Leder

Ret til raskmelding er et vigtigt skridt imod diskrimination af tidligere psykisk syge

Stemplet ’psykisk syg’ sidder der i dag for altid, og det fører til en helt urimelig forskelsbehandling. Hvis vi for alvor skal gøre op med den diskrimination, er SF’s forslag om at give tidligere psykisk syge en ret til en erklæring om deres tilstand et vigtigt første skridt
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby taler med pressen efter præsentation af regeringens psykiatriudspil ’Vi løfter i fællesskab’, som hun fremlagde i september sidste år. SF vil hjælpe tidligere psykisksyge til at blive erklæret raske.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby taler med pressen efter præsentation af regeringens psykiatriudspil ’Vi løfter i fællesskab’, som hun fremlagde i september sidste år. SF vil hjælpe tidligere psykisksyge til at blive erklæret raske.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

11. januar 2019

Forestil dig, at du ikke kan få kørekort, forsikring, bestemte job eller adoptere, fordi du engang for år tilbage er blevet behandlet for en alvorlig fysisk lidelse. Sådan er virkeligheden i dag for nogle af de knap 250.000 voksne danskere med en psykiatrisk diagnose. De er lige så raske, som folk er flest. Men har man en gang fået stemplet ’psykisk syg’, så risikerer man livslang forskelsbehandling.

Derfor er SF’s beslutningsforlag om at give tidligere psykisk syge ret til en raskmelding, hvis de inden for en vis tidsperiode har været symptomfri, et vigtigt tiltag for ligestilling.

Ifølge professor i psykiatri Poul Videbech er der dog ikke noget, som hedder ’raskmelding’, hverken for psykiske eller fysiske lidelser, har han sagt til Ritzau i forbindelse med forslaget. Det er muligt. Om det skal hedde en ’raskmelding’, eller om det blot skal være en erklæring om, at risikoen for at blive psykisk syg igen er den samme som hos resten af befolkningen, må blive et spørgsmål for fagfolk.

Uanset hvad er der behov for et opgør med den helt urimelige diskrimination, som i dag finder sted, og SF’s forslag er et godt første skridt. Særligt presserende er det i en tid, hvor vi oplever et stigende antal børn og unge med psykiske lidelser, fordi de risikerer at stå med et stigma resten af deres liv, selv om langt de fleste ender med at få det bedre igen.

Psykisk sygdom er ikke ligestillet med fysiske lidelser, hverken i forhold til politikernes økonomiske prioritering af behandlingen eller i vores sygdomsforståelse.

De fleste af os mener, at man kan blive helbredt for selv alvorlige fysiske sygdomme som kræft. Nok kalder lægerne det ikke at være rask, men vores folkevid kalder det sådan. Det modsatte gør sig gældende for psykiske lidelser. Her hersker der en idé om, at psykisk sygdom er for altid, selv om selv alvorligt psykisk syge har gode chancer for at blive raske.

Den idé går igen i systemet, når en sygdomsepisode for år tilbage kan ekskludere folk fra eksempelvis at blive politibetjent, få kreditkort eller blive plejeforældre. Også på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er eksklusionen af folk med psykiske handicap vokset de seneste år, viser undersøgelser.

Derfor er det ikke bare for de tidligere psykisk syges skyld, at de skal have ret til en erklæring om deres tilstand. Det er også for samfundets og oplysningens skyld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Det er fint med en lov om dette, men også når en læge skønner, at der kan være tale om afhængighed trods der ikke er evidens for påstandene. Desuden er der der så travlt i systemet og dokumentationsregler der bevirker, at den enkelte læge kan påstå hvad som helst.
Det bør derfor være op til enhver borger at få fjernet fejlagtige oplysninger. Som det er i dag er man totalt umyndiggjort.

Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvem skal så købe alle pillerne?

Forleden læste jeg om begrebet "utilregnelig i gerningsøjeblikket". Det er man vel mere eller mindre altid, hvis man f.eks. er ved at slå nogen ihjel, tænkte jeg, og så tænkte jeg at jeg nok hellere måtte finde ud af, hvad de der retslæger mente.

For at være utilregnelig skal man være sindsyg stod der. Aha. Jeg troede sindsyg var sådan et skældsord, man ikke brugte mere, ligesom psykopat. Sindsyg? Ah. Psykotisk?

"Psykoser (sindssygdomme) er psykiske lidelser, hvor patientens opfattelse af virkeligheden er svært forstyrret."

Hvor mange mennesker kender jeg, udover Trump, klimabenægtere og Søren Pape, som passer med den beskrivelse? Bør sygdom ikke normalt være noget ,hvor man kan "tage en blodprøve" og få et resultat? Er det også en sygdom, hvis man er grim? Eller bare er et gennemført dumt svin? Eller helt vildt flink, rar og naiv?

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Det er jo så ligetil - hvorfor har de ikke tænkt på det - alle de år, hvor diagnosetallet har vokset og vokset, faktisk slet ikke har kunnet undværes?
Hvordan ellers vide, hvilke piller, der skal til - eller i dag, vaccination eller psykofarmaka, der skal til?

Det her gælder jo også de somatiske sygdomme, eller dem midt i mellem - som funktionelle lidelses folkene vil placeres i?
Måske er det ved at være grænsen, der er nået. Fordi læge nr. 1 mener noget - læge nr. 2 noget andet. Og alt bliver nedskrevet + en del, som patienten ikke ser.

Det er jo også sådan, at hverken blodprøver eller scanninger giver det rigtige svar, der er ingen garanti for at man har de rigtige prøver, de sidste nye muligheder inden for emnet. Det tager nogle til udlandet for at få.
Her i landet vil vi godt nok gerne være førende, i alt fra medicin, grøn natur og eksport i vide rammer. Have uddannet flere, hvor der mangler folk. Der satses penge på det, både regeringen, producenterne, universiteterne og div. fonde er med.

Hvordan finde de diagnoser, der ikke gælder længere eller som aldrig gjaldt? Ja, det er så de samme mennesker, som har nedfældet dem - og deres kolleger?
Hvorfor tænke i nye reformer, når der er så meget andet, man kan gøre for at at borgerne kan ånde lettet op og tænke mere på at leve sundt i stedet?

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er åbenbart en elefant i rummet her: Omgangen med vores sundhedsdata....

Når jeg læser, hvad folk med en psykiatrisk diagnose nu ikke kan, så bliver det klart, at tavshedspligten i sundhedssektoren efterhånden er lige så hullet som en rumænsk junkie på Vesterbro.

Min far var læge i mange år. Han blev tit bedt om at fortælle, hvad hans patient havde fejlet - til f.eks. arbejdsgivere. Hans diagnose var altid HFRDD, skrevet med en absolut ulæselig klo.

I øvrigt står HFRDD for....Hvad fanden rager det Dem?

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Det kunne også være en løsning at det omgivende samfund stoppede stigmatiseringen. Hvis man er blevet opereret for mavesår skal det så også slettes fra journalen ? Nej vel, så det ville da være langt bedre hvis samfundet kollektivt arbejdede hen imod mere accept af at man kan leve som et "almindeligt" menneske selvom man engang i fortiden var indlagt på P.

Morten Balling

@Troels Brøgger

I en perfekt Verden sad der heller ikke længere folk til en ansættelsessamtale og blev vurderet på hudfarve, køn, politisk overbevisning eller sexualitet. Det er nemlig forbudt ved lov, så når man "gerne vil have en mand til jobbet", så er det skrevet ned i dem som ansætters ansættelseskontrakt, at man skal være loyal overfor arbejdsgiveren, og at man har tavshedspligt. Derfor kommer den slags historier sjældent ud, men det sker dagligt alle vegne.

Troels Brøgger

@Morten Balling
Du har sandsynligvis ret Morten, og det kan da også godt være at dette skridt er et nødvendigt et på vejen mod det jeg skitserer.