Leder

Klimaet kan ikke vente på, at vi i den flyvende klasse hver især besinder os, indoptager nye værdier og anlægger nye vaner

Hvis luftfartens hastige vækst og tiltagende klimabelastning skal begrænses, må der politik til
Hvis problematikken med flysektorens store klimabelastning skal løses, må politikerne på banen.

Hvis problematikken med flysektorens store klimabelastning skal løses, må politikerne på banen.

Lu Yang Xinhua / eyevine

7. marts 2019

Det kan siges enkelt: Flyv så lidt som muligt. Klimaet kan ikke holde til, at så mange af os flyver så meget som i dag. Hold jordforbindelsen.

Men dermed er ikke alt sagt. For klimaet kan ikke vente på, at alle vi medlemmer af den flyvende klasse hver især besinder os, indoptager nye værdier og anlægger nye vaner.

Hvis luftfartens hastige vækst og tiltagende klimabelastning skal begrænses, må der politik til.

Luftfartsindustrien er en kommerciel branche, der vil vokse og tjene penge. Det mærkes af enhver, der er havnet på et af flyselskabernes mailinglister og oversvømmes med tilbud om at flyve mere, længere og billigere. Det kan aflæses af den globalt voksende flypark og de stadig flere ruter og afgange, der udbydes.

Konkurrencen i luftfartsbranchen er med SAS-direktør Lars Sandahl Sørensens ord »brutal« og for at overleve må man både tiltrække flere kunder og beskære omkostningerne.

Det lyder ikke bæredygtigt i klimamæssig forstand, men nogle af selskaberne har indset, at netop bæredygtigheden er ved at blive et vigtig konkurrenceparameter på et marked, hvor folks klimabekymring vokser. Derfor lancerer de nu grønne omstillingsplaner og sætter højtflyvende mål for CO2-reduktion. Som SAS, der investerer stort i mere brændstofeffektive fly og vil nå 25 pct. reduktion af udledningerne i 2030, målt i forhold til 2005.

Godt, bare ikke godt nok.

Kompensation i stedet for indsats

For det første er det de færreste selskaber, der har sådanne ambitiøse mål. En dugfrisk analyse fra London School of Economics (LSE) konkluderer om 20 af verdens største flyselskaber, at »ingen af de 20 selskaber har et 2030-mål, der klart peger mod reduktion af deres udledninger fra flyoperationer«.

Mange har i stedet formuleret mål om nettoreduktion af udledninger, dvs. stigende udledninger i luften kompenseret via opkøb af CO2-kreditter fra grønne projekter rundt om i verden.

Dét er det andet problem: Selskaberne vil de kommende år jage CO2-kompensation, om nogle år også via det globale CORSIA-system, der placerer CO2-kreditter centralt i luftfartens klimastrategi frem til 2035.

Men »kompensation er ikke nogen erstatning for en klar strategi for udledningsreduktion, og Det Internationale Energiagenturs CO2-budget for luftfart udelukker brugen af kompensation«, siger Faith Ward, leder af LSE-projektet.

Historisk er der meget blandede erfaringer med sådanne kompensationsprojekter med træplantning, vandkraft, sol- og vindenergi m.m. – typisk i ulande. Især skovprojekter er kontroversielle, fordi nye træers CO2-optag kommer langsomt i forhold til flyenes aktuelle udledninger, og fordi nye skoves skæbne på sigt kan være usikker.

En række projekter er nøje overvåget, men hvis alle – luftfart, skibsfart og andre industrier – vil købe kompensation i stedet for egen indsats, bliver der hård konkurrence om de projekter, der kan give klimagevinst, men samtidig afskærer de ulande, der huser projekterne, fra at medregne dem i deres efterlevelse af nationale klimamål.

Politisk havari

Ligesom selskaberne nu jager CO2-kreditter, jager de biobrændstoffer som centralt element i omstillingsstrategien.

Ud over at det vil tage årtier, før den teknologi kan være på plads og tilstrækkelig udbredt, rummer det imidlertid samme udfordring som kompensationsstrategien: Alle vil have fat i biomassen som erstatning for fossil energi: Luftfart, skibsfart, vejtransport, kraftværker, varmesektor, en række industrier foruden dem, der hele tiden har været baseret på den: landbruget.

Flere af sektorerne har i fine rapporter anskueliggjort, at de kan klare deres klimaudfordring via biomasse, men der savnes dokumentation for, at alle kan gøre det samtidig, uden at det kommer til at gå ud over verdens skove, oprindelige folks rettigheder, jordens kulstofindhold, den globale fødevareproduktion m.m. Der vil opstå et grimt kapløb om denne nye knappe ressource, med stigende priser på bl.a. fødevarer til følge.

Det er godt, at dele af luftfartsbranchen nu satser penge, kræfter og opmærksomhed på strategier for bæredygtighed. Også selv om man blandt andet gør det for at slippe for politisk regulering. Men det rækker ikke, hvis flytrafikken bliver ved at vokse som nu. Oven i alt det andet må flyvningen begrænses. Og der er politik altafgørende.

I den danske regerings luftfartsstrategi er klimaet ikke nævnt med ét ord. I regeringens klimaudspil er luftfart ikke nævnt med ét ord. Regeringen er imod en dansk klimaafgift på luftfart. På EU-plan modarbejder man et hollandsk forslag om en fælleseuropæisk afgift.

Det ligner politisk havari.

Der er ingen enkle svar på, hvordan man som rejsende forholder sig til flyvningens klimaudfordring. Det mest enkle svar er: Lad være
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Mette Eskelund
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Søren Sommer
  • Palle Yndal-Olsen
  • Benny Larsen
  • John Hansen
  • Gert Romme
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Niels Møller Jensen
Søren Roepstorff, Mette Eskelund, Esben Lykke, Flemming Berger, Søren Sommer, Palle Yndal-Olsen, Benny Larsen, John Hansen, Gert Romme, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Niels Møller Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Enig men det får du aldrig de borgerlige med på. Der bør omgående lægges afgifter på flyrejser som så igen øremærkes til kompensation og ny teknologi på grundforskingsniveau. Vi kan ikke regne med at industrien selv kommer med ny tech da det alt sammen er bundet i Top Secret/SCI programmer til militæret og efterretningsagenturer som NRO. I den forstans er makedet på ingen måde frit - det er kontrolleret.

Jeg så på et svensk medies hjemmeside i dag, at der tales om at lukke en række indenrigsruter, hvor man næsten lige som godt kan tage højhastighedstoget,

Videre er der diskussion om, at hver borger skal pålægges en mærkbar og lineær afgift for hver flyrejse. Og når borgeren har nået sin "kvote", så er det helt slut med flyrejser i en periode.

Benta Victoria Gunnlögsson, Mette Eskelund, Benny Larsen, Per Torbensen, Niels-Simon Larsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal der politik til :
Forbyd private, herunder erhvervsfolk, at flyve. Selvfølgelig via internationale aftaler.
Kun verdens ledere tillades at flyve - og kun hvis de ikke kan klare sig med moderne IT-løsninger.
Nemt, ikke ??

Pjat til side. Læg resurse afgifter på, ikke bare flyvning, men det hele. Så vil de, der oser, betale, helt ud til den mindste forbruger. Og drop så skat på arbejde.
Nu har vi tilskud og fradrag - der er brug for det stik modsatte.

Niels-Simon Larsen

Det handler jo bare om, at vi har ramt loftet - på det her område som på så mange andre, og gør vi os ikke dette klart, ramler loftet ned over os.

"Klimaet kan ikke vente på, at alle vi medlemmer af den flyvende klasse hver især besinder os, indoptager nye værdier og anlægger nye vaner"

Nej, men der er ingen undskyldning for ikke at besinde sig, indoptage nye værdier og anlægge andre vaner end flyvning. For fanden, folk tror de gør en forskel ved at droppe oksebøffen !

Nike Forsander Lorentsen

Sverige har f.n. ikke højhastighedståg og bliver de bygget så er det kun før Stockholm, Gøtebor og Malmø strækningerne, resten af Sverige der alle rigedomerne kommer fra, jernmalm, guldminer, vattenkraft og skove...nordlændingerne kan så sidde og titte på månen. Inrikesflyvet er viktigt, jojo, det er Grön Ungdom som menar at indrigesflyv skal væk,...man må sige de ungdomer er da grøne lige så grøne som unge uden viden kan være. Megen import og eksport går med fly, grønsager, frugt osv. Bara nedlæg det hele, luk grænserne, pyt med alle de som bliver arbejdsløse indenriges og udenriges, toldere mm, så kan folk skutte rundt og danse iklædt nationaldragt..very cool.

Michael Friis

Fej for egen dør.
Billige flyrejser er en af mange forudsætninger for at det moderne komplekse samfund fungerer. Tid er penge. Vi kræver effektivitet. Og oplevelser. Der er mange smukke tanker og dagdrømme, om hvordan det var engang. Virkeligheden er en helt anden.

Palle Raabjerg

Gert Romme:
Desvärre er det bare Miljöpartiets Ungdomsförbund som snakker om dette. Det omtales af selve Miljöpartiets egen klimapolitiske talsperson som "lite väl radikalt och onödigt".
Og så begynder man måske at forstå hvorfor nogle af topperne i Miljöpartiet for et par uger siden bröd ud og stiftede deres eget parti (Vändpunkt), som faktisk tager en mere radikal linje.
Helt ärlig, så tror jeg ikke man har läst nok om klimaforandringerne hvis man tror det kan löses eller afhjälpes uden "radikal" politik.

Vi har "snabbtåg" som kommer op i 200km/t på de eksisterende baner. Ägte höjhastighedsbaner og tog er stadig på planlägningsstadiet. Men det betyder naturligvis ikke at man ikke burde nedlägge i hvert fald de fleste indenrigsruter allerede nu. At en tur mellem storbyerne kan göres på 1-2 timer i stedet for 3-5 timer med tog virker ärlig talt som en unödig luksus når man tager klimapåvirkningen i betragtning.
Hurtigere rejser mellem stobyerne må så helt enkelt vente til vi får bygget höjhastighedsbanerne.

Trond Meiring, Niels Østergård, Jørgen Skov Nielsen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Enhver der har prøvet at rejse sydpå, ved hvor vanskeligt dette er. Hvorfor kan man ikke tage et tog direkte fra København til Paris/Madrid/London osv? Det kræver i dag omkring 5-6 skift, at komme til en anden europæisk storby.

Det var måske et sted at starte.

Jeg vil helst flyve, så længe det er SÅ besværligt at rejse med tog. Sådan tror jeg de fleste har det og så kommer vi ingen vegne.

Maria Francisca Torrezão

Blaise Pascal: ”Af og til har jeg betragtet menneskenes mangfoldige geskæftighed og de farer og den møje de udsætter sig for – ved hoffet og i den kappestrid, der giver anledning til så mange kævlerier, lidenskaber, dristige og ofte ulykkelige foretagender osv. Og da har jeg ofte sagt til mig selv, at hele menneskehedens ulykke hidrører fra en eneste ting, nemlig at de er ude af stand til at holde sig i ro i deres lønkammer.”

Nils Lauritzen

Jamen jøsses da :-D

Hovedparten af al flyvning handler jo bare om, at vi har lyst til at være et andet sted. Ikke om nødvendighed.
Ligesom vi har lyst til at købe nyt tøj, ny telefon, nyt køkken, ny bil, ny ægtefælle osv.
Så på verdens legeplads er Lysten stadig den tunge dreng på vippen, mens Erkendelse, Viden og Nødvendighed sammen hænger hvinende oppe i luften, ude af stand til at få kontakt med Jorden.

Vi mangler en voksen til at gribe ind og skabe balance i legen !

Leo Nygaard, den del af dit indlæg der er pjattet, kommer nok nærmere sandheden end nogen tror, frivillighed og afgifter er ikke nær nok.
Flyrejser på kvoter tror jeg på i fremtiden, idag skal man jo aflevere cpr og pas nummer mm når man skal ud og flyve, denne registrering kan jo også bruges kvote reg, så en kvote x antal co2 enhedder, og derefter er det landtransport/skib, og ja ganske rigtigt der røg weekenden i Paris, og aften turen til Stockholm, og...???

Det er kun pjat i den forstand, at det realistisk set er uigennemførligt i praksis - i hele verden.
Helt som en generel reduktion af globallisering af alle mulige forhold er urealistisk.
Det er jo derfor det hedder klima-KAMP.

Preben Petersen

Nu er der jo skat på ca. 25% af Jordens flyture, via Co2 kvote systemet, indenfor Europa. Så de 2 procent udledning, bliver dermed til 1,5% af alle udledninger. Derefter skal man indregne tilbagefald. Altså den del af det forbrug, der så bare udledes andensteds. Den er svær at beregne, men er formentlig ganske høj. Så vi er nok nede på et problem på under 1% af verdens udledning. Så det er simpelthen er forkert sted at begynde, til en alt for høj omkostning.

Men hvorfor starter man i Co2 udledningsdiskussionen ikke bare et andet sted? Hvorfor starter man ikke med at bede om reduktioner i løn. Staten kan jo starte. 10% årlig lønreduktion. Det vil være langt den mest effektive vej til Co2 reduktioner.

Per Christiansen

Kom til at tænke på en system.
Kvoter til flyture. Dvs alle som en får et antal kvoter, pr år
Bruger man dem op, må man købe nogen af andre. Som ikke flyver.
Det må sgu da være liberalt så det basker.
Og man kan styre udbudet af CO2 , lige som med fisk. Bare uden kvotekonger naturligvis.
Feks 10 andele svarende til to ture til syd Europa pr år. Et eller andet svarende til rejste km.
Vil man ikke bruger dem kan man sælge sine kvota på en “børs” af en slags
Måske for liberalt til de liberale. Måske bliver et sådan liberalt forslag for socialistik, hvem ved?

Globalt set udgør flyvningen ikke det helt store problem lige nu. Den helt store synder er fryse, køle og aircondition anlæg. Anlæggene bruger strøm, rigtig meget strøm. Strøm der kommer fra kul. Derfor kan en løsning være at anlægge onshore vindmøller.
Herhjemme er den helt store synder forbrug og boliger. Boliger under opførelse og i drift. Fremstiiling af beton er energikrævende. Beton kan i vid omfang erstattes med træ. Det vil så herhjemme kræve en politisk beslutning om ændring af bygningsreglementet, således at der bliver de sammen krav til træhøjhuse som dem opført i beton. Der skal også reguleres på antallet af nyopførte parcelhuse. Der bygges alt for mange enfamiliehuse der lægger beslag på store arealer der kunne udelægges til grønne områder med vand og træer.
Det øgede privatforbrug udgør måske i virkeligheden den største klimatrussel. Og her er det jo egentlig ret enkelt. Som forbruger kan man jo bare beslutte sig for at man ikke vil flyve, og eksempelvis gå eller cykle istedet. Man kan skære ned på kød, tøj og elektronik. Sænke for varmen i sin bolig, tage et kort bad en gang i ugen. De tiltag vil reducere CO2 udledningen helt vildt. Eks. vil EU`s overudlening af CO2 være væk hvis vi cykler på arbejde og studie i stedet for at tage bilen.

Biomasse er en meget begrænset resource og derfor anbefalede energikommisionen i sin tid at vi, på trods af at det er en fristende løsning, skulle undlade at basere vores energiforsyning på biomasse - en anbefaling man, fra politisk side, har valgt at sidde overhørig.

Martin Westergaard

Hej knud, er det ikke mærkeligt hvorfor politiet har blokeret mig fra at ytre om deres korruption?

Hvorfor mon den bruger forsvandt og alt jeg havde skrevet blev slettet?

Martin Westergaard

Og hvorfor blev det slettet angående teknologi som ikke er set af andre end fiktivt for næsten alle. Derfor så kan det være utroligt relevant og lappeløse lidt og snakke om hvem der lige skal betale lidt ekstra for strøm.

Martin Westergaard

Og da denne nye bruger stadig ikke er slettet, gad vide, da det var ca 1530, om det var ansatte hos information, eller om det kan være nogen der er inde i jeres systemer?

Derfor kan i nok også tjekke hvorfra det blev gjort. Og da det er demotiverende at skrive, når brugere bliver slettet så mange gange, hvorfor fanden skal i så have ca 15-20 mio skatte kroner om året i at være en del ad den 3 delende magt. Hvem gider dog skrive herinde når information enten er hacket, eller det er ansatte hos information som sletter brugere der belyser korruption og dødstrusler.