Leder

Jorden kalder regering og folketing

Alle var glade, da landmænd og naturfolk torsdag præsenterede fælles udspil om jordfordeling til fordel for klimaet. Men forslag har rumsteret i årevis – det, der har manglet, er finansiering fra Christiansborg. Den mangler stadig
Alle var glade, da landmænd og naturfolk torsdag præsenterede fælles udspil om jordfordeling til fordel for klimaet. Men forslag har rumsteret i årevis – det, der har manglet, er finansiering fra Christiansborg. Den mangler stadig

Henning Bagger

8. februar 2019

Torsdag blev en dag for glade smil og skulderklap på Christiansborgs gange, i tv og hos de sociale medier. I alt fald for dem, der går op i det med landbrug og klima. Omdrejningspunktet for den gode stemning var udspillet fra den uvante alliance Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om ’Fælles løsninger for natur og landbrug’.

Hos TV 2 talte man om »historisk klimaudspil«, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde, at udspillet »svarer på en masse af de udfordringer, vi har med klimaet« i landbruget, mens Socialdemokratiets Mette Frederiksen kaldte udspillet »rigtig, rigtig fornuftigt«, foruden »virkelig, virkelig godt gået«.

Dertil roser fra både højre og venstre, fra Liberal Alliance til Alternativet, for ikke at nævne Greenpeace, der taler om et »glimrende udspil«.

Den slags stunder er der ikke mange af i dansk politik, så det er lidt ’øv’ at skulle være den stemme, der forstyrrer euforien og bringer lidt realiteter ind i billedet. Men nogen skal jo. Så altså.

For det første: Det er et godt fællesforslag, når L&F og DN anbefaler en »multifunktionel jordfordeling«. Det handler om via en statslig jordpulje at bane vej for at udtage nogle af de landbrugsjorde, der på én gang er vanskeligst at drive med ordentligt udbytte og samtidig mest klimabelastende: ådale, lavtliggende arealer, kulstofrige jorde. Typisk jorde, som historisk har været våde og derfor har ophobet store mængder kulstof, men som efter inddragelse i landbrugsdrift er blevet drænet og nu slipper kulstoffet fri som CO2.

Øvelsen med at udtage disse jorde via statslige opkøb kombineres med en mulighed for landmænd til at bytte jorde indbyrdes, så man ikke mere skal fare rundt med maskinerne til spredt beliggende jordstykker. En sådan jordombytning er en fin idé, men ikke i sig selv af betydning for klimaet. Det er udtagningen af jorde.

Her er det, man diskret må minde om, at det er en gammel idé. En rigtig god idé, men også en idé, som forskere, grønne organisationer og dele af landbruget har talt for i årevis. Fagfolk har gransket potentialerne for en sådan CO2-reduktion i mindst ti år, og udtagning af klimabelastende jorde var i 2013 en central anbefaling fra Natur- og Landbrugskommissionen.

Mangler milliarder

Pointen er, at torsdagens begejstring over L&F-DN-udspillet ikke handler om, at der her kommer en ny genial idé til klimaets redning, men at det tværtimod er en god gammel idé, som de fleste har støttet længe og derfor uden problemer kan rose i høje toner.

Det, der mangler, er det, der hele tiden har manglet: At Folketinget afsætter de milliarder, der skal til, for at staten kan opkøbe de jorde, som skal udtages.

Der eksisterer en lille pulje – 65 mio. kr. årligt – til udtagning af lavbundsjorde i årene 2016-20, og regeringens tørkepakke fra efteråret rummer yderligere en engangsbevilling til jordfordeling på 150 mio. kr.

L&F-DN foreslår nu »et milliardbeløb« fra staten for at muliggøre, at 100.000 hektar enten udtages eller dyrkes mindre intenst. Men hverken Socialdemokratiet eller regeringspartierne var torsdag villige til at love de nødvendige midler.

Så helt nøgternt er det nye blot, at to organisationer, der ofte er på kollisionskurs i miljø- og natursager, nu i fællesskab siger det, de i realiteten længe har været enige om og i flere år arbejdet sammen om i Realdanias projekt Collective Impact.

Det gør ikke forslaget om multifunktionel jordfordeling mindre vigtigt, men der mangler stadig, at regering og folketing tager det seriøst, træffer beslutninger og finder pengene.

Og så er det vigtigt at være bevidst om, at forslaget for det første bygger på frivillighed. Jorde skal ifølge L&F-DN kun udtages eller omlægges til mindre intensiv drift i det omfang og i den takt, de enkelte landmænd er interesserede i det. Og for det andet kan forslaget kun ses som ét – vigtigt, men begrænset – bidrag til løsning af landbrugets klimaudfordring. Organisationerne anslår, at udspillet, fuldt realiseret, kan reducere landbrugets udledninger med ti pct.

Tilbage står at fjerne resten, hvis landbruget som resten af nationen skal være klimaneutralt i 2050. Det handler om at reducere husdyrproduktionen, om ændret fodring, om dyrkning med større kulstoflagring m.m. Alt sammen store udfordringer. Derfor er der brug for, at staten træder til og supplerer økonomisk hjælp til forskning og udvikling med forpligtende klimamål for landbruget, konkrete krav og regler.

På det punkt var der intet nyt under solen, da både Lilleholt og Ellemann-Jensen torsdag var i samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Landbrugets udledninger bliver med regeringens klimaplan reduceret med 0,1 mio. ton CO2. Til sammenligning er erhvervets samlede udledninger 14,2 mio. ton CO2.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt udspil, men kan det bringe landbruges tagen ansvar for "skiden i egen rede et stykke videre"? Er det ikke kun endnu et eksempel på at landbruget vil kompenseres hver gang konsekvenserne på naturen bliver for iøjenfaldende og de afkræves at gøre noget ved dem?

Mette Møhl, Peter Beck-Lauritzen, Hilbert Larsen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Hans Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Det, der var en god begyndelse for 10 år siden, er en mangelfuld, ja fuldstændig utilstrækkelig indsat i dag.
Prøv lige at sætte jer i en rundkreds og nærlæse de seneste klimareporter. Man kan selvfølgelig bilde sig ind, videnskabelig erkendelse kun er vejledende. Så er det nemmere at forsvare en af de aller største klimasyndere: industrilandbruget.

Søs Dalgaard Jensen, Flemming Berger, Mette Møhl, Peter Beck-Lauritzen, Hilbert Larsen, Kurt Nielsen, Anders Graae, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Og forbyd så de belastende sprøjtegifte, med minimum 30 års tidshorisont. Kom igang straks, fremtiden tilhører også jeres børn, kære bønder!