Leder

Vi skylder os selv at fælde offentlig dom over Anders Fogh Rasmussen

Den store krigsudredning viser, at Anders Fogh Rasmussen kendte til de mulige konsekvenser af krigen i Irak – men tilbageholdt dem for Folketinget
Med krigsudredningen har vi fået dokumentation for, hvordan Foghs regering tilbageholdt oplysninger om det kaos, krigen i Irak kunne udløse, og vildledte om grundlaget for Danmarks deltagelse.

Med krigsudredningen har vi fået dokumentation for, hvordan Foghs regering tilbageholdt oplysninger om det kaos, krigen i Irak kunne udløse, og vildledte om grundlaget for Danmarks deltagelse.

Atef Hassan

6. februar 2019

Historien har fældet hårde domme over George W. Bush og Tony Blair. Den amerikanske præsident og den britiske premierminister, der vildledte deres befolkninger og i marts 2003 førte an i krigen i Irak, står tilbage som skandaliserede skikkelser. I USA og Storbritannien er Irakkrigen anerkendt som et nederlag med urimelige omkostninger for dem selv og forfærdelige konsekvenser for irakerne. Det har blameret Bush og Blair for eftertiden.

Men den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, som også vildledte sin befolkning med påstande om masseødelæggelsesvåben, og som førte Danmark med ind i den mislykkede krig i Irak, bliver stadig herhjemme omtalt som en stærk leder. Hver mandag aften kan vi således på Danmarks Radio følge krigsherren, Anders Fogh Rasmussen, som verdensmand på smukke ture rundt i Europa. Han taler hyggeligt om storpolitik, mens han smager udsøgte vine fra eftertragtede vingårde.

Som om han er én, nationen vil høre på og stadig ser op til. 

Men det bliver bekræftet af den krigsudredning udarbejdet af historikeren Rasmus Mariager og statskundskabsprofessor Anders Wivel, som blev præsenteret for offentligheden tirsdag, at Fogh tilbageholdt oplysninger og vildledte Folketinget op til krigen i Irak. Blandt andet var regeringen advaret om de mulige konsekvenser af invasionen i Irak:

»Tidligt i forløbet modtog regeringen vurderinger fra blandt andet FE, der forudså, at en krig kunne destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering.«

Det Udenrigspolitiske Nævn ført bag lyset

Det rædselsscenario i Irak og det trusselscenario for Mellemøsten, som krigen i Irak førte med sig, var forudsigeligt – for statsministeren, som havde modtaget efterretningerne. Men ikke for Folketinget. For som der også står: »Disse vurderinger kom imidlertid ikke til Det Udenrigspolitiske Nævns kendskab.«

Historisk og konstitutionelt har statsministeren og regeringen beføjelser til at definere udenrigspolitikken og præmisserne for militære interventioner. Udenrigspolitisk Nævn er Folketingets kontrolorgan; de repræsenterer den demokratiske kontrol med magtudøvelsen. Og de blev på afgørende områder ført bag lyset.

I perioden op til krigen sagde regeringen til Folketinget og i offentligheden, at »vi ved«, Irak har masseødelæggelsesvåben, og at »meget tyder på«, at regimet samarbejder med terrorister. Men det fremgår af udredningen, at regeringen vidste, at der »ingen beviser« var for samarbejde med terrorister, og at det blot »vurderes at Irak har våben«. Regeringen vidste, at USA’s mål med invasionen var »regimeskifte« i Irak, men til offentligheden sagde de, at det handlede om »afvæbning« af Saddam Hussein.

Småstatsmentalitet

Vi har længe vidst, at den offentlige fortælling om begrundelsen for krigen, som var, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, var forkert. Adskillige jurister har vurderet, at det juridiske grundlag, der var en vidtgående fortolkning af FN-resolution 1441, var uholdbart.

Nu har vi med udredningen fået dokumentation for, hvordan Foghs regering tilbageholdt oplysninger om det kaos, krigen kunne udløse, og vildledte om grundlaget for Danmarks deltagelse.

Krigsudredningen er erstatningen for den kommission til undersøgelse af krigene i Afghanistan og Irak, som den foregående socialdemokratiske regering nedsatte – og som Lars Løkkes regering nedlagde. Det er en fordel for Venstre, at der ikke bliver foretaget en juridisk vurdering af grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen. Og at spørgsmålet om den skandaløse danske fangehåndtering, som denne avis har afsløret, ikke bliver gjort til genstand for undersøgelse. Men det, der giver fordel for Venstre, efterlader os andre med et stærkt begrænset indblik i definerende begivenheder for de sidste 25 års danmarkshistorie.

Vores deltagelse i krigen i Irak blev af Fogh udråbt til et opgør med den danske småstatsmentalitet. Det skulle være slut med at sejle under bekvemmelighedsflag, nu skulle vi handle på historiens scene. Men som Bo Lidegaard har skrevet: »Småstaten fornægter sig ikke, selv ikke når vi fornægter den.«

Vi følger USA ind på verdensscenen, når vores nærmeste allierede kalder, og lader, som om vi tager et ansvar. Men når konsekvenserne bliver til virkelighed, og de danske krigsherrer bliver undersøgt, forsvinder de ind i kulissen og lader, som om de er uskyldige. Vi er en småstat, og vores krigsdeltagelse gør ikke stor forskel på slagmarken. Men vi skylder os selv at tage vores egen deltagelse i verden så alvorligt, at også vi fælder politisk og offentlig dom over vores krigsregering. 

Anders Fogh Rasmussen – her fotograferet i 2006, mens han var statsminister – sad ifølge udredningen forud for Irak-krigen inde med viden om bl.a. risikoen for regional ustabilitet, som ikke blev videregivet til Folketinget.
Læs også
Villy Søvndal ser krigsudredningen som en bekræftelse af, at næsten alle de afgørende konklusioner for at gå i krig var fordrejede.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Lars Løfgren
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Torben Skov
  • Poul Anker Juul
  • Mads Berg
  • Bjarne Jørgensen
  • Pietro Cini
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Dagmar Christiandottir
  • Curt Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Vivi Rindom
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kirstine Rosenberg
  • Flemming Berger
  • Tue Romanow
  • Per Meinertsen
  • Jes Enevoldsen
  • Jesper Eskelund
  • Per Klüver
  • Eva Bertram
  • Peter Wulff
  • Henrik Leffers
  • Britta Hansen
  • Jørgen Vogelius
  • Ebbe Wagner Smitt
  • June Beltoft
  • Espen Bøgh
  • Leif Koldkjær
  • Karen Møller Grothe
  • Anders Graae
  • Ib Christensen
  • Carsten Mortensen
  • Karsten Nielsen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Jesper Lerche
  • Jakob Trägårdh
  • Ervin Lazar
  • Dina Hald
  • Søren Bro
  • Katrine Damm
  • Jørn Vilvig
  • Runa Lystlund
  • Marianne Stockmarr
  • Hans Ditlev Nissen
  • Niels Møller Jensen
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Gert Romme
  • Bjarne Andersen
  • Stig Bøg
  • Ejvind Larsen
  • Esben Lykke
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Morten Wieth
  • Viggo Okholm
  • Hans Larsen
  • Oluf Husted
  • Henning Kjær
  • Poul Anker Sørensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torben K L Jensen
Steen K Petersen, Lars Løfgren, Klaus Lundahl Engelholt, Torben Skov, Poul Anker Juul, Mads Berg, Bjarne Jørgensen, Pietro Cini, Søren Peter Langkjær Bojsen, Dagmar Christiandottir, Curt Sørensen, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kirstine Rosenberg, Flemming Berger, Tue Romanow, Per Meinertsen, Jes Enevoldsen, Jesper Eskelund, Per Klüver, Eva Bertram, Peter Wulff, Henrik Leffers, Britta Hansen, Jørgen Vogelius, Ebbe Wagner Smitt, June Beltoft, Espen Bøgh, Leif Koldkjær, Karen Møller Grothe, Anders Graae, Ib Christensen, Carsten Mortensen, Karsten Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Jesper Lerche, Jakob Trägårdh, Ervin Lazar, Dina Hald, Søren Bro, Katrine Damm, Jørn Vilvig, Runa Lystlund, Marianne Stockmarr, Hans Ditlev Nissen, Niels Møller Jensen, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Gert Romme, Bjarne Andersen, Stig Bøg, Ejvind Larsen, Esben Lykke, Steffen Gliese, David Zennaro, Dorte Sørensen, Morten Wieth, Viggo Okholm, Hans Larsen, Oluf Husted, Henning Kjær, Poul Anker Sørensen, Palle Yndal-Olsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Petersen

Anders Fogh kostede mig troen på det danske folkestyre. Jeg fatter ikke hvad han skal som skærmtrold i et vinprogram, og må slukke for kanalen når reklamen kører.

For mit vedkommende er dommen fældet, og han burde nyde sin frihed og fine karriere "over there". Det har ikke været gratis! Fy for fanden.

Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Samuel Grønlund, Anne Eriksen, Trond Meiring, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi skal slet ikke vurdere og handle på dårlige ledere i alverdens lande. Vi skal holde snuden for os selv. Er der nogen, vi ikke kan li`, kan vi holde afstand og isolere dem.
Men den sidste missionær med kors og våben i hånd er ikke født endnu.
Lur mig - hvis der er penge i skidtet, handler vi nok med slynglerne alligevel.

Ib Christensen

@Jens Winther

"som respekterer internationale instanser som fx FN"
Går du og tror at FN mente vi skulle angribe?
Var angrebet ikke imod FN's ønske?

Og Saddam var ført til magten af amerikansk efterretningstjeneste og altså ikke selvbestaltet.

Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Må jeg mægle og komme med en konklusion :
USA, England og to andre i alliancen har gjort op med falskheden.
Danmark - med Fogh, regeringen, folketinget - står alene tilbage uden denne selverkendelse.

Da de vidste det samme som de andre, er det bevis på bedraget overfor den danske befolkning. Det kan jo ikke undskyldes med dumhed.
Slut på fortællingen og historieskrivningen vil fortælle om den mest falske statsminister landet har haft sammen med sine medløbere.

Skulle vi så, som i retsplejens hævnmotiv, kræve straf på basis af en retssag ?
Nej, den er overflødig. Afgørelsen ligger i ovenstående logik.
Det må så være op til alle de involverede at erkende, undskylde og fortælle sandheden til os - folket - på deres grædende knæ.

@Niels Duus Nielsen, det er dog ufatteligt så mange totalt ubegrundede og urimelige beskyldninger, du rettet mod mig. Det er fair nok, at vi ikke er enige - men derfor behøver du ikke lægge mig ord i munden, som jeg aldrig har sagt!

Saddam har skudt hovedet at sine egne borgere - det har Maduro ikke, hvilket jeg heller ikke har påstået. Maduro har "bare" fortsat Chavez' linje med at køre deres land økonomisk i sænk.

Saddam var en diktator - Maduro er demokratisk valgt (jeg har ikke påstået andet). At venezuelanerne har valgt en uduelig leder er deres valg - men det ændrer ikke på, at manden kører landet i sænk.

Jeg har aldrig - som i ALDRIG nogensinde - udtalt mig positivt om Trump. Det mest positive, man kan sige om den mand, er, at han er demokratisk valgt - efter det valgsystem, som har fungeret i USA i et par hundrede år. I øvrigt er Trump ikke den eneste tåbe, der gennem tiderne har siddet i Det hvide Hus. Til gengæld kan man så glæde sig over, at de vise mennesker, der skrev den amerikanske forfatning havde forudset den mulighed (at det en gang i mellem sker, at en tåbe vinder præsidentvalget). Derfor er der indbygget redskaber, som effektivt reducerer et enkelt skvadderhoveds muligheder for, at lave alt for store ulykker. Noget man kunne lære meget af i de fleste andre lande.

@Ib Christensen, respekterede Saddam FN?

Nej, der var ikke flertal i FN for intervention i Irak.

Jeg vil ikke afvise, at CIA havde en finger med i spillet, da Saddam kom til magten i Irak. Det er ikke første gang en efterretningstjeneste har begået fejl - og nok heller ikke den sidste. Er Ruslands efterretningstjeneste fejlfri - hmmm. (det mener de i hvert fald ikke i England). Var DDRs? Kender du et land, hvis efterretningstjeneste ikke laver fejl?

Ib Christensen

@Jens Winther

Netop Jens. Så når nu "vi" begrunder angrebet med, at man slår da indbyggerne ihjel i lande hvor regeringslederen ikke respektere FN, og AFR ikke respekterede at FN var imod angrebet. Hvor står du, jeg og vores landsmænd så nu idag?

Og som nævnt i kommentarene så lader det ikke til, at være normal praksis, at angribe nationer med manglende respekt for FN som undskyldning. Både Israel og USA har da disrespekteret FN tidligere blandt mange andre.
https://news.un.org/en/story/2016/01/519692-un-rights-experts-urge-us-cl...

Om jeg kender et land hvor efterretningstjenesten ikke laver fejl.?
Skulle da ellers tro jeg boede i et, med de meldinger jeg blev fodret med før krigen. :)
Kunne være du skulle ha stillet det spørgsmål, med rettidig omhu, dengang.
Så idag tager du udmeldingerne vi serveres på sølvfade med et større gran salt?
Udfra dine kommentarer her, er det ikke mit indtryk at du gør.

Mit indtryk minder mere om narkomaner, der er ivrige for at deres pusher ikke skal blive "snuppet"

"A democracy cannot exist as a permanent form of government. It can only exist until the majority discovers it can vote itself largess out of the public treasury. After that, the majority always votes for the candidate promising the most benefits with the result the democracy collapses because of the loose fiscal policy ensuing, always to be followed by a dictatorship, then a monarchy."
-Alexander Fraser Tytler

Carsten Wienholtz, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Historien er jo kompleks. Der var allerede før invasionen civile ofre, nemlig de sultofre, som verdenssamfundets straffeaktion ovenpå Kuwait-invasionen i 1991 kostede.
Dengang holdt man sig strikt til FN-mandatet, selvom der var et enormt folkeligt pres på general Schwarzkopf for at 'fortsætte til Bagdad'. Det virkede smukt og regelret dengang at lade være - men omvendt ville verden være blevet forskånet for meget, inkl. irakerne sanktioner, hvis man havde gjort det. Årsagen var nok, at man ikke havde nogen at indsætte - og at man udmærket vidste, hvordan den endnu større fjende i Iran ville reagere efterfølgende.
Ingen var villige til at løfte sanktionerne med Saddam ved magten, så på en eller anden måde måtte han væk, så undtagelsestilstanden kunne forsvinde. Det gjorde den så mildt sagt ikke - man kan aldrig vide, hvad det er, man foranlediger med den slags beslutninger.

Trond Meiring, Jens Winther og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvorfor er folk her i landet så glade for, at bruge deres skattekroner på at slå mennesker ihjel og bevogte valmue marker.
Normalt høre vi da kun om, at folk ikke gider bidrage, og vil have skattelettelser.

Niels Duus Nielsen

Okay, Jens Winther, jeg undskylder at jeg har skudt dig noget i skoene, som du ikke står for. Jeg håber tilsvarende, at du vil undlade at misforstå mine intentioner bag mit engagement i disse debatter. Mit ærinde er at afsløre korruptionen, hvor jeg ser den, hvilket desværre ofte leder mig til den konklusion, at de mennesker, som støtter op om angrebskrige og påtvungne regimeskifter, ofte er de samme mennesker, som støtter privatkapitalismen i dens amerikanske, forbryderiske udgave. At jeg har dømt dig på et forkert grundlag, beklager jeg.

Anne Mette Jørgensen

Hvem er den mest skyldige i et "demokratisk land" ?
Flertallet har talt. Vi fik en AFR. At man overhovedet så meget som overveje et splitsekund at stemme på en herre med den stive udstråling er mig en gåde.
Når jeg hører på manges mening trækker de på skuldrene og er nærmest ligeglade. Det er jo ikke deres pårørende der er ramt, so what the problem .Døve og blindeinstituttet er besat pga af de endnu mere døve og blinde stemmer. Ikke mindst socialdemokraterne, som nu atter som vanligt er mere snu end kloge.

Bertel Bertelsen

Menneskerettighedsdomstol den Haag, Holland. Lad ødelagte veteraners forening prøve sagen og få en højere retfærdighed og pensionsløft. Anders Fogh Rasmussen brugte Folketingets velsignelse til at skabe karriere og er nu multimillionær og har egen virksomhed. Han har ikke PTSD og manglende lemmer. Den kloge narrer stadigvæk den mindre kloge.

Sider