Leder

Så længe sunnierne ikke medtages i magtkalkulerne, vil Islamisk Stat genopstå

At Islamisk Stat er kollapset, betyder ikke, at den oprindelige begrundelse for terrororganisationens eksistens er fordampet – de arabiske sunnitter er stadig frustrerede
To syriske mænd kører forbi destruerede bygninger i den sidste lomme af land, som den militante gruppe IS har haft kontrol over i Syrien.

To syriske mænd kører forbi destruerede bygninger i den sidste lomme af land, som den militante gruppe IS har haft kontrol over i Syrien.

Fadel Senna

22. februar 2019

I disse dage ryddes de sidste baghaver kontrolleret af Islamisk Stat – det selvudnævnte kalifat – ved en militær operation i landsbyen Baghouz i det sydøstlige hjørne af Syrien.

Fodfolk fra den etnisk blandede SDF-styrke (Syrian Democratic Forces) ledet af kurdiske YPG-kommandanter og bistået af specialstyrker fra USA, Storbritannien og Frankrig, tager sig af det grove.

Hvor groft, det bliver, er endnu uvist – 20.000 civile blandet med lokale IS-krigere er evakueret til internering i YPG-lejre, men tilbage er en samling internationale jihadister og – efter alt at dømme – selveste ’kaliffen’, Abu Bakr al-Baghdadi, der holder et antal civile som gidsler.

Kønt bliver det ikke, når den bebudede sidste offensiv sættes ind.

Islamisk Stat er fortid

Den umiddelbare effekt af Islamisk Stats ophør som territorial faktor er et nyt flygtningeproblem oven i det eksisterende.

Det kan dog håndteres, akkurat som tilfangetagelsen af IS-krigere, heraf et antal lystmordere, men for de fleste lokale krigeres vedkommende lejesoldater, i sin tid lokket til IS af bedre lønninger og den futile udsigt til eget territorium. De er indtil videre i YPG-militsens fængsler og fangelejre, og deres videre skæbne er uvis.

Der er vished for, at navnet Islamisk Stat er fortid.

Etableret i 2003 af den jordanske Afghanistan-veteran, Abu Musab al-Zarqawi som ’al-Qaeda i Irak’, som var et irakisk sunni-oprør mod ikke kun USA, men især mod Iraks shiamuslimer, som USA havde indsat som regering.

Al-Zarqawi blev dræbt i 2006, og hans organisation fik nyt navn og formål.

Som ISI, ’Islamisk Stat i Irak’, ville den styre den sunnidominerede Anbar-provins. Forehavendet blev nedkæmpet i et blodbad, og ISI flyttede til Syrien, der efter 2011 var blevet slagmark. Herfra vendte jihadkrigerne tilbage til Irak og indtog med lethed sunnistorbyen Mosul i juni 2014, hvorpå ’kalifatet’ blev udråbt over et syrisk-irakisk område på størrelse med Storbritannien.

Men ... Islamisk Stat vil genopstå

At dette projekt nu kollapser betyder ikke, at dets tankegods er væk.

Islamisk Stat var den brutale spids af en dybtgående utilfredshed blandt de arabiske sunnimuslimer, der siden 1970 har været undertrykt af Syriens alawit-regime og som i 2003 blev sat fra både magt og ære af USA, der overlod dem til Iraks (og Irans!) shiaer.

For tiden sukker de under kurdiske militser. Og så længe sunnierne – der alt andet lige er i flertal – ikke medtages i magtkalkulerne, vil Islamisk Stat genopstå. Igen og igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Rasmus Knus
  • Gert Romme
  • Poul Erik Riis
Claus Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Gert Romme og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man virkelig ønsker en varig fred, skal den balanceres af, så den rumme alle befolkningsgrupperne. Men netop nu satser man altså på en "fred", som kun omfatter landenes muslimske mindretal. - Er det virkelig den "fred", som USA, Storbritannien, Frankrig og flere andre man ønsker, for så kan man jo starte forfra med krigen om 3-5 år?

Herunder er relevante lande med sunni-flertal, - altså det flertal, som en række vestlige lande netop ikke vil have med i fredsaftalen:
- Afghanistan, 80 % sunni
- Forenede Arabiske Emirater, 80%
- Yemen, 70%
- Jordan, 92 %
- Kuwait, 70 %
- Libyen, 97 %
- Pakistan, 77 %
- Saudi Arabien, 92 %
- Syrien, 80 %
- Tadsjikistan, 85 %
- Usbekistan, 88 %
- Tyrkiet, 90 %

Og for fuldstændighedens skyld følger her Europæiske lande med sunnier:
- Makedonien, 25 %
- Bosnien, 55%
- Albanien, 70 %

Forskellen på sunni og shitti er egentlig blot, at sunnierne mente, at den mest kompetente blandt profettens tilhængere burde være hans efterfølger. Medens shiitterne mente, at det var blodets bånd, der skulle være afgørende. Og Muhammed jo allerede udpeget sin fætter og svigersøn, Ali, til sin arvtager.

Claus Nielsen, Torben K L Jensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Gert Romme. Fint statistik men du mangler en del nordafrikanske lande f. eks. Marokko: Ca 99 pct Sunni. Du kunne have medtaget Belgium og EUs hovedstad, Brussels. Her er omkring 25% af befolkningen muslimer. De kom hovedsaglig fra Tyrkiet og Marokko dvs Sunni.

Henrik Plaschke

Gert Romme

Det ville nok være en god idé med et par kildeangivelser.

Jeg tror ikke dine tal er korrekte for det land, jeg kender bedst, nemlig Tyrkiet. Der findes - så vidt vides - ingen officielle opgørelser af forskellige religiøse strømningers omfang. Det er også et politisk følsomt emne.

Udover ganske små grupper af kristne og jøder består den tyrkiske befolkning (og her ser jeg bort fra etniske opdelinger) primært af henholdsvis sunnier og alevier. Alevierne er beslægtede med shiaer, men sociologisk og kulturelt er de forskellige fra disse. Det er også en uensartet gruppe med forskellige retninger. På samme måde som shiaerne ser de Ali som en profet, men er i øvrigt generelt forholdsvis verdsligt orienteret. De har ikke moskeer, mænd og kvinder beder sammen, de stemmer generelt til venstre osv.

Det er næppe korrekt, at sunnier udgør 90 % af den tyrkiske befolkning. The European Policy Centre (http://www.epc.eu/pub_details.php?pub_id=4093) anslår, at alevierne udgør ca. 25 % af den tyrkiske befolkning, og jeg set andre opgørelser, der også peger på en andel, der er langt højere end de 10 %, du giver plads til. Udover alevierne findes der også en mindre gruppe af egentlige shiaer i Tyrkiet.

Det anslås i øvrigt, at der bor ca. 5.000 alevier i Danmark (https://jiyan.dk/2011/07/alevi-strid-i-danmark/).

@ Michael Friis,

Du har helt ret, min opgørelse mangler også Asien med flere. Men egentlig ville jeg blot vise fordelingen af sunnier i de lande, der er relevante for denne "fredsaftale", - eller hvad man kan lade en aftale, der slet ikke omfatter hovedparten af befolkningerne.

Og da jeg kender Balkan bedre end Danmark, syntes jeg, det var rimeligt at vise, at vi også i Europas midte har sunnier, præcis som vi også har en række såkaldte kristne religioner.

jan henrik wegener

Hvorfor i alverden skulle befolkningnes fordeling på konfessioner i Afghanistan og Pakistan, Centralasien være relevant for syriske og irakiske forhold?

Torben K L Jensen

Jan - Fordi det er en religionskrig der ligner den 30 års krig vi havde i Europa mellem katolikker og protestanter - Mange frivillige fra de nævnte lande deltager enten som troende eller som lejesvende.
Så det er i allerhøjeste grad relevant.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Der er ikke enighed om profetens "testamente" men jeg mener i hvertfald Chiismen lukker for udvikling af samfundet, I alle sunniske samfund tales og aktivires for demokrati ved at inkludere sunni Islam, men I Iran findes ikke mulighed for at tage Chiismen med i bevægelse for demokrati. I øvrigt Mohamed er bare "Budbringer" af Gud budskab, Mohamed talte ikke om "blud" overhoved
eller arvinger ( Fatima skulle i så fald være den eneste arving). Muslimer har konstitueret en slag parlament for at vælge en efterfølger af Mohamed, og de har valgt "Bubaker" som efterfølger . Den Iransk version af Islam har ingen fremtid, det er ren mytologi.

Steffen Gliese

En af de vigtigste skillelinjer synes at være etnisk - hvor shiitter har persisk baggrund og sunnier arabisk.
De blandede befolkninger, der jo i høj grad skyldes den tidligere indlemmelse i det osmanniske rige, har typisk gjort det nødvendigt for de etniske og religiøse mindretal at sætte sig på magten for at undgå forstødelse og det, der er værre.

Touhami Bennour

Alaouiter er ikke kendt som etniske gruppe og minoritær i Syrien, men er kendt for at have installeret et verdsligt system i Syrien, med lighed mellem forskellige religiøse grupper. Al Assad var allieret med Saddam Hussein, som er sunnite, og Syrien hedder "det arabiske Republik Syrien", man ser ingen steder " navn alaouitter"i Syrien. Syrien er også medlem at den arabiske liga. Den del af befolkning i Syrien som hedder alaouitter hed noget´andet tidligere, og det var Frankrig (i koloni tiden) kaldte dem "alaouitter" for at gøre dem mere religiøse, som stammer fra Ali, som i Iran. Der er nepotisme i alle lande( nogle kalder det "partier") men den afgørende er at de kender hinanden. Nogle har for vane at beskrive "arabisk" som om de kommer fra "Mars".

I den arabiske verden, man kritiserer også det politiske systemer og gøre oprør mod det , som over alt i verden. Folk rejste sig mod ham fordi han er diktator, ikke fordi han er Alaouit
Alouitter er ikke ukendt i Arabien, de stammer selv fra "Hijas i den nuverende Saudiske Arabien og har menings fæller i Marocco, Monarkiet i Marocco er alaouit. Al Assad er diktator men han er ikke værre end "al Sisi "i Egypten.

@ Henrik Plaschke,

Jeg skrev, at 90% af tyrkerne var sunnier. Det korrekte er, at 97,8% er muslimer, og heraf er 78% sunni-muslimer. Så du har ret, når du anfører, at der også er alevier foruden andre muslimske forskellige kristne retninger.
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Islam_in_Turkey

Jeg beklager, men da Saddam Hussein jo ikke kan genbruges, var hensigten med mit indlæg, at gøre opmærksom på, at man formentlig ikke kan skabe en fred ved at udelukke den største del af befolkningerne i de lande, som freden skal omfatte. Men måske vil man anvende Bashar al-Assad, Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdoğan til at gennemtvinge dette overfor befolkningsflertallene.