Historien har fældet hårde domme over George W. Bush og Tony Blair. Den amerikanske præsident og den britiske premierminister, der vildledte deres befolkninger og i marts 2003 førte an i krigen i Irak, står tilbage som skandaliserede skikkelser. I USA og Storbritannien er Irakkrigen anerkendt som et nederlag med urimelige omkostninger for dem selv og forfærdelige konsekvenser for irakerne. Det har blameret Bush og Blair for eftertiden.
Men den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, som også vildledte sin befolkning med påstande om masseødelæggelsesvåben, og som førte Danmark med ind i den mislykkede krig i Irak, bliver stadig herhjemme omtalt som en stærk leder. Hver mandag aften kan vi således på Danmarks Radio følge krigsherren, Anders Fogh Rasmussen, som verdensmand på smukke ture rundt i Europa. Han taler hyggeligt om storpolitik, mens han smager udsøgte vine fra eftertragtede vingårde.
Som om han er én, nationen vil høre på og stadig ser op til.
Men det bliver bekræftet af den krigsudredning udarbejdet af historikeren Rasmus Mariager og statskundskabsprofessor Anders Wivel, som blev præsenteret for offentligheden tirsdag, at Fogh tilbageholdt oplysninger og vildledte Folketinget op til krigen i Irak. Blandt andet var regeringen advaret om de mulige konsekvenser af invasionen i Irak:
»Tidligt i forløbet modtog regeringen vurderinger fra blandt andet FE, der forudså, at en krig kunne destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering.«
Det Udenrigspolitiske Nævn ført bag lyset
Det rædselsscenario i Irak og det trusselscenario for Mellemøsten, som krigen i Irak førte med sig, var forudsigeligt – for statsministeren, som havde modtaget efterretningerne. Men ikke for Folketinget. For som der også står: »Disse vurderinger kom imidlertid ikke til Det Udenrigspolitiske Nævns kendskab.«
Historisk og konstitutionelt har statsministeren og regeringen beføjelser til at definere udenrigspolitikken og præmisserne for militære interventioner. Udenrigspolitisk Nævn er Folketingets kontrolorgan; de repræsenterer den demokratiske kontrol med magtudøvelsen. Og de blev på afgørende områder ført bag lyset.
I perioden op til krigen sagde regeringen til Folketinget og i offentligheden, at »vi ved«, Irak har masseødelæggelsesvåben, og at »meget tyder på«, at regimet samarbejder med terrorister. Men det fremgår af udredningen, at regeringen vidste, at der »ingen beviser« var for samarbejde med terrorister, og at det blot »vurderes at Irak har våben«. Regeringen vidste, at USA’s mål med invasionen var »regimeskifte« i Irak, men til offentligheden sagde de, at det handlede om »afvæbning« af Saddam Hussein.
Småstatsmentalitet
Vi har længe vidst, at den offentlige fortælling om begrundelsen for krigen, som var, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, var forkert. Adskillige jurister har vurderet, at det juridiske grundlag, der var en vidtgående fortolkning af FN-resolution 1441, var uholdbart.
Nu har vi med udredningen fået dokumentation for, hvordan Foghs regering tilbageholdt oplysninger om det kaos, krigen kunne udløse, og vildledte om grundlaget for Danmarks deltagelse.
Krigsudredningen er erstatningen for den kommission til undersøgelse af krigene i Afghanistan og Irak, som den foregående socialdemokratiske regering nedsatte – og som Lars Løkkes regering nedlagde. Det er en fordel for Venstre, at der ikke bliver foretaget en juridisk vurdering af grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen. Og at spørgsmålet om den skandaløse danske fangehåndtering, som denne avis har afsløret, ikke bliver gjort til genstand for undersøgelse. Men det, der giver fordel for Venstre, efterlader os andre med et stærkt begrænset indblik i definerende begivenheder for de sidste 25 års danmarkshistorie.
Vores deltagelse i krigen i Irak blev af Fogh udråbt til et opgør med den danske småstatsmentalitet. Det skulle være slut med at sejle under bekvemmelighedsflag, nu skulle vi handle på historiens scene. Men som Bo Lidegaard har skrevet: »Småstaten fornægter sig ikke, selv ikke når vi fornægter den.«
Vi følger USA ind på verdensscenen, når vores nærmeste allierede kalder, og lader, som om vi tager et ansvar. Men når konsekvenserne bliver til virkelighed, og de danske krigsherrer bliver undersøgt, forsvinder de ind i kulissen og lader, som om de er uskyldige. Vi er en småstat, og vores krigsdeltagelse gør ikke stor forskel på slagmarken. Men vi skylder os selv at tage vores egen deltagelse i verden så alvorligt, at også vi fælder politisk og offentlig dom over vores krigsregering.
Kære Rune - Med den leder sætter du ord på den vrede og og frustration der er blandt de fleste danskere over at krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussen undgår en Chilcot-undersøgelse som krigsforbryderen Tony Blair og en senatsundersøgelse i USA om krigen i Irak. Skam få Venstre,de konservative der købte DF´s stemmer for stramninger - et sort kapital for det danske demokrati og det eneste der kan vaske det væk er en ny kommision - uanset omkostninger - der kan sætte et retfærdigt punktum for skandalen.
Mange tak for det.
Den samme herre mener vi skal sig undskyld for, at vi ikke deltog med soldater mod Nazisterne under krigen.
Hvilken chefredaktør nævner først Frank Grevil's navn og modige handlinger?
Hvorfor er det så svært for vores folkevalgte politikere, at tale sandt om fortidens politik og deltagelse i krig på baggrund af misbrug af fakta?
Hvorfor er det så svært for vores folkevalgte politikere, at tale sandt om fremtidens Danmark og de menneskeskabte klimaforandringer og fortsat misbrug af fakta?
Børnene har den 15 årige Greta Thunberg fra Sverige.
“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.
You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.
You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”
Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.
Børn og unge der endnu ikke er blevet hjernevaskede i skolen.
Stem når i kan, så stem på partier og kandidater til folketinget, der siger sandheden om jeres fremtid.
Se her:
Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24
Link:https://youtu.be/HzeekxtyFOY
Yeah we effin' do :)
Tingene og handlingerne dengang kan ikke laves om og ansvar og straf er problematisk uanset jeg egentlig mener Fogh bør stilles til ansvar, men den får ikke de døde tilbage som jo så også "kun" døde fordi vi ville "forsvare" egne interesser og ville af med en dispot:
Det er tragisk og det er tragisk at mennesket ikke er blevet klogere. Men hvis vi skal have et udgangspunkt fremadrettet bør vi som nation kun deltage i FN besluttede aktioner.
AFR er i BT citeret for at begrunde krigen med at de ikke lystrede FN.
Siden FN ikke var for at angribe Irak, så fremstår han blot som en hykler, med fortsat skjulte motiver.
Eller vi skal måske til at tænke på hvem der nu skal angribe os, fordi vi ikke ville lystre FN og lade være med at angribe.
@Viggo Okholm
Hvis man ikke erkender sine fejl, så er der større risiko for at gentage dem, end der for at lære af dem.
1. Fremadrettet: Hvordan får vi “snor” i regering og folketing, så en ny Anders Fogh Rasmussen ikke gentager forgængeren? 2. Bagudrettet: Fortiden er saga - men er Anders Fogh Rasmussen et mandfolk, står AFR selv frem og bekender ærligt og sandt! Hvordan kan AFR ellers leve med sin samvittighed overfor de døde soldaters familier samt de psykisk ramte soldater? NB! Jeg har selv haft en psykisk ramt soldat i min taxa, hvor han bad om en længere snak efter køb af kaffe hos Emmery. Vi kørte ned på havnearealet og fik snakken, som han sagde var nødvendig for ham, INDEN mødet med sin familie!
hvor er det dog godt at danske massemedier kan tilbyde de mest upopulære magthavere afdæmoniserings kampagner, med deltagelse i populære udsendelser hvor de så kan vise menneskelige sider,
og på sigt måske ligefrem virke fornuftige og sympatiske,
og det er vel også godt for magthaverne at sympatiske kritikere kan blive afglorificeret lidt, så brodden af deres kritik kan beklikkes effektivt af magthaverne, jo massemedier er nyttige.
Efter det, der nu er kommet frem, ser jeg Anders Fogh Rasmussen som skyldig i krigsforbrydelser på et meget højt plan. Og han har, efter min opfattelse, hermed gjort hele Danmark ansvarlig for sine forbrydelser.
Derfor syntes jeg, han bør stilles for en reel domstol med en sigtets rettigheder, så han enten kan blive straffet eller frikendt.
Men - der er altså andre i dansk politik og i embedsværket, hvis skyld også bør testes af en domstol.
Det sker nok ikke, både Bush og Blair har været gennem undersøgelse, Kun Fogh slap, men nu falder dommen. Han kan jo nægte så meget han vil, han var statsminister og havde ansvaret for de oplysninger der kom ud, blev strammet eller skjult.
Sådan er det. Og dokumenterne er jo noget som er fakta ikke noget forskerne har fundet på selv.
Jeg formoder Anders Fogh fuldt ud opfylder den almindelige forståelse af begrebet "ansvarlig politiker."
"Tidligt i forløbet modtog regeringen vurderinger fra blandt andet FE, der forudså, at en krig kunne destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering.« Citat fra artiklen.
Irakkrigen har været med til at destabilisere Irak, hele Mellemøsten, samt Europa og har ført til store lidelser blandt flere befolkninger. Irakkrigen, som blev startet på falske forudsætninger fik millioner på flugt og har haft indflydelse på efterfølgende konflikter i Mellemøsten. Krigen i Irak og flygtningestrømmen har efterfølgende ændret Europa for bestandigt.
Anders Fogh Rasmussen har al grund til at drikke sig i hegnet med gode vine.
Der er en sætning, der er uklar: " I USA og Storbritannien er Irakkrigen anerkendt som et nederlag med urimelige omkostninger for dem selv.." Urimelige omkostninger - for hvem? For Bush og Blair? Eller for USA og England?
Men ellers: tilbage i 90'erne fældede overlærer Jelved en meget præcis dom over Fogh - vistnok under en partilederunde forud for et FT-valg: "Anders Fogh er en meget farlig mand"
Eftertiden hav hende ret.
Anders Fogh Rasmussen må skrive en efterfølger til bogen Fra Socialstat til Minimalstat. Den kunne passende have titlen.
Fra Retsstat til Krigsstat. Underskriften kunne være.
Hvordan, jeg drengen fra en gård i Jylland, var med til at destabilisere en hel verdensdel.
apropos dom
en artikel fra 2006 om Grevils dom:
https://www.information.dk/2007/07/jurister-kritiserer-grevil-dom
Fogh var farlig, ja, og det er hans følgere i dag også. Men flertallet i salen var småt, og mange folketingspolitikere var fraværende da der skulle stemmes om krigsdeltagelse, har de ikke også et ansvar? Sammen med de kolleger der vægtede Foghs retorik tungere end kæmpedemonstrationerne forinden uden for Christiansborg?
Ok, de rygende pistoler peger nu synligt på AFR og hans regering ... medløben og fravær kan nok kun bebrejdes - men bør dog udstilles.
Hver gang jeg ser traileren med den vinsmagende AFR, spørger jeg mig selv, om det ikke er en krigsforbryder, jeg ser der.
@ Ete Forchhammer.
Det er en almindeligt retsopfattelse, at man er ansvarlig for sine handlinger. Men det er faktisk lige en så almindelig retsopfattelse, at man modsætningsvis også er ansvarlig, hvis man kunne, men ikke hindrede disse (visse) handlinger.
Derfor bør de "mange folketingspolitikere var fraværende da der skulle stemmes om krigsdeltagelse" også testes for deres evt. ansvar. For man skal jo ikke kunne fritage sig for sit ansvar, blot fordi man bliver væk fra en afstemning, så man på denne måde undgår at stemme.
Sæt ham for en Rigsret.
FE, ..."forudså, at en krig kunne destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering.«
Kunne man forestille sig at Danmark blev invaderet af f.eks. af Pakistan, og vores forsvarsbudget ikke var nået op på de Trumpske 2%, så NATO derfor ikke ville gribe ind, og efter de første bombardementer ville det vælte ind i Landet med alverdens Anders Breivikere, KKK og AFD-folk,...og de ville ikke sender deres bedste, og de ville springe torve og caféer i luften, mens besættelsesmagten dronede os fra luften.
Det er vel irakerne der skal dømme Fogh og co.
Der tales om Anders Fogh som om han var et ubeskrevet blad inden Irak-krigen. I virkeligheden var alle, med bare en smule interesse for politik, klar over venstreløvens hardliner-mentalitet og egenrådighed, da man valgte ham til statsminister og dermed ansvarshavende chefredaktør på bl.a. Irak-krigen. For selvfølgelig bliver der redigeret i teksten, når der skal skrives historie, lige som det er naivt at forestille sig at en statsleder, der satser på at trække landet i krig, samtidig skulle opridse worst case scenario. Så selvfølgelig blev de værste risici nedtonet og tvivlsomme efterretninger redigeret derefter. Det er en del af krigens retorik. Problemet var at vælgerbefolkningen, repræsenteret ved samtlige de folkevalgte, ikke kunne finde ud af at sætte hælene i. Enhver, med bare lidt omløb i øverst etage og lidt historisk og kulturel ballast, ihukommende fx Vietnam-krigen, kunne regne ud at det ikke ville være nogen søndagstur, at støtte USA i en angrebskrig uden om FN, som hverken Tyskland, Frankrig eller Nato gik ind for. Det var det tinget stemte for og altså har Folketinget skylden.
Jeg oplevede nullerne som en lang række af grove forsøg på manipulation af hele befolkningen.
Følgende bemærkning siger måske det hele:
"Det er et stort kaos på jobbet hver dag, men min mand og jeg har aldrig haft så mange penge før..."
Hun havde, som en lang andre offentligt ansatte, fået både skattelettelser og mere i løn af nuller-regeringen.
Hun arbejdede som pædagog og oplevede dagligt følgerne af alle regeringens smarte 'reformer' og 'privatisering', men nød også de flere penge mellem hænderne...
Blev befolkningen så at sige betalt for at stoppe med kritikken i nullerne...?
Dertil kommer alle omskrivningerne til 'plus-ord': Som Udlændingeservice, Moderniseringsstyrelse, Borgerservice, osv osv.
Gid denne debat aldrig må stoppe før vi er kommet til bunds i alt dette snavs og ansvar behørigt er udredt.
Det turde være helt klart, at AFR kunne stilles for en domstol, så et sandere billede af tilløbet til deltagelsen i krigene kunne blive ordentligt belyst. Ligesom det kunne være interessant at få Per Stig Møllers og embedsværkets rolle bedre belyst. Jeg opfatter iveren efter krigsdeltagelse som først og fremmest begrundet i AFR's egen ambition om at gøre international karriere. Genkald jer manden hundeagtige attitude over for Bush og Merkel - der er mange optagelser, der viser en logrende statsminister i selskab med de "store" og magtfulde. Den egentlige skandale i denne sag er for mig at se, at en enkelt anløben person, hvis troværdighed tidligere var blevet stærkt ramponeret, kunne føre parlament og befolkning bag lyset med indlysende løgnagtigheder for at få sine ambitioner om en rolle i storpolitikken opfyldt. Og hvordan var det nu lige, han gebærdede sig som generalsekretær i NATO?
Leif Emerek
Oluf Husted, 05. februar, 2019 - 22:42
Her kommer de sandelig for sent, for det skrev jeg allerede i mit indlæg her i mediet d. 5. feb. 2019 se vedl. link:
https://www.information.dk/telegram/2019/02/forskere-fogh-regering-stram...
Anders Fogh Rasmussen har det med sandheden og virkeligheden ligesom Dorthe Toft engang beskrev Stein Bagger forhold til at trække vejret, i forbindelse med IT-Factory sagen.
Ib Christensen, 05. februar, 2019 - 23:31
Hvis den tese skulle være sand og gennemføres konsekvent, så skulle såvel Amerika som de andre deltagere i Irakkrigen også angribe Israel, der ikke har rettet sig efter særlig mange FN resolutioner, og derfor også skulle invaderes for at få gennemført disse resolutioner.
Siden 2. verdenskrigs afslutning har verdenssamfundet haft en tradition for at føre krigsforbrydere for en domstol. Men det har altid været "vindernes" domstol... Måske det er på tide at "vinderne" tager ansvar og tager fat i alle krigsforbrydere..?
Åh, hvilken fryd det ville være at se de to herrer (AFR & PSM,) sammen med det amerikanske ansvarlige slæng og deres europæiske medløbere, blive tiltalt for deres forbrydelser ved en international anerkendt domstol. Og skulle den retsag ende op med at de hænger og dingler for enden af et reb, omend jeg principielt er modstander af dødsstraf, ville kun tørre tårer blive grædt herfra. Indtil da må vi nøjes med at tage os til takke med at se krigsforbryderen på TV fortælle os om alle europas fortræffeligheder.
Det er nærmest rørende til det tårevædede at læse kommentarer fra Per Stig Møller og Venstres nuværende krigsordfører... den sidste taler om "fodfejl".. Ta' lige den, I efterladte efter døde soldater eller I hjemvendte, skadede på liv og sjæl eller I flygtninge fra krigen; det var desværre en fodfejl at Jeres slægtning blev dræbt, at I blev skadet eller at I måtte flygte...
Men man må lade d'herrer at de er faste i troen, faste og indkrogede i sig selv (og her må d'herrer gerne læse hvad navngiveren til vor "kristne" folkekirke siger om at være "indkroget"...)
Michael Aastrup Jensen på en uriaspost var rigtig sjovt at høre på i P1 Debat i dag. Bortforklaringerne kom væltende i en lind strøm. Men det lykkedes heldigvis især Carsten Jensen at sætte noget perspektiv på, og så selvfølgelig Pelle Dragsted. Desværre var deltagelsen fra de udsendte af den reaktionære slags, man kunne have ønsket sig endelig at høre fra mere progressive soldater. De findes.
Fodfejl? Så fartbøder findes ikke? :)
Det er for meget - "Skål for Europa - med Anders Fogh Rasmussen" - hvorfor i alverden producere disse udsendelser?
Det kan umuligt være en "reklame" for Venstre her i et valgår, selvom jeg har stærk mistanke til DR for at bruge alle chancer for at føre sig frem - lange enetaler med LLR, Har han stress? - Tommy Ahlers, Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, ser og hører man ofte - fra at fumle med knapper til besøget ved hoffet eller sidst regeringen vil "de næste fire år vil investere 190 millioner kroner i talentforløb for de særligt talentfulde studerende på videregående uddannelser"!
Johan Hedegaard Jørgensen, (DSF) finder det arrogant, "når man har sparet 20 milliarder på uddannelser". Ja, mon ikke.
Det er meget søgt og mistanken kan være at de superdygtige studenters fædre gerne må sende lidt håndører inden valget, Så Venstre kan sende flere balloner til vejrs...
Anne Eriksen, har jeg fortalt, at jeg delte fly med ham hjem fra den der vintur? Jeg overvejede at gøre personalet opmærksom på, at han udgjorde en sikkerhedsrisiko.
Hvis vi er blevet klogere af ovennævnte, hvad skal vi så med F-35, som er et angrebsfly og det larmer også! Annuller aftalen og lad amerikanerne beholde deres offensive krigsudstyr. Det svenske alternativ passer bedre til vort forsvarsbehov, også prismæssigt.
Se filmen "Vice" om Dick Cheney, den fortæller alt om de idioter, der styrer, for egen vindings skyld. Til fanden med alle jer, der betaler.
Vi skylder os selv at bestemme os til, om vi syens, at Saddam Hussein var en flink fyr, der ville sin befolkning det bedste. Vi skylder os selv at overveje, om vi havde mest tillid til Saddam Hussein eller Anders Fogh Rasmussen/Bush.
Vi skylder os selv at tage stilling til, om verden er bedre eller dårligere uden Saddam Hussein!
Niels-Simon Larsen - Enig, men du/vi ser også en ex-politiker, der gerne vil forblive i rampelyset - so oder so - og hvis "konsulentfirma Rasmussen Global ikke går så godt, siden chefen himself har tid til at fise rundt og lege vinkyper eller hvad hans rolle nu er.
Er der nogen, der har hørt om begrebet "road rage"? Og hvad med "web rage"?
Er der nogen, der kan huske raseriet i hele Danmark, da Anders Fogh Rasmussen kom til magten herhjemme i 2001? Man fik nærmest fornemmelsen af, at alle anstændige mennesker ville forlade Danmark i de dage, så hvorfor slår vi os ikke sammen med alle dem, der dengang emigrerede?
Vi kan evt. kontakte præsterne i landets kirker for sammen med dem at finde en passende dato for en fælles "vredens dag" efter søndagens gudstjeneste for at give udtryk for vores raseri mod USA, AFR og alle deres kumpaner. Hjælp til, hvordan man iscenesætter den slags, kan formentligt findes i områder syd og sydøst for Middelhavet.
@jens winther
Så dit forslag er at AFR skal død så vi kan vurdere om verden er dårligere stillet uden ham.
Og har du også forslag til hvem der er den næste på listen?
Hvis man ser på, hvordan republikkerne i det meste af Mellemøsten er styret, så har det været af en leder fra en stærk minoritet. Det er der gode grunde til, som borgerkrigene afslører: hvis majoriteten sætter sig på magten, begynder folkemordet på de få. Derfor en al-Assad i Syrien, og modsat en Saddam Hussein i Irak, og så den hårdt tilkæmpede opdeling i Libanon mellem de fire forskellige etno-religiøse grupper.
Kære Esben Bøgh,
Rigtigt, du var mange timer før mig, til at nævne Frank Grevil, i dag nævnte radio24syv's Asger Juhl også Grevils navn, med respekt i stemmen, Steffen Gleise ligeså.
Men ellers er Frank Søholm Grevil "ukendt" blandt lederskribenter, incl. vores Rune L. og det var hvad jeg efterlyste.
Arne Lund, 06. februar, 2019 - 19:44
Tja.., - en lille smule politisk lokalt som internationalt paria syntes man at fornemme der over det!
Jens Winther: "Vi skylder os selv at tage stilling til, om verden er bedre eller dårligere uden Saddam Hussein!"
Hvid du spørger irakerne, er jeg ret sikker på, at de vil svare, at verden er blevet dårligere uden Saddam Hussein.
Jeg er selv ret sikker på, at verden vil være et bedre sted uden Lars Løkke Rasmussen, så jeg går ud fra at du vil støtte mig, hvis jeg køber mig en maskinpistol og vælter ham ned af taburetten og tager hans plads? Eller er det kun dem, du ikke kan lide, som man må slå ihjel?
@Niels Duus Nielsen og @Ib Christensen, jeg argumenterer ikke for, at ethvert formørket skvadderhoved kan lave sin egen dødsliste og eksekvere derefter - totalt tåbelig påstand!
Jeg har grundlæggende mere sympati for ledere, der er valgt ved frie, demokratiske valg, som respekterer internationale instanser som fx FN og som går ind for frihed og borgerrettigheder i deres land - end for selvbestaltede og egenrådige diktatorer, der lader hånt om FN og vilkårligt skyder hovedet af deres lands borgere. Jeg kan forstå, at I ser anderledes på det.
"...formørket skvadderhoved..." - Trump, Pence, Pompeo og Bolton er alle formørkede skvadderhoveder, Men det er kun Trump og Pence, der er lovformeligt valgt (dog kun med 49% af stemmerne).
Maduro derimod er valgt med et stort flertal i Venezuela. Ifølge de internationale valgobservatører var der tale om et frit og demokratisk valg - Jimmy Carter har faktisk beskrevet det venezuelanske valgsystem som det bedste i verden. Og mig bekendt har Maduro ikke skudt hovedet af nogen; det er vist bare noget du finder på, fordi du ikke har nogen reelle argumenter.
Eller måske har du, men tør ikke lufte dem, fordi du inderst inde godt ved, at de vil afsløre dig som både antidemokrat og som totalt respektløs over for FN.
Har man glemt, at der var kæmpe demonstrationer verden over imod den krig?
Jeg husker mange gode taler fra fornuftige politikere og andre, som forudså både mere kaos og mere terrorisme.
Ekstabladet havde en dygtig journalist, som systematisk undergravede alle argumenterne for at der var masseødelæggelsesvåben. Bla a refererede han en afhoppet irakisk ingeniør, som havde stået i spidsen for Iraks atomprogram. Han sagde, at Irak ikke havde chancen for at fremstille atomvåben.
Blixt sagde jo også, at de var næsten i mål med undersøgelserne.
Vi vidste da, at det hele byggede på løgn, alle os der demonstrerede, og de, som sympatiserede med demoerne.
De har intet lært. For de vil ikke lære. Deres ideologi ligger anden steds. Snart skal vi igen have danske soldater hjem i kister, når Maduro skal fjernes med magt og den ukendte selvudnævnte kandidat Juan Guaido indsættes som ny diktator. Spørgsmålet er bare. Hvilken dansk regeringsleder efter Fog, vil påtage sig den opgave for på ny at overbevise den danske befolkning om, at de havde taget fejl.
https://youtu.be/R_2sf6qnuNU
Anders Fogh kostede mig troen på det danske folkestyre. Jeg fatter ikke hvad han skal som skærmtrold i et vinprogram, og må slukke for kanalen når reklamen kører.
For mit vedkommende er dommen fældet, og han burde nyde sin frihed og fine karriere "over there". Det har ikke været gratis! Fy for fanden.
Sider