Leder

Statsministeren har ret: Europæerne skal stå sammen om at beskatte kapitalen

En fælles bund under selskabsskatten i Europa vil gøre landene stærkere over for de multinationale selskaber, som flytter kapitalen derhen, hvor de skal give mindst til fællesskabet
Hvis statsministeren vil forsvare EU over for danskerne, skal han demonstrere, hvordan unionen kan være med til at tage fra de store selskaber og give til europæere i alle lande – og tage kampen op mod de store virksomheder, skriver Rune Lykkeberg.

Hvis statsministeren vil forsvare EU over for danskerne, skal han demonstrere, hvordan unionen kan være med til at tage fra de store selskaber og give til europæere i alle lande – og tage kampen op mod de store virksomheder, skriver Rune Lykkeberg.

Jakob Dall

5. marts 2019

Vi har et problem: Demokratiet, som vi kender det, bor i nationalstaten, men pengene bor ikke nogen steder. Staten er ikke mobil, men det er kapitalen.

De demokratisk valgte politikere kan regere over et bestemt territorium, men deres reelle magt over pengene er begrænset, fordi de kan flyttes derhen, hvor skatterne er lavest. Hvis vi således i Danmark vælger at hæve selskabsskatten for at omfordele fra virksomhederne til dem med de laveste indkomster, risikerer vi, at selskaberne flytter deres indtægter til et andet land, hvor selskabsskatten er lavere.

Mange vil insistere på, at skatteopkrævning er grundlæggende for den nationale suverænitet. Det er et demokratisk princip, at ingen skal opkræves skatter fra politiske institutioner, som de ikke kan drage til regnskab. De vil også insistere på, at det hører med til det enkelte lands suverænitet at fastlægge de enkelte skatter.

Men vi har set i Europa, hvordan lande, som er knyttet sammen i EU, kæmper imod hinanden om at tiltrække den mobile kapital. De enkelte lande opretholder deres formelle suverænitet til selv at bestemme, hvor meget de vil opkræve i selskabsskat. Men reelt mister de på den måde suverænitet, fordi de i konkurrencen bliver ved med at underbyde hinanden.

Tyskland har over de seneste ti år sænket selskabsskatten fra 38,7 pct. til 30,2 pct., Italien har sænket den fra 37,3 pct. til 27 pct., mens den i Danmark er reduceret fra 25 pct. til 22 pct. Det skyldes ikke, at de demokratisk valgte ledere har været udsat for pres fra egne befolkninger om at flytte beskatning fra borgere til virksomheder, fordi man gerne ville give flere penge til storkapitalen. Det skyldes, at de enkelte lande er presset af de andre.  

Den franske økonom Thomas Piketty forklarede i et interview med Information i sommer, hvorfor der bør være en fælles selskabsskat i EU:

»Du kan ikke have frihandel, frie kapitalbevægelser og fri bevægelighed inden for det store økonomiske område uden at have en beskatning, der omfordeler og i særlig grad en skat på de mest magtfulde økonomiske aktører«.

Piketty henviste her til USA som et overraskende forbillede, fordi amerikanerne opkræver selskabsskatten føderalt og ikke i den enkelte stat:

»Hvis Californien konkurrerede med Arizona eller Illinois omkring selskabsbeskatning, så ville selskabsbeskatning være forsvundet for længe siden«.

Løkke bør tage kampen om mod de store virksomheder

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen havde således fuldstændig ret, da han i weekenden på Venstres EU-landsmøde erklærede, at »EU skal lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase«. 

Den aktuelle situation i Europa er, at enkelte stater fungerer som skattely, og at alle landene er kastet ud i det, som statsministeren kaldte et »ræs mod bunden, hvor alle taber i sidste ende«. Og det underminerer ifølge statsministeren samfundskontrakten, når »multinationale selskaber spekulerer i at placere deres overskud i skattelylande«.

Han foreslog ikke, at EU skulle opkræve skatten, og heller ikke, at EU skulle fastsætte den fælles bund. Udelukkende at EU-landene skulle blive enige om et fælles minimum for selskabsskatten, og at EU skal blive bedre til at bekæmpe udnyttelse af smuthuller og spekulation i unddragelse.

Ikke overraskende meldte de andre borgerlige partier straks deres skepsis. Liberal Alliance kaldte det for »planøkonomsk føderalisme«, de Konservative forsvarede »skattepolitik som et nationalt anliggende«, og Dansk Folkeparti kunne ikke se, hvad Danmark »vandt ved det«.

Men statsministeren har ikke brug de borgerlige for at forsvare de demokratiske stater over for de multinationale selskaber. Socialdemokratiet har længe ønsket en solidaritetspagt og foreslået et konkret fælles minimum for selskabsskatten på det europæiske gennemsnit, der ligger på samme niveau som i Danmark.

 Statsministeren vil derimod ikke lægge sig fast på et bestemt minimum og holder muligheden åben for, at han igen kan sænke selskabsskatten i Danmark igen. 

Men han bør følge socialdemokraterne og danne en stærk fælles front for de to regeringsbærende partier. Næste skridt er, at han også følger socialdemokraterne og dropper sin modstand mod et EU-forslag om en serviceskat på amerikanske techgiganter.

Hvis han vil forsvare EU over for danskerne, skal han demonstrere, hvordan unionen kan være med til at tage fra de store selskaber og give til europæere i alle lande. Og hvis han vil forsvare dansk suverænitet, skal vi afgive selvbestemmelse for i det europæiske fællesskab at tage kampen op mod de store virksomheder. 

Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Svend Erik Sokkelund
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Stockmarr
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Svend Erik Sokkelund, Gert Romme, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man er nødt til at gå endnu skrappere til værks: kræve en afgift for at kunne drive viirksomhed i et europæisk land.

Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Anne Eriksen, Marianne Stockmarr, Torben Bruhn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Statsministeren har ret. Ellers bliver de nationale skævheder og rig/fattig-polariseringer endnu mere udpræget, slet ikke at tale om finansiering af vedfærd i de enkelte lande.

Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Han kan jo bare prøve på at ændre Luxembourgs skattelovgivning.

Store dele af de nybyggede havneområder er ejet via Luxembourg-selskaber.

Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Svend Erik Sokkelund, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Torben Lindegaard, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

smukke ord her oven på hvidvaskskandaler, kvote- og anden korruption og andre banditter-i-habitter ulykker, sjovt som det lige kommer her op til valget. Men bare rolig: korruptionen skal nok sætte en effektiv stopper på ethvert forsøg på at tøjle kapitalen.

Jan Nielsen, Britta Hansen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Torben Bruhn Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Karsten Olesen

Harmonisering af selskabsskattesatsen i EU vil også indebære en harmonisering af lovgrundlaget for opgørelsen af selskabernes skattepligtige indtægt i de 27 lande - alt sammen på en område med konsensusbeslutninger !!

Så det er en smuk tanke, der bare ikke kan realiseres i overskuelig fremtid.

Tænk sig - statsministeren vil have fælles erhvervsbeskatningsgrundlag indenfor EU.
Det kan vel ikke have noget at gøre med, at der er tre måneder til et valg.

Altså en fuldstændig gratis omgang (han starter nok ikke forhandlinger med de andre regeringsledere indenfor EU).

Bjarne Tingkær, Britta Hansen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Mogens Holme og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Der er faktisk forskel på dansk indenrigspolitik i Danmark og i Brüssel.

Men det nye i denne sag er, at Lars Løkke nu ikke er imod dette mere. I hvert fald ikke officielt hjemme i Danmark. Og så må man jo se, om han fortsat er imod fælles erhvervs- og kapitalbeskatning i Brussel.

Men netop fælles EU-erhvervsbeskatning bør også omfatte de nye internet-baserede brancher som f.eks. Google og FaceBook. For på medieområdet har disse tiltrukket sig meget store dele af reklameindtægterne fra andre medier som f.eks. dagspressen - både den elektroniske og papirbaserede. Og det betyder langt ringere mediedækning, der faktisk er en del af demokratiet og kontrol med politikerne.

Michael Friis

Hvad med helt at afskaffe selskabsskatten? Provenuet er alligevel kun 4-5 pct af alle danske skatter.
Udbytte beskattes som almindelig indkomst, dvs en del af det tabte kommer tilbage.

Krister Meyersahm

Afskaf virksomhedsskat - så forsvinder også grundlaget for skattely.

Virksomhedsskat, i alle former, er den mest stupide skat der nogensinde har set dagens lys – den virker helt enkelt kontraproduktiv. Tænk engang, at konfiskere det grundlag hvorpå virksomhederne kan bygge endnu flere arbejdspladser, blive mere konkurrencedygtige, også i.f.t. lavtlønslande og følgelig skabe endnu større beskatningsgrundlag. Vi kunne vel ikke drømme om at beskatte produktionsapparatet – hvorfor ser vi så på kapitalapparatet med andre øjne?

Skat bør selvfølgelig kun udskrives, når virksomhedsejerne tager midler ud i form af løn, honorar og udbytte. Penge af overskud der bliver i virksomhederne, ligesom produktionsapparatet, bør ikke beskattes. Afskaffes virksomhedsskatter, som vist udgør mindre end 5 % af de samlede skatter, så får vi samtidig afskaffet skatteplanlægning og skattely.

Steffen Gliese

Nej, tværtimod er selskabsskat (og boligskat) det eneste, der retfærdigt kan beskattes.

Man skulle for længst have fjernet selskabsskatten og sørget for, at kapital afkast blev beskattet som løn indkomst. På grund af selskabsskatten er kapital indkomst beskattet lavere, der er altså ingen skattetab ved at fjerne selskabsskatten og hæve skatten hos modtager af udbytte eller kursgevinster. Se mit indlæg i information i 2013:
https://www.information.dk/debat/2013/08/venstrefloejen-burde-gaa-kamp-s...

Steffen Gliese

Jeg forstår godt højrefløjens - men bestemt ikke venstrefløjens - ønske om at fjerne erhvervsbeskatningen. Det er jo det eneste, vi har et erhvervsliv til, der kun i ringe omfang forsyner os med det, vi forbruger.
Til gengæld bør vi afskaffe den perspektivfordrejende indkomstskat. Vi deltager alle i samfundets opretholdelse ved aktivtet, det er vores bidrag - hvor erhvervslivets, især eksporterhvervenes, er det bidrag for at virke på bekostning af vores fælles opbyggede institutioner og kulturelle base.

Kristian Spangsbo

Måske er det selskabsformen den er gal med? Måske skal vi gøre op med den kapitalistiske vanetanke og i stedet demokratisere virksomhederne? Kooperative virksomheder er drevet af fællesskabet i stedet for egoisme... Det kan jo være at det fællesskab er bedre til at arbejde for os alle sammen, social lighed og miljøet? Bare en tanke...