Leder

Børnenes klimastrejke er et grønt ungdomsoprør uden fortilfælde

Fredag ventes det, at unge i mere end 1.325 byer kloden rundt går på gaden med et fælles krav om, at der tages ansvar for den voksende klimatrussel, som de skal leve med. Det nye ungdomsoprør handler ikke som det gamle om frigørelse og selvrealisering, men om noget meget mere basalt: at sikre, at der er en fremtid
Fredag ventes det, at unge i mere end 1.325 byer kloden rundt går på gaden med et fælles krav om, at der tages ansvar for den voksende klimatrussel, som de skal leve med. Det nye ungdomsoprør handler ikke som det gamle om frigørelse og selvrealisering, men om noget meget mere basalt: at sikre, at der er en fremtid

Anders Rye Skjoldjensen

14. marts 2019

Det er uden fortilfælde. Aldrig før i historien har skoleelever og andre unge gennemført en fælles global kampagne for at præge egen fremtid. Hvad verden oplever i disse måneder – og særdeles tydeligt i morgen, fredag – er et nyt ungdomsoprør, der er enestående i sin styrke og sine visioner og ganske anderledes end ungdomsoprøret for et halvt århundrede siden.

Som det fremgår af dagens avis ventes unge i mere end 1.600 byer kloden rundt fredag at nedlægge arbejdet i deres skoler og uddannelsesinstitutioner for at gå på gaden og formulere et fælles krav til de nationale og globale beslutningstagere – og til de voksne i det hele taget – om at tage ansvar for den klimatrussel, de har påført den opvoksende generation.

Som Greta Thunberg, der startede det hele for et halvt år siden, siger:

»Vi har haft 30 år med peptalk og markedsføring af positive ideer. Og jeg er ked af at sige det: Det virker ikke. For hvis det havde virket, var udledningerne på nuværende tidspunkt gået ned. Det er de ikke.«

Det nye ungdomsoprør handler ikke som det gamle om frigørelse og selvrealisering eller om at omstyrte det bestående. Det er ikke ideologisk, endsige socialistisk eller samfundsundergravende. De unge taler ikke om at bestorme institutionerne eller sætte nogen fra bestillingen.

Ungdomsoprøret giver håb

Det er meget mere basalt: Det handler om at sikre, at der er en fremtid.

Deres oprør er konstruktivt: De vil, at de voksne, som har magten og ressourcerne til det, opbygger en økonomi, der er i pagt med, hvad klimaet, miljøet og biodiversiteten kan holde til. Oprøret er livsbekræftende. Præget af de unges sange, dans og smil under aktionerne, fordi selve drivkraften er kærlighed til livet og planeten, snarere end had og vrede mod onde magter.

Oprøret er konkret og målrettet. Men samtidig er det i dobbelt forstand radikalt.

Igen med Greta Thunbergs ord:

»Vi kan ikke ændre verden ved at spille efter reglerne, for det er nødvendigt at ændre reglerne. Det er nødvendigt at ændre alt, og det er nødt til at starte i dag.«

Derfor den civile ulydighed, der består i at forlade skolerne. Derfor slagordene om at ændre systemet, hvis systemet ikke lytter og viser sig i stand til at skabe løsninger på klimaudfordringen.

Ungdomsoprøret giver håb, men ikke kun i kraft af oprøret i sig selv. Også i kraft af den opbakning, de unge møder. Sammenlagt har mere end 15.000 akademikere – heriblandt klimaforskere fra FN’s klimapanel – i lande som Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Storbritannien, USA og Tjekkiet i kollektive erklæringer udtalt støtte til elevernes civile ulydighed. Skolefolk, kirkefolk og globale fagforbund bakker skolestrejkerne op, Tysklands kansler Angela Merkel har af egen drift udtalt sin støtte til de unge.

Hvorfor skal klimaet være de unges ansvar?

Uafhængigt af aktionerne, men som udtryk for samme voksende forståelse af situationens alvor har multinationale koncerner som Mærsk, Danish Crown, Arla og senest Volkswagen afgivet løfter om, at deres globaliserede produktion og produkter skal være klimaneutrale i 2050.

Det skal sådan set alt i samfundet i medfør af Parisaftalen, men det er afgørende, at selskaberne nu offentligt forpligter sig og dermed placerer sig ’beyond the point of no return’ uden endnu at vide, hvordan de skal levere i praksis. Som med skolestrejkerne ligner det en bølge af klimamæssig ansvarstagen, der nu spreder sig.

De unges initiativer er respektindgydende, for det koster at indlede et oprør. Det handler ikke bare om at tage en pjækkedag fra undervisningen. Det har typisk været enkeltpersoner rundt om i uddannelsesinstitutionerne, der hver især har taget den svære personlige beslutning om at trodse regler og pligter, lærere og rektorer for at deltage i klimakampen.

Skolestrejkerne svarer jo fuldstændig til, at vi andre – vi voksne – nedlagde arbejdet og gik i strejke for vore børns fremtid. Blandt lønmodtagere er der en lang historisk tradition for at strejke, hvis vilkårene opleves som urimelige og arbejdsgiverne som umenneskelige. Men foreløbig er der ingen tradition for at strejke, hvis det ikke blot er lønningsposen, men selve fremtiden, der er i fare.

Man må spørge, hvorfor det skal være de unges ansvar? Er det ikke for tyndt og flovt i forhold til vore børn, hvis vi lader dem gøre arbejdet og løbe den personlige risiko?

Det begyndte med en 15-årig pige i Sverige, nu er det en global bevægelse af unge – hvornår begynder den generation, der har skabt klimaproblemet, at strejke i solidaritet med egne børn og at presse de folkevalgte til handling? Hvordan ser vi vore børn i øjnene, hvis presset ikke denne gang bliver stort nok?

Udvalgte skolestrejker for klimaet den 15. marts

Skolestrejkerne finder sted kloden rundt i 1.659 byer i omkring 100 lande. Her er et overblik over, hvor mange skolestrejker der er udmeldt i en række udvalgte lande. En fuldkommen liste over samtlige skolestrejker findes hos Fridays For Future.

  • Tyskland: 195
  • Italien: 178
  • USA: 158
  • Sverige: 123
  • Storbritannien: 110
  • Frankrig: 209
  • Spanien: 63
  • Australien: 48
  • Canada: 51
  • Belgien: 30
  • Irland: 28
  • Schweiz: 25
  • Mexico: 27
  • Finland: 24
  • Danmark: 20
  • Indien: 26
  • Argentina: 17 
  • New Zealand: 16
  • Polen: 23
  • Brasilien: 17
  • Chile: 12
  • Tjekkiet: 12
  • Portugal: 34

Denne liste samt antallet af lande og byer er opdateret torsdag kl. 09:45.

Børnenes skolestrejke bliver af mange kaldt et nyt, grønt ungdomsoprør som det i 1968. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Bent Johansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Carsten Svendsen
  • Torben K L Jensen
  • Britta Hansen
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Morten Lind
  • Hanne Pedersen
  • Dina Hald
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Niels Bent Johansen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Lind, Hanne Pedersen, Dina Hald, Peter Knap, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Palle Bendsen

Læren af det vi er vidne til nu er: man skal aldrig afskrive sommerfugleeffekten. Slet ikke hvis sommerfuglen taler klart og uden omsvøb.

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Klaus Lundahl Engelholt, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

Det næste er, at det altid kræver mod at gå imod strømmen.

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Dina Hald og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Ja de unges oprør verden rundt er uden fortilfælde. Kan det hænge sammen med, at klimaudviklingen verden rundt er uden fortilfælde?

Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Jens J. Pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Så godt at der er unge der siger fra, går mod strømmen, er avantgarde, "sommerfugle".
Men hvor bli'r resten af?
ok, "en svale gør ingen sommer, men den gør hvad den kan!" som Villy Sørensen skrev, og både svaler og sommerfugle bør hyldes!

Johnny Hedegaard

"...Man må spørge, hvorfor det skal være de unges ansvar?....." -
Fordi de egentlige syndere er os; forældrene - forbrugerne.
Og vores religion er forbrug, materialisme; nok er aldrig nok.
Og hvem går på barrikaderne for at afskrive sin religion og dermed underminere hele det fundament som ens tilværelse er bygget op omkring?

Hvis der er nogen som har en mening, der rækker ud over det, der siges over en uforpligtende håndbajer, så må man tage konsekvensen og erkende, at det ikke er ren teori, men at MIN udtalelse og holdning har en konsekvens for MIT liv.
Walk the talk, som man siger på moderne nudansk.
Men tilsyneladende overskygges handlekraften af angsten for at miste, frygten for at livet bliver anderledes.
Og dermed er tilliden til de voksne og ansvarliges troværdighed forsvundet.
Kære børn og unge: Jeres forældre og vi andre er fulde af løgn og er ikke til at stole på.
Derfor må I selv kæmpe kampen.

Vi, den ældre generation, har solgt Jeres fremtid for grådighed og angst for at miste vores egen nutid: Bilsalget er stigende, boligpriser er stigende, alt der medfører en lønseddel er karriere, METOO, Me first, X-faktor, storforbrug af alkohol og lykkepiller, selvmord, konkurrence, alle hverdagens sysler og gøremål er blevet til konkurrence både i hverdagen og på TV,,,,,,,puha.

Og nu vi kigger bare passivt på, mens vi med falsk stemme opfordrer børn og unge til at kæmpe kampen.

Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

"Det nye ungdomsoprør handler ikke som det gamle om frigørelse og selvrealisering eller om at omstyrte det bestående. Det er ikke ideologisk, endsige socialistisk eller samfundsundergravende. De unge taler ikke om at bestorme institutionerne eller sætte nogen fra bestillingen."

Det er sikkert korrekt. Men uden at netop det finder sted, vil de unge heller ikke komme nogen vegne, for det kræver en revolution, en virkelig omvæltning, at forhindre det forestående klima- og miljøsammenbrud!

Mogens Holme, Trond Meiring, Torben Skov, Elise Berg og Johnny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Jeg syntes det er et sundhedstegn,der viser, at børn og unge endnu ikke er helt spolerede.

Og jeg er sikker på, at de unges protest vil rokke på deres bedsteforældres holdninger. Og hen af vejen vil det måske også rokke lidt på forældrenes holdninger.

Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

19,000 videnskabskvinder og -mænd støtter 'Fridays for future' og andre skolestrejker i forbindelse med klimaet!

"The young people rightly demand that our society should prioritize sustainability and especially climate action without further hesitation. Without far-reaching and consistent change, their future is in danger. This change means, among other things: With new courage and the necessary speed, we will introduce renewable energy sources. We will consistently implement energy-saving measures. And, we will fundamentally change our patterns of nutrition, mobility and consumption."

https://www.scientists4future.org/statement-en/

Arne Albatros Olsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

1. Hvad vil du være, når du bliver stor?
2. Mønsterbryder!

Taberfrabrikken og vinderfabrikken
Det er fedt, når håndværkernes børn kommer på seminarium og bliver skolelærere, og når skolelærernes børn kommer på universitetet og bliver magistre, og når magistrenes børn ender med at blive blive professorer. Men det er tydeligvis ikke særlig fedt, hvis professorernes børn bliver håndværkere, for det havde de jo ikke behøvet at gå i skole fra de var 6 år til de blev 18 og fik stemmeret for at blive ... ;o(

Bare en lille tilføjelse: 68-oprøret startede i høj grad som følge af den kolde krig og angsten for en atomkrig. Dertil vreden over Vietnamkrigen---og den tiltagende forurening. Det var her, NOAH, OVE, nej til atomkraft og den økologiske bølge startede
At der senere er blvet fokuseret på fri sex og stoffer, ja, det er vel den ugyldiggørelse, som sådan et oprør bliver udsat for.
og ok, der var nogen, for hvem fri sex og stoffer var det vigtigste, men det var dælme ikke det, der bar oprøret.

Mogens Holme, Palle Bendsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Her er, hvad jeg har kunnet se i Tyskland.

Det her starter i september 2010, hvor Merkel beslutter, at give de tyske atomkraftværker 12 år mere. (Efter at den rød-grønne regering tidligere havde sat en udløbsdato på).

Det blev gnisten, som satte gang i balladen. I de kommende måneder gik mange, mange i demonstrationer mod a-kraft. OOAs gamle. gule sol. fik en massiv renæssance i Berlin.

Det, som jeg allerede lagde mærke til dengang, var, at der var mange børn med i demonstrationer. Min søn var lige blevet ti - og store dele af hans klasse demonstrerede sammen. De var fanden tage mig stålsatte.

Og så kom Fukushima i marts 2011. Nye, større, demonstrationer. Og så, en måneds tid efter, beslutningen om at lukke alle a-kraftværker.

Der stod de så - en hel generation af ganske unge, som lige havde lært en enorm vigtig lektie: Det kan faktisk lade sig gøre at tvinge en regering til at lave en forhadt beslutning om.

Et par måneder efter var drengene fra klassen så på gaden igen - denne gang mod ACTA. Som også røg i skraldespanden.

Det korte af det lange er, at der, i Tyskland, har været en stærkt, stærkt, stærkt politiseret generation på vej, som har græsrodsorganisering i deres DNA og som har prøvet at sejre stort.

(Bare et lille tal, som jeg stødte på for et par år siden: I gamle dage ønskede over 80 pct af alle tyske unge at få sig en bil, når de blev voksne. Nu er det tal nede på under 40. Det forklarer, hvorfor vi ser så mange forsøg på delebiler i Tyskland - bilfabrikkerne forsøger desperat at polere deres lort.)

Da Greta så kommer på banen, angiver hun præcis den stødretning, de her unge - nu mellem 15 og 25 - kan bruge til noget. PÅ en måde løber hun åbne døre ind i sin generation; (Tom Paine ville sige at Tiden fandt hende), men det er også interessant at se, hvordan de her kids, får bygget en alliance med nogle af verdens bedste videnskabsmænd. (De kunne lige så godt have sluttet med: "Eat shit, Bjørn Lomborg).

Men det ændrer ikke ved, at det sateme er sejt af en 15-årig at løbe den her bevægelse i gang.

Anders Graae, Palle Bendsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Niels Østergård og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Man kan mene, hvad man vil, om 'Sct. Jørgen'

Men som miljøaktivist, klima-journalist og pacifist hører Jørgen Steen Nielsen i hvert fald ikke til 'De sidste dages hellige' i redaktionslokalerne i Store Kongensgade 40C .... ;-)

Mikael Nielsen

de unge ønsker at game, købe elektronik og gå til koncerter.... spørg de klimabevidste demonstranter om de har deres smartphone, laptop med videre opladt og indenfor rækkevidde.
tanken er smuk men så langt fra tanke til handling kan vist kun redegøres indenfor astronomi.

AGNETE STOVGAARD

På denne tråd skriver Michael Nielsen: ”de unge ønsker at game, købe elektronik og gå til koncerter ”
Men elektronik er kun et klimaproblem, hvis den ikke benytter vedvarende energi, og hvis produktionen er baseret på miljø- og klima forurening. Tror det både er et forældre / producent og dermed et samfundsansvar, hvis børn tillades et forbrug af skadelig elektronik.
Trods alt er det den voksne del af befolkningen, som skal sørge for at teknologien opgraderes i regi af bæredygtighed, hvis det altså er sådan, at vi vil næste generation alt det bedste!

Mikael Nielsen. Der er en gruppe af debattører, der begynder at føle posen af argumenter er ved at være tom. Så er det godt at kunne flytte fokus fra emnet til andre forhold, f. eks. over på personangreb.
Der er nu en munkeargumetion i debatten, ikke blot herhjemme, men generelt i konservative kredse, ikke partiet konservative, men en modstand mod ændringer og accept af kendsgerninger i alle politiske orienteringer.
Det du forsøger at debattere er ikke de vanvittig alvorlige problemstillinger og røde alarmer videnskaben har rejst. I stedet vil du hellere glemme det, og prøve at gøre debatten om enkelte personers moral.
Det er ikke de unges personlige adfærd, er problemet. Det er vores kollektive adfærd og det er den, der skal ændres.
Dette munkeargument er på fremmarch, og jeg møder det med stigende hyppighed. Hvis vi skal leve et dadeltfrit liv og kun bliver hørt, hvis vores liv og argumenter er i fuld overensstemmelse, ville ingen kunne udtale sig.

Hans Larsen, Niels Østergård og Trond Meiring anbefalede denne kommentar