Leder

Lars Løkke fortrængte sin egen virkelighed i nytårstalen

Lars Løkke holdt en nytårstale, som om vi stadig levede i troen på det fælles fremskridt uden omkostninger, og som om han er statsministeren for en humanistisk, borgerlig regering. Han fortrængte med andre ord klimaets realitet, sin egen politiske platform og den politik, han selv som statsminister har gennemført
Lars Løkke holdt en nytårstale, som om vi stadig levede i troen på det fælles fremskridt uden omkostninger, og som om han er statsministeren for en humanistisk, borgerlig regering. Han fortrængte med andre ord klimaets realitet, sin egen politiske platform og den politik, han selv som statsminister har gennemført

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2. januar 2019

Man kan sige, at klimaet efter årtiers fortrængning efterhånden er blevet erkendt som et politisk problem. Måske endda som det største problem. Og i sin nytårstale mandag fremhævede statsminister Lars Løkke Rasmussen det som en fælles udfordring:

»Vi skal også stå sammen om at løse klimaforandringerne. Det er en af vores største udfordringer overhovedet – som samfund, som generation, som verden,« sagde han.

»Meldingerne er dystre. Tørke. Storme. Isen smelter. For hver rapport fra eksperterne bliver billedet malet sortere. Det er snart sidste udkald.«

Det er helt rigtigt. Og det er vigtigt, at statsministeren bruger lejligheden til at minde befolkningen om det. Men derfra gik det galt for Lars Løkke, som valgte at minde om, hvordan verdenssamfundet i 1980’erne frygtede for hullet i ozonlaget, men i sidste øjeblik stod sammen og forbød de farlige gasser i spraydåser og køleskabe. Han kaldte det at vælge »modet og håbet« at huske på gamle sejre. 

Og så sluttede Lars Løkke talen med at slå fast, at »nutiden bliver bedre end fortiden – og fremtiden bliver endnu bedre«.

Sagen er, at vi først har erkendt klimaproblemet, når vi indser, at det længe har været »sidste udkald«, og at den omstilling, borgerne og forbrugerne står over for, er radikalt anderledes end at skifte en spraydeodorant ud med en roll-on-deodorant. Som forhenværende miljøkommissær Connie Hedegaard sagde til Information for nylig:

»Det er de næste store skridt, der skal tages inden for transport, fødevareproduktion og forbrug, der er de store udfordringer. Det er nu omstillingen kommer meget tæt på borgerne, og derfor bliver den politiske opgave sværere.«

De politiske ledere taler således om klima uden at erkende omfanget og radikaliteten af problemet. Lars Løkke kunne have brugt sin nytårstale til at gå forrest og minde om den varme sommer, historierne om skovbrande og oversvømmelser i verden og de alarmerende rapporter for at forklare de danske borgere, hvor meget der skal til, og hvor meget alle skal gøre. Han kunne have leveret den samme patos og politiske storhed som, da John F. Kennedy lovede at sende en mand til månen. Men det gjorde Lars Løkke ikke. Tværtimod. Og hans tale står tilbage som fortrængning af klimaproblemet på et højere niveau.

Lars Løkkes drømmeverden

Generelt var talen kendetegnet ved fortrængning af den sociale og politiske virkelighed. Lars Løkke malede Vestens historie med brede personlige penselstrøg og endte med at fortælle, hvordan han som en anden oplysningsfilosof betragtede stjernehimlen nytårsnat.

Menneskerettighederne nævnte han. Internationalt samarbejde og det åbne samfund. Han talte som en verdensborger, der fra det lille politiske mirakel i Danmark kæmpede mod den onde populisme ude i verden. Han talte, som om han havde absolut flertal alene med De Radikale.

Men den samme statsminister regerer på Dansk Folkepartis nåde og på baggrund af partiets systematiske udfordring af internationalt samarbejde og menneskerettigheder. I nytårstalen lød han som en integrationsrealist, der bød nye borgere velkommen, og sagde, at vi skulle tage den ændrede befolkningssammensætning »herfra«. Men han har lige lavet en finanslovsaftale, der skulle føre til et paradigmeskifte, som handler om at sende folk tilbage igen og realisere strammernes utopi om en øde ø til dømte afviste asylansøgere.

Statsministeren talte om fremgangen i velfærdsstaten og efterlyste flere sygeplejersker, han kunne ansætte, men hans regering har ført en økonomisk politik, hvor det offentlige forbrug ikke følger med den demografiske udvikling.

Lars Løkke holdt en nytårstale, som om vi stadig levede i troen på det fælles fremskridt uden omkostninger, og som om han er statsministeren for en humanistisk, borgerlig regering. Han fortrængte med andre ord klimaets realitet, sin egen politiske platform og den politik, han selv som statsminister har gennemført. 

Det, der skulle fremstå som en statsmandstale, var en præsentation af Lars Løkkes drømmeverden. Og vi har levet så længe med ham som statsminister, at vi kender realiteterne og ved, at han ikke tager sine drømme alvorligt nok til at gøre dem til politisk virkelighed. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Kjeldsen
  • Katrine Damm
  • Esben Lykke
  • Hanne Pedersen
  • Flemming Berger
  • Knud Chr. Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Anders Graae
  • Jørn Andersen
  • Anne Eriksen
  • Anne Schøtt
  • Steffen Gliese
  • Carsten Mortensen
  • Ervin Lazar
  • Carsten Hansen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dina Hald
  • Peter Knap
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Anker Nielsen
  • Nina Højland
  • Elisabeth From
  • Christian Estrup
  • Poul Anker Sørensen
  • Marianne Stockmarr
  • Caspar Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Torben Skov
Eva Kjeldsen, Katrine Damm, Esben Lykke, Hanne Pedersen, Flemming Berger, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Anders Graae, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Ervin Lazar, Carsten Hansen, Kurt Svennevig Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dina Hald, Peter Knap, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Anker Nielsen, Nina Højland, Elisabeth From, Christian Estrup, Poul Anker Sørensen, Marianne Stockmarr, Caspar Christiansen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Frede Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Manden er jo ikke selv klar over sin situation og konsekvenserne af sind beslutninger.

Anders Graae, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Helle Walther, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Niels Duus Nielsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er sgu lige som om han på bedste kræmmermanér tror kan slippe for at betale det alle véd bliver nødvendigt for storstilet omstilling - i omegnen af den samlede statsgæld på verdensplan.
Kan vi ikke snart slippe af med den taburetklæber af en statsminister - i nationens interesse.

Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Helle Walther, Peter Knap, Benta Victoria Gunnlögsson, Frede Jørgensen, Elisabeth From, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

"Et land uden store skel mellem rig og fattig. Et fællesskab, hvor afstanden aldrig blev større end, at kassedamen fra supermarkedet og direktøren for det hele kunne mødes i svømmehallen eller til forældremødet. Danmark bliver tit fremhævet som et modsvar til den splittelse, man ser andre steder" siger han i talen...
"Kassedamen" er højst sandsynlig en praktikant fra jobcenteret eller en teenager...Direktøren skal jo have billig arbejdskraft.

Berith Skovbo, Kristian Fogh Thomsen, Helle Walther, Katrine Damm, Steen K Petersen, Jørgen Wentzlau, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Klaus Møller Kristensen, Allan Filtenborg, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Ulla Søgaard, Anders Graae, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Olav Bo Hessellund, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Michael Waterstradt, Carsten Mortensen, Jane Jensen, Poul Simonsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Dennis Tomsen, Lars Jørgensen, Peter Knap, Søs Dalgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Elisabeth From, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Bjørn Pedersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Ro på - En statsminister kan ikke i sin nytårstale skræmme livet af befolkningen.
Hans sandsynlige afløser ville også være almoderlige og ikke skræmme børnene.

Poul Simonsen, Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Peter Fenger Lund og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Anne Schøtt
"Kassedamen" er højst sandsynlig en praktikant fra jobcenteret eller en teenager...Direktøren skal jo have billig arbejdskraft.
Er det en påstand, du kan dokumentere med officielle statistikker ?

Jeg skynder mig at skrive, at jeg ikke selv aner, hvor mange kassedamer der er under 18 år eller er udsendt fra jobcenteret i praktik..
Godt Nytår :-)

Erik fuglsang -
går du aldrig på indkøb i dagligdagsbutiker eller er du bare usædvanlig uobservant ???
I min lokale Fakta er det yderst sjældent, man ser andet end ungarbejdere eller "praktikanter" bag kassen. Hvor jeg ved det fra - jo de fleste af ungarbejderne kender jeg fra mit tidligere arbejde i den lokale skole bibliotek og de ældre medarbejdere udskiftes i et tempo, der sjovt nok svarer til de perioder, jobcentret sender ledige i "praktik".

Berith Skovbo, Jacob Mathiasen, Steen K Petersen, Hanne Pedersen, Jørgen Wentzlau, Elisabeth Andersen, Jens J. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Annemette Due, Ebbe Overbye, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Michael Waterstradt, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Ervin Lazar, Poul Simonsen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Peter Knap, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Herdis Weins
I min lokale REMA sidder der næsten kun "voksne" - og forøvrigt også meget venlige ekspedienter bag kassen. Og de har - faktisk uden undtagelse så vidt jeg kan bedømme det - siddet der de sidste 5 år.
Statistikere ville imidlertid nok belære os begge om, at det er en kende for risikabelt at konkludere noget som helst om "kassedame-spørgsmål" ved blot at bruge en eller få butikker som empirisk grundlag for vidtløftige konklusioner !

Erik Fuglsang -
der er forskel på butikkædernes brug af ungarbejdere og "praktikanter".
Coop og Dansk Supermarked er storfrobrugere af dem, Rema - i langt, langt mindre. Billedet er det samme i "min" Rema, som i "din". Men hvis du har en Fakta, Superbrugsen eller Kvickly i nærheden , vil du se noget helt andet - det gælder også hos Føtex og Netto.
Godt Nytår

Jacob Mathiasen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Anne Schøtt, Annemette Due, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Poul Simonsen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Kirsten Stig Laustsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvad skal Lars Løkke Rasmussen stille op, når Venstre nu ikke har en økonomisk politik, der er befolkningen til gavn?

Det er kun inde i hoved Lars Løkke Rasmussen, at der kan skabes samlet set global økonomisk vækst, der er ikke bæredygtig energi til formålet i den virkelige verden, hvor alle andre må leve og der er ikke noget der peger på, at det bliver muligt, før det er meget for sent, hvis det nogensinde bliver muligt!

Det er en total politisk nedsmeltning, der er ingen der kan have tillid til Lars Løkke Rasmussens politiske habilitet.
Beviserne står i kø, men Lars Løkke Rasmussen tror tydeligvis, at befolkningen er dum!

Det er sandt, at der er kamp om magten nu, men hvem kontrollere magten og dennes legitimitet?

Mediemagten ideelt set fungerer som et modspil til magten, som magtkontrol og magtkritik.
Det betyder spørgsmål til magthaver, der udstiller illegitimitet og magtmisbrug.

Kapitalisme er afhængig af vækst, af at kunne ekspandere for at dække en globalt voksende befolkningens voksende behov.

Lars Løkke Rasmussen, kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne globale økonomiske vildfarelse, er af Lars Løkke Rasmussen helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom, generelt og værende samlet set, være til glæde og fremgang for befolkningen, men denne påståede såkalte økonomiske vækst, skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer Lars Løkke Rasmussen i dag med økonomisk vækst.

Lars Løkke Rasmussen vil videreføre denne anti-demokratisk reformpolitik, der tager livet af hans egen familie på sigt.

Det er da kun et spørgsmål om tid, før der går franske tilstande i den globalt, med denne Lars Løkke Rasmussen politiske fantast globaliserings økonomi.

‘Kejserens nye klæder’ teatret stykket, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Jørgen Wentzlau, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Sara Louise Kristensen, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Erik Fuglsang
Ang. supermarkeders brug af gratis arbejdskraft:

https://fagbladet3f.dk/artikel/her-er-storforbrugerne-af-ledige-med-loen...

Hvis Løkke vitterligt ønskede at udligne det voksende skel mellem rig og fattig, kunne supermarkederne netop være der han skulle starte. Hvis altså det var ham selv, der var ansvarlig for udnyttelsen af gratis arbejdskraft.

Katrine Damm, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Ebbe Overbye, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Michael Waterstradt, Carsten Mortensen, Poul Simonsen, Estermarie Mandelquist og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lars Løkke Rasmussen er garantien for en konkurrencestat med benhård kontrol med de arbejdsløse.

Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.
Det er ingen overraskelse, det er meget populært lige nu, særligt udbredt blandt rygklappere i EU.

Men uligheden stiger i verden også i Danmark og jeg gætter på, at Lars Løkke Rasmussen med bange anelser allerede har indset, at denne politiske økonomiske vision, hvor markedet styre politik, har talte dage med de menneskeskabte klimaforandringer.

Kort fortalt handler Lars Løkke Rasmussen vision om konkurrencestatens løndumping politik, om politisk ansvarsfornægtelse, om politiske bortforklaringer, manglende vilje til at tage politisk ansvar og flugt fra regningen, samlet set om Lars Løkke Rasmussens ulyst til at forholde sig til egen gøren og laden en total ligegyldighed over den fattigdom og de flygtninge strømme Lars Løkke Rasmussen og den klimakatastrofe skabende økonomiske vækst politik skaber.

Jacob Mathiasen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Olav Bo Hessellund, Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

15 minutters bizart øregas - og han ved det!

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Annemette Due, Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Ervin Lazar, Helle Walther og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det bedste ved LLR’s Nytårstale var, at han erkendte, at hans Strukturreform med nedlæggelsen af amterne og adskillelse af ansvar og økonomi samt de lange, lange afstande til sygehusene for mange mennesker – ved nedlæggelsen af mange lokale sygehuse og de stort opreklamerede SUPERSYGEHUSE- det i dag er en meget forpjusket udgave at hans løfter om supersygehuse af høj kvalitet osv….

Men det dårligste var hans meget begrænsede omtale af klimaproblemerne og hvad ”vi” skal gå i gang med NU. Derimod brugte han en MEGET stor del om indvandre problemer – som om det er landets største problem – Vil det ikke være et større problem hvis ”vi” ingen indvandring havde?

Ligeledes omtalte han omhyggeligt mordet af den danske og norske kvinde - men ikke et ord om grådigheden i bankverden osv.

Osv.....

Jacob Mathiasen, Steen K Petersen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Allan Filtenborg, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Olav Bo Hessellund, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Michael Waterstradt, Egon Stich, Carsten Mortensen, Ervin Lazar, Helle Walther, Trond Meiring, Lars Jørgensen, Peter Knap og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det er dejligt, at vi til næste valg kan vælge mellem ham og en der ligner ham meget. Det giver kontinuitet og sikre samfundets kurs mod .... fremtiden?

Matilde Walter Fønss, Flemming Berger, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Jørn Andersen, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Kim Øverup og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

et lille PS: LLR omtalte sin mor, der er bornholmer og stadig skulle have traumer efter de russiske bomber på Bornholm i befrielsesdagene.
Jamen dog hun kan have traumer så mange år efter - så BØR LLR da også have forståelse fra de traumer flygtningene kommer til landet med i dag. Hvad med straks at nedlægge de fængsels lignende forhold for børnefamilier på Sjælsmark , osv.....

Anne Mette Jørgensen, Janus Agerbo, David Joelsen, Katrine Damm, Elisabeth Andersen, Johanna Haas, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Allan Filtenborg, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Leo Nygaard, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben Pedersen, Trond Meiring og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Løkkes tale var retorisk velformuleret. Men utroværdig, og uden konkret indhold, fluffy som Signe M. skrev. Det var mine tanker, da jeg lyttede med. Den var indholdsmæssigt rettet mod et job i EU eller anden international organisation. Det har han arbejdet hen imod meget længe. Han stak indirekte retorisk til Mette F. der ønsker at bevare regionerne og ansætte og uddanne flere sygeplejersker. Hendes forslag, kaldte han for let. Men han har intet konkret selv at sætte i stedet. Og det er f..me ham som har skåret ned med 2% i sygehussektoren de sidste mange år. Og hans strukturreform der har smadret mere end den har gavnet.
Og et samarbejde med DF på regeringsplan vil med den tale være umulig. Og det er da et gode :).
Talen er glemt om 3 dage. Og de borgerlige kommentatorer, leder virkelig grundigt i deres hjerner for at kunne sige noget positivt om talens indhold.
Valget tror jeg nu kommer sammen med EU valget, han vil sidde perioden ud, og så kan han indstille sig selv til en kommissisær post. Godt nyt år. Må vi få ny S ledet regering i 2019 med samarbejde til begge sider og en samlet rød blok bag.

Helle Walther

Tankevækkende er det dog, at han slet ikke berører, skats problemer, danske bank, og han skal erindre at forventningens glæde tit er den største. Og Sundhedsreformen som han har talt om lang lang tid, uden den er kommet, har ikke de involverede menneskers opbakning. Ej heller deres fagforeningers.

Jacob Mathiasen, Elisabeth Andersen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Michael Waterstradt, Frede Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det eneste indhold i den tale var forstillelse.

Skulle nogen være i tvivl om hvad det ord betyder, så er synonymerne her : " bedrag, bluff, hykleri, komediespil, list, simuleren, skinmanøvre, skrømt, skuespil".

Næste års tale skal afholdes af en anden,
Også selvom mange ikke tror det bliver så meget anderledes.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Helle Walther, Mogens Holme og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

faktisk mener jeg at grådighed burde være en psykiatrisk diagnose, ( en meget stor del af alle lidelser her i verden skyldes faktisk menneskers grådighed deriblandt alle krige,)
og kunne også let få den mistanke at LL har en rem af psykopati-huden, især når man ser på de forhold der er skabt for nederste lag i samfundshierarkiet,
ingen skal bilde mig ind at løkke ikke ved hvad han har gjort, og dermed gør hans menneskesyn ham åbenlyst uegnet som regeringsleder, eller for den sags skyld leder med ansvar for andre menneskers liv.
en egenskab som burde være obligatorisk som leder er ærlighed,
og hvor ærlig kan man være når man smilende stiller sig op og siger " Vi har jo alle sammen fået flere penge imellem hænderne" henvendt til folket på direkte tv i et land, hvor rigtig mange har mistet en voldsomt stor del af deres indtægt og er kommet ud i direkte fattigdom,
jeg oplevede det som om han med vilje hånede de ledige, de syge, dem som burde have men som ikke kan få førtidspension, alle indvandrere, alle lavtlønnede, og dermed så jeg hans smil som ondskabsfuldt og psykopatisk.

Anne Mette Jørgensen, Jacob Mathiasen, Katrine Damm, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Johanna Haas, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Meget kan man sige om Statsministerens tale, men på bundlinien var den ligegyldig, der var ikke et eneste konkret tiltag på en løsning i den, og det gør den til det rene sludder for en sladder.

Her sidder en mand med en enestående magt udi vision, retning og tiltag, og så lader han bare den chance fise ud som en fis i en hornlygte.

Godt nytår!

Jan Weber Fritsbøger, Janus Agerbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Konlusion: Løkkes tale var skuffende på indholdet, uden visioner, uden nærvær, ikke favnende, men sprogligt velformulerede overskrifter, fremsagt med og i betoning a la dronningens. Og jo jeg tror talen næste år fra den værende
statsminister(MF) vil være mere favnende, mere konkret, med empati og mere dybde, men vi får se om jeg skuffes. :)

Erik Fuglsang:
Herdis Weins og andre siger det fyldestgørende.
Iøvrigt; Der findes dokumentation om dette, bare googl det, som andre har gjort. HK handel har f.eks lavet en undersøgelse, der kom frem til, at Dansk Supermarked havde få fuldtidsansatte, resten var i alle mulige tilskudsordninger som praktik.
De smider typisk folk ud i noget vareopfyldning tilsat et håb om fastansættelse, som de alligevel ikke har råd til. Og nej du kan ikke jo ikke umiddelbart se på folk (de bærer jo uniform som de rigtigt ansatte) om de er i praktik. De bærer jo heller ikke en stjerne eller lignende, selvom man visse steder engang skulle bære en særlig nyttejobsuniform. Nu kan de bare skamme sig i smug, mens kunderne ikke aner en skid. Med mindre de selv har prøvet det og kan se det på kropsholdningen. Godt nytår!

Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

"Jeg har besøgt dissidenter bag jerntæppet." sagde Løkke da han flettede sig selv og sin familie ind i en rundtur i de vigtigste begivenheder den internationale historie. udelod han ikke noget? Var hans besøg hos Afghanistans Mujahedin ikke på et tidspunkt, hvor der blev skrevet historie? Hvad svarede Mujahedin i øvrigt, da han vel naturligvis spurgte til deres kvindesyn?

Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

‘Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.’

“Når vi ønsker, at Danmark fortsat er et harmonisk land. Så skal vi ikke lukke flere ind, end vi kan rumme.”
Citat Lars Løkke Rasmussen.

De menneskeskabte klimaforandringer med svindende globalt eksistensgrundlag, er skabt af ikke bæredygtig økonomisk vækst og hovedsagligt et overforbrug af de mest velhavende i verden.

Resulteret er de menneskeskabte klimaflygtninge.

Der er nogle populistiske politiske områder, hvor der er bred politisk enighed i Danmark og det uanset den ideologiske baggrund, hvor de etablerede mainstreampartier rent faktisk ‘alene’ repræsenterer de verdensfjerne økonomiske og politiske magteliter.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Praktik og jobtilskud fortsætter - og fortsætter - der er vist endda fundet på flere "udnyttelser"!
Et check afslørede, at kun i integrationspolemikken har de forskellige partier en mening. Der er ret stille omkring danskere i knibe i "systemets kværn"?
"Vi har så få arbejdsløse" - og vi presser citronen for at få de sidste (syge og plagede) med?

Hvis man havde haft "fornøjelsen" før, kunne man opleve at denne tale var virkelig forberedt, desværre tror jeg ikke, at folk der følger med i politik eller berøres af denne, hopper på den. Valget skal vindes for de få, ikke for befolkningen eller miljøet, synes at være mottoet.

Anne Mette Jørgensen, Anne Schøtt, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

"Ledige sygeplejersker" blev der sagt. Hvordan det, når der er mangel ?
Det skulle vel ikke være resultatet af beskæringerne.

Steffen Gliese

Det er, Leo Nygaard, også et udtryk for det forfærdelige arbejdsmiljø. Jeg kender to, der for blot et par måneder siden skiftede erhverv, fordi det simpelthen ikke var til at arbejde under de nuværende vilkår uden selv at blive syg.

Matilde Walter Fønss, Anne Mette Jørgensen, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Johanna Haas og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jonas Nielsen

eh altså men de der Gummibjørne fra Haribo er jo bare så gode og den der frikadelle er altså helt vildt lækker så rækker du mig ikke lige sovsen? Når ja de der almene boliger som vi har kaldt Ghettoer? Ja enten river dem ned eller så sælger vi dem til store investeringsselskaber for en fin gevinst og får så de med normale indkomster smidt ud af København og andre store byer. Hvad siger du, er der ikke nok boliger til dem? Havner de på gaden?

Altså vi har jo den der lov hvor de ikke må bo på gaden så vi smider dem enten i fængslet eller ud i en skov eller ned på Lolland. Jeg tror squ lige jeg skal have mig en øl også. Og ved du hvem der betaler for alt det her? Det gør dem med de normale indkomster ja dem vi smider ud af deres almene boliger... Er det ikke for fedt? GOOOODT NYTÅR til alle jer der betaler skat og bor til leje!!! Hahahhaha!

Hvidvask hvad? Udbytteskat – hvad er udbytteskat? Det nævner vi ikke nej vi gør så ej.... Mænd i jakkesæt er virkelige professionelle...

Matilde Walter Fønss, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg gider ikke nytårstaler, men jeg ser på forsiden af BT, at Thulesen Dahl er vældig utilfreds med statsministerens nytårstale. Så den kan da ikke have været helt dårlig?

Anne Mette Jørgensen, Jens Winther og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Niels -
og Søren Espersen er rasende, fordi han føler, LLr udtsiller DF som værende: "nogle hosekræmmere, der rundt ude på heden med tophue og synger Mads Doss".
Her beviser SE, at han ikke kender sin Danmarkshistorie, for 1. hosekræmmerne drog jævnligt til udlandet og solgte deres varer. Herning - som er grundlagt af hosekræmmere har altid været internationalt orienteret. 2 Det var fårehyrderne, der sang Mads Doss - jeg er faktisk helt krænket over, at SE mener, LLR sammenligner DF med jyder i den forstand som værende negativt. Jylland har nemlig altid været landfast med Europa. Det er nok fynske grødhoveder, LLR har tænkt på - og hans stikpille om, at DF er nogle hjemstavnbundne idioter uden nytænkning har han da i hvert fald ret i.
P.S. Jeg har boet på Fyn siden 1993 og efter denne svada, bliver jeg nok nødt til at flytte.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Anne Schøtt m.fl.
Tak for henvisningerne til fagforenings-undersøgelserne. Dem vil jeg studere lidt nærmere, når jeg får lidt ekstra tid.
Min pointe fra før står dog stadig til troende. Alle dem, jeg kender i min lokale REMA, har været der de sidste ca. 5 år, så de er helt ordinært ansat, går jeg ud fra. Ellers er man vel der ikke så længe på diverse ordninger, uanset at det måske ikke passer som fod i hose på ind i det verdensbillede flere af jer lettere oprørte læsere prøver at fremmane.
Hvordan det går for sig i andre REMA-butikker og butikskæder, har jeg som sagt intet grundlag for at udtale mig om, så det vil jeg naturligvis afholde mig fra

Jeg går op i jura, så for mig er det afgørende i denne her diskussion, om arbejdsgiverne og jobcentrene overholder lovgivningen til punkt og prikke.
At flere af I andre så benytter årets første dage til et mere eller mindre vredt ideologisk opgør mod selve ordningerne om aktivering og praktik (og disses evt. misbrug) er helt fint med mig.

Jeg går ind for en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man naturligvis kan møde de ledige arbejdsduelige, som modtager offentlig forsørgelse betalt for af de erhvervsaktive, med relevante krav. Som Mette Frederiksen så rigtigt sagde det som beskæftigelsesminister:
"Der er en grund til, at vi siger pligt, før vi siger ret".

Men det er vist ikke noget populært standpunkt herinde, hvor ikke mange lader til at bekymre sig nævneværdigt om pligterne, men derimod er stærkt fokuseret på rettighederne, hvilket naturligvis ikke i sig selv er illegitimt.
Gad nok vide om det demokratiske sindelag hos det faste engagerede kommentatorkorps herinde rækker så vidt, at man kan rumme, at vi faktisk er nogle læsere af denne gode avis, der IKKE er socialister - og næppe nogensinde bliver det !
Vi kan vel godt i al fordragelighed blive enige om at være uenige. Eller hvad ?
.
Med håbet om et godt og konstruktivt debat-år herinde :-)

Erik Fuglsang -
jeg er ikke socialist, jeg er social liberal - og jeg er hamrende uenig i, at MF som beskæftigelsesminister sagde og gjorde noget godt. Sandheden er nemlig, at i forhold til viksomhedshespraktikker og lignende, er det kun virksomhederne, der har rettigheder og de ledige, der har pligter. Det ændres ikke af, at mange af de rigtigt ansatte på arbejdspladserne gør hvad de kan, for gøre praktikopholdet så tåleligt som muligt. Det gælder også en del af arbejdsgiverne, især i de små virksomheder.
Men det er fandme en uforskammethed at sende ledige kort før pensionsalderen ud i "virksomhedspraktikker", hvor formålet reelt udelukkende er, at sikre virksomhedrene gratis arbejdskraft i stedet fro at oprette reelle job.
Det er f.eks. karakteristisk, at ledige i "praktik" yderst sjældent bliver orienteret om, hvem der er TR.
Det gamle motto hedder: "Gør din pligt og kræv din ret". I virksomhedspraktikker og især af de af MF opfundne "nyttejob" er der ingen ret at kræve, ligesom noget af det første, kontanthjælpmodtagere lærer er, at de ikke kan kræve nogen ret - det er nemlig altid op til kommunen at afgøre, hvad der er din ret. Og der er der fra kommunen side vide rammer for at udtrykke det mildt. Selvfølgelig kan de klage over sanktioner m.m. - det forhindrer ikke den kendsgerning, at de i klageperioden er frataget en væsenlig del af deres i forvejen kummerlige økonomiske livsgrundlag. Og gud nåde og trøste dem hvis de i perioden skulle modtage økonomisk hjælp fra familien - nix, må man ikke, modregnes. Og gud nåde og trøste den kontanthjælpmodtager, der arver en nok så lille sum - så går hele systemet i gang med at modregne og mistænkeliggøre.

Anne Mette Jørgensen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Leo Nygaard, Flemming Berger, Elisabeth Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Niels Duus Nielsen
OBS!
Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen er stadig kærester, de skaber vækst i 2019 ; )

- “Når man føler sig fremmed i sit eget land, så reagerer folk. Og det gør så, at man i USA vælger en type som Trump til præsident, og at briterne melder sig ud af EU.

Svaret på det er jo ikke at overlade endnu mere til internationale organisationer.
Svaret er jo at acceptere, at befolkningerne selv træffer afgørelse om deres lands fremtid.”
Citat: Kristian Thulesen Dahl

Burde det så medføre, at ansvarliggøre vores politiske danske klimakatastrofe og klimaflygtninge skabende overforbrugs drevne økonomiske vækst?

Nej, ikke hos de gamle regeringsbærende partier V og S og deres kæreste kæledække DF, der er det suverænt mest udenomssnakkende, fingerpegende syndebukke piskende parti blottet for selvkritik, som V og S iøvrigt er det, hvorfor S og V stadig er så ekstremt forelskede i DF.

Hvis ikke man vil løse klimaflygtninge problemer, burde politikere stoppe med at producere klimaflygtninge, skulle man tro, men logik er ikke udbredt i politik.

Klimaflygtninge anno 2019

“It also brings renewed attention to the troubled nation. The United Nations (U.N.) says that 275,000 Afghan people have been displaced in and around the Afghanistan province of Herat in 2018 alone.

The reason, according to the U.N., is not the Taliban.
It is not bombs or other collateral impacts of war.
Instead, with a straight face, the United Nations tells us global warming is to blame.”
Link: Link: https://www.washingtontimes.com/news/2018/dec/5/afghan-mom-sells-daughte...

Erik Fuglsang

Herdis Weins
Vi lever i et frit land, hvor vi deler os efter anskuelse, som Viggo Hørup en gang anbefalede.
Og det er SÅ fint, at du hamrende uenig i, at MF som beskæftigelsesminister sagde og gjorde noget godt. Jeg synes, modsat dig, at hendes kommentarer til det gamle motto "Gør din Pligt, Kræv din Ret" var "spot on". Den rammer for mig at se essensen af, at der naturligvis er et modstykke til rettighederne, nemlig pligterne.
Du skriver, at lønmodtagerne ingen rettigheder har ifm virksomhedspraktikker. Det er forkert. De har ret til ydelser undervejs i viksomhedshespraktikker og lignende. Jeg har ikke læst op på lovgrundlaget, så jeg kender ikke virksomhedernes rettigheder og pligter. Jeg vil derfor ikke kloge mig yderligere på det.

Jeg skrev, at jeg er indforstået med, at arbejdsduelige ledige skal mødes med relevante krav.
Hvis man stadig er i den arbejdsdygtige alder, så er der vel principielt intet ulovligt endsige betænkeligt i at sende ledige kort før pensionsalderen ud i "virksomhedspraktikker".
Hvis man vil have offentlige ydelser, må man tåle, at der følger relevante pligter med. "Sådan er det", som den tidligere leder af et socialliberalt parti - i en anden kontekst ganske vist - sagde tilbage i S/R/SF regeringen. Hvis ikke man håndhævede det princip, ville systemet og legitimiteten bryde sammen. Konsekvensen af dit synspunkt er jo, at det bliver elastisk, hvornår reglerne skal håndhæves. Er 62 år kort før pensionsalderen ? Er 58 år .kort før pensionsalderen ? Et helt centralt forvaltningsretligt princip er jo, at vi alle er lige for loven. Derfor kan man ikke forskelsbehandle mellem en 32 årig og en 62 årig.

Du skriver:
"Det er f.eks. karakteristisk, at ledige i "praktik" yderst sjældent bliver orienteret om, hvem der er TR".
Har du nogle anerkendt undersøgelser, der kan underbygge din påstand ?

Jeg må blankt erkende, at jeg heller ikke kender til lovgivningen bag de af MF opfundne "nyttejob" . Mig bekendt bliver en række sager dog hver måned indbragt for Ankestyrelsen. I en række tilfælde bliver kommunerne pålagt at ændre deres afgørelser, så her har de ledige altså også rettigheder eller retsgarantier, om du vil. I sådanne tilfælde vil de forkerte afgørelse skulle omgøres med tilbagevirkende kraft, vil jeg mene.

Socialhjælp har siden tidernes morgen været tænkt, dels som en forbigående hjælp, dels som en hjælp, der alene skulle øremærkes dem, der ikke kan ernære sig eller sine, jf. Grl § 75. I det omfang man selv har midler, og således selv kan ernære sig eller sine, så skal man ikke lægge fællesskabet til last, har vores grundlovsfædre ment - og ingen grundlovsændringer har siden flyttet på dette fundamentale princip. Derfor sker der modregning, hvis man f.eks. modtager en arv fra sin tante eller får et månedligt beløb fra sine forældre.
Dette grundlæggende princip, at hvis man kan betale selv, så skal man også betale selv, er der jo også udbredt politisk konsensus om, så vidt jeg kan vurdere det. Også socialliberale støtter jo dette princip. Uenighederne handler vist mest om, hvor høje ydelserne skal være, og hvilke krav man kan møde ledige med..

Man kan naturligvis være modstander af princippet, og man kan synes, at der er mange eksempler på, at princippet håndhæves nidkært, men der er næppe udsigt til, at dette princip ændres.

Philip B. Johnsen

@Erik Fuglsang
Du er velkommen i den virkelige verden.

Socialdemokraterne og konkurencestaten.
Den førte globale vækstpolitik på fortsat stigende olie, gas og kul afbrænding og CO2 udledning for ‘såkalt’ økonomisk vækst, er uholdbar i sig selv, men den afstumpede medmenneskelighed, der ligger under socialdemokraternes politik, er næsten lige så utiltalende og modbydelig, som den klimakatastrofe skabende økonomiske magtelite socialdemokraterne lefler for.

Børnene i fattige familier med syge forældre er i stigende grad selv psykisk syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, der skal ikke være modstand til kamp for beder løn og arbejdsvilkår, som syg og fattig er borgerne udsat for jobcentrenes ydmygelse og tortur, men det er meningen, det er ingen tilfældighed, det er kernen i den S blå økonomiske arbejdsudbuds politik.

Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job, det er, hvad den S blå økonomiske arbejdsudbuds politik og dennes politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med, nu hvor industrien har fået økonomisk tilskud til at flytte til slavearbejder lande.

I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som de S blå økonomisk funderede politikere mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor den generelt S blå økonomisk funderede, har den opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige ideelt må tage to job, for at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så de S blå økonomisk funderede, har en befolkning, der kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og ikke helt mætte.

Det er en farlig vej at gå, sådan helt, at tage håbet fra folk.

Individualistisk socialdemokratisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, der får DDR til at ligne et åbent og frit samfund.

Ny-Socialdemokratisk, usmageligt og forhåbentlig snart fortid.

Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Herdis Weins, Ebbe Overbye, Trond Meiring og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Erik Fuglsang, det er jo netop lovene, den er gal med; hvis kommunerne følger dem til punkt og prikke er der jo tale om, at slaveriet er genindført i DK: Den enkelte sagsbehandler SKAL finde et jobtilbud/ praktikplads, og hvis den ledige siger nej tak, risikerer vedkommende at der bliver lukket for kassen, uanset om afvisningen af "tilbuddet" sker med en god grund, fx fordi man er en ældre dame med rollator, der ikke føler sig i stand til at gennemføre en praktik som flyttemand.

Nu er jobkonsulenter til at tale med, en gang i mellem i hvert fald, så ofte lykkes det at få overtalt kommunens funktionær til ikke at sanktionere, hvis man har en god grund til ikke at tage imod praktiktilbudet. Men den eneste grund, der efterhånden bliver betragtet som god, (med mindre man er meget, meget heldig med sin jobkonsulent), er en helbredsmæssig grund. Hvis man er syg, har man en chance for at slippe, men der er altid en risiko for, at jobkonsulenten er et dumt svin, som nidkært følger lovens bogstav, selv om loven faktisk befinder sig på kanten af menneskerettighederne (psykisk tortur).

At det ikke er noget, jeg finder på ud af den blå luft kan man forvisse sig om i avisen.dk, som i dag omtaler en forskningsrapport fra Aalborg Universitet, der dokumenterer, at syge klienter faktisk bliver meget mere syge af at komme i jobpraktik. Nogle bliver så kede af det, at de begår selvmord.

https://www.avisen.dk/sygemeldte-er-en-ny-udsat-gruppe_530772.aspx

Erik Fuglsang, man skal altså ikke følge lovene til punkt og prikke, bare fordi det er love, for nogle love er simpelthen umenneskelige. Den nu mange gange reviderede bistandslov er en af disse helt umenneskelige love, som alle mennesker med moralsk integritet vil nægte at håndhæve. Sagsbehandlerne bliver fornærmede, når vi kalder dem kapoer, men ligesom kapoerne i koncentrationslejrene køber de faktisk deres egen frihed ved at være vores - klienternes - bødler. De slår os ikke ihjel med deres egne hænder, men de plager livet af os, som de har fået besked på af regeringen.

Med mindre man er meget stædige og har talegaverne i orden, og et vist kendskab til forhandlingsteknik, bliver man tromlet helt flad i det system. Jeg har nu været i systemet i 14 år, så jeg er blevet ret god til at gå under radaren, men med nogle års mellemrum finder politikerne på noget nyt, som sagsbehandlerne så skal plage os med, hvis ikke de vil risikere at blive fyrede, fordi de ikke overholder loven til punkt og prikke.

For tiden hedder beskæftigelsesprojektet "Flere skal med" (sic!), og min stakkels jobkonsulent kæmper en brav kamp for at motivere mig til at tage en praktik, men jeg er ikke til at hugge og stikke i. Men fordi han er en flink fyr, der tydeligvis ikke bryder sig om at tvinge mig, og fordi jeg er en flink fyr, der er meget glad for at have en jobkonsulent, der ikke er en brutal idiot, sørger jeg for, at min læge skriver nogle målrettede lægeerklæringer, så han kan have ryggen fri i forhold til sine overordnede og politikerne.

Det er en balancegang at være på kontanthjælp, træder man det mindste ved siden af, risikerer man at blive hjemløs. Gid fanden havde den siddende regering, og gid fanden havde Socialdemokraterne, som har været med til at skabe dette menneskefjendske system

Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Herdis Weins, Jacob Mathiasen, Leo Nygaard, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Trond Meiring og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

»Lars Tønder vurderer, at det styringsparadigme, der er i regeringen i dag, er ved at være udtømt.
»Vi ser, at måden, vi lever på, er uholdbar over for det økosystem, vi er en del af. Alligevel forstår vi os selv som en maskine, der producerer ting, vi har økonomisk gavn af.

Og Finansministeriet er jo udtryk for det klassiske økonomiske hensyn. Men den tankegang er ved at uddø nu.
Den underminerer i hvert fald sig selv, fordi den skaber mindst lige så mange problemer, som den løser.«
Citat Lars Tønder, professor MSO i statskundskab på Københavns Universitet.

Konkurencestatens fattiggørelse af børn og voksne, den voldsomme overvågning af borgerne, disciplineringen for økonomisk vækst af de mest økonomisk sårbare mennesker og deres børn og de afledte menneskeskabte klimaforandringer ved forbrugsdrevet økonomisk vækst, der skal minde alle om, at det er magtmisbrug, at det handler om, minder mig om det menneskesyn attenhundredetallets skorstensfejere i London levede under, hvor lænkede fattige hårdtarbejdende børn, sås parkerede udenfor bl.a. værtshuse.

Skorstensfejeren blev betalt for, at tage børn af fattiglemmer, imod at give drengene arbejde kost og logi.
Skorstensfejere sultede børnene, så de passede ned i de gamle fabriksskorsten, de skulle feje.

Det blev en konkurence mellem skorstensfejere, at få den mindst spisende tyndeste dreng i London, da skorstensfejere var af den opfattelse, de kunne tjene de største penge og med de laveste omkostninger, ved denne fremgangsmåde.

Der var i blandt skorstensfejere, nogle der mente, at drengene med tiden kunne vendes helt fra at spise overhoved, men desværre døde drengene altid lige før end, at de var blevet helt afvendt med at spise.

LLR og MF står ved en skillevej, et helt afgørende valg, hvor udviklingen tager en ny retning, det er ikke noget valg de folkevalgte selv vælger eller direkte har indflydelse på, valget er taget af de folkevalgte, de folkevalgte har selv sparer op til den blotlagte nye virkelighed, man kan sige, at virkeligheden indhenter blot de grådige folkevalgte økonomisk vækst politikere i år 2019.

Det betyder dog ikke, at folkevalgte banditter i habitter overgiver sig til medmenneskelighed frem for kortsigtede økonomiske gevinster, til den politiske og økonomiske magtelite, men det bliver bare tydeligt for alle vælgere, at det er hvad vores folkevalgte politikere vælger, at bruge magten til og det får alvorlige konsekvenser, vores børns fremtid bliver enten slagtet eller beskyttet for åbent tæppe i 2019.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Jacob Mathiasen anbefalede denne kommentar

Erik Fuglsang -
i modsætning til dig så kender jeg ledighedssystemet indefra.
Jeg kan forsikre dig for, jeg finder det dybt nedværdigende at skulle for 65 kr. timen, mens hende, jeg arbejder sammen med og udfører de samme opgaver som og som har den samme uddannelse som jeg, men mindre anciennitet får fuld akademikerløn. Den eneste forskel er, at jeg er i "praktik" selv om jeg ikke skal oplæres til noget som helst - jeg er uddannet og praktisk udlært i forvejen !
Og jeg har fundet det lige så usmageligt i de perioder, hvor det var mig, der var ansat med fuld løn og arbejdede sammen med "praktikanter".
Det der med at skulle arbejde for sin lille ydelse, afskaffede vi faktisk, da vi afskaffede fattiggårdene. Faktisk har jeg en ide om, socialdemokraterne var medvirkende til det :-)
Ligeledes var det som bekendt fagforeningerne i samarbejde med socialdemokraterne (dengang var det 2 sammenfaldende bevægelser) fordrede ordentlig løn for udført arbejde - og som smed enhver, der underbød sig på lønnen ud fra arbejdspladsen bogstaveligt talt på røv og albuer. Nu er fagbevægelsen musestille, når de ledige bliver tvunget til at blive brugt som løntrykkere.
De fremskridt, som fagbevægelsen og socialdemokratiet kæmpede en hård kamp for, gjorde de sidste 3 beskæftigelsesministre - inklussiv Mette Frederiksen, der gudhjælpemig var værre end Inger Støjberg - alt for at tilbagerulle på en række områder.
Og det var Socialdemokratiet, der gav lærerne en fuldkommen uacceptabel arbejdstidsaftale, udformet som om skolen er en fabrik i industraliseringens første fase. Der er intet hverken socialt eller demokratisk tilbage i partiet.

Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Jacob Mathiasen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Sagt meget kort : Hvad er velfærd ? Er det et system, som kræver pisk for at at få det til at virke.
Er det fornuftigt og humant, at systemets vogtere og borgere anbringes overfor hinanden i en situation, der gør begge parter utilpas, syge og borgere kriminelle.
Er det et system, der forøger borgerens samfundsmoral og lyst til at gøre "sin pligt" på den måde, staten har bestemt.
Eller er det ødelæggende ?

Der er heldigvis bevægelse i denne dominerende opfattelse, når Alternativet fremlægger deres "kontanthjælp uden modkrav", som et lille skridt på vejen til at brede dette princip ud til alleborgere uden egen indtægt - også deres børn.

Jacob Mathiasen

Som andre er inde på: Det mest sigende i LLRs nytårstale er ALLE de ting, som han undlader at kommentere på og forholde sig til.

"Det, der skulle fremstå som en statsmandstale, var en præsentation af Lars Løkkes drømmeverden."
Hvis det er tilfældet er han en ufattelig dårlig politiker! Meget værre end man ellers gik og tænkte. :p

Jesper Ansbæk

Jeg fik det indtryk at LLR's tale mere var rettet mod at forbedre hans profil i forhold til fremtidige jobs, efter at han har tabt valget, end en egentlig nytårstale til danskerne.

Erik fuglsang -
de nuværende regler - med bl.a. krone for krone modregning i arv og gaver til kontanthjælpsmodtagere - virksomhedspraktikker uden løn etc. etc er ret så nye. de ældste af er såmænd ikke ældre end ca. 12-13 år, så vi kan vist roligt holde grundlovsfædrene uden for det . Ellers er Grundloven førhen blevet konsekvent brudt i sådan ca. 7-8 årtier før årtusindskiftet !
I øvrigt rasende en vis Mette Frederiksen for fuld styrke, da Venstre langsomt begyndte at pille ved reglerne - jo, jeg skal love for, hun havde et standpunkt, indtil hun med udsigten til ministerbil pludseligt fik et nyt og vendte 180 grader. Det er nok også en af grundene til, S taber vælgere til den røde side - folk har faktisk en ret så god hukommelse desangående.

Niels Duus Nielsen

Hukommelsen er selektiv: Jeg går ikke og husker på, at de rige fik skattelettelser, for det gik jo ikke direkte ud over mig; det kræver, at jeg tænker mig om, for at jeg kan se sammenhængen mellem mine stadige mere elendige livsvilkår og så den forgyldning, som de rige udsættes for. Altså kræver det en vis mental stædighed at fastholde vreden, og hvis ikke jeg til stadighed bliver mindet om denne uretfærdighed, går den i glemmebogen. De rige, derimod, bliver mindet om deres store held hver eneste gang, de modtager en lønseddel eller klipper en kupon. Efter et stykke tid vænner de sig dog til disse privilegier, og glemmer dem, det tager bare lidt længere tid end det gr for mig.

At jeg efterhånden hver evig eneste måned har svært ved at få pengene til at slå til er derimod en konstant kilde til utilfredshed, og ikke noget, som jeg umiddelbart glemmer.

Hvis vi nu ser på, hvor mange, der kan huske alt det gode, regeringen har gjort for dem, og hvor mange, der kan huske alt det dårlige, er det vel tydeligt, at der er flere, der husker det dårlige, først og fremmest fordi stadige afsavn ikke er noget, man vænner sig til, i modsætning til privilegier, som man nemt kan komme til at tage for givet.

Rent statistisk skulle vi altså uden de store problemer kunne vælte regeringen. Spørgsmålet er blot, hvor mange medlemmer af middelklassen - som hverken har fået nye privilegier eller er blevet påført nye afsavn - der kan se igennem politikernes spin. Det går jo meget godt, tænker de, vi har vores på det tørre, tænker de, og de fattige overdriver nok også lidt. Så lad os fortsætte som vi plejer, tænker de. Med andre ord: Det store flertal har slet ikke nogen erindringer om, at der er noget galt. Endnu.

Erik Fuglsang

@Herdis Weins 03. januar, 2019 - 23:42
Når folketinget eksempelvis ikke kan undslå sig at træde hjælpende til (med sociallovgivning og bevillinger) i relation dem, der ikke kan ernære sig selv, så har det sin rod i Grundloven af juni 1849. Der er ikke ved senere grundlovsøndringer rykket afgørende ved dette grundprincip. Arbejdsløse og ikke-arbejdsduelige kan altså støtte ret på dette grundlæggende princip, som grundlovsfædrene står bag. At egen evt. formue skal modregnes ved beregning af hjælpen følger også af en fortolkning af Grundloven.

Grundlovens §75 lyder som følger
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør
det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig
borger har mulighed for arbejde på
vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan
ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse
ikke påhviler nogen anden, er berettiget
til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven
herom påbyder.
KOMMENTAR – Stk. 1. Grundloven fastslår,
at enhver borger, der kan arbejde, skal
have mulighed for det på rimelige vilkår.
Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejdsløs ikke kan kræve at få
et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der
i sig selv giver borgerne rettigheder.
Den har ingen direkte virkning. Man kan
sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad
Folketinget skal arbejde hen imod.
Stk. 2. Denne del af § 75 har større
praktisk betydning end stk. 1. Den siger
—79 08 — BORGERNES RETTIGHEDER
nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge
sig selv, skal have hjælp af det offentlige.
Inden det offentlige træder til, skal den
enkelte have udnyttet sine egne muligheder. Det kan være gennem at arbejde
eller ved at bruge sin formue. Men der
kan også være tale om, at andre har en
forsørgelsespligt.
Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældre har ikke pligt til
at forsørge børn over 18 år. Den offentliges
hjælp er fastsat i sociallovgivningen.
Stk. 2. siger ikke noget præcist
om, hvem der har ret til offentlig hjælp.
Men skiftende love har bestemt, at
det er enhver, der opholder sig lovligt
her i landet. Det står også i de seneste
sociallove: lov om social service og lov
om aktiv socialpolitik. Borgere, der er
fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det
har udlændinge også, da grundloven
ikke kræver, at folk skal være danske
statsborgere for at få hjælp. Studerende
er tilmeldt en uddannelse og står derfor
ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Derfor har studerende som regel ikke
krav på hjælp.
Se evt. nærmere på folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/publikationer/min-grundlov_web.ashx

Niels Duus Nielsen

Sjovt, Erik Fuglsang, ligesom en overenskomst, eller Bibelen, skal Grundloen læses på en ganske bestemt måde. Man kan ikke bare læse, hvad der står, og så gå ud fra, at man har forstået ordene. De betyder ikke nødvendigvis det, som de plejer at betyde, eller det, man ønsker at de skal betyde, hvorfor vi har et særligt præsteskab, der forstår at tolke teksten på den korrekte måde. Jeg har selv været tillidsmand, så jeg er en af dem, der forstår at læse de mange små kryptiske formuleringer i overenskomsten, som af og til kan få en tekst til at betyde det modsatte af, hvad en overfladisk læsning lader formode. Og vi ved jo alle, hvordan Fanden læser Bibelen.

Men hvem skriver disse kommentarer til Grundloven? Hvem er det, som vi har valgt til at tolke, hvad der står? Er det overhovedet nogen, der har været på valg, eller er det en eller anden embedsmand, der er blevet sat til at skære meningen ud i pap for os tungnemme? Hvem repræsenterer vedkommende, borgerne eller staten?

Jeg godt lide kommentaren til §75, stk. 1, der bider sig fast i formuleringen "bør det tilstræbes", som straks får kommentatoren til - på bedste tillidsmandsmaner - at udlægge paragraffen som en slags hensigtserklæring, som ikke er bindende, og som derfor ikke skal tages alt for alvorligt. Politikerne skal blot tilstræbe, at der er arbejdspladser til folk, står der, og kan politikerne ikke skabe arbejdspladser, skal folk have understøttelse.

Grundloven blev skrevet for 180 år siden, så man skulle da tro, at politikerne har haft tid nok til at omsætte denne hensigtserklæring til nogle reelle jobs, men næ nej, politikerne rider ikke den samme dag, som de sadler. Hesten har nu stået opsadlet i en fem-seks menneskealdre, men indtil videre har det åbenbart ingen hast.

Så vi har altså ikke et retskrav på at få tilbudt et job, men heldigvis har vi så ret til understøttelse. Med et forbehold: "...dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder." Der røg den understøttelse.

For politikerne kan nu bare formulere den konkrete lov om fattighjælp således, at kun mennesker, der allerede står med det ene ben i graven, er berettigede til understøttelse, og vel at mærke kun hvis de arbejder gratis som modydelse for fattighjælpen. Ved at gøre det på det nærmeste umuligt at opfylde betingelserne for at modtage støtte fra det offentlige, kan politikerne i praksis afskaffe fattighjælpen, endda med Grundloven i ryggen.

Keine hexerei, nur behändigkeit!

Sider