Leder

Pape behøver ikke vælge mellem ansatte og indsatte

Justitsministeren vil have hårde forhold for de indsatte i landets fængsler, men det er også fængselsbetjentene, der må betale prisen for det hårde miljø
Det er i og for sig prisværdigt, at Pape på en enkel måde fremsætter sine politiske holdninger. Men ministeren står over for en vigtig opgave, som handler om at sikre, at der igen kommer mere fokus på resocialisering i fængslerne.

Det er i og for sig prisværdigt, at Pape på en enkel måde fremsætter sine politiske holdninger. Men ministeren står over for en vigtig opgave, som handler om at sikre, at der igen kommer mere fokus på resocialisering i fængslerne.

Sigrid Nygaard

28. marts 2019

Siden Søren Pape Poulsen kom til som justitsminister, har man ikke været i tvivl om, hvis side han er på. Igen og igen har det lydt, at han er på ofrenes side og ikke de kriminelles.

Da Information mandag talte med ministeren om den nuværende personalemangel i fængslerne, præsenterede han en ny variant: »I valget mellem ansatte og indsatte må vi stille os på de ansattes side.«

Fængslerne er i knæ i øjeblikket. Som Information tidligere har fortalt, har det ført til, at indsatte i udvalgte fængsler låses inde i længere tid end tidligere. Flere timer alene i cellen indebærer uvægerligt, at relationen til fængselsbetjentene bliver mindre og de indsattes frustrationer større.

Der er i øjeblikket politisk flertal for en mere stram retspolitik, hvor fokus bl.a. er rettet mod hårdere straffe, ny sikkerhedsteknologi til at øge den fysiske sikkerhed i fængslerne og en styrket indsats over for kriminelle udlændinge.

Mere fokus på resocialisering

I Danmark skal man selvfølgelig udstå sin straf, når man har begået et kriminelt forhold.

Men Pape overser, at en strammere retspolitik også medfører et hårdere miljø på fængselsgangene, som kan gå ud over både indsatte og ansatte. Fængselsbetjentenes dynamiske sikkerhed – som handler om, at en god relation til indsatte kan medføre færre konflikter – sættes nemlig under pres, når man strammer forholdene for de indsatte.

Det er i og for sig prisværdigt, at Pape på en enkel måde fremsætter sine politiske holdninger. Men ministeren står over for en vigtig opgave, som handler om at sikre, at der igen kommer mere fokus på resocialisering i fængslerne. Mere tid til resocialisering kan nemlig ikke alene være med til at sikre, at de indsatte ikke falder tilbage i kriminalitet og forvolder skade på endnu flere ofre. Det fremmer også en bedre relation til betjentene.

Justitsministeren må forstå, at det er en falsk modstilling, han opstiller, når han erklærer at være på de ansattes side og ikke de indsattes.

Hvis han er på ofrenes og de fængselsansattes side, skal han også arbejde for at forbedre forholdene for de indsatte. Mere resocialisering og mindre tid alene på en aflåst celle vil skabe en tryggere og mindre konfliktfyldt hverdag i landets fængsler, og færre indsatte vil falde tilbage i kriminalitet efter udstået straf. Alt sammen til gavn for såvel ofre som ansatte og indsatte.

»Hvis vi i en periode må lukke de indsatte inde lidt længere, fordi personalet er presset, så er det træls for de indsatte. Men det er jo ikke en flok artige spejdere, så de overlever nok,« siger justitisminister Søren Pape.
Læs også
Fængselsbetjente er markant mere syge end andre ansatte i staten, og Mads Holgersen fra Storstrøm Fængsel oplever, hvordan det store sygefravær er med til at lægge yderligere pres på fængslerne.
Læs også
Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Søren Hjernøe
  • Dorte Sørensen
  • Marie Mollerup
Gert Romme, David Zennaro, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Søren Hjernøe, Dorte Sørensen og Marie Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Præcist hvilke faglige forudsætninger/kvalifikationer har fængselsbetjentende for at opnå den ønskelige resocialisering eller er det blot noget kvantitativt?

Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Pape har stadig ikke lært at det er umuligt at blæse og have mel i munden på samme tid.
Et fængsel er et lukket system, og besværliggør man afsoningen for de indsatte, går det naturligvis også ud over personalet.
Logik er ikke Justitsministerens stærkeste kvalitet..

Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Ib Christensen, Søren Fosberg og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Bisgaard Jensen

Fra blivfaengselsbetjent.dk :

"Uddannelsen veksler mellem teori og praksis
Uddannelsen tager i alt 3 år og veksler mellem skoleundervisning på vores uddannelsescenter i Birkerød (UCB) og praktik på et tjenestested. Desuden er der i løbet af praktikperioden indlagt 8 uger med undervisning, den såkaldte “virksomhedsforlagte undervisning” (VFU). VFU er undervisning der foregår lokalt, hvor du i samarbejde med andre elever arbejder med praksisnære emner. Uddannelsen er en fuldtids etatsuddannelse normeret til 3 studenterårsværk, svarende til 180 (3 x 60) ECTS-points."

(Der er optagelsesfrist den 6. Maj, skulle nogen være interesserede ;-)

Niels Duus Nielsen

Flere hænder, bedre løn. Det har arbejderbevægelsen altid foreslået, og det har virket hver gang. Mon ikke det også virker i dette tilfælde?

Per Torbensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Pape har blikket stift rettet mod potentielle vælgere og forsøger at lokke dem til ved at spille hård hund. Det er muligt han med disse metoder har imødekommet et vælgersegment og har trukket partiet væk fra snarlig udslettelse men som minister har han ikke arbejdet i landets interesse men tværtimod lagt gift ud for resocialisering af de indsatte og vanskeliggjort fængselspersonalets arbejde.

Men at arbejde i landets interesse har vist aldrig ligget denne regering på sinde.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Den milde kurs overfor kriminelle i habitter skal åbenbart skjules bag " hård kurs " mod indsatte uden habitter.

Carsten Wienholtz, Per Torbensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar