Leder

Kontanthjælpsloftet har skam en effekt – det skaber fattigdom

Vi har længe vidst, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber fattigdom. Nu viser en undersøgelse fra Finansministeriet også, at nedsættelsen af kontanthjælpsydelserne stort set ikke fremmer beskæftigelsen
Det er derfor en sandhed med modifikationer, når finansminister Kristian Jensen (V) udtaler, at den nye analyse »viser, at regeringens politik virker«, skriver Anton Geist.

Det er derfor en sandhed med modifikationer, når finansminister Kristian Jensen (V) udtaler, at den nye analyse »viser, at regeringens politik virker«, skriver Anton Geist.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

27. april 2019

Regeringens store slagnummer på beskæftigelsesområdet har vist sig at være et flop. Ifølge en ny analyse fra Finansministeriet har kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen sendt forsvindende få i job. Med lidt god vilje når ministeriet frem til 450 såkaldte fuldtidspersoner.

Det var regeringen og Dansk Folkeparti, der i efteråret 2015 indgik aftalen om jobreform 1, hvis hovedelementer var kontanthjælpsloftet og 225 timersreglen. Med aftalen sendte partierne mange kontanthjælpsmodtagere ned under fattigdomsgrænsen – som regeringen dog, meget behændigt, havde afskaffet få måneder forinden. Ifølge AE-Rådet har de beskårede ydelser til kontanthjælpsmodtagere således bidraget væsentligt til, at antallet af fattige børn steg med omkring 12.000 fra 2016-17.

Sandhed med modifikationer

Nu fremgår det så af Finansministeriets egne beregninger, at jobeffekten af den beskårede kontanthjælp er minimal. Til sammenligning er beskæftigelsen ifølge Danmarks Statistik vokset med godt 80.000 fuldtidsbeskæftigede siden tredje kvartal af 2016 – som er umiddelbart inden, ydelserne til kontanthjælpsmodtagerne blev beskåret – til fjerde kvartal af 2018. De 450 svarer altså ikke engang til en enkelt måneds beskæftigelsesfremgang, der i perioden har ligget på omkring 3.000.

Det er derfor en sandhed med modifikationer, når finansminister Kristian Jensen (V) udtaler, at den nye analyse »viser, at regeringens politik virker«. Og det nærmer sig vildledning af befolkningen, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) blandt andet har hævdet, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen efter hans overbevisning »bidrager effektivt« til den store nedgang i antallet af personer i kontanthjælpssystemet.

Den borgerlige regering har sammen med DF ført en økonomisk politik, der er baseret på en overbevisning om, at arbejdsløse skal leve på et minimalt forsørgelsesgrundlag og med store afsavn for at blive motiveret til at finde et job. Denne ideologi har nu fået et alvorligt skud for boven. Ligesom den fik, da en undersøgelse fra Rockwool Fonden for nyligt viste, at lave ydelser til flygtninge ikke har nogen positiv jobeffekt på længere sigt.

Sandheden er, at den økonomiske højkonjunktur har sendt mange mennesker i job, og at regeringens nedbarbering af overførselsindkomster stort set ikke har bidraget. Den primære effekt af nedsættelsen af ydelserne har været, at en masse mennesker er blevet fattiggjort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Bent Johansen
  • Anne Schøtt
  • Katrine Damm
  • Olaf Tehrani
  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Viggo Okholm
  • Nikolai Beier
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Jakob Trägårdh
  • Toke Kåre Wagener
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Jesper Lerche
  • Bjarne Andersen
  • Bjørn Pedersen
  • Gert Romme
  • lars søgaard-jensen
  • Ib Gram-Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Stockmarr
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ib Christensen
  • Dorte Sørensen
Niels Bent Johansen, Anne Schøtt, Katrine Damm, Olaf Tehrani, Erik Karlsen, ingemaje lange, Viggo Okholm, Nikolai Beier, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Wagner Smitt, Jakob Trägårdh, Toke Kåre Wagener, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Jesper Lerche, Bjarne Andersen, Bjørn Pedersen, Gert Romme, lars søgaard-jensen, Ib Gram-Jensen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Jeg erindrer at have brugt reglerne i undervisningsammenhæng. Det handlede om anvendelse af straf og sanktioneringer som midler til motivation og adfærdsregulering. Reglen er, at jo dårligere fungerende, man er, følelsesmæssigt, kognitivt og socialt, des ringere effekt har straf og sanktioneringer. Det har vi vidst i næsten 100 år, så, jeg er ked af at sige det, når man laver sådanne regler, er man enten dum eller ond; der er ligesom ikke andre muligheder.

Anders Reinholdt, Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Anne Schøtt, David Breuer, Katrine Damm, Anina Weber, Michael Waterstradt, jørgen djørup, Claus Nielsen, Erik Karlsen, Kenneth Krabat, Benny Larsen, Søren Andersen, Rolf Andersen, Christel Mayland Jensen, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen, Dennis Tomsen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Bodil Rasmussen, Torben Arendal, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Ken Sass, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Mads Kjærgård, Herdis Weins, Rikke Nielsen, lars søgaard-jensen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Egon Stich, Torben Skov, Carsten Mortensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Denne regering har bevist at hvor ødelæggende det er på samfundet når politik er baseret på liberal økonomiske og nationalkonservative rationale!

Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Anina Weber, Benny Larsen, Susanne Kaspersen, Bodil Rasmussen, Michael Christensen, Torben Arendal, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Per Klüver og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det viser sig at være en rigtig dårlig cocktail på et samfund hvor mennesker bor!

Niels Bent Johansen, Anina Weber, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

450 fuldtidspersoner fordelt på ca 100 kommuner => 4,5 fuldtidsperson/kommune. I praksis vil der være kommuner, hvor der ikke er kommet bare én af disse fuldtidspersoner.
Til gengæld har alle kommuner gode muligheder for at få del i det øgede antal fattige børn.

Anders Reinholdt, Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Helle Walther, Anina Weber, Kenneth Krabat, Erik Fuglsang, Viggo Okholm, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Bodil Rasmussen, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Ib Christensen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alt hvad regeringen gør har en hensigt, vi er bare ikke i stand til rent menneskeligt set at rumme hvad den bagvedliggende drivende ondskab afstedkommer, vi lukker øjnene for destruktionen og kigger den anden vej.

Men hvad sker der med de mennesker som bliver udelukket fra den ene indkomst-mulighed efter den anden. Hvordan klarer man hverdagen hvis man jagtes fra langtidsledig over på sygedagpenge, videre til kontanthjælp og ud i skjult fattigdom uden indkomst, men er tvunget at overnatte på sofaen hos venner eller bekendte?

Både uligheds- og fattigdomsskabelse er et af de vigtigste elementer i nyere dansk politik, de er essensen af den politik som Folketinget har lovgivet om.

Men vi er nødt til at se på hvor den reelle magt i samfundet er. Magteliten som ser deres politiske magt indskrænke af en demokratisering, der skaber omfordeling, vil mobilisere lobbyvirksomheder og interesseorganisationer for at modvirke demokratiet, hvilket så vil sætte dem i stand til at fortsætte deres kontrol med den politiske proces. Endvidere bliver demokratiet og velfærden undertrykt af konservative politikere og magtelitens trusler om kapital- og skatteunddragelse.

Jo mere demokratisk et samfund er, jo mere omfordeling bør der ske. Men forholdet mellem demokrati, omfordeling og ulighed omskrives i disse år. Det kommer sig af at middelklassen nu bruger demokratiet til at omfordele velfærden til sig selv, samtidigt med at pengene fjernes fra underklassen.

Systems manglende vilje til at bekæmpe ulighed startede for 20 år siden. Før 1998 blev stigningen i ulighed drevet af faktorer som de riges arvede kapital, og de veluddannedes magt til højere lønkrav på typisk 10-15 % pr. år. Toppen af fagforeningen var da desværre hævet op i overklassen i indkomst, og både dem og Socialdemokraterne blev - på en eller anden måde i det skjulte - enige om at der skulle skabes større ulighed. Det var meget tydeligt ude på arbejdsmarkedet efter 1998.

Danmark har derefter udviklet sig til et menneskefjendsk mareridt, med stadig mere fattigdom, korruption i toppen samt nedværdigelse overfor bunden, og den stigende ulighed er først og fremmest et spørgsmål om politiske prioriteter. Politikerne fastlåser de socialt udsatte i en nedskærings- og dødsspiral. Et system som er gået så frygteligt galt, er der kun et at gøre ved: Tryk på reset knappen og start forfra.

Det nuværende politik-økonomiske system understøtter regeringens nedskæringer, skaber stress, depressioner, angst og bekymringer for fremtiden. Politikerne fastholder de socialt udsatte i armod, fattigdom og håbløshed, det handler om at nedbryde ligheden og fællesskabet i samfundet.

Pengene fjernes fra underklassen og magten flyttes ud af befolkningens hænder og over i stadigt mere centraliserede kredse, konsulentvirksomheder tjener milliardbeløb, penge som før gik til velfærd. I det hele taget æder "de private", dvs. virksomhederne, sig ind på en større andel af velfærdspengene. Det er sindssygt at velfærdspengene i alt højere grad går til kontanthjælp til erhvervslivet, som har tusinde af milliarder at gøre godt med i forvejen. Hvorfor går velfærdspenge til virksomheder på offentlig støtte?

De grupper som er hårdest ramt af nedskæringerne er de unge, førtidspensionisterne, de handicappede, dem på kontanthjælp og dagpenge, altså dem som kaldes underklassen, de udgør 15 pct. af befolkningen, men også folkepensionister uden formuer el. rammes af nedskæringerne hvert år.

Den sociale sikkerhed udhules, og derved rammer nedskæringerne alt mere højere oppe i samfundslagene; de faglærte og ufaglærte arbejdere, industriteknikerne, tømrerne, lastbilchaufførerne og Sosu-assistenterne osv. De udgør de 40 pct. af befolkningen, der er arbejderklassen. Der er stor potentiale for at generobre demokratiet og formindske uligheden, da disse 2 grupper tilsammen udgør 55 % af befolkningen.

Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Katrine Damm, Anina Weber, Michael Waterstradt, Christel Mayland Jensen, Viggo Okholm, Bodil Rasmussen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Jakob Trägårdh, Kim Houmøller, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Lars Løfgren, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Torben Skov, lars søgaard-jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"Jo mere demokratisk et samfund er, jo mere omfordeling bør der ske."

Lyder mere som om du efterspørger et kommunistisk samfund...

Egentlig kan man undre sig over motivet til alle disse angreb på velfærdssamfundet. Er det en form for hævn, for nogen egentlig besparelse er det jo ikke?

Sagen er jo den, at samfundsøkonomien ikke fungere som økonomien i en husholdning. For giver man en fattig borger 100 kr. skal borgeren betale indkomstskat af pengene til statskassen.

Og herefter er der måske 60 kr. tilbage til forbrug. Af disse 60 kr. vil de første 15 kr. gå direkte til statskassen som moms, og så er der 45 kr tilbage. Men hvis borgeren også køber afgiftbelagte varer, vil endnu flere penge gå direkte i statskassen.

Restbeløbet, der er det beløb, der kan købes for, vil blive brugt til at købe varer. Og varer produceres af nogle, der herved får en indkomst, som de skal betale skat af.

Og på denne måde havner den absolut største andel af en offentlig sociale ydelse nede i statskassen igen, og det ved politikerne. derfor må man spørge sig, hvad formålet med disse besparelser egentlig er. - Er det straffe for at være fattig? - Eller er de måske tænkt som adfærdsregulerende?

- For opfattelse af, at en socialt presset person herved skal finde beskæftigelse, er jo primitiv. For hvis denne person finder et job, er der jo en anden, der bliver presset ud. For regeringen har jo ikke gjort noget som helst for at skaffe fuld beskæftigelse, hvilket egentlig er regeringens ansvar.

Anders Reinholdt, Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Katrine Damm, Anina Weber, Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, jørgen djørup, Kenneth Krabat, Christel Mayland Jensen, Lise Lotte Rahbek, Finn Lindberg, Bodil Rasmussen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, Torben Skov, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Palle Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

Kend din Venstre mand/kvinde:

Hvis den du taler med ser totalt fåret ud når du bruger ordet "anstændighed"... Then you know..!

Anina Weber, Michael Waterstradt, Kenneth Krabat, Finn Lindberg, Bodil Rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Gert Romme
27. april, 2019 - 16:33 :
"Egentlig kan man undre sig over motivet til alle disse angreb på velfærdssamfundet. Er det en form for hævn, for nogen egentlig besparelse er det jo ikke?"

Nej, det er ikke hævn der er motivationen, men magt.

Ved at udgrænse bestemte befolkningsgrupper uden de har mulighed for at svare igen (fordi de ikke har indflydelse som fx strejkevåbnet eller stærke lobbyorganisationer), ved at splitte folk når man konstant taler konflikter op, ved at stigmatisere, marginalisere og dæmonisere socialt udsatte og flygtninge, kan man fremme en stemning af 'os-mod-dem' og underminere solidariteten.
På den måde genereres vælgere, der er misundelige, bange, hadefulde og sig selv nok.

At forvalte et land til alle borgernes bedste er ikke længere en prioritet.
Det er derimod at få eller beholde magten for enhver pris.

Anders Reinholdt, Niels Bent Johansen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Katrine Damm, Anina Weber, Michael Waterstradt, jørgen djørup, Claus Nielsen, Kenneth Krabat, Christel Mayland Jensen, Viggo Okholm, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Bodil Rasmussen, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Elisabeth Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Britta Hansen, Ebbe Overbye, Karsten Lundsby, Lars Løfgren, Herdis Weins, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Millioner af danskere farer rundt på motorvejene to gange om hverdagen, de skal ud og producere eller yde en service. Denne aktivitet skaber på et år 2000 mia. kr. dvs. det man kalder for BNP.

Men at skabe nye arbejdspladser kræver en indsats, det gider de rigeste ikke, de er for dovne og er efterhånden blevet kalkunfede. Arbejdsgiverne ved godt at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er derfor de ikke skaber nye arbejdspladser, men i stedet for sidder de ved computerne og gambler med pengene på børserne rundt omkring på kloden.

Alene i 2017 var den samlede omsætningen af danske værdipapirer på 40.829 mia. kr. ifølge VP Securities. Det er et trin op fra gambling. Der er ikke langt fra skatteoptimering til skattely, skatteunddragelse og hvidvask. Når man som bank har afdelinger i mange lande og ansætter eksperter i pengeoverførelser er hvidvask bare næste trin.

Dvs. at der er penge nok til at alle får en anstændig del af samfundskagen, men pengene bliver ikke sat i arbejde, herhjemme vel at mærke, og det skal vi have lavet om på. Der er elementer i finansvæsenet som udelukket lever af spekulation, faktigst er det en meget lille del af finansvæsenets aktiviteter som fører til jobskabelse herhjemme. Det er det som har skabt den øgede råddenskab i overklassen (forstået som korruption), hvilket har ført til at hele staten, embedsmændene osv. er sunket ned til en usædvanlig lav standard i moral og opførsel.

Der er efterhånden for mange af middelklassen der drager fordel af denne ulighed til, at der kan gøres noget for at reducere eller eliminere fattigdommen, selvom de fleste almindelige mennesker ikke bryder sig ikke den nuværende destruktive økonomiske ulighed. Ulighedsskabelsen er gjort mulig ved de højtlønnede ledere, mellemledere, konsulenter og "uvildige eksperter" som er købt og betalt til at korrumpere statens institutioner.

Økonomisk ulighed har givet de rige en uacceptabel høj grad af politisk kontrol over andres liv, den har undergravet de politiske institutioners retfærdighed, og har undergravet retfærdigheden af det økonomiske system i sig selv.

Lad os sige tingene som de er: Politikerne har på vegne af magteliten/overklassen erklæret krig mod underklassen og de sidste 20 år fjernet praktisk talt alle pengene fra os. Det er på tide at vi går ud i gaderne og protesterer. Der er ingen har grund til at acceptere en ordning, der placerer vores liv under andres kontrol.

Vi skal have sat et effektivt værn op som standser politikernes indtrængning på vores områder, og bulldogs som står vagt indenfor hegnet for at standse indtrængningen, samt forhindre nedrivningen af vores boliger. Vi skal have sat patruljer op udenfor, som kan advare når politikerne planlægger indtrængning på vores områder.

Vi skal i stedet for have revet de riges ghettoer ned og bygget almennyttige boliger op der, boliger som er til at betale, selv hvis man er hjemløs. I stedt for at investere 112 mia. kr. i asfalt som regeringen har planlagt, skal de penge bruges til det almennyttige boligsystem. Vi er en million lejere, vi har også en demokratisk stemme, vi har også en legitim ret.

Den progressive sociale bevægelse

Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Anina Weber, Michael Waterstradt, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Kristian Spangsbo, Gert Romme, Britta Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Leo, det drejer sig vel især om uacceptabel fattigdom, promoveret af politikerne?

Niels Bent Johansen, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Øjnene der ser har behændigt fjernet fattigdomsgrænsen.

Carsten Wienholtz, Anina Weber, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Er det straffe for at være fattig?", spørger Gert Romme.

Claus Hjort Frederiksen mente, at folk på kontanthjælp og førtidspension "elendiggjorde sig", som han formulerede det. Derfor afskaffede han en lang række sociale ydelser, så de fattige ikke længere behøver at foregive, at de er fattige. For man behøver jo ikke at foregive noget, som man er.

Fra at være en aktiv handling blev elendiggørelsen passiviseret: Der er ikke længere tale om, at jeg aktivt elendigør mig for at kunne komme i betragtning til at modtage en almisse, men derimod om at jeg i tilfælde af, at jeg bliver ramt af en såkaldt social begivenhed, passivt elendiggøres af stat og kommune.

Det er i grunden et ret smart politisk og argumentatorisk trick, for ved at lade stat og kommune være den aktive elendiggørende kraft, er det nærliggende for de elendiggjorte at påstå, at "det er samfundets skyld" - og så er argumentet allerede tabt på gulvet i dette individualiserede samfund, hvor intet er samfundets skyld, mens alt er individets eget ansvar.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er blot krummelyrer på denne basale individualistiske
tankegang, der skal få budskabet til at sive bedre ind: Arbeit macht frei, og hvis du ikke arbejder, skal det offentlige nok hjælpe dig ved at indskrænke din frihed - komkret ved at beskære dit økonomiske råderum. Og i et samfund, hvor alt måles i penge, er mangel poå penge det samme som mangel på frihed.

Du får selv lov til at vælge, om du vil købe medicin eller mad - det er det frie valg, som regeringen er så stolt af - men hvis du vil have begge dele, må du tage dig et job. Så kan du nemlig lære det!

Niels Bent Johansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Vivi Rindom, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En ufaglært på mindsteløn kan meget vel være fattig - fordi folk på kontanthjælp er det. Det er kontanthjælpen, der bestemmer det lave lønniveau.

Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Katrine Damm, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det til bevidstløshed gentagne mantra om at "det skal kunne betale sig at arbejde", er et skalkeskjul for det modsatte, som Steffen Gliese siger.
For jo lavere kontanthjælp, jo lavere løn.
Men det smarte ved mantraet er at de fleste ikke aner det hænger sådan sammen. Og det appellerer til vælgernes mistro og misundelse at postulere, at de arbejdsledige får ligeså meget eller mere end dem selv.
Også selvom det er løgn.

Anders Reinholdt, Niels Bent Johansen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Katrine Damm og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard - hvad er fattigdom? Det er ikke så ligetil at svare på, da det kommer an på mange ting. Men her kommer et subjektivt bud, der er baseret på min egen økonomi:

Hvis man modtager under 10.000 kr. om måneden efter skat, er man fattig, i hvert fald hvis man bor i København. Det er muligvis mindre dyrt at overleve i provinsen. Så da jeg modtager knap 11.000 kr. om måneden på kontanthjælp, er jeg lige præcis ikke fattig. Husleje, el og internet koster mig 6.000 kr. om måneden, medicin 500 kr. Hvilket efterlader 3500 kr. til mad, smøger, tøj, møntvask, nyt tøj osv. Dette tal er, hvad i hvert fald bankerne betragtede som det absolut minimale rådighedsbeløb for et par år siden.

Hvis man - som jeg - ikke får noget at spise de sidste par dage hver måned, er det for det meste ens egen skyld, fordi man har snoldet nogle penge op, som man ikke skulle have snoldet op. Jeg har altid været et kvaj til at få pengene til at slå til, så at jeg sidder lige nu i skrivende stund og er sulten, klandrer jeg ikke andre for end mig selv.

Det er de uforudsete udgifter, der vælter læsset. Sidst min computer brød sammen fixede jeg den selv med stumper, jeg købte på nettet. Det kostede mig 1500 kr., hvilket er meget billigt, men alligevel halverede det næsten mit rådighedsbeløb.

Så længe alting virker og mit tøj hænger sammen, er jeg ikke fattig. Men jeg er kun en udgift på 1000 kr. fra at blive det.

Besvarer det dit spørgsmål?

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Er der mon ikke flere effekter.
Er der ikke noget med, at vi kan glæde os over et behov for flere fængselsbetjente?
Så kom ikke og sige der ikke skabes arbejdspladser med regeringens politik.
Det er trods alt en incitaments regering vi har. Så hvorfor skulle der ikke blive flere blandt os, der kan tage selv.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Venstre ved du hvor du har"!

"Det skal kunne betale sig at arbejde", - javist, bare Kristian Jensen havde passet sit arbejde som skatteminister i perioden 2001 - 10. så havde Danmark ikke mistet over 70 mia.

55 mia. i i perioden 2001-10 og 3- 5 mia. til det nu skrottede elektroniske EFI skatte-inddrivelsessystem, og 13 mia. som Skatteminister Karsten Lauritzen siger det vil koste at bringe Skat tilbage på "sporet igen"

De mistede skatteindtægter er i dag på omkring 125 mia. som følge af Kristan Jensen ikke passede sit arbejde som Skatteminister.

Niels Bent Johansen, Carsten Wienholtz, jørgen djørup, Erik Fuglsang, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Leo, du skuffer mig med din overfladiske læsning.
Der står bl.a. dette, der underbygger Niels' udsagn :

"Da den nyvakte interesse for fattigdomsspørgsmål nåede Europa, tog man afstand fra den amerikanske beregningsmetode, som indebærer, at fattigdommen vil være afskaffet, når alle har indkomster over eksistensminimum. Indvendingen herimod er, at mennesket har flere behov end de fysiske. Der er ikke alene et behov for at kunne overleve, men også for at kunne leve med i samfundet, dvs. sociale og kulturelle behov. Disse behov er bestemt af normer og forventninger i det pågældende samfund. Man taler om relativ fattigdom udtrykt ved mangel på resurser til at skaffe sig den levevis, der er gængs i det pågældende samfund."

Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Espen Bøgh

Du har fuldstændig ret.
Og nu udkommer en bog af venstremanden Carl Holst, som forlader politik med et ordentligt smæk med døren.
Han beskriver Venstre som en "dysfunktionel familie", og det er artige sager, der kommer frem om den rå tone i partiet, bl.a. nogle meget ubehagelige sms'er fra Kristian Jensen.

Læs mere her :

https://www.altinget.dk/artikel/venstre-er-en-dysfunktionel-familie-her-...

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard: "Derfor - fattigdom er relativt." Det er jeg ikke enig med dig i. I mit tilfælde er de akutte perioder med tørre lommesmerter, som jeg oplever med jævne mellemrum, selvfølgelig relative til mit forbrug. Jeg kan jo bare bruge færre penge, som du skriver.

Men når det kommer til husleje, medicin, møntvask, elektricitet osv. etc. er der jo mere eller mindre faste priser, som jeg ingen indflydelse har på.

Det er min egen skyld, at jeg bruger for mange penge, men det er ikke min egen skyld, at mine ting går i stykker, fordi de er så gamle, at de simpelthen bliver slidt op. Det er ikke muligt at finde et billigere sted at bo, hvis ikke man kender nogen, der kender nogen.

De "ekstraordinære udgifter" til repartioner osv. er jo kun ekstraordinære, fordi de ikke er med i budgettet. Og hvis man har prøvet at leve for en kontanthjælp vil man vide, at det ikke er realistisk at tro, at man kan spare op. "Almindelige" mennesker har en økonomisk buffer, som de kan tære på, når tingene bryder sammen, men på kontanthjælp slår pengene lige akkurat til HVIS MAN ER MEGET SPARSOMMELIG, og så heller ikke mere. At jeg tager mig råd til kaffe og smøger kan kun lade sig gøre, fordi jeg har fravalgt både kød, sund mad og enhver form for socialt samvær, som koster penge.

PS: Der er en regnefejl i mit eksempel: Når de faste udgifter er betalt, har jeg knap 4500 til rådighed, og ikke 3500 kr., som jeg skrev. Men der er så også lidt flere udgifter, som jeg ikke har nævnt, såsom et abonnement på Information, et abonnement på Arbejderen, et abonnement på Netflix, et abonnement på mit favorit-computerspil og diverse afdrag på tandlægeregning og gebis - ialt ca. 800 kr. Så mit reelle rådighedsbeløb er på ca. 3700 kr. Til sammenligning anbefaler bankerne, at man har et rådighedsbeløb på mindst 5.000-6.000 kr.

Så i bankernes øjne er jeg ikke relativt fattig, men absolut fattig.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard -
finde en billigere bolig? Det er hammerdyrt at flytte - og i øvrigt findes billige boliger oftest der, hvor man så til gengæld nærmest ikke har nogen transportmuligheder, fordi den kollektive trafik er blevet stærkt forringet. Samtidigt er enhver kontanthjælpsmodtager FORPLIGTET til løbende at holde sig orienteret om beskeder fra jobcentret/det offentlige samt skrive jobansøgninger.Det kræver enten PC - som man af uransagelige grunde gudhjælpemig skal betale licens for at eje eller mulighed for jævnlig adgang til en offentlig PC'er. Bare lige for at nævne en ting, de færreste med en normal økonomi mærker, men som fylder på et kontanthjælpsbudget.

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Herdis Weins, fra den ene fattigrøv til den anden: Jeg skrev for mange år siden - via snail mail - til seernes ombudsmand på DR og krævede at blive fritaget for licens, da jeg ikke ejede et fjernsyn og kun havde sporadisk adgang til internet. Efter lidt boksen frem og tilbage, der strakte sig over et lille halvt års brevvekslinger, frigjorde han mig til min store overraskelse for min forpligtelse, og jeg har ikke siden modtaget en licensregning. Måske du skille prøve det samme? Går den så går den!

Randi Christiansen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Niels -
jeg bliver pensionist næste år - samme år som licensopkrævningen forsvinder - så deeeet... :-)

Nils Bøjden

Alternativet er at det bedre kan betale sig ikke at arbejde end at arbejde. Og den situation er aldeles uholdbar.

Randi Christiansen

Hvem har retten til at definere, lede og fordele arbejdet på det hellige, almindelige arbejdsmarked leo. Eller det er måske lige meget, bare man yder det fastlagte skålpund?