I al ubemærkethed har regeringen skilt sig af med Straffelovrådet, der siden 1960 har bidraget til retspolitikken med strafferetlig ekspertise.
Mandag kom det frem, at rådet, hvor højesteretsdommere, rigsadvokat, politichefer og landets mest erfarne jurister har hjulpet med at kvalificere strafferetlige lovforslag, de facto har været nedlagt siden foråret 2017.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard udtaler til Kristeligt Dagblad, at konsekvensen er, at der nu gennemføres »en lind strøm af lovændringer uden tilstrækkelig kvalificeret forberedelse«.
Siden regeringsskiftet i 2015 har justitsministrene ladet den strafferetlige kreativitet blomstre – med bandepakker, ungdomsdomstole, længere straffe og arbejdet med en ny bestemmelse mod psykisk vold i fuld gang.
Som formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, udtrykte det i Politiken:
»Vi når ikke at bruge de nye regler, implementere, indfase, før vi skal tage stilling til nye regler. Det er min fornemmelse, at mange af forslagene er mere politiske end tidligere og mere baseret på enkelthændelser.«
Vilkårlige overgreb
Uden Straffelovrådet udarbejdes de mange nye lovforslag alene af Justitsministeriets egne embedsmænd, der arbejder under politisk pres. Og med ultrakorte høringsfrister kan ministeren være sikker på at undgå de ubekvemme, men relevante inputs fra både retssystemets aktører, anklagere, forsvarere og dommere og fra de førende juraprofessorer.
At Søren Pape Poulsen (K) har ladet Straffelovrådet nedlægge er ikke overraskende set i lyset af ministerens åbenlyse disrespekt for retsvidenskaben. Ministeren har ladet forstå, at retspolitik »ikke kan klares fra et forskningskontor«, at »straf handler om holdning«, og skjuler ikke, at han har det fint med at lovgive i blinde.
Men konsekvenserne af nedlæggelsen er en mere upræcis straffelov, hvilket øger risikoen for, at staten begår vilkårlige overgreb på borgerne.
F.eks. kritiserede professor og tidligere medlem af Straffelovrådet Gorm Toftegaard Nielsen i Weekendavisen fredag regeringens lovforslag om psykisk vold for at være upræcist og svært at forstå og tilføjede:
»Borgere skal ikke sættes i fængsel for at have misforstået en uklar lov.«
Søren Pape Poulsens ønske om at bure flere inde i længere tid har han lov at have og handle på, men at han afskærmer sig selv fra at få kvalificeret sine indskydelser gennem grundigt lovforberedende arbejde er uansvarlig embedsførelse.
Det må da være strafbart!...
Søren Pape Poulsen skal opfordres til at beskæftige sig med noget mindre ansvarsfuldt.
Det har vist sig igennem lang tid, at han arbejder uansvarligt.
@ Anne Eriksen
Det er ikke strafbart ikke at lytte til andre, men det kan være dybt uansvarligt og er det her!
Det Konservative Folkeparti har gennem årene haft en række bundelendige ledere. Søren Pape er dog den ringeste af dem alle!
Med en kompetent, værdidrevet og ordentlig leder ville det konservative folkeparti helt automatisk hente ca. 20% af stemmerne.
Han burde lytte til hvad de folkevalgte domsmænd har af erfaringer.
@Torben KL Jensen, folkevalgte...?
Du har ret Jens - de er udpegede til en borgerpligt.
Som regel fra de politiske partier - det er mig der blander ting sammen.
Det var nu i gamle dage, - nu ansøger man kommunen om at blive domsmand
Det er en fuldkommen rædselsfuld rolle, vore politikere har givet sig selv, efterhånden: de står reelt ikke til rådighed for nogen, de vælges fra en minimal base pga. de få politisk organiserede, de er ikke allierede med organisationer med samfundsinteresser - og de fravælger at søge den indsigt, som burde danne det oplyste grundlag for ethvert lovgivningsarbejde.
Så i et land hvor der råbes på kvalificerede danskere, går vores politikerer i en stor bue udenom dem?
Alt imens samfundets ressourcer går til tudekiks, til at kompenserer for, at under betalt ledelse og betalt ansvar, er der rod og kaos fordi andre er ukvalificerede. Oftest de timelønnede, der skulle arbejde under den betalte ledelse og det betalte ansvar.
Kunne få fornemmelsen, at problemet med Straffelovrådet netop har været, at de var kvalificerede danskere, der ikke bare tog sig betalt for, at sætte sin underskrift på et papir, men faktisk ville leve op til deres underskrift.
For en skrædder er det jo nok umulige arbejdsforhold.
Lige som Trump
Han stoler også mere på sine egne mavefornemmelser end på eksperter, der har brugt årtier på at erhverve indsigt og kompetence.
Apropos indsigt og kompetence, Mihail Larsen - jeg faldt over denne artikel:
https://www.researchgate.net/profile/Hans_Pechar/publication/278687965_T... - jeg synes, det er en gyser.
Søren Pave er ligeglad med alle de der progressive kvababbelser, For ham tæller kun ét: At straffe sig ud af enhver udfordring, og alt hvad der gør små bange borgere (som ham selv) urolige. Han kan se, hvordan hans hårde kurs giver pote. De konservative er det eneste parti i blå blok der har fremgang, alle andre går tilbage.
Når nu Pave ikke kan få sit partis andet programpunkt igennem - lavere skatter - så må han jo sætte ind der hvor det er muligt, og det er strengere straffe, der altid har været hjerteblod for partiet. Men hvad siger de pæne Frederiksberg-konservative, der dog af og til viser, at de er i stand til at tænke sig om, tale pænt til folk, læse kultursiderne i avisen, og betale skatten uden alt for meget vrøvl? Og hvad med de socialkonservative, som der i tidens løb har været en del af? Er de helt urdraderet? Hvorfor accepterer de, at se deres parti ledet af en uvidende, brutal bølle som Søren Pave?
Arne Lund, når man har en smule kontaktflade med konservative, så er det klart, at netop en styrkelse internt af både den kulturelle og sociale front pågår.
@Steffen Gliese, hvor er det konservative værdigrundlag og dets indflydelse på partiets stillingtagen til de forskellige problemstillinger og politikområder? Hvor er de konservative værdikrigere i partiet, hvor er de kulturelle og intellektuelle fyrtårne?
Der foregår - desværre - ikke noget i partiet, der kan betragtes som en styrkelse. Absolut intet!
Der er faktisk en del af kandidaterne, der er meget ihærdige i græsrodsarbejde for styrkelse af kulturpolitikken og samtidig udtrykker en stærkere social indignation, end vi ser det i regeringen og Folketinget. Nicolaj Bøgh og Pernille Weiss er de mest profilerede.
Først røg Grundloven og så røg Straffelovrådet - eller var det omvendt. Nok ligegyldigt men det forklare mængden af mærkværdige love vi har set de seneste år. Hvad f.eks. med dobbelt straf for at bo et bestemt sted.
Vi nærmer os en situation, hvor vi lever i et diktatur. Ikke en dikteret af en enehersker eller et proletariatets diktatur. Derimod et politikernes diktatur.
Folketingsmedlemmerne - ingen nævnt, ingen glemt - blander sig i ALT. I forvejen er både den udøvende og den lovgivende magt smeltet sammen, styret af en flok seniorpolitikere, der ofte har siddet i Folketinget i årtier og opstillet i såkaldt "sikre" valgkredse. I nogle tilfælde endda politiske dynastier som Helveg'erne, Elkemann'erne, Hækkerup'erne og Auken'erne.
Og de senere år er man også begyndt at blande sig i den dømmende magt. Dels ved at lægge pres på domstolene om strafskærpelser, dels ved i medierne og på facebook at blande sig i skyldsspørgsmål.
Det er en ubehagelig, og uanset om man er rød, blå eller gul, må man forlange, at politikerne respekterer, magtens tredeling og at er åbne for argumenter og fornuft.
Klart, det er ved at blive en grotesk situation efterhånden. - Det ser dog ikke ud til at blive en nem opgave.
Sidste eksempel er det nemt gennemskuelige millionbeløb til de særligt begavede uddannelsessøgende. Om det drejer sig om andet end at få penge til valget til V som sædvanligt. Det samme som gode vilkår for overtagelse af firma til næste generation osv. - At man har skåret 2% til stor skade for sundhedssektoren med manglende kapacitet til operationer og indlæggelse, opsigelse fra læger, der ikke længere kan leve med de vilkår, er ikke relevant.
Kun ren egoisme og begærlighed kan ikke fortsætte som det har gjort hidtil, det må simpelthed stoppes!
Michael Andresen:
Jeg er meget enig. Uanset om man er rød, blå eller gul, må vi insistere på, at politikerne respekterer magtens tredeling, tak !
Mørkelygten lyser over den danske retsstat.
At have en minister, der er ligeglad med at han famler i blinde, er en trussel mod vort demokrati.