Leder

Klimaloven viser, hvordan borgerforslaget styrker det repræsentative demokrati

Hvis succeskriteriet var, at borgerforslaget om en klimalov skulle vedtages tirsdag i Folketinget, var forslaget en fiasko. Men pointen er, at forslaget virker alligevel: Det skaber et pres nedefra, som tvinger politikerne til at handle oppefra
Selvom borgerforslaget om en klimalov ikke blev vedtaget tirsdag i Folketinget, var forslaget ikke en fiasko. Forslaget virker nemlig alligevel: Det skaber et pres nedefra, som tvinger politikerne til at handle oppefra.

Selvom borgerforslaget om en klimalov ikke blev vedtaget tirsdag i Folketinget, var forslaget ikke en fiasko. Forslaget virker nemlig alligevel: Det skaber et pres nedefra, som tvinger politikerne til at handle oppefra.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

28. februar 2019

Ideen om borgerforslag er blevet kaldt for en »skamløs leflen for folkestemningen«. Og tanken om, at et lovforslag fremsat af en enkelt borger skal behandles som forslag til vedtagelse i Folketinget, hvis det opnår tilslutning fra 50.000, er blevet udråbt til en trussel mod det repræsentative demokrati.

De traditionelle regeringspartier, Venstre og Socialdemokratiet, var mest skeptiske, da Alternativet præsenterede ideen i 2016.

 Venstres Hans Christian Schmidt forsvarede det bestående system med henvisning til, at afstanden mellem borgere og folkevalgte aldrig har været kortere. 

Socialdemokraten Christine Antorini skrev i Politiken, at borgerforslaget var et »Udenomsparlament, som ikke er forpligtet til at tage helhedshensyn. Man kan tage hensyn til egne mærkesager, privilegier og interesser, men ikke de svære beslutninger om økonomi, samfundshensyn og sammenhængskraft.«

Men det borgerforslag om en klimalov, som blev behandlet i Folketinget tirsdag, demonstrerer akkurat det modsatte:

Borgerforslaget tager det store helhedshensyn og kræver, at »der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem«, hvis vi skal nå Parisaftalens mål. 

De regerende politikere synes derimod at have været for optaget af »egne mærkesager, privilegier og interesser« til at forpligte sig på konkrete delmål for, hvordan det går med det kolossale projekt med at realisere ambitionerne fra Parisaftalen.

Den store ansvarlighed

I januar fandt klimaminister Lars Lilleholt (V) borgerforslaget overflødigt og sammenlignede det med at »slå åbne døre ind«. Det var ikke væsentligt at lovgive om delmål, sagde han på regeringens vegne.

Men da forslaget blev behandlet tirsdag, sagde Lilleholt pludselig, at han »ikke er afvisende over for ideen om« femårige delmål.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde, at »regeringen omfavner sådan set den her tanke og siger: Ja, det er klogt at lave en klimalov version 2.0«. 

Borgerforslaget blev støttet af Enhedslisten, Alternativet, SF, De Radikale og Socialdemokratiet, men det blev ikke vedtaget tirsdag, fordi de borgerlige partier var imod.

Forslaget er dog ikke en fiasko af den grund. Borgerforslaget afslørede nemlig noget andet: De regerende politikere kan ikke afvise de konkrete konsekvenser af deres egne målsætninger, når de bliver konfronteret med dem som borgerforslag.

Det er et pres nedefra, som tilskynder de regerende til handling oppefra. På en dagsorden med mange langsigtede løfter, store ord og en historie for politisk passivitet, var borgerforslaget konkret, effektivt og handlingsanvisende.

Borgerforslaget repræsenterer det, som ellers er de regerendes foretrukne betegnelse for sig selv: Den store ansvarlighed. 

»Der ligger rigtig mange gode elementer i borgerforslaget. Der er ingen forslag, vi ikke vil se nærmere på. Borgerforslaget vil komme til at indgå i den nye klimalov, som regeringen vil fremsætte ved næste samling,« siger klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om klimaloven.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Randi Christiansen
  • Oluf Husted
  • Troels Ken Pedersen
Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Oluf Husted og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Lauritzen

Det var da en bemærkelsesværdig positiv udlægning.

Det processen omkring borgerforslaget om en klimalov først og fremmest viser er, at når en større gruppe af borgere med baggrund i et bredt spektrum af politiske partier er fælles om en mærkesag op til et valg, vil de politiske partier lugte stemmer og derfor forsøge sig med luftige udsagn uden forpligtelser.
Hvis politikken blev bestemt af den bedst tilgængelige viden, ville forslaget om en klimalov have været irrelevant. Politik er cirkus og klovnene har netop fået endnu en bold at jonglere med.

Flemming Berger, Oliver Brunchmann, Klaus Lundahl Engelholt, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Werner Gass, Samuel Grønlund, Tue Romanow, Niels Østergård, Rasmus Knus, Mette Haagerup, Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring og Michael Ryberg anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Nu har Socialdemokratiet TO gange i træk holdt på den forkerte hest. Er der virkelig stemmer i at gøre det?

Susanne Kaspersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Enig, Nils, er der virkeligt nogen, der kan tro, at disse relativt positive udmeldinger ikke hænger snævert sammen med det faktum, at der er valg om lidt? Alle forslag fra Borgerforslag.dk er hidtil blevet stemt ned, nærmest på forhånd, men nu......

Grethe Preisler

Fuglefænger på en tagryg

Ø. Hvad laver du deroppe, Uffe??

Å. Jeg fanger fugle, Pernille!.

Ø. Hvor mange har du fanget?

Å. To, når jeg fanger en til, foruden den, jeg lurer på!

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Forskellen i perception er åbenbart ret stor.

»Jeg er i chok og utrolig skuffet. Regeringen har sagt, at klimaloven er at sparke en åben dør ind, men det er åbenbart en meget svær dør at komme igennem. Der har aldrig været så stor opbakning, og nu skal vi så vente. Jeg frygter, at det handler om, at regeringen gerne vil blæse og have mel i munden samtidig. De vil gerne have danskerne til at tro, at de er meget klimavenlige. Men alt stikker i den modsatte retning lige nu«, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

https://politiken.dk/klima/art7061051/%C2%BBJeg-er-i-chok-og-utrolig-sku...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Søren Bro, Alvin Jensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Artiklen handler om borgerforslag generelt - ikke om indholdet.
Folketinget forpligtes til at behandle principper og kan afslå.
Hvis man siger ja, fortsættes processen. Forslagene er ikke konkret lovgivning. De udarbejdet af relevante ministerier og fremsættes i salen. Her kan vedtages eller nedstemmes..
Sådan har jeg forstået det.
Det kan kun være et gode for folkestyret, at åbne lukkede øjne på magtens mænd - og kvinder.

Niels Duus Nielsen

At folkets repræsentanter kalder borgerforslag for "en trussel mod det repræsentative demokrati" skal formodentlig betragtes som et bevidst røgslør, der skal dække over, at vi lever i en epoke, hvor det er folkets repræsentanter, der udgør den reelle trussel mod demokratiet. Hovmodigt at afvise almindelige menneskers ønsker, fordi "vi alene vide", er den hybris, der holder politikerleden kørende.

Og når Antorini taler om "egne mærkesager, privilegier og interesser" kontra "de svære beslutninger om økonomi, samfundshensyn og sammenhængskraft" vender hun jo tingene helt på hovedet, for set udefra er det da ret tydeligt, at de såkaldt "ansvarlige" partier nægter at påtage sig ansvaret for at få gjort noget ved klimaforandringerne, netop fordi disse tiltag er i modstrid med erhvervslivets "mærkesager, privilegier og interesser". Det værste er nok, at politikerne selv tror på, at de udviser "samfundshensyn" ved at sabotere skattevæsenet, og at de skaber "sammenhængskraft" ved at udsulte velfærdsstaten.

Politikernes opgave er at få befolkningens ønsker til at blive til virkelighed. Og som Leo Nygaard skriver: Hvis ønskerne er helt i skoven, kan de jo bare nedstemme dem. Derved risikerer de selvfølgelig at vælgerne bliver sure, men så får vi forhåbentlig den vigtige debat om, hvorfor politikere og vælgere ser så forskelligt på så mange ting. Det er et faktum, at vælgerne er blevet ramt af kronisk politikerlede, og det problem kan kun løses ved at diskutere hvorfor politikerne har fjernet sig så langt fra vælgerne, og denne diskussionvil netop få de bedste betingelser, hvis den tager udgangspunkt i borgernes konkrete ønsker. "Dette er, hvad vi vil have", siger borgerne, "så hvad mener I med, at vi sparker åbne døre ind? Hvad har I gjort, hvad agter I at gøre, og hvorfor har I ikke gjort det forlængst?"

At det er Venstre og Socialdemokratiet, der insisterer mest på egen magtfuldkommenhed er kun at forvente, det er de to partier, som er mest "ansvarlige" i egen selvforståelse, og derfor dem, som er i størst fare for at blive ramt af nemesis.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Leo Nygaard, Trond Meiring og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jesper Hostrup Hansen

Rune, du kunne godt i artiklen skrive RETTELSE og gøre tydeligt opmærksom på, at du havde begået en fejl i artiklen - som nu er rettet. Socialdemokratiet stemte IKKE imod borgerforslaget, som først var anført. Det er for mig at se vigtigt, at Informations læsere ikke bliver bibragt den opfattelse at S skulle være imod forslaget.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Partierne medlemstal falder og falder. Oveni kan lægges, at der kan være langt fra medlemsforslag til vedtagelse på er landsmøde.
Det er for smalt et demokrati der kun afgøres med et kryds hver fjerde år.
Helt galt er det som eksempel, hvis Riskær holder fast i - MF`erne bestemmer, (læs Riskær). Ingen medlemmer, intet landsmøde, ingen hvad som helst. Jeg tror, han skifter mening.

Eva Schwanenflügel

Hæ hæ.. Nu har de Konservative kapret klimalovforslaget, og står frem med deres egen plan for en klimalov der skal revideres hvert femte år..

Hvis der går overbudspolitik i den, undgår vi måske de tarvelige strammere, der helst vil dunke udlændinge i hovedet, og får valg på ulighed/klima/miljø/sundhed/pensionsdagsorden ?

Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar