Leder

Vi tager – skridt for skridt – økonomien tilbage

Et efterår er gået med i alt 90 artikler, hvori Information tager økonomien tilbage. Selvfølgelig kan man ikke etablere indsigt i økonomisk teori med et enkelt snuptag, men det er et skridt på vejen. Og dem bliver der flere af
Et efterår er gået med i alt 90 artikler, hvori Information tager økonomien tilbage. Selvfølgelig kan man ikke etablere indsigt i økonomisk teori med et enkelt snuptag, men det er et skridt på vejen. Og dem bliver der flere af
21. december 2018

Det var noget af en programerklæring: ’Vi tager økonomien tilbage’.

Da Information startede serien under denne titel i september, vidste vi godt, at man ikke på tre måneder skaber en ny økonomisk verdensorden. Selvfølgelig kan man ikke med 90 artikler og et snuptag etablere den indsigt i økonomisk teori, som sikrer bred folkelig indflydelse på diskussionen om økonomiens veje og vildveje. Og selvfølgelig kan man ikke hen over et efterår bane vej for regulære systemforandringer i en globaliseret økonomi.

Hvad vi har registreret undervejs, er imidlertid en glubende læserappetit på at forstå den økonomiske videnskabs natur, dens ideologiske forankringer og dens prægning af den førte politik.

Der synes virkelig at være opbrud i forenklede forestillinger om økonomi som en værdifri, eksakt videnskab. Der er voksende erkendelse af, at der eksisterer andre skoler, økonomiske strategier og mulige paradigmer end det, der foreskrives af neoklassisk mainstreamøkonomi. Den altdominerende økonomiske beskrivelse og forvaltning af verden har alvorlige svagheder og kan udfordres.

Det er det andet, vi har registreret: At utilfredshed med tingenes tilstand og bekymring for fremtiden skaber grobund for et væld af forskelligartede reaktioner og initiativer.

Unge økonomistuderende i det voksende internationale netværk Rethinking Economics forlanger et økonomistudium med pluralisme og forankring i virkeligheden frem for i abstrakte modeller. Nye kooperative virksomheder skyder op som redskab til at sikre bruger- eller medarbejderansvar for økonomien. Forskere i ind- og udland appellerer til politikerne om nye, bæredygtige og mindre vækstafhængige økonomiske strategier.

Globale investorsammenslutninger i samarbejde med aktivister forlanger opgør med den fossile energiindustri og en ny grøn økonomi. Voldsom folkelig mistillid til en rådden bank- og finanssektor ledsages af konkrete forslag til reform af sektoren som senest foreslået af Enhedslisten.

Intens interesse florerer for at diskutere nye økonomiske paradigmer som doughnut economics, postvækst-økonomi m.m. Skolestrejker, nye studenterbevægelser og civile ulydighedsaktioner dukker op mod en økonomi, der undergraver klimaet. De Gule Veste i Frankrig revolterer mod en elite, der tror, den kan håndtere klimaudfordringen uden også at konfrontere den sociale ulighed.

Det er et broget billede af en tid, hvor rådvildhed og tvivl om fremtiden forenes med praktiske eksperimenter og teoretiske analyser i eftersøgningen af en ny økonomi. En økonomi, der via større demokratisk deltagelse lægger bånd på kortsigtet gevinstmaksimering til fordel for langsigtede og bæredygtige investeringer. En økonomi, hvor jagt på BNP-vækst underordnes hensynet til menneskelig trivsel. En økonomi, hvor velstand skabes via arbejde frem for via arbejdsfri spekulation, og hvor den skabte velstand fordeles retfærdigt.

To be continued

’Vi tager økonomien tilbage’ kunne lyde som en revolutionserklæring. De færreste revolutioner ender lykkeligt, og endnu er bestræbelserne på at realisere et paradigmeskift fragmenterede og famlende.

Der kan sågar være større sandsynlighed for ’modrevolutioner’, hvis mennesker, der er ofre for den promoverede neoliberale globalisering, søger mod ledere, der lover at trylle den gamle, trygge nationale orden tilbage.

I virkeligheden er grønne kritikere af en konkurrencestyret vækstøkonomi og nationalkonservative modstandere af globalisering drevet af samme bekymring. Bekymring over en udvikling, hvor uregulerede markedskræfter undergraver livsvilkårene, hvad enten man nu sætter miljøet eller velfærden i centrum for sine anfægtelser. Bekymringen er fælles, analysen og svarene forskellige.

Så den største udfordring i bestræbelsen på at ’tage økonomien tilbage’ er at slå bro over denne forståelseskløft. At skabe fælles indsigt om, at tidens sociale protester har samme systemiske årsag som tidens miljømæssige protester.

Det er en bevægelse i tiden, som kun lige er begyndt, og som i lyset klimakrise og social krise bliver bredere og stærkere. Hvor den leder hen, og hvordan fremtidens økonomi ser ud, er ikke afgjort. Men vi kommer på Information til at følge udviklingen tæt, opsøge nye ideer hos alle, der har noget at sige, og afkræve svar af dem, der har magten til at skabe forandringerne.

Så mens vi afrunder selve denne artikelserie, siger vi: To be continued …

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det bedste ved det hele er at det giver mening og håb om at det bliver anderledes i fremtiden. For alt i verden har det fremmet forståelsen af at økonomi ikke er raket-videnskab nok snarere en religiøs tilbedelse af guldkalven med et rituelt messende præsteskab hvor sandsynligheden for at de ændrer mening er lige så stor som at Paven bliver ateist. - Nok nærmere noget der har med moral og etik at gøre - sådan som Adam Smith oprindeligt mente.
Et paradigmeskifte bliver nødvendigt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Penge er vel opfundet for at smidiggøre varebyttet. Nu er der så blandt andet sket det, at penge i sig selv bliver betragtet som en vare, men dog en særlig slags vare, som har sit eget liv som former sig efter naturlovsmæssigheder: Man kan ligesom ikke rigtig vide med penge, for de opfører sig ofte som om mennesker ikke kan kontrollere dem. Det svarer vel nogenlunde til, at jeg er nødt til at holde et skarpt øje på den skovl, jeg har stående i mit havehus, så den ikke ikke i et ubevogtet øjeblik laver ravage i mit grøntsagsbed.

Den økonomiske videnskabelighed ser jo, på den baggrund ganske latterlig ud, og ikke værd at beskæftige sig med.

Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Trods opfordring herom her fra, har Information ikke fundet det interessant at omtale Georgismen.
Det til trods for, at denne ideologi via sine skatteprincipper, foruden dens måde at fremme social retfærdighed og forhindring af finansspekulation, nøje kobler sig på klimaproblemerne.
Her i landet og i verden har denne ideologi trange kår. Ikke mærkeligt, da den er oppe imod den grundlovssikrede private ejendomset til jorden og den rigdomskilder.

Niels-Simon Larsen

Det har været en fantastisk serie, inf og jsn har kørt. Hvorfor ikke se Danmark ud fra et andelssynspunkt, hvor man får et andelsbevis i fødselsgave. Det vil medføre en ansvarlig holdning hos borgerne, og laver regeringen dumme ting, kan det mærkes på dividenden, som borgerne får. Samtidig kan samfundet ikke tjene penge på noget, der ødelægger samfundet, så dermed kommer bæredygtigheden ind i billedet.
Lad os skabe en økonomi, man som borger kan forstå. Borgerløn kommer man ikke udenom, og der skal skabes forståelse for den. Den er der ikke i øjeblikket, lige så lidt som ret mange forstår den nuværende økonomi. Hvis vi skal forstå økonomien, skal der være nogen, der kan forklare, ‘hvorfor’ det kører som det gør i øjeblikket. Økonomi og politik skal kædes tættere sammen, dvs årsag og virkning i bred forstand.