Leder

Vindmøller er en øjebæ. Men hellere kigge på en bæ end at stå i lort til halsen

Jovist er vindmøller for nogen lidt af en øjebæ, men vi bliver nødt til at acceptere møllernes tilstedeværelse til lands og til vands, hvis vi for alvor vil gå forrest som nation og inspirere andre lande til at tage større del i den grønne omstilling
Jovist er vindmøller for nogen lidt af en øjebæ, men vi bliver nødt til at acceptere møllernes tilstedeværelse til lands og til vands, hvis vi for alvor vil gå forrest som nation og inspirere andre lande til at tage større del i den grønne omstilling

Christian Lindgren

2. marts 2019

Der er god grund til at blæse i rysleren og hejse klimaflaget i disse dage, efter et enigt Folketing torsdag præsenterede en del af resultatet af energiaftalen, der blev indgået sidste sommer: Danmarks hidtil største havvindmøllepark Thor, der skal opføres 20 kilometer ud for Nissum Fjord ved den jyske vestkyst. 

Parken, der bliver en af i alt tre havvindmølleparker, som skal opføres over de næste ti år, skal levere strøm til op mod 800.000 husstande og stå klar i 2027. Og det er da heller ikke til at få armene ned på energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, der til Ritzau udtaler, at han er »glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind«.

Det er da svært at være uenig med ministeren i, for det er et stort skridt for den grønne omstilling, men desværre står udmeldingen i skærende kontrast til nogle af de ting, der ellers sker på vindmølleområdet for tiden. 

Tag eksempelvis havvindmøllemiseren mellem Sønderborg og Assens Kommune, hvor Lilleholt selv er valgt.

Her vil Sønderborg Kommune opføre 20 til 40 møller i farvandet mellem Als og Fyn fire kilometer fra land, så kommunen kan nå sin ambition om at blive klimaneutral i 2029. Men projektet møder fynsk modstand, da det vil ødelægge havudsigten, mener de.

Og her forsvinder klimaministerens glæde ved havvind for en stund, idet han opfordrer Sønderborg Kommune til at genoverveje, om det nu også er en god idé med havvindmøller lige der, hvor han selv er på valg. 

Grøn omstilling

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er der stort behov for mere vindenergi i Danmark. Ikke bare ude i Nordsøen, men også lokalt da »det er nemmere at bruge vinden tættere på forbrugsområderne, end at man skal transportere vinden over lange afstande«.

Derfor er det paradoksalt, at selv samme regering tidligere sløjfede Grøn Ordning, der fungerede som en tilskudsordning til kommunerne for at øge incitamentet til at opstille flere møller lokalt. 

Jovist er vindmøller for nogen lidt af en øjebæ, men vi bliver nødt til at acceptere møllernes tilstedeværelse til lands og til vands, hvis vi for alvor vil gå forrest som nation og inspirere andre lande til at tage større del i den grønne omstilling, så vi sikrer, at verdenshavene – såvel som farvandet i Lillebælt – ikke stiger mere end højst nødvendigt.

Hellere kigge på en bæ end at stå i lort til halsen. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Ethelfeld
  • Torben K L Jensen
  • Christian Mondrup
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Jørn Vilvig
  • Peter Knap
Torben Ethelfeld, Torben K L Jensen, Christian Mondrup, Gert Romme, David Zennaro, Jørn Vilvig og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Når man midt på heden vil rejse et helt overflødigt Phallos tårn betalt af Bestseller, kan nogle vindmøller vel ikke få "pisset" i kog!

Torben K L Jensen, Mogens Holme, Torben Skov, Gert Romme, Herdis Weins, Steffen Gliese, Hilbert Larsen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Jeg har aldrig set en vindmølle der ikke pyntede i landskabet - eller nåh jo, en enkelt gang på Kreta, hvor der står en vindmølle på et bjerg, som de lokale gangstere skyder til måls efter.

I det flade og uinteressante geografiske område vi kalder Danmark, vil enhver vindmølle pynte ganske betydeligt.

David Zennaro

Det er nok ikke helt de samme mennesker, som bor på heden, som dem, der har sommerhuse ved Vestkysten. I øvrigt mener jeg, at man kan vænne sig til meget, også udsigten til vindmøller.

Mogens Holme, Gert Romme, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

Desværre er der også nogle, som evner at stirre sig blinde på nogle vindmøller, som andre måske kan ane langt ude i horisonten.
Fobier kan iøvrigt ofte behandles med kognitiv terapi.

Kim Houmøller, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At sejle ind mod Fehmarn og se de mange klynger at vindmøller på havet - og senere på øens flade marker, er da et smukt syn. Landmøllerne er iøvrigt malet grønne på det nederste stykker.

Else Marie Arevad

Øjebæ? Må vi ikke være fri. Vindmøllerne er flotte landskabsskulpturer, se bare billedet over artiklen.

Jan Bisp Zarghami, Rikke Nielsen, Anker Nielsen, Christian Mondrup, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, at de ret få, der er utilfredse med at have vinmøller i deres sigt, virkelig burde skamme sig.

Jeg er i hvert fald ganske utilfreds med, at nogen overhovedet har haft mulighed for at bygge huse i omgivelser til havet og andre natur-områder.

Evald Mehlsen, Kim Houmøller, Mogens Holme og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

I lange rækker, der bryder horisonten i de fleste retninger, fratager de os retten til uendeligheden. I klynger ses de nærmest som skibe der er ankret op.

Kysten og havet udgør kontrasten til de forkortede perspektiver, rette linjer og brudte billeder urbaniteten møder os med. Havet er bølger, luft og uendelighed. En umistelige værdi.

Tab af ejendomsværdi er uvæsentligt, men sommerhusejere ser jo heri den ukrænkelige, grundlovsfæstede ejendomsret truet, som når de forlanger kystsikring imod natur. Sommerhusene er snarere en del af problemet, nu hvor møller rejses i konsekvens af vores ignorante natursyn.

Christian Engelbrecht

Spøjst som ingen vræler over, at de dersens høje skorstene på kraftværkerne også er øjebæer, eller de larmende motorveje. Kun de der hippie-dimser, der tilfældigvis tager indtægt fra fossil-bosserne er en hån mod Grundtvigs Danmark.

Rune Mariboe, Bent Gregersen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, det er med stor glæde, at Lolland producerer energi til en meget stor del af husholdningerne i Storkøbenhavn, for vi kan slet ikke bruge al den energi selv.

Det er nu meget smart at placere møllerne der hvor det blæser mest, og det er Jylland, hvor der nok også er det største behov. Efterhånden er de største forbrugere Jylland og Fyn.

Evald Mehlsen

Transmissionsnettet føres ned gennem Jylland i luften. Kun 15% Kan lægges i jorden iflg eksperter. Tyskland har for nylig fremlagt planer for 2000 km fra Nordsøen til Sydtyskland, hvoraf mindst 700 km skal i jorden.

Øjebæer kommer der i overmål i bogstavelig forstand på landjorden i Vestjylland, når de megahøje master rejses.

Strømmen skal kunne krydse grænser, selvom tyskerne vist nøler gevaldigt. Vi henter som bekendt strøm fra norsk vandkraft. Tyskland nedlægger a-kraften men køber samtidig fransk, nuklear strøm og fossil, polsk strøm fra kulkraft som tyskerne selv just er gået bort fra.

Det er ikke lutter fryd og gammen.
Ved at gøre en dyd af nødvendigheden bibeholdes væksten som den hellige gral ingen reelt tør anfægte, men kan den de facto frakobles klimaforandringerne? Er den ikke stadig en del af problemet? Møllerne skal jo produceres, opstilles og fornyes. Det fordrer overskud til investeringer.

Klimaeksperter som Sebastian Mernild fra IPCC ser ingen jo virkning endnu af disse grønne tiltag.

Martin Sørensen

Gør som i nørkær enge, mellem løgstør og nibe.

Det er ikke. kvantemekanik. og udvde vores landbaserede. vindmølle kapacitet. det er faktisk temmelig enkelt og logisk. nørkjær enge mellem løgstør og nibe viser vejen, her har vi i forevejen, møller som i forevejen skæmmer med plads til at tre doble. kapasiteten, hvilket man nu gør, det samme kunne gøres de andre steder. hvor vi i forvejen, har møller. udvid de eksisterede mølle parker. og opkøb de nærmeste boliger tæt ved dem, hvor vi ganske enkelt opkøber de huse der er i klemme, og kompensere boligerejene mere end 100%.

Det bør ikke være, kvantemekanik, og her ude hvor jeg bor, har vi faktisk rigeligt andre egendomme, angående sommerhuse som rammes, vil jeg sige....... undskyld men dette er et luxus problem, sat overfor et nasional problem, ja et globalt problem, rigtigt mange tror vi har et valg, tror vi kan vælge og gøre anderledes, og undskyld men nej sådan virker verden ikke,

logik og lederskab , er hvad der kræves. og desvære har begge dele været i en mangelvare i de sidste år.

med venlig hilsen martin sørensen medlem af retsforbundes landsledelse

Michael Frommelt

Jeg bliver altid så trist til mode, når jeg læser artikler som denne. Lad os se lidt på tallene.

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov - det var 7%!
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050, og helst fjernes helt.

Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Evald Mehlsen

Tyskland har sagt farvel til atomkraft. Ikke så sært når problemerne med deres 'Endlager' medregnes.

Hvad med Risøs brændselsceller?

Nok lidt flot at ville fremme akraft i Danmark på den baggrund.

Michael Frommelt

Lad os lige se på, hvad det betyder for Tyskland, at de lukker deres kernekraftværker...

El fra fra de lukkede reaktorer ville kunne erstatte el fra den mest forurenende energikilde, dvs. brunkul. Havde reaktorerne operereret efter deres lukning, ville de have genereret 494 TWh el. Produktion af denne mængde af el ved brunkulforbrænding har genereret 580 milliarder ton CO2. Jeg har kalkuleret med de enkelte lukkede reaktorers gennemsnitlige kapacitetsfaktorer gennem deres levetid og afsluttede halvår siden deres lukning. Jvf. linkerne. https://pris.iaea.org/.../CountryS.../CountryDetails.aspx... https://www.ffe.de/.../Basisdaten_von_Energietraegern...

Suk Tyskland...

Bent Gregersen

Michael Frommelt

”Ted Token” er et øjebliksbillede af en udvikling der lige er begyndt. Det svarer til at man vurderede fremkomsten af biler da der var en overvægt af hestevogne. Situationen når det man graver/pumper op af jordskorpen ikke er mere! Hvad så?
Så er der bare et enormt klimatisk problem og et opbevaringsproblem af det radioaktrive affald, som nu efter årtier ikke er løst.
VE er den samlede menneskeheds svar på en politisk og afledt økonomisk periode som er uigenkaldelig ved sin afslutning, hvilket, meget glædeligt, viser den danske models overlegenhed startende med socialdemokraten Svend Auken og nu opnået første prioritet i folketinget under den nye venstredrejede regering.
Den udvikling af elproduktionen i en skala man ikke kunne drømme om da man havde et overskueligt energibehov ctr. det der er i udsigt til i transportsektoren, hvor nu osse skibsfarten kan benytte el som eksemplet fra Ærøs nye færge viser.

Belysning af alle disse hindringer ved fx nuklear el-produktion er dokumenteret med nedenstående link:
https://www.stormsmith.nl/Media/downloads/insights.pdf

En tidligere indvending her i bladet om denne rapport var fravær af Peer review. Dette findes do på side 152 og til rapportens slutning med uddybende kommentarer og afvisning af indvendingerne.

Forfatter, som er fysisk kemiker, skriver at han:
greatefully incorporated numerous comments and critical questions from consultants, NGO’s and scientists at large companies, universities and other scientific institutions. A selection: Australia University of Sydney, University of New South Wales, Monash University Belgium NPX Research Leuven, IMEC Leuven Germany Univerität Regensburg, Öko Institut Darmstadt Italy University of Florence Netherlands University of Utrecht, Technical University Eindhoven, ECN Petten Singapore National University of Singapore Spain Bank of Spain Economics Switzerland CERN Geneva, ETH Zürich UK Imperial College London, University of Edenburgh, Oxford Research Group London USA Brookhaven National Laboratory, Columbia University New York, Princeton University The report of 1982 and its methodology has been peer reviewed by the publication of a short version in Energy Policy in 1985 [Q2]. This article is available on this site as pdf file.