Leder

Dansk Folkeparti går til valg uden at sige, om de vil blive i eller forlade EU

Dansk Folkeparti vil have en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU – men de vil endnu ikke sige, om de mener, at Danmark skal blive i EU eller skal ud
4. januar 2019

Ingen i Danmark kan være i tvivl om, at Dansk Folkeparti på en eller anden måde er imod EU. Men det kan være meget svært at finde ud af, hvor meget Dansk Folkeparti egentlig er imod EU, og hvilken konsekvens de vil drage af deres modstand.

Partiets formand Kristian Thulesen Dahl sagde i 2017, at partiet ønsker en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU. Men han kunne ikke sige, om partiet ville anbefale et ja eller et nej ved en folkeafstemning.

Han ville afvente resultatet af Brexit-forhandlingerne, forklarede han. For så kendte man det scenario, som ville være alternativet.

Torsdag meddelte partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til Børsen, at »det nok ikke er så realistisk med en folkeafstemning i næste valgperiode« og tilføjede:

»Vi vil ikke bare tage danskerne på sengen og sige: Heureka, her har I en folkeafstemning.«

Berth var blevet konfronteret med en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut, som viste, at 68 procent af danskerne ville stemme ja, og 22 procent ville stemme nej til ’fortsat EU-medlemskab’, hvis der var folkeafstemning om det i morgen.

Han forklarede den udbredte opbakning til EU-medlemskab med, at »folk søger mod en tryg havn, når verden er i uorden« og henviste til, at forhandlingerne om Brexit endnu ikke er afsluttede.

Dansk Folkeparti er ikke længere et marginalt protestparti, men landets næststørste parti, som vil med i en eventuelt ny borgerlig regering eller bliver samarbejdspartner for en eventuelt ny socialdemokratisk regering. Uanset hvilken regering vi får efter et valg, vil Dansk Folkeparti være et magtfuldt parti.

Det, vi ved nu, er altså, at dette magtfulde partis holdning til Danmarks medlemskab af EU først vil blive afklaret, når de uendelige Brexit-forhandlinger med blandt andet en for Danmark irrelevant diskussion om grænsen mellem Storbritanien og Irland engang er afsluttede, og EU’s retning i verden også er afklaret.

EU’s holdning er ellers kendt: Man kan ikke få fri bevægelighed af varer uden fri bevægelighed af mennesker. Scenarierne er også kendt: Der er den norske model, et radikalt exit eller det scenario, som Theresa May har forhandlet sig frem til. 

Men Dansk Folkeparti udnytter uvisheden i verden til at undlade at tage stilling til et for Danmark helt afgørende spørgsmål. De vil være lidt imod EU, men ikke være rigtige modstandere. De vil profitere på at brokke sig, men de vil ikke tage ansvar for en egentlig holdning. Det er utilfredshedens evindelige antipolitik. 

Læs også
Flensborg Avis har bemærket, at regeringens udlændingeudspil faktisk indeholder en mindre lempelse: Det skal blive lettere for dansksindede sydslesvigere at få dansk statsborgerskab.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Kim Folke Knudsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Jens J. Pedersen
  • Gert Romme
  • Niels Harder
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
David Breuer, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Maria Francisca Torrezão, Jens J. Pedersen, Gert Romme, Niels Harder, Ejvind Larsen, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Indflydelseskurven for DF er kraftigt for nedadgående - heldigvis.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Gert Romme, Jens J. Pedersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Forhåbentlig har du ret; men kan man være helt sikker ??

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Carsten Mortensen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Jens J. Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Sørensen

Hvis man køber DFs præmis, er diskussionen om den britisk/irske grænse vel ikke irrelevant for DK - vi har jo en landegrænse til Tyskland. Men ellers enig med Lykkeberg - i denne sammenhæng kan man sige, at Poulsgaard havde ret: Tulle & co. er nogle tøsedrenge.

Jens J. Pedersen

Nu ser det ud til, at samlingen af personer i DF afventer, hvor det giver flest stemmer. Derfor udsender de altid med bl.a. Søren Espersen en bandbulle, hvis den bliver modtaget, så fortsætter de. Hvis den bliver for meget kritiseret, så var det ikke det, de mente.
Men selv Søren Espersen har med sine israelske tendenser været i stand til at se, at Lars Løkke ikke er enig med DF. Det er vel første gang LL har turdet give udtryk for uenighed.
Tidligere skrev DF på sin hjemmeside med et protræt af Tulle, at de ingen politik har, så de er populister. Man kan ikke regne med noget som helst. Det eneste er, at hvis nogen kritiserer DF eller har en anden mening, så skal de straffes.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

DF har i deres iver på indvandrings stramninger glemt, svigtet og solgt den alm. danskers interesser, og dermed gjort tilværelsen mere utryg, lige fra lønmodtageren til forringelser for de arbejdsløse og de svageste gruppers levevilkår.

Disse ting kommer til, at koste dem dyrt ved næste valg.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

@Torben Jensen

Dansk Folkeparti står pt. til 18,3 % af stemmerne på Ritzau Index. Ved folketingsvalget i 2015 opåede de 21,1 % af stemmerne, en stigning på 71,5% eller 8,8 procentpoint i forhold til resultatet i 2011, hvor de opnåede 12,3 % af stemmerne. (At resultatet i 2015 repræsenterer en stigning på 71,5 % er nemt at verificere, idet en stigning på 100 % fra 12,3 er lig 24,6.)

Vi er med andre ord (desværre) meget langt fra at have udjævnet den omvæltning, der skete i 2015. Dansk Folkeparti er blevet så integreret en del af etablissementet, at selv oppositionen ser dem som en del af det. Men at de skulle være blevet stuerene er falsk bevidsthed. Vi må ikke glemme, at man ikke bliver stueren af at blive inviteret indenfor, så man kan skide på gulvtæpperne og tisse op ad møblerne. Der skal gøres meget, meget mere for at bekæmpe dette grundlæggende undertrykkende parti. Vi er slet ikke i mål og heller ikke engang på vej til at være det. Jeg ser personligt deres indflydelsesniveau som kraftigt steget siden 2015. Nogen nedadgående kurve er svær at se på. Så vi må hellere skabe en, og hvis man tror der er en nedadgående kurve, så må man gøre alt, hvad man kan, for at accelerere udviklingen.

Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Flemming Berger og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

@Carsten - nu taler jeg jo om indflydelse,om de nye borgerlige,stemmefordeling i Folketinget og et sandsynligt regeringsskifte og den and med at de kommer til at få samme indflydelse på S som de har for tiden tror jeg ganske simpelt ikke på.

Der er jo valgkamp, Lykkeberg. Derfor helt forståeligt, at DF ikke vil rejse et emne i valgkampen, der ikke har en chance for at blive en realitet senere, nemlig en folkeafstemning.
Sådan er det med meningsmålingernes påvirkning af politik. Det kalder jeg populisme, som ingen partier kan sige sig fri for - desværre.

Lad dog Dansk Folkeparti være i fred.

Hvis ingen læsere skriver om det, mister journalister også interessen for at skrive om det. Og helt uden pressedækning uddør dette såkaldte folkeparti en stille død, - i øvrigt uden at nogen opdager det, eller savner det.

stort set enig med art., men står det bedre til med de røde nej-sigere. De siger også usd af EU, men ikke noget om, hvad vi skal ud til. På tide, at der kommer noget mere konkret end vage formuleringer om "internationalt samarbejde", "en styrkelse af FN" osv.
Den årelange tavshed er pinlig, fordi den dækker over en betydelig rådvildhed. De røde nej.sigere har troet at det var nok at sige "ud af EU", men den går ikke længere.

Maria Francisca Torrezão, Kim Folke Knudsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

De der vil ud eller kraftigt ændre EU, vil gerne ha` en afstemning.
De der vil bevare EU, som det er, er imod en afstemning.
Det gælder både befolkning og partier.

Leo Nygaard . Ikke helt. Jeg kan ikke se, hvad en afstemning skal kunne bruges til i og med, at et betydeligt flertal i befolkningen fortsat ønsker et dansk medlemskab. Det betyder ikke, at de alle er lige begejstrede for alt hvad EU kommer med/foretager sig. Mange af os er ganske kritiske. Men så længe alternativet er så uklart, så er det vel egentlig meget fornuftigt, at forblive i EU.
Hvis "de røde nejsiger" - som er en broget flok - fik fingeren ud, og lancerede gennemtænkte og levedygtige alternativer, befriet for ønskedrømme, så....
- og det er vel ikke for meget forlangt?

Helene Kristensen

Selvfølgelig er DF imod EU for det kan give stemmer - men de er også for EU for det giver penge.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Ja men det er jo ikke første gang, at DF har to standpunkter på en gang.

EU medlemsskab er ikke en enlig svale hvorfor ikke havde to standpunkter på en gang, for så kan vi dobbelt så mange stemmer.

Et standpunkt til at fiske stemmer fra godtroende vælgere, der synes at ham Thulesen Dahl er noget så nuttet og rar.

Et standpunkt som bliver det stik modsatte, når DF stemmer i Folketingssalen.

Hvad kunne vi mon nævne at tvetydige DF standpunkter.

Efterlønnen ?
Folkepension der konstant bliver forhøjet med alderen ?
Skattesubsidier til ejerboligerne der gavner pristigninger i store byer men ikke i Udkantsdanmark ?
De offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår ?
De arbejdsløse nåh det har partiet vist helt glemt de er overladt til Venstres og LA´s forgodtbefindene ?
Førtidspensionister som får udhulet deres ydelse stille og roligt ?
Flexjobbere og sygemeldte der skal ind i ressourceforløbsmøllen og aldrig kommer ud igen ihvertfald ikke som et helt menneske ?
Dagpengemodtagere, barselsdagpengemodtagere, og sygedagpengemodtagere, som har begået den helt igennem ufattelige forbrydelse at arbejde i udlandet. Karantæne og slut med dagpengeret med DF´s støtte.

Men hvor er det godt at vi har et ægte arbejderparti med sans for Kakkelbords Danmark og for at forstå og tale den lille mands sag ikke DF ???

Men på et punkt fejler DF ikke - De kan ikke udstå og fordrage muslimer punktum.

Kim Folke Knudsen

Bemærk ligheden mellem Donald Trump og DF.

DF har jo næsten heller ikke kunnet få armene ned af begejstring over den nye amerikanske Præsident Donald Trump. Lige vand på DF´s mølle.

Hvorfor have et standpunkt når man ligeså godt kan have to standpunkter, som er indbyrdes modsatte.

Donald Trump mellem Jul og Nytår 2018 - Træk alle amerikanske tropper ud af Syrien nu.

Donald Trump efter Nytår 2019 - Nej de amerikanske tropper skal blive i Syrien.

Det er ikke underligt, at vælgerne med de politikere ikke ved, hvad de stemmer på.

Arne Lund, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Arne Lund - En afstemning om det, folketinget definerer - måske "lancerede gennemtænkte og levedygtige alternativer" - skal bruges til at få ro i sjælen over, at al folket har talt istedet for Greens Analyse. Undervejs også til at oplyse folket efter gammel dansk tradition.

Kim Folke Knudsen

Den øgede opbakning bag EU som muligvis ses i diverse opinionsmålinger behøver ikke at være et tegn på et holdningsskifte i den danske befolkning. Jeg tror, at EU skepsis fortsat er meget dominerende herhjemme. Det er iøvrigt sundt med skepsis overfor hvilken som helst magtkoncentration, det være sig EU, magtfulde firmaer, store nationer og lignende.

Men alternativet er ikke et fritsvævende Danmark udenfor EU, som er helt upåvirket af udlandet.

Det er et Danmark, som vil blive endnu mere knyttet til USA og England end nu. I England er BREXIT ved at blive gennemført. I USA regerer Donald Trump. Begge lande fører en økonomisk politik som er milevidt fra Velfærdsstatens idealer. Der er udstrakt social nød og fattigdom i begge lande. I USA falder middellevetiden i befolkningen som følge af narko og kriminalitet. En meget stor del af GB´s befolkning lever under fattigdomsgrænsen og den sociale ulighed er udtalt.

Ikke ligefrem modeller, som viser vejen frem for en nordisk velfærdsstat, som den danske.

Så er der den amerikanske præsidents lunefulde opførsel hans momentane stemningsskift og hans udtalte lyst til at understrege at for ham er det America First uafbrudt. En allieret som er så egocentrisk der kan man godt tvivle på den oprigtige interesse i samarbejdspartnerens ve og vel. Hvor meget rager Danmark reelt Donald Trump en papand ?. Hvis Danmark blev sat under voksende russisk pres, ville USA med Donald Trump så overhovedet løfte blikket og røre en finger ?

Der må være en nagende uro blandt de fortalere, som hele tiden har betragtet NATO som en garanti for sikkerheden her i Danmark, for gælder garanti stadigvæk med den amerikanske præsidents nye doktriner.

Jeg tror, at det og Kinas voksende rolle på verdensscenen, samt Ruslands forsøg på at genetablere sig som en europæisk stormagt, at det er de faktorer, som nu får danskerne til at klamre sig til EU.

EU ses som det mindste onde i forhold til alternativerne. Med BREXIT kaoset bliver det mere og mere tydeligt, at der ikke eksisterer en gratis DF løsning for englænderne, hvor de kan have fuld adgang til det frie indre markeds goder og samtidig selv definere hvor de ikke vil samarbejde med EU. Det ligner mere og mere et de facto ud af EU uden aftaler andet en Verdenshandlens aftaler, som Trump apropos ønsker at omgå og nedbryde.

Det er det miljø i Danmarks omgivelser, som har fået befolkningens holdning til at skifte i spørgsmålet om EU medlemsskab eller ej.

DF har set skriften på væggen og derfor er uld i mund dagens tale fra det parti.

Eva Schwanenflügel

"De vil profitere på at brokke sig, men de vil ikke tage ansvar for en egentlig holdning. Det er utilfredshedens evindelige antipolitik."

Rune Lykkebergs krabask rammer atter plet.
DF er et parti uden andre holdninger end 'mavefornemmelser' og en evindelig offer-rolle, der skal give udseende af at varetage "den lille mands interesser".
Deres mål er inkonsistente og varierer med vejrhanens luner.
Som fx da DF foreslog en begrænsning af dagpengeretten, for efter vedtagelsen af denne at vende rundt på tallerkenen og gå i alliance med SF op til valget for at få retten udvidet igen..