Anders Samuelsen er klar til at sætte principper over penge. Det har den danske udenrigsminister netop demonstreret. I et svar til Folketinget har han slået fast, at Udenrigsministeriet ikke længere vil godkende anmodninger fra danske virksomheder om at sælge våben til De Forenede Arabiske Emirater.
Beslutningen bliver kritiseret af Dansk Industri, som i Information torsdag beklagede, at tilladelser, der allerede er udstedt, bliver tiltrukket tilbage:
»Der er virksomheder, der har investeret i råmaterialer, ansat medarbejdere og har kontrakter med udenlandske kunder, som de nu ikke længere kan leve op til. Det er i høj grad et problem«, forklarede forsvarschef i DI, Frank Bill.
Udenrigsministerens beslutning bliver til gengæld rost af generalsekretær i Amnesty International, Trine Christensen:
»Det er rigtig positivt. Danmark skal ikke eksportere våben til et land, der er involveret i en konflikt, hvor der sker voldsomme overgreb og sandsynligvis krigsforbrydelser mod civilbefolkningen«.
Over de seneste fem år har Danmark ellers eksporteret våben for over 200 millioner kroner til Emiraterne, der deltager i den saudiskledede koalition i krigen i Yemen. Koalitionen har ifølge FN gennemført bombeangreb i boligområder og på hospitaler, og Emiraterne er blevet anklaget for krigsforbrydelser i Yemen.
Efter afsløringer af, hvordan journalisten Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiske konsulat i Istanbul, suspenderede Danmark allerede i efteråret våbeneksport til Saudi Arabien. Og det har været diskuteret i Ministerrådet i EU, om de europæiske lande kunne samles om et forbud mod eksport til landene i den saudiskledere koalition.
Det blev blokeret – sandsynligvis af stater, som ikke ville opgive indtægterne fra våbensalget. Derefter har lande som Tyskland, Holland og Finland valgt forskellige former for forbud mod eksport af våben til Saudi-Arabien og Emiraterne.
Det er klart, at det ikke i sig selv ændrer meget i verden, at Danmark og andre blokerer for eksport af våben til den saudiskledere koalition. Men vi er med til at skabe et momentum i en vigtig kamp, og vi bliver et referencepunkt for alle politikere og aktivister, som vil kræve det samme i deres lande.
På dette punkt har Anders Samuelsen faktisk gjort Danmark til et forbillede.
Bemærkelsesværdigt og beundringsværdigt er det, at udenrigsministeren således har valgt at sætte hensynet til menneskerettigheder over hensynet til det danske erhvervsliv.
Overvågning: Made in Denmark
Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.
Seneste artikler
Ny lovgivning vil tvinge EU-landes salg af overvågningsudstyr til diktatorer frem i lyset
17. april 2021Efter afsløringer i blandt andet Information kommer der nu ny EU-lovgivning, der skal forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til undertrykkelse i diktaturstater. Organisationer kritiserer lovgivningen for ikke at være stærk nok, men fremhæver, at den vil føre til større åbenhedNår det handler om våbeneksport, er reglerne åbenbart til for at blive brudt
19. maj 2020Danmark og de øvrige EU-lande har forpligtet sig til ikke at eksportere våben og overvågningsudstyr til lande, hvor der er en klar risiko for krænkelser af menneskerettighederne. Alligevel sker det gang på gangDansk våbensalg til Saudi-Arabien får lov at fortsætte trods regeringens eksportstop
18. juni 2019Rigspolitiet afviser Udenrigsministeriets anbefaling om at tilbagekalde tilladelser til eksport af militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Dermed kan danske virksomheder fortsat sælge til landene – trods mistanke om krigsforbrydelser og VLAK-regeringens beslutning om et eksportstop
Anders Samuelsen er en forvirret mand. Han ved ikke hvad han gør.
Jo, nogen har fortalt ham, at der snart er valg!
"...forsvarschef i DI..."
Har Dansk Industri sin egen hærstyrke, siden de ligefrem har en forsvarschef? Eller er Bisserup blevet fyret?
Jeg syntes nu nok, at Anders Samuelsen har valgt det rigtige i denne sag.
Men det kunne have været gjort for længe siden, for den modbydelige borgerkrig, hvor lande som Saudi og Emirater blander sig, og misbruger alt for at kunne bombe hospitaler, skoler og markedspladser, samt forhindre at civilsamfundet får hjælp, har faktisk fundet sted siden 2015.
Og hvad med at boykotte USA, der faktisk har en militærbase i Yemen, og i hvert fald ikke har været passive i dette slagteri på uskyldige civile borgere.
Hvis nogen er i tvivl, er Anders Samuelsen ham, der har bevidst, at han har kunne være medlem af de fleste politiske partier. Som har ændret sit kontor for 340.00 DKK lige før "politisk lukketid". Og charmøren, der "falder for kvinder, som får mig (Anders Samuelsen) til at glemme tid og sted".
Ja vi kan diskutere hans motiver, men pyt.her viser han trods alt en god side valg eller ej.