Leder

Pandabjørnene er en skændsel for Danmark

Det er muligt, at pandaen er et nuttet dyr. Men der er intet nuttet ved den kinesiske jernnæve, der gemmer sig bag de to sort-hvide plysbolde, som netop er ankommet til København. Danmark har i de seneste år været med til at legitimere Kinas aggressive fremfærd til gengæld for store handelsaftaler. De to pandaer i Zoologisk Have repræsenterer et dansk knæfald for et diktatur
Xing Er er en af de to kinesiske bamser, der har været længe ventet herhjemme.

Xing Er er en af de to kinesiske bamser, der har været længe ventet herhjemme.

Mads Claus Rasmussen

Indland
10. april 2019

Onsdag aften inviterer dronningen og kronprinsesse Mary til gallafest til ære for to fornemme gæster.

Det drejer sig om pandaerne Xing Er og Mao Sun. De to kinesiske bamser har været længe ventet. I sidste uge ankom de endelig med fly til København, hvor de nu er flyttet ind i deres nye hjem, et nybygget pandaanlæg i Zoologisk Have til 160 millioner kroner.

Med på aftenens gæsteliste er ministre fra den danske regering, den kinesiske ambassadør i Danmark og den kinesiske minister for skov og sletter.

Gallafesten markerer kulminationen på flere års diplomatisk indsats fra Danmarks side. Pandaerne udlånes kun til Kinas mest værdsatte venner. Men de nuttede pandabjørne markerer også noget ganske andet og langt mere forstemmende.

Kina ejer alle nulevende pandabjørne. Landet har i adskillige år udlånt de fredsommelige bambusædere for at skabe goodwill på den globale scene. Men i de seneste årtier er kineserne i endnu højere grad begyndt at bruge pandabjørnene til at belønne – og straffe – andre lande.

I 2011 modtog Edinburgh Zoo for eksempel to pandaer. Kort efter indgik Kina og Skotland en stor handelsaftale om blandt andet import af skotsk laks. Handelsaftalerne og pandabelønningen fandt sted umiddelbart efter, Kina havde standset al import af laks fra Norge, fordi den norske nobelpris for fred var blevet tildelt systemkritikeren Liu Xiaobo.

Danmark er nu det 19. land i den eksklusive gruppe af lande, der har fået lov at låne pandaer. Forud er gået et forløb, hvor Danmark har skruet op for samhandlen med Kina og ned for kritikken af det repressive regimes bølleagtige adfærd.

»Danmark får pandaerne, fordi vi har droppet kritikken af den kinesiske undertrykkelse af Tibet,« som udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL) har sagt til DR.

Øget samhandel og samarbejde med Kina

I 2009 kom Lars Løkke Rasmussen (V) for skade at mødes med Dalai Lama. Selv om mødet fandt sted privat, reagerede Kina kraftigt og truede med, at statsministeren var i færd med at ødelægge det gode forhold mellem de to lande.

Kort efter undskyldte Danmark i en såkaldt verbalnote vedtaget af Folketinget, hvori der stod, at Danmark officielt ville modarbejde Tibets ønske om selvstændighed. Det var nogenlunde samtidig, ideen om at få pandaer til Danmark opstod.

I de følgende år er forholdet mellem Danmark og Kina atter tøet op. Der er indgået handelsaftaler, og under et kinesisk statsbesøg i 2012 sørgede det danske politi for at rydde kritiske tibetdemonstranter af vejen, i strid med Grundloven.

Som det eneste nordiske land har Danmark desuden indgået et såkaldt omfattende strategisk partnerskab med Kina. Det har gjort det lettere for danske ministre og handelsdelegationer at få adgang til kinesiske beslutningstagere.

Som Information før har skrevet, har resultatet været en stor økonomisk gevinst for Danmark – og en legitimering af verdens største diktatur.

I modsætning til hvad den vestlige verden havde håbet på, har øget samhandel og samarbejde med Kina ikke trukket landet i en mere demokratisk eller liberal retning. Tværtimod er Kinas repressive fremfærd kun taget til, i takt med at landets økonomiske styrke og politiske indflydelse er vokset.

Danmarks knæfald for et diktatorisk regime

I 2014 imødekom Kina Danmarks ønske om at låne pandaer. Selv om det officielt er Kongehuset, der låner pandaerne, har processen i høj grad været politisk.

Lars Løkke Rasmussen har personligt måttet gå på rundtur blandt landets rigeste familier med hatten i hånden for at skrabe penge sammen til det nye pandaanlæg i Zoo, som er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har for nylig sat en stopper for dansk salg af våben og overvågningsteknologi til et andet diktatur, nemlig Saudi-Arabien. Det skete med henvisning til henrettelsen af systemkritikeren Jamal Khashoggi og landets fremfærd i Yemen. Ministerens beslutning var et kursskifte for Danmark, som tidligere har sat et godt forhold til oliestaten højere end hensynet til menneskerettigheder.

Men der gælder tilsyneladende andre standarder for Kina, som også bryder menneskerettighederne på daglig basis. Samuelsen har udtrykt begejstring for den øgede samhandel med Kina. Han har samtidig understreget, at det er vigtigt med en kritisk dialog om menneskerettigheder. Men indtil videre har det været svært at få øje på resultaterne af den kritiske dialog.

Dét, der står tilbage, er, at Danmark har bøjet sig i støvet for Kina og vekslet mindre kritik til flere handelsaftaler.

Når gæsterne i Zoo fremover sætter sig til rette i det arkitekttegnede pandaanlæg og bestiller frokost på restaurant Panpan med en tidligere michelinkok bag gryderne, vil de kunne se mere end to sort-hvide plysbamser bag glasruden. De vil have udsigt til selve manifestationen af Danmarks knæfald for et diktatorisk regime.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

@Torben K L Jensen
Ah ja, så smider de i det mindste kun deres eget affald i floderne og til havs. Det er alligevel et lille fremskridt. Så mangler de bare at gøre noget ved at deres borgere bliver syge i de forurenede storbyer, at kineserne selv (jeg kan dog forstå på en dokumentar om emnet, at det primært at 40+ generationen, den såkaldt "tabte generation" som kineserne kalder dem) smider deres affald på gaden og i naturen, uden at skænke deres omgivelser den mindste tanke. Og giftige madvarer, selvfølgelig.

Kina har for længst passeret den historiske milepæl, hvor man troværdigt kunne hævde at deres problemer skyldes det store stygge Vesten. Kina repræsenterer det værste kapitalismen har at byde på, det værste ved ideen om stabilitet som kontrol som karakteriserer overvågningskapitalismen og finansverdens sygelige frygt for enhver trussel mod deres griskhed og status. Den samfundsløse stat, hvor den svage, enkelte borgers normer og værdier alene udspringer af Statens behov efter produktivitet, effektivitet og "stabilitet".

Gad vide, hvor meget ophav lille Danmark ville gøre, om vi af USA fik et af de dyr, som originært kun findes dér? Ville landets overtagelse i det 18. og 19. årh. gennem europæerne gøres til genstand
for protester?
Kina kom i Tibets besiddelse i året 641, året hvor de efter at have fanget adskillige tibetanske grupper på det sædvanlige rovtogt var blevet tilfangetaget. Efter forhandlinger om frigivelse hhv alles drab, forpligtede man sig gensidigt på følgende vis, at Kina sørgede for tilstrækkelig
levnedsmidler til vintertiden i Tibet, for at retsvæsen og beskyttelse af Tibets grænser mod den
aggressive Islam og at tibetanerne afstod fremover mod røvertogter. (kan læses diverse steder i bogserien: "Verdens Kunst - Kina"; Hassings Forlag, Kbh. Det må anses at være grunden til, at Tibet i ro og mag har kunnet bevare hhv udvikle dens egen religion så længe. Det forekommer naturligt, at en moderne stat, om vi kan lide det eller ej, ikke kan godtage, at den indenfor sine grænser har en region, hvor der hersker den dybeste middelalder med religiøs betinget undertrykkelse af den almene befolkning.
Kina har i øvrigt grundet dets egen "religiøse" forestillinger jævnligt holdt for længe fast ved et givet
udviklingstrin. Men når dets ledelser erkendte dette, er det hidtil altid lykkedes at indhente og siden overgå andres udvikling. Lad det være en advarsel imod vestlig indbildskhed.

Sider