Leder

Klassekamp er klimakamp

Verdens overklasser er både dem, som skaber mest global opvarmning, og som bliver ramt sidst og mindst af den. Det forhold skal gøres klart på arbejdernes internationale kampdag. Og det skal laves om
Den 1. maj skal overklassen mindes om, at høtyvene er på arbejde i den globale offentlighed. At den røde front er en grøn front. At klimakampen også er en klassekamp.

Den 1. maj skal overklassen mindes om, at høtyvene er på arbejde i den globale offentlighed. At den røde front er en grøn front. At klimakampen også er en klassekamp.

Christer Holte

1. maj 2019

Vi kan i dag ikke forestille os en klassekamp uden klimakamp. Det vil være ødelæggende for vores livsgrundlag, hvis lønmodtagere i alle lande forlanger de samme flyrejser, biler, luksusferier og grænseløse forbrugsmuligheder, som overklassen har.

Kloden kan ikke holde til det.

Og vi må gøre op med den klassiske socialdemokratiske forestilling om, at kagen skal gøres større og større, så der kan blive mere og mere til alle.

For det vil gøre livsgrundlaget for de næste generationer mindre og mindre.

Det vil svare til at tage fra de næste generationer og give til os selv. Og det minder om den måde, vi har levet i årtier. Vi har siden Anden Verdenskrig skabt fantastiske sociale, økonomiske og politiske fremskridt, som har gjort undertrykte mennesker frie og givet umyndige borgere muligheden for at bestemme selv.

Men vi har i samme periode ifølge den amerikanske klimaforfatter David Wallace-Wells udledt 85 procent af den CO2, som nu findes i atmosfæren og belaster vandet, jorden, luften og naturens overdådige mangfoldighed af dyr og planter.

Den politiske kamp er lige så vigtig, som den var på fællederne sidst i 1800-tallet, hvor arbejderne samledes og krævede økonomisk og politisk anerkendelse for deres bidrag til fællesskabet.

Men indsatsen i den politiske kamp er radikalt anderledes. Ulighed og social uretfærdighed er ikke afskaffet. Men fundamentet for politisk stabilitet, sikkerhed og frihed er med klimaforandringerne sat på spil.

Og vi ved godt, hvem der bliver hårdest ramt af stigende vandstand, højere temperaturer, ødelæggende vejr og forandrede livsbetingelser. Det er dem, som 1. maj historisk har været en kamp for.

Den globale opvarmning er således usolidarisk. Og derfor må vi i disse for vores fremtid så alvorlige tider kræve solidaritet i kampen imod den.

Global opvarmning rammer de velhavende sidst

Det er forkert at hævde, at klimakampen skal være en klassekamp. For sagen er, at den allerede er det – men det er klassekamp oppefra og ned.

Det skal på den internationale kampdag, hvor arbejdere, aktivister, skoleelever, lærlinge, studerende, fagforeningsfolk, socialdemokrater og socialister forsamles over hele verden, slås fast, at klimakampen også skal være klassekamp nedefra. At enhver indsats for klimaet, som såvel Enhedslisten som Socialdemokratiet har understreget, skal have social retfærdighed som præmis.

Som 301 forskere anførte i et opråb i Politiken for et år siden: De ti procent, som tjener mest i verden, står for mere end en 33 procent af den samlede CO2-udledning.

Sådan er det i verden, og de fleste danskere tilhører globalt de ti procent. Vi er de privilegerede, dem med størst ansvar og med de bedste muligheder for at skabe forandring.

Men sådan er det også i Danmark. Den femtedel, som tjener mest, udleder mere end dobbelt så meget CO2 som den femtedel, der tjener mindst.

Den livsform, som knytter sig til høje indkomster, efterstræbes socialt og kulturelt i hele den vestlige verden. Det er ikke kun forretningsfolk og finansfolk, der udstiller deres rigdom med den globale offentlighed som udstillingsvindue. Det gør vores fodboldstjerner og popstjerner også. Men det er også deres livsform, som er allermest ødelæggende.

De, der har de største formuer og højeste indkomster, er dem, der bliver ramt sidst af den globale opvarmning. De kan flytte væk fra de steder, hvor planeten bliver ubeboelig og ud af de huse, som bliver truet af forandringerne. De, der ikke har høje indkomster, hænger som regel på de steder, hvor de nu engang bor og ofte også er vokset op. De bliver ramt af den globale opvarmning først. Ulighed mellem overklasserne og resten er også en ulighed i mobilitet. 

Rød front er også en grøn front

Kravet på arbejdernes internationale kampdag må derfor være, at de store selskaber, der har betalt dygtige advokater, lobbyister og konsulenter for at slippe for at betale skat, nu skal føre an i kampen mod den globale opvarmning. Og de skal gøre det åbent, offensivt og transparent, så offentligheden kan drage dem til ansvar. Ellers er de fællesskabets fjender.

Og kravet må være, at den økonomiske overklasse skal give mest til fælles politisk handling og afgive flest af de goder, det forbrug og den transport, som ødelægger vores naturgrundlag. Deres del af kagen skal være mindre. De skal selv tage opgøret med den skinnende skandaløse livsform, som de har skabt. Ellers kan de ikke regne med, at nogen andre vil afgive noget som helst.

De skal på 1. maj mindes om, at høtyvene er på arbejde i den globale offentlighed. At den røde front er en grøn front. At klimakampen også er en klassekamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Benno Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Hilbert Larsen
  • Troels Holm
  • Niels-Simon Larsen
  • Niels Møller Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Anders Graae
  • Ida Julin
  • Olaf Tehrani
  • Arne Albatros Olsen
  • Ervin Lazar
  • Frederik Groth Nordstrøm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Christian Mondrup
  • Jes Enevoldsen
  • Torben Skov
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Tom Andreæ
Thomas Tanghus, Benno Hansen, Niels Duus Nielsen, Hilbert Larsen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen, Niels Møller Jensen, Kurt Nielsen, Anders Graae, Ida Julin, Olaf Tehrani, Arne Albatros Olsen, Ervin Lazar, Frederik Groth Nordstrøm, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Gert Romme, Christian Mondrup, Jes Enevoldsen, Torben Skov, Poul Anker Sørensen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Tom Andreæ anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Peter Bahne,

Jeg støtter helhjertet dit forslag om at forbyde al ikke-nødvendig luftfart.

Det er de færreste mennesker som er klar over, at for eksempel blot en enkelt flyrejse København-New York tur/retur øger deres samlede, årlige Co2-aftryk med omkring 4 tons Co2. Gennemsnitsdanskeren - hvor flyrejseriet er udglattet over alle - udleder omkring 15-20 tons Co2/år.

Så hvad der kan opleves som en relativt billig, relativt omkostningsfri smuttur ud i det blå, har altså særdeles høje forbundne omkostninger..

Sjovt nok er den slags

Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Randi Christiansen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Som jeg læser Rikke, handler det om det stormløb af agendaer, der kobles på klimadiskussionen. Kødæderi, klassekamp, lang weekend for børnene, COP anything. U name it.

Videnskaben har skabt stor velfærd og nye store udfordringer. Dem kan kun videnskaben løse, men den er sat på hold af den politiske Kong Sensus. Det er paradoksalt og et eksempel på, hvad der sker, når man vælger et forkert værktøj til en given opgave.

Politik gør det bare værre

Rikke Nielsen, Torsten Jacobsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

I have a dream.... Do you?
Da jeg var barn havde min famile nogle venner, der ejede en gård. Manden fortalte sin historie til mig, da jeg var en ung fyr.
Han ville ikke være landmand, men han var ældste søn, dvs ikke noget valg. Jeg tror, at han var dygtig. Udviklingen betød, at han blev den sidste bonde. Jorden blev solgt fra osv.
Jeg besluttede den dag, at jeg ikke ville ende som en mand, der ikke fik opfyldt sine drømme.
Snart er det mig, der bliver pensionist efter et overvejende godt arbejdsliv og med dejlige børn og børnebørn. Op og nedture.

Og er det netop ikke de drømme, der skaber en tilværelse og dermed et samfund?
Drivkraften, der får et samfund til at fungere og udvikle sig?
Udviklingen på godt og ondt. Atombomber. Elbiler. osv.

Er det udvikling og drivkraft man vil til livs? Tror det ikke. Kan de stærke kræfter knægtes? Menneskers virkekraft må ikke undervurderes.

Leo Nygaard

Klimakamp er ikke klassekamp - det er klimakamp.
At placere denne kamp i dette traditionelle politiske/ideologiske spektrum forstyrrer og skaber forkerte modsætninger.
Vi er alle med her på jorden.

Randi Christiansen

Helt ærligt leo, når f.eks. macron lader miljøafgifter belaste i forvejen udsatte gruppers indtægt, gør han klimakamp til klassekamp.

Randi Christiansen

Og til torsten, niels og andre - hvorfor kan I ikke se, at pejlemærkerne for ret handlen er lige op i ansigtet på os? Kan I eller vil I ikke se skoven for bare træer?

Det er så enkelt, at et hus i splid med sig selv, er et svagt hus. Hvorledes så opnå at trække på samme hammel? Ved at erkende og respektere de iboende lovmæssigheder for den biotop, man bebor. Hvorledes opnå at et flertal deler erkendelsen? På nøjagtig samme måde som al anden viden deles. En erkendelse, som kan indfinde sig endog meget hurtigt, når først tiøren er faldet de mest formørkede steder.

Forvaltningsprincipperne for vores fælles biotop bør ikke kunne diskuteres, i og med vi befinder os i et for vort livs opretholdelse perfekt interagerende rum - hvis altså vi bare kunne vågne op.

Som det gamle ord siger : den første vej til forbedring er selverkendelse.

Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Randi - Du bekræfter jo min tese. Det enkelte land har sin politik på fordeling og lighed i forvejen -Uanset hvad statens udgifter består af.

Randi Christiansen

Leo, hvis din tese handler om det globale perspektiv, må dette ses som summen af delene = de enkelte lande og deres forvaltning. Miljø-og socioøkonomien er forbundne kar i og med, vores biotop ikke tilbyder uendelige ressourcer.

Niels Duus Nielsen

Okay, af taktiske årsager tager jeg mine ord i mig igen: Klimakamp er klimakamp. Klassekampen tager vi en anden dag.

Jeg har dog stadig ikke set et løsningsforslag, der kan afværge katastrofen indenfor det eksisterende paradigme. Det tætteste vi kommer på en mulig løsning er den amerikanske "New Green Deal", som kæder miljø ig fattigdomsbekæmpelse sammen i et stort anlagt program, der ikke grundlæggende rokker den kapitalistiske båd. Eller næsten ikke - for at kunne lykkes, skal fossilindustriens magt stækkes, hvilket i mine øjne ligner noget, der kunne minde om klassekamp. Men lad os for husfredens skyld kalde det noget andet. "Nationalisering" lugter lidt af socialisme og klassekamp, så hvad med "afprivatisering"?

Trond Meiring, Carsten Wienholtz og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Såfremt 'klimakampen' kan udkæmpes uden yderligere social skævvridning, kan vi da godt tage klassekampen for sig. Det ville bare være smart at indse at miljø-og socioøkonomien er forbundne kar, fordi den grundlæggende udfordring er lokal og global ressourceadministration. Hvilken forvaltningsramme skal gælde for de grænseoverskridende spørgsmål?

Trond Meiring, Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Et land (og alle lande) kan gennemføre både klimabeskatning og beskatning af finansspekulation.
Det er bare to ting, der kan gennemføres uden indbyrdes afhængighed.
Bare for at eksemplificere sagen.

Randi Christiansen

Undskyld mig leo, men du er naiv, hvis du tror, at et politisk flertal her i dk er parate til at tage konsekvenserne af at melde sig ud af den finansielle forvaltningsramme, som vi befinder os i. Hvis det overhovedet er muligt at forestille sig dansk selvforsyning med et niveau, vi kan overleve på.

Men jeg går helt sikkert ind for, at det er det, vi gør. Hellere fri og fattig - føj, at krybe for den hjerteløse herremand - og mon ikke vi kan skrabe sammen til overlevelsen. Frihed er bare det bedste guld.

Leo Nygaard

Jamen, det tror jeg da heller ikke. Det er stærkt begrænset, hvad vi selv kan/vil gøre.
Men hvad har det med klassekamp/klimakamp snakken at gøre.
Klimaet er globalt og en sag for EU o.a. - med os som mikroskopiske deltagere.
Vores "klassekamp" er et nationalt anliggende, som kun venstreorienterede interesserer sig for.

Hvis dette ikke er en relevant kommentar, forstår jeg ikke, hvor du vil hen.

Rikke Nielsen

Torsten Jacobsen

Da vi begge bor midt i den danske velfærd, har vi nok begge et meget ens klimaaftryk.
Så intet problem dér!

Mit problem består i, at diskussionen straks bliver enøjet og religiøs: "Forbyd alle flyrejser (for de rige), så er vi reddet" og udskam dem, der så rent faktisk alligevel flyver.

Denne form for enøjet bashing, fører os ingen steder. Problematikken er meget mere kompliceret og kræver meget stærkere og anderledes ændringer:

1) Befolkningstilvæksten (globalt set) skal gøres negativ (og hvordan gør man lige det!!)
2) Videnskaben skal støttes meget mere i at finde på løsninger, så længe vi er så mange mennesker - mere klimavenlige fly f.eks. Tesla har måske en ide ;-), mere klimavenlige dyrehold, andre måder at producere mad på.
3) Det er et politisk problem at finde løsninger (ikke et religiøst) - specielt da klimaet ikke kender til landegrænser.

Randi Christiansen

Leo@ - naturligvis kan og må man begynde et sted, men på et eller andet tidspunkt ryger du ind i skolegårdens tyran, som ikke vil finde sig i, at du går dine egne veje og udfordrer hans autoritet.

Rikke@ - det kommer an på, hvordan man definerer fattig. 'Bare det er rent, gør det ikke noget, det er hullet' plejer jeg at sige. Huller er ligefrem moderne. Som nævnt mener jeg, at danmark kan være selvforsynende med det nødvendige. Alt herudover er en klima-og miljøbelastning, som vi ganske enkelt ikke har råd til, før klima-og miljøregnskabet er rettet bare nogenlunde op. Og vi vil så kunne imødese den naturlige luksus, som befinder sig at være i samklang med sine omgivelser. Meget behageligt.

Randi Christiansen

Rikke@ - det er netop dilemmaet mellem som leo at ville være selvberoende og at måtte indse, at visse i det menneskelige kollektiv har umiddelbart mere magt over ressourceadministrationen end andre.

Jeg tillader mig at advokere for, at man så meget, som man kan, bevarer sin frihed.

Rikke Nielsen

Randi Christiansen
"Jeg tillader mig at advokere for, at man så meget, som man kan, bevarer sin frihed."
Det er generelt en god leveregel, jeg kun kan bakke op om.

Leo Nygaard

Randi - Nu kan du se synsvinklerne i den sidste artikel om tyskernes grønne.
Klimakamp er en fælles kamp for alle. Flertal skal skabes internationalt.

Niels Duus Nielsen

Rikke Nielsen, det er umuligt at bekæmpe systemet uden at benytte de muligheder, som systemet stiller til rådighed. Hvis jeg vil modvirke klimakrisen med fredelige midler er jeg nødt til at have en computer og adgang til internettet, hvilket naturligvis vil belaste miljøet.

Blot at beskatte benzin er en dårlig løsning, fordi en sådan beskatning vender den tunge ende nedad, det ser vi i Frankrig. Tilsvarende tror jeg ikke på afgifter på flytrafik, selv om det ikke i nær samme grad rammer de mindrebemidlede, som alligevel ikke har råd til at rejse med fly. Vi er nødt til at acceptere, at vi alle i en overgangsperiode i et eller andet omfang sviner sammen med de rige, og i stedet sætte alle kræfter ind på at finde alternative transportmidler og nye adfærdsmønstre.

At kalde bilister, som støtter den grønne bevægelse, for hyklere, hjælper kun fossilindustrien. Ligesom det ikke støtter klassekampen at kalde mig en hykler, fordi jeg er tvinget til at købe min mad i en forretning, der profiterer på mine behov. Jeg kan vælge at handle i Brugsen i stedet for i Dansk Supermarked, men det ændrer ikke på, at også Brugsen opererer indenfor det kapitalistiske paradigme.

Så jeg tror ikke, at vi er så uenige, så det gør noget, faktisk støtter jeg din kritik af puristerne, som kræver, at vi skal flytte ud i skoven og lever af trærødder, hvis vores protester skal tages alvorligt. Det er lige så absurd som at forlange, at vi holder op med at spise, fordi fødevareindustrien bidrager til klimakrisen.

Sider