Socialdemokratiet svigter deres egen kamp for retfærdighed, når de mangler planen og pengene
Mette Frederiksen har ret: Ulighed er et problem i Danmark. For 35 år siden tjente en direktør i et børsnoteret selskab i gennemsnit seks gange så meget som en industriarbejder. I dag tjener direktøren 17 gange så meget.
Skattereformerne har siden 2002 betydet, at de 10 procent med de højeste indkomster har fået skattelettelser på cirka 42.000 om året, mens de 10 procent med laveste indtægter i gennemsnit har fået en skattelettelse på under 1.000 kroner om året. Det fremgår af Økonomisk Ulighed i Danmark, som Niels Ploug fra Danmarks Statistik udgav i 2018.
Den politik, som har været ført under såvel borgerlige som en socialdemokratisk regering i det 21. århundrede, har ikke modvirket markedstendensen til stigende ulighed, men forstærket den. Ikke fordi større ulighed var et mål i sig selv for det politiske flertal, men fordi det var en omkostning, de var villige til at betale, for efter finansministerielle metoder at skabe vækst i Danmark.
Større lighed, men et opgør med folkepensionen
Men Socialdemokratiets formand har nu gjort kampen mod ulighed til et mål i sig selv. Da Mette Frederiksen før juni i en kronik i Politiken fortalte, hvad Socialdemokratiet »vil arbejde i og for som regering«, var det punkt, som stod først: »Bekæmpelse af ulighed«.
Socialdemokratiet har allerede under overskriften ’Danmark er for lille til store forskelle’ foreslået blandt andet højere skat på store formueindkomster og en regulering af direktørindtægter, som skal gøre det umuligt at »trække meget højere lønninger fra i virksomhedsregnskabet«.
Tirsdag i denne uge fulgte Socialdemokratiet op med et nyt forslag til et mere retfærdigt Danmark. De vil indføre en differentieret pensionsalder, hvor det afgørende ikke er, hvor gammel man er, men hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.
Tanken er, at de, der kom tidligt på arbejdsmarkedet og er nedslidte efter årtiers hårdt arbejde, skal kunne trække sig tilbage før dem, som kom senere på arbejdsmarkedet: »Der skal være tale om en egentlig rettighed,« understreger Socialdemokratiet, og »det nye pensionssystem skal være simpelt og overskueligt for alle«.
De har afsat tre milliarder om året til deres reform: 1,5 milliard tages fra ulighedsudspillet og 1,5 milliard tages ved at opkræve et »ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor«.
Det er en moderne form for omfordeling: De tager penge fra de højeste indtægter, de største formuer og finanssektoren for at give muligheder til dem, som er slidt op. Ideen er god og tankegangen er solidarisk. Og det lyder ambitiøst: Et opgør med den universelle folkepension for at skabe større lighed.
To præmisser, der ikke kan forenes
Men den store skuffelse er, at forslaget ikke er meget mere end syv punkter, en idé og et slogan.
De annoncerer en radikal forandring af fundamentet for velfærdsstaten, og de lover, at ydelsen skal være en rettighed tildelt efter objektive kriterier uden bureaukrati. Men de lover også, at de vil stå ved velfærdsforliget fra 2006, som betyder, at pensionsalderen de næste år vil stige med gennemsnitsalderen.
De har ifølge Jyllands-Posten sagt, at de vil give ret til pension til nedslidte efter lidt over 40 år på arbejdsmarkedet. Men de sagde også, at man højest kan gå på pension to, tre år før den gældende pensionsalder. Hvis man begynder at arbejde, når man er 20, skulle man således have ret til pension, når man er i begyndelsen af 60’erne. Men det kan ikke engang lade sig gøre i dag, hvor pensionsalderen er 65,5 år. Og den stiger som bekendt. De to præmisser kan ikke forenes.
Dertil kommer, at de tre milliarder er alt for lidt, hvis det skal være en objektivt defineret rettighed.
Som Niels Storm Knigge fra KRAKA bemærkede: Der er i Socialdemokratiets plan »kun råd til meget lidt til mange eller meget til ganske få«.
Socialdemokratiet siger, at de vil vente med den endelige model til forhandlinger efter et valg med arbejdsmarkedets parter. Men det er bare ikke detaljer i modellen, som mangler i deres forslag. Det er en plan for realiseringen og et realistisk bud på finansieringen.
De har i disse år faktisk chancen for at vinde en værdikamp om ulighed og omfordeling. Men man vinder kun værdikampen på det økonomiske område, hvis man har en stærk, gennemarbejdet og finansieret plan for, hvad man vil gøre.
Det virker desværre, som om de ikke tager det problem alvorligt, som de hævder, at de vil bekæmpe, når Danmarks største parti fremlægger et forslag til en fundamental forandring af velfærdsstaten, hvor både pengene og planen mangler.
Mest læste
Anbefalinger
Bjørn Pedersen-
Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb
-
Torben Skov
-
Frede Jørgensen
-
Gert Romme
-
Christian Mondrup
-
Ejvind Larsen
-
Torben K L Jensen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Tjah - Rune. Du glemmer helt at velfærdsforliget anno 2006 blev eftertrykkeligt brudt af VKO-regeringen og de radikale da de enedes om at skrotte efterlønnen så det "behøver" Mette F. faktisk ikke at gøre og nu hvor vi er ved det husker du vel nok den enorme løftebrudsdiskussion da Helle Thorning-Schmidt tiltrådte som statsminister - så der er faktisk to grunde til den tilbageholdenhed fra S. Den shit-storm undgås og så har de heller ikke regeringsapparatet til at gennemregne det hele - De husker velsagtens hvordan deres "Fair Deal" blev skudt sønder og sammen af regnedrengene i finansministeriet - bestilt af Lars løkke Rasmussen.
OBS : KRAKA er en neo-liberal tænketank der kun har for øje at øge arbejdsudbuddet - hvad med for en gangs skyld at spørge AE-rådet.
Et dertilhørende kontrolapparat skal rejses, for den mistænksomhed, der i forvejen findes over for dem, der er på kanten, følger selvfølgelig med over i den nye ordning: Der er nogle, der prøver at filme sig til en pension.
Hvis der skal forandring til, så bliver det ved, at man selv bestemmer over sit arbejdsliv, og det kan kun ske gennem borgerløn. Her kan man nemlig gå ind og ud af arbejdsmarkedet, som det passer med ens livssituation, selvfølgelig forudsat at man vil leve på ren borgerløn i en periode. Det er den debat, vi skal have og ikke flere forslag fra lappeskrædderforbundet.
Skal man se den socialistiske bevægelse i et klimaperspektiv, så er dens bestræbelse: Op med løn og overførsler. De fattige skal også have lov til at være med til at ødelægge verden. De rige skal have lov til at lede og fordele, hvad der er at lede og fordele. De gør det nemlig så godt, og der bliver også noget til os småkårsfolk i sidste ende, og det skal vi være glade for, for ellers fik vi ingenting, for vi kan ikke finde u’ a’ en ski’.
Hvor er det sjovt med det med tiden på arbejdsmarkedet - for det er nøjagtig, hvad vi altid har hånet Sydeuropa for at have! Her var der ganske vist tale om 25 år i offentlig tjeneste, hvor vi langt mere fornuftigt havde tjenestemandssystemet; men nu går man altså den vej, og det er jo ikke nyt, det er bare den logik, der følger af det stalinistiske syn på samfundet, der er kommet til over årene: at staten nok skal bestemme, hvad den kan kræve af dig. Stik modsat det velfærdssamfund, mange af os trods alt voksede op i.
Stalinistisk ? Kan du ikke lige styre dig - Gliese.
For du mener velsagtens konkurrencestaten.
Hvilken konkurrence, Torben K. L. Jensen? Du lever i noget, der ligner en korporativ stat med en samlet økonomisk overklasse, der hænger sammen som ærtehalm med en klasse af opportunistiske politikere, udvalgt af 3 procent af befolkningen, som måske alligevel ikke blander sig så meget i, hvem det overhovedet er, de opstiller til valg. Vi har været ude for et vanvittigt forræderi, hvor loyaliteten er svunget fra borgernes interesser til snævre erhvervsinteresser, som kun de få profiterer af.
Op i røven med dig - Steffen eller har du glemt hele diskussionen om konkurrencestaten her på siderne - den du også ivrigt deltog i.
Et stalinistisk konkurrencesamfund!
Jamen, det er da derfor, at vi ikke kan orientere os mere. På den ene side er der regler for alt og på den anden omgåelse af samme. Udstiksdepartementet kontra Omsvøbsdepartementet, og nogle arbejder begge steder. Hvordan kan en Corydon eller Brian Mikkelsen pludselig gå over gaden og blive ansat der...
En dreng på 15 sagde i TV, at han gerne ville være politiker. Hvilken forkvaklet opdragelse har ført ham til det? En politiker vokser sgu da ud af folket. Vi skal da ikke have politiske dyr uden moral. Steffen og Torben har begge to ret, desværre.
Udspillet fra S er et røgslør som skal dække over deres eget angreb på hhv efterlønnen og pensionsalderen. Alt sammen i arbejdsidbuddets tågede navn. Et begreb som er opfundet for at opfylde EU's budgetkrav. At det så går ud over nogen mennesker om mange år, hvad rager det borgen, de har selv sørget for at have deres på det tørre.
Det ikke bare ligner en korporativ stat, Steffen Gliese. Det ér en korporativ stat!
For at vende tilbage til indholdet i lederen: Rune Lykkeberg: Hvorfor er det forkert at melde ud at Mette F principielt mener at pensionsalderen skal afhænge af hvor mange år man har ydet til fælleskassen i stedet for et fødselsår? Er det ikke jer journalister der er for talfikserede? Er ellers helt enig i indholdet.
Problemet findes i overskriften: den logik, der vandt indpas for 40 år siden, og som har undergravet vores velordnede og relativt demokratiske samfund, bygger på, at 'pengene' skal anvises først.
Desværre er de penge, man anviser, jo nogle, man overhovedet ikke aner noget om, de er rene budgetøvelser og beror på fantasifulde fremskrivninger af fortidige beregninger - det så vi så tydeligt med de mange milliarder, man pga. fejlagtige regnskabsmæssige principper ikke anede, regeringen Thorning Schmidt skabte tilveje. Den slags vidste man tydeligt i gamle dage, før de matematiske modeller flyttede ind i det finansministerielle luftkastel.
Nej, man må fastlægge politikken og så finde de ressourcer, den behøver for at blive ført ud i livet, det er, hvad vores politiske liv behøver: retning.
Det er ikke kun en korporativ stat, det er en korporativ stat der styres efter principperne for konkurrencestaten.
"Den politiske styringslogik i 2010’erne er større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse.", idet: En konkurrencestat kan defineres som en stat, der agerer i international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst.
Den konkurrence er alle stater draget ind i, uanset Stalinistiske eller kooperationære, og resultatet bliver tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse - akkurat som en filosof forudsagde i anden halvdel af det 19. årh.: det bliver survival of the fittest.
Det tror jeg nu nok S gør, men jo mere de afslører for valget af detailer, jo mere vil Løkke botanisere i S planer, så der er en grund til alt også her. Løkke kopiere andre partiers politik, hvor det kan gavne ham selv, OG han tager altid også selv æren, som om det helle stammer fra ham.
før valget. ups
Jeg er slet ikke bekymret for at S ikke har en færdig plan eller økonomisk oversigt også i deres udspil, de laver ikke samme fejl to gange. Og det er jo V `s Kr. Jensen igen, der har fået sit ministerium til at beregne noget, han faktisk ikke kender i detailer, for så at gå ud med en kritik og sige, sådan er det. Ikke fair, og illoyalt samt misbrug af embedsmandsværket.
Man kunne se hans frustration i blikket. Både V og DF LA og K ligger svagt i målingerne, trods sundhedsreform, Lindholm og andre forslag.