Leder

Der er lang vej igen for den lighedsskabende skole

Skolereformens intention var at skabe mere lighed. Det er ikke sket, og onsdagens aftale om at justere på reformen trækker heller ikke i den rigtige retning, hvis vi vil have skole, der skaber mere lige vilkår for børnene uanset baggrund
På trods af ønsket med skolereformen har reformen ikke skabt mere lighed. Onsdag aftalte man at jurstere skolereformen, men ikke nok til at tingene vil gå i den rigtige retning.

På trods af ønsket med skolereformen har reformen ikke skabt mere lighed. Onsdag aftalte man at jurstere skolereformen, men ikke nok til at tingene vil gå i den rigtige retning.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

1. februar 2019

Knap fem år og 57 rapporter efter folkeskolereformen blev indført i 2014, indgik politikerne onsdag en politisk aftale om at skære et par timer af de mindste elevers skoledag og veksle et par timer af de ældstes undervisning til flere fagtimer. Det er hverken særligt imponerende eller overraskende efter årelang kritik af reformens lange skoledage og et folketingsvalg lige om hjørnet.

Når der alligevel er grund til at glæde sig lidt over de mindre »justeringer« af reformen, så handler det mere om, at der fra politisk hold er blevet lyttet til kritik og samarbejdet med lærere, skolefolk og kritikere af reformen. For det har været en mangelvare, siden reformen blev vedtaget, hvor debatten ofte har handlet om et forsimplet for eller imod skolereformen.

At det var samarbejde og tillid, der skulle til, gik ellers igen som en rød tråd i hele idégrundlaget bag skolereformen: Ny Nordisk Skole. Her var målsætningerne, at skolen skulle udfordre alle børn til at blive så dygtige som muligt, mindske betydningen af social baggrund og ikke mindst styrke tilliden og respekten for lærernes og pædagogernes professionelle viden og praksis. Initiativet, som blev taget af undervisningsminister Christine Antorini (S) i 2012, rummede dengang håb om en ny, progressiv skolepolitisk retning.

At folkeskolen kunne skabe mere lighed var altså en bærende idé bag reformen og en del af argumentationen bag de mange ekstra timer i skolen. Nu skulle børn fra mindre belæste hjem have hjælp til lektierne. De ekstra timers dansk og matematik skulle blødes op med mere tid til bevægelse og anderledes undervisning, hvor der var tid til at fotografere byen i dansktimerne eller tage på fisketur i naturfag. Den understøttende undervisning, som det hedder, skulle få flere børn med i skolen.

Og det var og er der al mulig grund til, for det er ikke bare fagligt, at den danske folkeskole har klaret sig dårligt i internationale sammenligninger. Også når det gælder, hvor lighedsskabende skolen er, klarer Danmark sig dårligt, selv om lighed blandt eleverne ifølge skoleforskere er afgørende for at skabe gode skoler.

Skolernes selvbestemmelse

Intentionen bag skolereformen var altså på mange måder god og rigtig. Derfor var der også bred folkelig opbakning til reformen tilbage i 2014. Men når reformen ifølge de seneste forskningsrapporter, hverken har skabt bedre faglige resultater, mere varieret undervisning, mere bevægelse eller mere undervisning rettet mod den enkelte elevs behov, så har den ikke levet op til den gode intention.

Men hvordan har lande som Finland så skabt en skole, der får de svageste med? Ifølge den finske skoleforsker og tidligere lærer Pasi Sahlbergs forskning er nogle af de afgørende punkter skolernes egen selvbestemmelse til at lave lokale læreplaner, efteruddannelse, mindre frit skolevalg og mindsket brug af standardiserede test.

Bortset fra flere penge til efteruddannelse af lærerne, så har den danske folkeskole fået nærmest det modsatte: nationale test for alle elever, tusindvis af centralt fastsatte mål for undervisningen og et reformkrav om et bestemt højt antal timer i skolen. Derfor er det måske ikke så underligt, at det går af h… til med f.eks. inklusionen af de svageste elever i folkeskolen, ligesom stadig færre unge med psykiske handicap får sig en uddannelse.

Trods de gode tegn på mere samarbejdsvilje og lydhørhed over for lærere og kritiske skoleforskere fra politisk hold, er der lang vej til en mere lighedsskabende folkeskole. At forligspartierne i onsdagens aftale har valgt at skære ned på den understøttende undervisning og erstatte den med flere fagtimer, gør kun vejen endnu længere.

Den understøttende undervisning er endda et lyspunkt i den seneste forskningsrapport om skolereformen: Et stigende antal lærere – hver tredje – oplever, at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring. Alligevel holder politikerne altså fast i forestillingen om, at jo flere ’rigtige’ timer, jo bedre.

Spørgsmålet er, hvor længe de vil holde fast i den forestilling. Som den finske skoleforsker Pasi Sahlberg udtalte til Information i 2016, så handler den gode skole om noget helt andet: »En god skole handler ikke om flere timer i skolen, flere test eller flere karakterer, men om at skabe mere lighed igennem undervisningen, hvilket er tæt forbundet med kvaliteten i skolen.«

Den forståelse mangler stadig i skolepolitikken, men måske der er håb forude, hvis samtalen og samarbejdet om at skabe en bedre folkeskole kommer i gang igen.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har længe været modstander af den skolereform, som forligspartierne nu justerer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Marianne Stockmarr
  • Werner Gass
  • Carsten Mortensen
  • Jørn Andersen
  • Peter Knap
  • Torben K L Jensen
Viggo Okholm, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Carsten Mortensen, Jørn Andersen, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der findes en meget omfattende international forskning på undervisningsområdet.
Gennem cherry picking og jeg synes/mener argumenter er det i forbavsende omgang lykkes at overse den.

Der findes et ældre pædagogisk fyndord der lyder nogenlunde således:

Ved at behandle folk forskelligt, behandler man folk ens.

Dette forudsætter at man tager udgangspunkt i hver enkelts forudsætninger, personlighed.

Vores politikere gør generelt det modsatte.
Man tager udgangspunkt i systemets krav og skærer alle over en kam.
Resultaterne er derefter.

Men så gælder det tilsyneladende også om at stå fast, blive ved og hugge hoveder og tæer til alle er lige i længde, som tilsyneladende er den eneste lighed der kan måles.

Viggo Okholm, Marianne Stockmarr og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kære børn.
Der er håb, hvis børn og unge kæmper sammen, de fleste voksne er hjernevaskede af politisk propaganda, det afspejles i undervisningen.

Se her
Børn og unge der endnu ikke er hjernevaskede, er vejen frem.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24

Link:
https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Søren Kristensen

Spøg til side. Det var kun i engelsk jeg fik 13, fordi jeg havde gået i skole i udlande. I de øvrige fag var jeg end ikke kvik nok til at komme i gymnasiet. Men det handler ikke om mig, men om ulighed - og hvad er der egentlig galt i ulighed? Danmark er et lille land og talent løber som bekendt og for det meste i familierne. Nogle gange tager det tre generationer at skabe en god maler, læge, forfatter eller blomsterbinder. Det er indbildsk at forestille sig, at bare fordi alle læser den samme bog i folkeskolen, så kan alle få lige meget ud af den. Vi er forskellige og har forskellige forudsætninger og evner. De gode talenter skal selvfølgelig understøttes, uanset hvem der bærer dem, men at forestille sig at alle kan blive lige gode til alt muligt er naivt. I øvrigt er der stadig også brug for nogle, som er bedst til at bruge hænderne. Fliser, sten og brædder lægger endnu ikke sig selv. Kom i øvrigt til at tænke hvor mange timer jeg har spildt i skolen, med at kede mig i tysk-timer. Lad sige en til to gange om ugen i hvad tre år? Det er måske 200 tysktimer og hvor ofte har jeg haft brug for at tale tysk. Aldrig. Jeg kunne have lært at spille trommer på 200 timer!

Philip B. Johnsen

Fup eller fakta?
Skolen burde overveje meget grundigt, at undervise i fakta frem for fup.
Skolen burde undervise i den samlede videnskabelige konsensus om den samlede bedste forhåndenværende videnskabelige evidens, hvor den fortsat økonomisk pseudo vækst på olie, gas og kul forbrænding, som vores politikere prædiker for befolkningen, ikke er andet end varm luft, fup og svindel.

Undervisning burde opbygge børn til fremtiden, men undervisningen stjæler deres fremtid.

12 eller 13 gør ingen forskel!

Søren Kristensen:
Du har faktisk meget ret i dine konklusioner mennesker og hermed børn er forskellige med forskellige interesser og evner. Intelligens er meget forskellig,men der for kan den ene intelligens være lige så vigtig og hermed lige som den anden. Her halter det fordi det akademiske hæves højt op i bevidstheden og i status. Som om en akademiker er et bedre individ end den som lægger fliser eller kører renovation. Hvis vi vil have mere lighed er vi altså nødt til at gøre op med det menneskesyn at en akademiker nødvendigvis er en"stjerne"

Philip B. Johnsen

@Viggo Okholm
Det har du misforstået, der er ikke særlig respekt om akademikere.
Værdighed handler om solidaritet og ærlighed.
På samme måde som politikere ikke kan være fremmedfjendske og samtidig fornuftige.

Det kan der læses om her.
“Det er klart, at det er illegitimt, når magthavere((...) læs:politikere) forbyder videnskab, som ikke harmonerer med deres verdensbillede.
Citat Henrik Dahl Liberal Alliance

Link: https://www.berlingske.dk/kronikker/henrik-dahl-forskere-bedriver-politi...

Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...|32|

Skolerne underviser i pseudo økonomi og politiks ideologi, der stjæler børns fremtid, hvilket gør denne lighedsskabende debat til surrealisme.