme, Morten Balling og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Måtte liige tjekke min kalender - troede det 1.april, men det var det ikke ☺
Dejligt at se Alternativet endelig vis kulør - kan være de kommer ind i varmen, nu.
Forhøjede afgifter plejer at være populært - bare det ikke er på store både eller biler ☺

"Veganer det bliver vi aldrig. Så er de fleste for længst stået af."

Det er sikkert rigtigt, men hvis der ikke skal mere til at slå folk ud, så er der virkelig lang vej igen.

@Ivan Breinholt Leth

Min nabo fodrer køerne med græs, høstet 5 gange i sæconen på egne marker og majs i to kvaliteter, høstet en gang i sæconen. Den ene kvalitet er baseret på hele planten. Den anden kun af kolberne. Hver ko får et individuelt miks ud fra mange målinger og parametre. Ja kompleksiteten er stor, men køerne trives fritgående med klørobotter, der tøffer rundt. Det er kun, når de går ind i malkerobotten, de får et lille skud kraftfoder. Du burde opleve det engang.

Kurt Svennevig Christensen

Hvis alt det de vi siger og mener om klimaet, skal give mening for os alle og vores børn og børnebørn, skal priserne på kød, brændstof, flyrejser etc. op på et niveau, hvor det kun er de rige der kan betale for den luxus. Det behøver man altså ikke at være særlig uddannet til at forstå i dag. Klimaet og vores fælles fremtid er kun truet af en økonomisk defineret middelklasse - som vokser!

I al den snak om køer - forlæns og baglæns - så mangler vi lige de 30 millioner svin (kælenavn gris), som koster 2-3 gange mindre end oksekød. Dertil div. MRSA og penicillin tungmetaller...

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar

Problemet med social skævhed i afgifter kan helt undgås, hvis vi erkender, at det er nu vi skal hive i nødbremsen og helt forbyde en masse ting.

Bliver vi bombet tilbage til stenalderen, hvis vi forbyder privatbilisme om 2 år? Nej, selvfølgelig ikke. Det er fantasiløst at tro, at markedskræfterne ikke vil løse det problem. Der vil i løbet af 0,5 opstå hundredvis af busselskaber, delebilordninger, taxa-selskaber, m.m.

Hvor lang tid vil der gå fra at den mest CO2-belastende kødproduktion forbydes, til at 10.000 iværksættere havde lanceret deres nyt bud på gastronomiske alternativer? Hvor lang tid vil der gå før turistindustrien blomstrer i Danmark, hvis der lægges 100 kr i afgift pr km på flytrafik?

Vil det vende op og ned på det samfund vi kender? Ja, forhåbentligt. Til det bedre? Måske ikke for alle, men vi er ikke i en situation hvor vi kan tillade os at hænge os i den slags detaljer.

Vi er i hvert fald nød til at erkende, at mange af de ting vi tager som selvfølger - retten til at spise kød, køre i bil som det passer os, flyve, osv - ikke er menneskerettigheder, men bare ting vi er blevet vænnet til (og som for få år siden var luksus, forbeholdt for de få). Nu ved vi hvad prisen er, og at vi sender regningen til børneværelset, så det ville klæde os at hive i nødbremsen, når vi nu kan se vi er på vej ud over afgrunden.

Eller som Uffe sagde, da han meldte sig som statsministerkandidat:"Huset brænder og politikerne diskuterer farven på gardinerne." Vi skal have slukket ilden, og det er ikke nu vi skal diskutere om gulvtæppet får pletter, hvis vi sprøjter vand på huset.

@Thomas Jensen

"Huset brænder og politikerne diskuterer farven på gardinerne."

Eller som Kierkegaard skrev:

"Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum
derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede
endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af
vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits."

Erik Fuglsang, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Klaus Cort Jensen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Kurt Svennevig Christensen anbefalede denne kommentar

Hvis blot Alternativets folketingsmedlemmer undlod at flyve rundt i verden, ville vi kunne spise alle de røde bøffer, vi orkede..

Klaus Cort Jensen

Som jeg har skrevet her
https://klauscort2.blogspot.com/2018/12/gratis-kollektiv-trafik-er-bade-...

De økonomiske vismænd har anbefalet en beskatning af drivhusgasser - også dem fra landbruget.
Regeringen har foreslået en mærkningsordning, der viser hvor meget CO2 der er medgået til varens fremstilling. Det ville da være oplagt, at den oplysning også er indregnet i, hvad der står på prismærkningen. Så er det forureneren, der kommer til at betale.
En generel drivhusgas-moms på alle varer, ikke kun kød, vil sikre en minimering af drivhusgas i alle produktionsled.
Hele provenuet fra drivhusgas-momsen skal gå til at hæve bundfradraget. Det vil løse problemet med den sociale skævhed.

Klaus Cort Jensen

Importvarer skal selvfølgelig også pålægges drivhusgas-moms. Eksportvarer skal være undtaget, og kun pålægges den moms der findes i det land der eksporteres til. Så er der ikke nogen konkurrenceforvridning.

Klaus Cort Jensen

Det vil selvfølgelig være bedst med den samme drivhusgas-moms i hele verden. Mere politisk realistisk på EU-plan, men det kan lade sig gøre nationalt, som ovenfor beskrevet.

Til Ivan, Morten m.fl.
Lad os adskille det at spise kød fra det danske landbrugs tilstand. En mark, kan hvis man gør det rigtigt binde mere CO2 (det er kul) ind der er i det som vi dyrker. Altså marken kan være CO2negativ. Sådan fungerer dansk landbrug ikke for tiden. Man har siden 70 tabt halvdelen af kulstoffet i landbrugsjorden. Det skyldes forkerte dyrkningsmetoder. Så der er nødvendigvis ikke behov for at plante skov over det hele.
Det er støj at betegne det naturlige CO2 kredsløb som en klimabelastning. Det er vores overforbrug og fossile brændstoffer der er problemet.
For øvrigt er ris en større klimabelastning en dansk malkekvæg, hvis vi skal fortsætte tosserierne.

Grethe Preisler

Hvad med en afgift på 17 kr. pr. kubikcentimeter varm luft på dåse og en hvilken som helst anden emballage? Det kunne måske lægge en dæmper på lysten til at deltage i ikke så få både tidkrævende og overflødige debatter om længden af kejserens skæg ..... ;o)

Erik Fuglsang, Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg, Jens Winther, Peder Bahne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Stig Larsen
Det er ikke korrekt. En dansk mark kan ikke binde mere CO2 end en latinamerikansk regnskov. Desuden er regnskov et meget følsomt system, som hurtigere fører til jorderosion end f.eks. en tempereret skov. Hvis vi kunne

Sider