Derfor har vi brugt måneder på at grave i pensionsselskabernes kontroversielle investeringer

De milliarder af kroner, som danske pensionsselskaber forvalter, er med til at forme den verden, vi lever i. I en ny serie undersøger Information nogle af selskabernes mest kontroversielle investeringer
De milliarder af kroner, som danske pensionsselskaber forvalter, er med til at forme den verden, vi lever i. I en ny serie undersøger Information nogle af selskabernes mest kontroversielle investeringer

Claus Bonnerup

Indland
27. marts 2019

En gigantisk mængde kapital er ophobet hos de danske pensionsselskaber. Det er penge, der skal sikre os, når vores arbejdsliv slutter. Men det er også penge, der er med til at forme den verden, vi lever i.

Det er rimeligt at sige, at pensionsselskaberne er samfundsbærende institutioner. Hvis de ikke forvalter vores penge fornuftigt og sørger for et højt afkast, kan det få alvorlige konsekvenser for mange mennesker. Men det kan også få alvorlige konsekvenser, hvis pensionsselskaberne alene opererer med profit for øje. Så kan de penge, der skal sikre os i fremtiden, ende med at skade andre.

Pengene risikerer blandt andet at understøtte menneskerettighedskrænkelser, udvikling af stadig mere dødbringende våben og udvinding af fossile brændsler, som bidrager til den globale opvarmning.

I dag påbegynder Information artikelserien »Den sorte liste – Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?« Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer for i alt 657 mia. kr. og afdækker i serien en række kontroversielle investeringer, som selskaberne har foretaget.

Serien er til dels baseret på pensionsselskabernes egne oversigter over virksomheder, som de har sortlistet og dermed ikke vil investere i. Det er således en vigtig pointe, at pensionsselskaberne faktisk løbende tager et socialt ansvar og afviser at understøtte bestemte virksomheder.

Men det er også en bærende pointe i serien, at der er markante forskelle på tværs af branchen. Nogle pensionsselskaber investerer stort i virksomheder, som andre har sortlistet. Og det er en pointe, at visse virksomheder ikke er sortlistet af nogen pensionsselskaber, selv om der kan være gode argumenter for det.

De færreste af os har selv nogen indflydelse på hvilke globale virksomheder, der tilføres kapital. Men som pensionskunder kan vi forsøge at påvirke vores pensionsselskab til at foretage så ansvarlige investeringer som muligt. For pensionsselskaberne har så mange penge, at de kan gøre en forskel, og en lille del af pengene er vores.

Første skridt må være at skabe mere transparens om pensionsselskabernes kontroversielle investeringer. For undersøgelser viser, at vi som kunder stort set intet ved om placeringen af vores pensionspenge. Forhåbentlig kan Information i dag og de næste uger bidrage til at give noget af den nødvendige indsigt.

Er dine pensionspenge investeret ansvarligt? Tjek det her

Dit pensionsselskab har investeringer i virksomheder, som andre pensionsselskaber har sortlistet og ikke vil investere i, eksempelvis fordi de understøtter krænkelser af menneskerettighederne og udvinding af kul og olie.

Vælg dit pensionsselskab og se nærmere på disse kontroversielle investeringer*. Du kan desuden sende en besked til dit pensionsselskab, hvis du finder anledning til det.

Se resultatet for dit pensionsselskab:
AP Pension
ATP
DANICA
DIP
Industriens
JØP
Lægernes
Lærernes
MP Pension
PenSam
PensionDanmark
PFA
PKA
Pædagogernes
Sampension
TopDanmark
VELLIV

Klik her for at læse om pensionsselskabernes samlede kontroversielle investeringer

De 17 største danske pensionsselskaber ejer aktier for 653.845.624.059 kr. Heraf er 42.158.357.542 kr. investeret i kontroversielle aktier. De fordeler sig sådan her:

Områder Beløb i DKK
Kul og minedrift 7.352.512.910
Olie-gas 6.968.783.540
Våben 5.259.453.576
Problemer med arbejdstagerrettigheder 4.234.478.107
Problemer med menneskerettigheder 4.010.589.083
Tobak 3.860.625.522
Tjæresand 564.976.985
Besatte områder 561.581.003
Andre 9.232.918.215

* Informations undersøgelse er baseret på aktielister, som pensionsselskaberne har offentliggjort eller udleveret til Information i perioden oktober 2018-februar 2019. Der er derfor tale om et øjebliksbillede, og der kan være aktier, som siden er blevet købt eller solgt.

Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?
 

# har aktier for #, som vi har haft adgang til at analysere.

Heraf er #%, svarende til #, placeret i kontroversielle selskaber. Det er # gennemsnittet for hele branchen (6,43%).

Kontroversielle investeringer:

Med kontroversielle selskaber mener vi selskaber som ét eller flere andre af de 17 største danske pensionsselskaber har valgt at ekskludere fra deres investeringer. Det kan f.eks. være på grund af en konkret overtrædelse af menneskerettighederne, fordi et selskab baserer for stor andel af sin produktion på kul eller fordi de er involveret i våbenproduktion, der går imod pensionsselskabets politik.
 
Se pensionsselskabets bemærkninger her
 

Skriv til dit pensionsselskab

Hent hele datasættet eller vælg et andet pensionsselskab

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Informations har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lad pensionsselskaberne chefer duellere på betalt indkomstskat i % af deres velvoksne
lønninger og bonusser, derefter kan den enkelte bruger vælge sit.

Randi Christiansen

Kadeau til information. Følg pengene - find de ansvarlige.

ingemaje lange, Oluf Husted, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak til Information for at fremlægge de beskidte sandheder.

Torben K L Jensen, ingemaje lange, Ervin Lazar, Oluf Husted, David Zennaro og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg er vild med Information´s journalistiske graverprojekter.

Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Randi - Facebook??????

Randi Christiansen

Eva - og?

Eva Schwanenflügel

Randi - sorry, det er bare mig der ikke bryder mig om Facebook længere..

Randi Christiansen

Nej eva, men der er stadig heftige opslag, som kan deles