Leder

Stop skoleskænderiet, og giv tid til den gode undervisning

Stridighederne om skolen er brudt ud i lys lue og er nu endt på finansministerens bord. Men der er behov for at lægge alle skoleskænderier væk og rette op på, at folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere eller skabt en mere varieret skoledag
Her et billede fra undervisningen i 9.klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Helt nye forskningsrapporter om effekterne af folkeskolereformen peger på, at den danske folkeskole er på vej i den forkerte retning.  

Her et billede fra undervisningen i 9.klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Helt nye forskningsrapporter om effekterne af folkeskolereformen peger på, at den danske folkeskole er på vej i den forkerte retning.  

Sofie Amalie Klougart

14. december 2018

Det ser skidt ud, her fire år efter den storstilede folkeskolereform blev indført. Eleverne klarer sig dårligere ved afgangsprøven, flertallet får ikke mere bevægelse, undervisningen er ikke blevet mere varieret, og færre lærere retter undervisningen ind efter den enkelte elevs behov.

Det er nogle af resultaterne i de nyeste forskningsrapporter om effekterne af skolereformen, som blev offentliggjort torsdag. Og viden kan man ikke sige, der mangler. Hele 57 rapporter er der ifølge folkeskolen.dk blevet til på de fem år fra forberedelsen af skolereformen i 2013 til i dag.

Den sidste bølge af reformrapporter rammer skolepolitikerne samme dag, som de er kaldt op på den allerøverste skoleinspektørs kontor i Finansministeriet. Nu skal det være slut med skænderier og slagsmål i skolegården, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) ifølge Dansk Folkeparti er blevet udsat for »mobning«.

Striden mellem undervisningsministeren og ordførerne fra især Socialdemokratiet og Venstre er ikke ny. Allerede i sommer blussede konflikten op i fuld offentlighed, da ordførerne kaldte Riisager for usamarbejdsvillig og outreret. Sommerens skolefejde førte til, at flere ordførere i protest blev væk fra undervisningsministerens årlige Sorø-møde.

Merete Riisager har som erklæret reformmodstander især fået ros fra lærerne for at lytte til de problemer, der er med reformen. Men blandt reformtilhængerne har hun skabt splid. Så meget splid, at forhandlingerne om regeringens foreslåede opblødning af reformen med færre timer og frie folkeskoler, der er fritaget for reformen, nu er flyttet til Finansministeriet.

Skoleinspektør Jensen skal nu forsøge at få lagt en dæmper på de ophidsede skolepolitiske gemytter.

Stop den åbne krig

Også skoleforskerne har ligget i åben krig om reformen. Kritikerne har påstået, at der ingen dokumentation er for, at flere timer og intens målstyring af skolen virker. Fortalerne har hævdet, at reformen blot skal have tid til at virke.

Det har den nu gjort i fire år, og derfor er det også på høje tid, at både politikere og eksperter stopper skænderierne i skolegården, så der kan blive rettet op på de største problemer i reformen.

Skolerne har allerede selv justeret for en af reformens værste bivirkninger: mangel på tid. Halvdelen af de danske skoler har derfor søgt om at blive fritaget for de lange skoledage, som var et resultat af det øgede timetal, reformen førte med sig. Et øget timetal på op mod 7,5 millioner ekstra timer om året, som vel at mærke skulle realiseres helt gratis ved at få lærerne til at løbe hurtigere.

Det resulterede som bekendt i den uskønne afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale ved et regeringsindgreb i 2013. Men konfrontationen med lærerne og sangen fra KL og den daværende S-SF-R-regering om de dovne og dårlige lærere, hvis arbejdstid skulle ’normaliseres’, har forudsigeligt nok givet bagslag.

Utilfredsheden med de lange skoledage blandt forældre og elever er vokset. Lærerne er i stor stil flygtet fra skolen på grund af urimelige arbejdsforhold, og et voksende antal forældre har valgt folkeskolen fra og friskolen til, så deres poder kunne blive fri for reformens mange timer, regler og ambitioner.

Sådan er virkeligheden i dag efter fire års sejtrækkeri med en skolereform, der ville så meget godt, men hvor politikere og eksperter helt glemte den vigtigste lære: At succesfulde reformer af skolen kræver, at alle parter – også lærerne – er med.

Derfor er det ikke så underligt, at vi i dag ser en skolereform, der ikke har virket efter hensigten. Et fromt juleønske til de ansvarlige politikere er derfor, at det nu er tid til at lægge al splid og politiske særinteresser til side. For elevernes, lærernes, forældrenes og skoleledernes skyld.

Det kræver ikke en ny reform eller en masse nye politiske krav til skolerne, men det kræver mod til se på hovedbudskabet mellem linjerne i de talrige rapporter om skolen: At der er behov for større tillid, mindre topstyring og mere tid til trivsel og den gode undervisning i skolen.

Med sine forskellige ekspertråd viser undervisningsminister Merete Riisager, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer
Læs også
Jeg er en af dem, der netop har sendt mit barn i skole for allerførste gang. Jeg havde bare glemt, at hans krop stadig er propfuld af myrer. Og det er ikke bare hans problem
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Viggo Okholm
Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer