Leder

Selvfølgelig kan vi ikke indskrænke en provokatørs rettigheder, fordi andre truer med vold

Tilsyneladende er der grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve
Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.

Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.

Mogens Flindt

16. april 2019

Det er trivielt at konstatere, at højreekstremisten Rasmus Paludan er en sølle eksistens. Hans provokationer er tåbelige, og det er åbenlyst, at hans ærinde er at skabe splittelse.

Lige så trivielt burde det være, at ytrings- og forsamlingsfriheden også gælder for en mand som Rasmus Paludan. Og at politiet nødvendigvis må beskytte ham, hvis folk truer med vold imod ham, mens han gør brug af sine grundlovssikrede rettigheder.

Ikke desto mindre kan der være grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve.

Folketingsmedlemmet Karsten Hønge fra SF har tidligere argumenteret for, at politiet ikke længere bør bruge ressourcer på at beskytte Rasmus Paludan. Lignende synspunkter har været fremme efter søndagens uroligheder på Nørrebro i København.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Christian Estrup
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Viggo Helth
  • Maria Jensen
Bjørn Pedersen, Bjarne Toft Sørensen, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Henrik Brøndum, Christian Estrup, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, David Zennaro, Viggo Helth og Maria Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Fuglsang

Torben - Nielsen
16. april, 2019 - 12:17

På eksempelvis Folketingets hjemmeside kan du finde grundloven samt kommentarer hertil. Jeg mener at kunne huske, at kommentarerne er udarbejdet af Højesteretsdommer, dr. jur Jens Peter Christensen. Grundlovens § 77 med kommentarer gengives nedenfor:

§ 77

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Kommentar:

Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt.

Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf.

Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden navn. I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.

Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden.

Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.

I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.

Grundloven beskytter mod ‘censur og andre forebyggende forholdsregler’. Forbuddet mod censur blev indført i 1849. Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne bøger og blade blive offentliggjort. Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind mod et blad eller en bog, når den er udkommet.

Myndighederne kan ikke forlange at gennemse et manuskript på forhånd. Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse, før den er trykt, også uden at overtræde grundloven. Der kan nedlægges forbud mod en offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt fogedforbud mod udgivelsen.

Det skete f.eks. i 1980’erne, hvor Frimurerordenen kom igennem med forbud mod, at Danmarks Radio viste en tv-udsendelse om ordenen. Udsendelsen ville afsløre nogle af Frimurerordenens hemmelige optagelsesritualer. Sagen blev endeligt afgjort i Højesteret. Og her fik Frimurerordenen medhold. Højesteret mente, at optagelsesritualerne berørte private forhold. Derfor var de beskyttet mod offentliggørelse. Tv-udsendelsen om Frimurerordenen er aldrig blevet vist.

I en anden sag gik det modsat. Den stammer også fra 1980’erne. Her var der i en periode megen debat om landmændenes brug af medicin til husdyr. Plakatkunstneren Mikael Witte blandede sig i debatten ved at lave en plakat, der var forsynet med teksten: ‘Danske svin er sunde, de strutter af penicillin’. Plakaten viste en tegning af en glad gris, som var en satirisk efterligning af noget reklamemateriale fra Andelsslagterierne. Slagteriorganisationerne blev sure. De forsøgte at få plakaten forbudt. Men Højesteret slog fast, at plakaten ikke var ulovlig. Retten lagde vægt på, at plakaten var et indlæg i en samfundsdebat. Derfor var den relevant for offentligheden.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Bjarne Toft Sørensen, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Tom Finkel: Det var ikke mig men min mobil som lavede dit navn om til Finkelstein. Jeg undskylder på teknikkens vegne og vil straks indsende en klage til Elgiganten.

Jeg er vist ikke i stand til at gøre mig forståelig for dig. Det er selvfølgelig alene mit ansvar, men måske ville det hjælpe hvis du var mere emne og mindre personfikseret.

Claus Bødtcher-Hansen

16/apr/2019

Stop nu allesammen ...
Rasmus Paludan er spild af tid ... !

Han udfordrer vores integritet,
dvs. uanset, hvad han siger og gør,
f. eks. afbrænding af en bog, er
alene udtryk for hans behov for
andres (vores) opmærksomhed ... !

Ignorer ham totalt og uafbrudt ... !

Venlig hilsen
Claus

Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Søren Fosberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anker Fjeld Simonsen

Jaja, da har jeg en chance for at blive styående i litterat6urhistorien efter min död, i modätning til de flerste digtere der dör af druk i en relativt ung alder, så må det väre et forårsdigt fra min "udvalgte former", udgivet på Arena Sub-Pub i 1969, - 50 år i år, hvor et haikulignende digt - og da var jeg var i Japan skrev jeg faktisk en forfärdelig binke haiku-digte, som jeg måske udgoiver når jeg er blevet hundr4ede. Nå men det har digt har måske mere at göre med boghandelen, der sikkert er nedlagt i Fiolsträde end med Rasmus Paludan, ah begge dele, såh, så: noget med en art inkorperering af trräer i dagligestuelivet : Träers stumtjenere hvisker - og så en strofe til - og så: vinter viger, safter stiger. --------

En tanke har strejfet mig:
At det kan være et valgoplæg fra den side af politisk front?
Nu er der ikke en flygtningekrise som de kan bruge at fremme deres sag?
Derfor må man fremprovokere en situation?
Så at folk taler mere om hvad de andre gøre end hvad man selv har gjort.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Egon Stich, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Der er godt nok mange kommentarer og stor forargelse og det er det ikke noget at sige til, manden er en idiot, men han vil jo vælges til Folketinget. Han har registreret et parti, og det er vel kun derfor idioten får politi beskyttelsen, eller er det noget jeg har misforstået?

Steffen Gliese

Omvendt, Young-suk No, er det bemærkelsesværdigt, at de politiske fordømmelser efter en så kraftig gadekamplignende situation har været så milde. Alle har samtidig lagt klar afstand til Paludan, og der er i befolkningen, når den spørges, en længe ikke hørt forståelse for, at nok kan blive nok på et tidspunkt.

Johanna Haas, Anders Reinholdt, Kim Folke Knudsen, Niels Duus Nielsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Per Arnoldis meget korte kommentar fremhæver en central problemstilling, som Anton Geists ellers udmærkede leder ikke problematiserer, og som de refererede Per Clausen og Paula Larrain med stor sandsynlighed også henviser til.

Der finder på forskellige niveauer forskelsbehandling sted i Danmark, og den går bl.a. ud over etniske og religiøse minoriteter. Vrede i den sammenhæng er forståelig og kritik på sin plads, men hvis kritikken ikke rettes præcist mod det, som det drejer sig om, får det let karakter af kritik imod, at vi skal leve i et demokratisk samfund og en retsstat (også selv om samfundet og retsstaten i praksis ikke lever helt op til principperne for alle grupper i samfundet).

Kritik og demonstrationer er i den sammenhæng på sin plads, men ikke fysisk vold og hærværk og angreb på politiet.

Hvis grupper bliver krænket i et demokratisk samfund, med bl.a. ytrings - og forsamlingsfrihed, er kritik og demonstrationer på sin plads over disse krænkelser, men det berettiger ikke til at tilsidesætte andres demokratiske rettigheder med fysisk vold og hærværk.

Med et ældre eksempel i form af "Tegningekrisen":
At udsætte andre for "hån, spot og latterliggørelse", som bl.a. Flemming Rose iscenesatte det i dagbladet Jyllandsposten, var ualmindelig dumt, men ikke desto mindre en rettighed, som han har i et demokratisk samfund, der bygger på ytringsfrihed.

At mange forfattere og intellektuelle kritiserede denne handling, var på sin plads, men af gode grunde kunne den ikke forbydes, og det er væsentligt, at vi fastholder dette princip.

Hvis vi først begynder at begrænse ytringsfriheden i små bidder, også kaldet "salamimetoden", hvilket implicit ligger som et krav i de fleste af debatindlæggene i denne streng, er der ikke langt til en egentlig underminering af et grundlæggende princip i et demokratisk samfund.

Lotte Tvede, Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Egon Stich og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er nogle her der mener at det kun er Islam der skal tåle hån og spot, samt at afskaffelsen af blasfemiparagraffen udelukkende er sket for at lovliggøre tilsvining af muslimer/islam.

Det er naturligvis en gang sludder.

Kristendommen og jødedommen er blevet hånet og spottet op gennem tiderene; Dette ganske legalt. Islam er naturligvis ingen undtagelse.
Grunden til at det nu mest er Islam det går ud over er, at de andre religioner forlængst, i almindelighed, har accepteret præmissen om at det er lovligt at håne og spotte.

Danskerne flest ønsker ikke at give religioner særstatus men ønsker at fortsætte med at det er legalt at kritisere og håne alle former for livsanskuelser/ideologier. Det er en del af vores ytringsfrihed, fri for smagsdommere.
Derfor stemte også SF, Det Radikale Venstre og Alternativet for Enhedslistens lov-forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen.
Kan være at visse borgerlige havde bagtanker, men det gør ikke loven forkert af den grund.
Religioner skal aldrig mere have særstatus i forhold til andre anskuelser.

Kim Houmøller, Bjørn Pedersen, Egon Stich og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det forekommer unægtelig meget belejligt for de regerende partier og deres regentparti DF, at politiet valgte at flytte Paludan fra Mjølnerparken (hvor der i nattens løb skete en mystisk eksplosion i en varebil fyldt med kemikalier) til Blågårds Plads, Nørrebros kerne, hvor mottoet "ingen nazister i vores gader" altid bliver holdt højt i hævd.

Der var også udkommanderet over 600 betjente, hvoraf mange kom helt fra Fyn.
Forudså politiet mon de voldsomme uroligheder? Det kæmpe antal betjente kunne da tyde på de var forberedte.

Idag har Thulesen Dahl hasteindkaldt justitsministeren i samråd, fordi advokat Tyge Trier og Politiforbundet stiller spørgsmålstegn ved om Paludans demonstrative optrædener egentlig er omfattet af ytringsfriheden, og gerne vil have justitsministeriet til at undersøge praksis i EU.

Men sådan skal det ikke gå i Danmark, mener Thulesen Dahl.
Hvis det er et spørgsmål om manglende ressourcer (flere penge), så må regeringen (og DF) fremskaffe dem. For det kan ikke være meningen, at de voldelige elementer skal knuse ytringsfriheden.

Slut-salutten lyder, at vi må være dybt taknemmelige overfor vort modige politi, der "KÆMPER FOR OS I GADERNE" (mine caps)

Man skulle næsten tro der var lagt i gryden til borgerkrig med de ord..!!

Idag har Paludan dog ikke fået lov til at opføre sin demonstration mod terroristen Omar el Hussain og afbrænde koraner på Blågårds Plads.
Politiet har nemlig fundet en mystisk genstand der skal undersøges af Rulle-Marie.

Johanna Haas, Kim Folke Knudsen, Carsten Nørgaard, Erik Fuglsang, Grethe Preisler, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Helt enig med fordømmelserne - de var milde og grænsen til bagatalisering; at han er en idiot og de andre skal bare holde sig væk. Er det mon fordi man vil nødig vække vrede hos DF eller fordi man ikke har bedre ide om hvordan man skal tackle dette problemstilling.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Carsten Hansen,
Der er ikke nødvendigvis tale om at give religioner særstatus i forhold til andre anskuelser. Kritik må ud over at være lovlig også være legitim til enhver tid, men det er ikke ensbetydende med, at hån og spot også - ud over at være lovlige og, som Bjarne Toft Sørensen var inde på, sommetider også ualmindeligt dumme - også er legitime. Sommetider og i visse former, givetvis - men når der er tale om ren og skær nedgørelse og tilsvining uden antydning af sagligt grundlag, og altså har karakter af ren og skær mobning eller hetz, er det mere tvivlsomt. Mobning betragtes som et samfundsproblem, og krænkende adfærd fordømmes i mange andre sammenhænge, ligesom en vis hensyntagen til omgivelsernes følelser forventes i ganske almindelig daglig omgang. Så det kan vel ikke ligefrem betragtes som selvindlysende, at netop folks religion skal være fredløs. Og de grovere former for hån og spot fremmer i hvert fald ikke forståelsen. Ytringsfrihed såvel som religionsfrihed, ja - men ytringer kan lige så lidt som religion og ideologier være hævet over kritik.

Kim Folke Knudsen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ib Gram Hansen.

Som skrevet før, så står vi alle kun til ansvar overfor lovgivningen.
Det er ganske ligegyldigt hvad du og jeg mener om visse ytringer.

Finder dommere ytringer i strid med loven, så kan man dømmes.

Smagsdommere har ingen betydning, i den henseende. Vi kan ytre vores mening og de fleste af os er vel enige om at Paludan er en mega-nar.
Men de kriminelle i optøjerne er indtil videre kun de fysisk voldelige elementer.

Min egen personlige mening til religioner er at islam er den tåbeligste af alle tåbelige religioner.
Og det er min gode ret at ytre den holdning.

Niels Duus Nielsen

Carsten Hansen har faktisk en pointe, når han siger "Don't feed the troll" (min parafrase). Hovedgrunden til, at der er så forholdsvis lidt kritik af fx kristendommen, er efter min mening især, at de kristne har lært at lade den uvederhæftige kritik gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Hvis muslimerne på samme måde ignorerede racisterne, ville de ikke få de overskrifter i aviserne, som er den egentlige grund til provokationerne.

Forskellen, der gør, at dette falder visse muslimer svært, er uden tvivl, at hvor kristendommen er en majoritetsreligion, selv i det relativt agnostiske Danmark, er Islam en minoritetsreligion, som dyrkes af et mindretal, som udsættes for langt mere end blot religionskritik. De kristne har så at sige råd til at være overbærende over for deres kritikere, da kritikken ikke udgør en reel trussel mod deres liv, ære og velfærd.

Islamkritikken derimod er ofte ledsaget af drakoniske krav om "hjemsendelse" (af danske statsborgere!!!) og krav om nedskæringer i det offentlige sikkerhedsnet, som er et direkte angreb på syre og ledige muslimers velfærd, men som indirekte også rammer syge og ledige ikke-indvandrere.

Hvis det kun var et spørgsmål om religion, ville jeg være enig med mange af debattørerne i, at der ikke burde være nogen grund til at hidse sig op over en mand som Paludan. Men det er ikke kun et spørgsmål om religion, men mindst ligeså meget et spørgsmål om at Paludans provokationer er strået, der brækker kamelens ryg.

Nu har politiet valgt ikke at ville tillade en ny happening på Nørrebro, så sagen burde gå o sog selv igen. Imidlertid har jeg en formodning om, at Paludan nu bliver en kändis i amerikanske racistiske kredse, hvor provokatører som fx Laura Southern og måske endda selveste Trump vil begynde at tale om "no-go-zones" i København.

Det er en sand Catch-22, højrefløjen har stillet politiet i: Hvis de giver idioterne taletid, bliver der ballade, og hvis de forbyder demonstrationen, bliver der også ballade.

Johanna Haas, Trond Meiring, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Niels Duus nielsen.

Jeg tror også at sagerne stikker dybere.
Faktisk tror jeg ikke at det hele har ret meget med religion at gøre, når det kommer til ballademagerne. Det er folk der søger konflikten med ordensmagten og det politiske system.
Så ligeså meget de er Paludans nyttige idioter, så er Paludan også deres nyttige idiot.
Det fodrer hinanden.

Så lad der ikke være nogen tvivl. Jeg forsvarer ingen af parterne og mener ikke at nogen af parterne har noget positivt at bidrage med.

Kan være at man kan debattere hvem der er de/den største idiot/idioter. Det vil jeg dog overlade til andre.
Forhåbentlig er der ikke ret mange der forsvarer nogen af dem.

Lotte Tvede, Hans Aagaard, Katrine Damm, Erik Fuglsang og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad nu hvis en islamist demonstrerer på samme vis som Paludan, håner demokratiet som "idioternes tyranni" og pisser på Bibelen, eller brænder den.
Den ytringsfrihed skal han vel ha' - bortset fra at man ikke må pisse offentligt? ;-)

Rikke Nielsen

Hvis Rasmus Paludan ved sin optræden overtræder gældende lovgivning, skal han selvfølgelig stoppes. Ellers har han sine grundslovssikrede rettigheder til at ytre sig. Politiet har så retten til at vurdere offentlige ro og orden, og der karambolerer de 2 rettigheder desværre i situationen, da vi som samfund selvfølgelig ikke kan acceptere optøjer i gaderne.

Jeg vil dog også vove at påstå, at Rasmus Paludan har mange andre kanaler at ytre sig på, så det er også med et gran salt, at hans ytringsfrihed er blevet krænket. Han kan skrive indlæg til Information f.eks. eller udgive sine egne skriblerier. Han har masser af muligheder for at ytre sig end lige der, hvor han skaber optøjer.

Herdis Weins, Kim Folke Knudsen, Jan Bisp Zarghami, Trond Meiring, Erik Fuglsang, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels Duus Nielsen, det er meget simpelt med kristendommen: den tilstår ikke sin litteratur guddommelig autoritet, men er fuldt ud klar over, at teksterne er en forhandlet og evigt dynamisk position, et fattigt forsøg på for mennesker at begribe Gud.
Anderledes er det jo med teksterne i både jødedom og Islam, hvor dele af teksterne opfattes som åbenbarede. Jeg plejer at forsvare det kristne perspektiv med, at Bibelen jo er skrevet i tredje person, altså en gengivet historie, ikke en personligt udtrykt, med alle de misforståelser og erindringsforskydninger, det indebærer.
Imidlertid kan man jo undre sig over, hvad det egentlig var, der skete, da vi pludselig fik et ytringsfrihedsproblem i kraft af nogle tegninger? Der skete en total omvending af forståelsen af ytringsfrihedens funktion! Fra at være den enkeltes ret til at kritisere magthaverne, blev det et værktøj til at udgrænse minoriteter. Det er en form for sammenrotning om et negativt formål, der altid er dybt skræmmende, når det er foregået i historien - f.eks. med von Ribbentrop-Molotov-pagten, der jo ydermere har haft den skrækkelige eftervirkning, at den bruges til at lyve venstrefløjen nazisterne på. Mit bedste eksempel er imidlertid det andet triumvirat, hvor Cæsars stedsøn Octavian, politikeren Lepidus og hærføreren Marcus Antonius gik sammen om at tage magten, i første omgang ved hver især at skrive deres fjender op og så i fællesskab udrydde dem.
Det er selvfølgeilg også et lignende fait accompli Anders Fogh Rasmussen lavede med Pia Kjærsgaard, hvor den totale omkalfatring og markedsgørelse af samfundets grundlag kunne gennemføres med DFs stemmer, hvis man blot konstant strammede vilkårene for flygtninge og deres efterkommere.

Lillian Larsen, Johanna Haas, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- netop en personligt udtrykt, men ikke en personligt OPLEVET, skulle der selvfølgelig stå i andet afsnit.

Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er lovlig letkøbt for folk, der ikke selv har presserende ærinder på de lokaliteter, hvor 'ytringsfrihedsfundalmentalisten Rasmus Paludan og hans faste proselytter og antagonister arrangerer deres events, at man bare skal ignorere dem..

Men jeg er nu glad for, at han endnu ikke har fundet vej til det kvarter, hvor jeg har min beskedne bolig, og der af og til også færdes et par tørklædeklædte kvinder for at handle ind i det lokale supermarked henne om hjørnet, som jeg også selv frekventerer af mangel på bedres havelse i gå-afstand fra gadedøren med fulde muleposer i

Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Erik Fuglsang og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Arne Thomsen

Selvfølgelig har islamister ret til at demonstrere mod demokratiet.

Det sker såmen ofte. Og hver gang Hitzb-Uth-tarihr går gennem gaderne med bannere med påskriften: "Allah er alt, demokratiet er intet", så ararangerer Enhedslisten mod-demonstrationer.

Alt lige efter bogen.

Ib Gram-Jensen

Carsten Hansen,
Det er ikke lige meget, hvordan vi taler om og til hinanden. Du skrev 15/4 21:26, at nedrakning af religion er i orden, og tilføjede så, at "Nedrakninger af mennesker udfra race, religion seksuel orientering er noget ganske andet." Fint nok , jeg er enig i, at de to ting ikke uden videre er det samme - men der er måder at rakke en religion ned på, som reelt indebærer nedrakning også af dens tilhængere. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad man siger eller skriver eller tegner, og hvordan man siger, skriver eller tegner det, og hvis vi skal kunne leve nogenlunde ordentligt med hinanden på tværs af vores forskelligheder, må vi - ganske frivilligt - administrere vor ytringsfrihed derefter.

Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. I øvrigt mener jeg stadig, at det ville være en god ide at opføre pendant'er til 'panda-slottet' på Valby Bakke på dertil egnede friarealer, hvor folk, som ikke har bedre smag, mod betaling kan løse billet til underholdningen uden risiko for, at sagesløse beboere med lovligt ærinde på stedet bliver bortvist af ordenspolitiets svært bevæbnede stormtropper og sat i 'futtog' på kørebanen, mens stormtropperne rydder bulen for uautoriserede slagsbrødre med knipler, tåregas og vandkanoner.

Johanna Haas, Erik Fuglsang, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Tom Finkel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ib Gram-Jensen.

Du skriver : "
Det er ikke lige meget, hvordan vi taler om og til hinanden."

Men det er stadigvæk betydningsløst i forhold til lovgivningen, herunder ytringsfriheden, .

Så uanset hvad du mener om hvordan vi taler til hinanden, så er det kun lovgivginvigen der afgør hvad der er ulovligt.
Og heldigvis for det !. Ellers ville det være fuldstændigt umuligt at lovgive i dette land..

Jeg er 100 % tilhænger at af mennesker skal beskyttes mens religioner og ideologier skal kunne hånes og spottes af enhver der har ønske om dette.

Ytringsfriheden er for alle eller for ingen. Domstolene afgør herefter om lovene er overtrådt.

Grethe Preisler

Nu må justitsministeren træde i karakter og finde en løsning på problemet, før uromagerne i hovedstaden gør den komplet ubeboelig for alle andre end dem, der har lod og del i borgerkrigen mellem ytringsfrihedsfundamentalister af enhver politisk observans. I modsat fald, må regeringschefen udnævne en bedre egnet justitsminister end viborgenseren Søren Pape Poulsen til at finde de fornødne økonomiske midler til opgavens løsning uden at bunden går ud af statskassen og pengene fosser ud af den og ned i et hul i jorden, halvejs inde i hvert eneste gudskabt finansår ... ;-)

Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvor er det altså yndigt at høre på alle de hvide etniske danskere, der konstant belærer en minoritet om hvordan man skal reagere på forhånelse og chikane lige ud for minoriteternes hjems døre. Er det ikke smukt hvordan den hvide mand ovre i USA også skal fortælle sorte mennesker, at der ikke er racisme og strukturel undertrykkelse af de sorte i USA. Hvordan de hvide amerikanere derovre har travlt med at illegitimere en bevælgelse som "Black life matters" som prøver at påpege disse problemer og ændre dem. Det er jo i virkeligheden den hvide race og ikke mindst den hvide mand som lider under undertrykkelse og potentiel udryddelse.

Jeg nævner USA og disse problemer, fordi de minder ekstremt meget om hele Danmarks officielle holdning til Paludan. Pludselig er det ikke minoriteten i DK, som har det svært. Nu er det hadprædikanten Paludan, der pludselig er ofret.

Efter afskaffelsen af racisme paragraffen kan vi nu konkludere:
Det er ikke okay at sige at en bestemt person, lyver, stjæler og voldtager. Så vil du blive anklaget for injurier.Men det er okay at sige at en hel gruppe eller religion gør disse ting.

Og så må du i øvrigt heller ikke bue af en minister som besøger et gymnasium, eller kritisere DK's vigtige allierede som Kina. Manglen af saglig og ordentlig kritik af USA (DK's største allierede) er også larmende i største dele af dansk presse. Jeg kunne nævne en lang lang liste af andre lande vi heller aldrig må høre om og mest vigtig kritisere.

Så det er sgu påfaldende at hver gang en Hedegaard, Vestergaard eller Paludan går i krig med Islam (kunne også nævn utalige DF'er her), ja så skal de have lov til at sige alle mulige vanvittige ting i ytringsfridens navn. Skift muslimer ud med jøder og Hitler ville have elsket DK's ytringsfrihed i dag.

Lillian Larsen, Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Grete Preisler kalder de der ikke mener som hende for "ytringsfrihedsfundamentalister".
jeg vil kalde folk som Grete Preisler for censur-tihængere, smags-diktatorer og ytringsfrihedmodstandere.

PS Er ordet "ytringsfrihedsfundamentalist " ikke et ord der bruges for at sværte andre til ?

Ud med Paludan og ud med folk der er modstandere af ytringsfriheden for alle.

;-)

Eva Schwanenflügel

Jeg gad nok se Grethe Preisler demonstrere mod ytringsfriheden :-)
Hun ville være uendeligt meget mere elegant og tilintetgørende morsom at høre på end Paludan og kohorter.
Men som det er nu, må vi nøjes med at nyde hendes hudfletninger af den betontunge plathed, der altid skæmmer ytringsfundamentalisternes tungetale ;-)

Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Der er en del der vil begrænse folks ret til at ytre sig.
Sørgeligt !.

Men sådan spiller klaveret ikke. Enten alle eller ingen.
Jeg foretrækker alle.

Men af hensyn til "den offentlige ro og orden" så bør man kunne anvise sikre men naturligvis også relevante steder at demonstrere.
At foreslå en "motorvej" er da meget sjovt men decideret idiotisk hvis man mener det.
Men det er der jo nok ingen der gør !.

Carsten Hansen

Jeg ser ikke den store forskel på Rasmus Paludan og på de der vil lukke munden på ham.
Ingen af dem har forstået en tøddel af hvad demokrati og demokratiske rettigheder går ud på.

Lotte Tvede, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I gamle dage blev børn da ofte beordret ud på en motorvej for at lege med en pakke barberblade..
Det er ganske vist !!

Carsten Hansen -
hvis en idiot gang på gang stillede sig uden for min opgangs gadedør og råbte, at alle der bor i opgangen er nogle taberagtige bøsserøve, så ville vedkommende til sidst få et par flade. og hvis han klagede til politiet, ville han få at vide, han selv var ude om det.
Det er UDELUKKENDE fordi Paludan påstår, han er politiker, han kan få politibeskyttelse.
Hans demonstrationer har intet med ytringsfrihed at gøre, men er ren chikane.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Herdis Weins.

Dit indlæg viser at du ikke har forstået hvad ytringsfrihed går ud på.

Når Islamister går på gaden og rakker ned på demokratiet, så er der heller intet ulovligt i det. De skal beskyttes af ordensmagten hvis højrenationalister truer dem med vold.
Det er ganske enkelt tilladt at være idiot i Danmark. Uanset hvilken afart af idioti det så end drejer sig om. (Så længe det ikke er imod loven)

Kan man i lovgivningen finde hjemmel til at dømme Rasmus Paludan, så er det helt fint med mig.
Kan man ikke, så må det bare accepteres.
Kan man finde hjemmel til at flytte demonstrationer uden at fratage fjolset hans ytringsfrihed, så bør man gøre dette.

Kim Folke Knudsen

Hvad er det for et ry vi ønsker os som danskere ?. Er det Rasmus Paludan der skal tegne det ry på de sociale medier med hans utallige provokationer ?

Skal vi være kendte for at være nationen, hvor religiøse bøger brændes af ? i ytringsfrihedens navn ?

Hvad nu hvis det var en ateist der krævede sin ytringsfrihed og mødte op med en stak Bibler foran Københavns Domkirke Juleaften og stak ild til dem på pladsen udenfor Domkirken ?

Jeg er selv Protestant og jeg ved ikke rigtig om min altfavnende danske forståelse for den udstrakte ytringsfrihed rækker så langt at jeg bare vil se jamen lad dog manden hvad skader lidt bål i gaden med en stak Bibler.

Eller hvis en anden person som nu var blevet træt af Jøder meddelte at nu vil vedkommende demonstrere foran synagogen ved at få tilladelse til at brænde en kopi af Tora rullerne af.

Er det ikke simpelthen antisemitismen og jødehetz ? og ikke noget som har med ytringsfrihed at gøre.

Da Nationalsocialisterne brændte bøger af foran Universitet i Berlin i 1933 af de kendte tyske forfattere var der nogen der sagde. Den nation som brænder bøger af hvad kan den nation ikke udrette i fremtiden.

Rasmus Paludan er en provokatør muligvis finansieret af bagmænd, som rejser rundt for at få Danmark til at havne i noget, der kunne minde om en borgerkrig. Han er ikke nogen komisk person. Han er et ondskabsfuldt udskud af en dansker, en ond nar, som ikke ejer en milimeter pli og opdragelse. Hans optræden minder til forveksling om Joseph Goebbels hadefulde valgkampagner i 1930´ernes Berlin, hvor Goebbels med overlæg opsøgte kommunistiske byområder i Berlin for at skabe den rette stemning af kaos og anarki. Det nationalsocialisterne havde brug for, for at kunne omstyrte demokratiet i den svækkede Weimar Republik.

De unge etniske som lader sig provokere af denne mand går hans ærinde ved at kaste sig ud i meningsløs og tåbelig vold mod Politiet og meningsløs hærværk på andres ejendom. Der er ingen undskyldning for denne modvold. Protester på en intelligent måde, så denne latterlige karikatur af en hvid dansker, der ovenikøbet kalder sig Advokat kan stå isoleret og alene tilbage med hans sygelige trang til infantile provokationer. Mød op og vend orginalen Rasmus Paludan ryggen i bogstaveligste forstand.

Rasmus Paludan har ret til sin ytringsfrihed og ret til at stifte partier med programmer, som får os liberale til at få åndenød. Han har ret til at demonstrere, men der må være grænser for hans infantile opførsel på åben gade. At brænde bøger af offentligt har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Det er et lavmål af fordrukken opførsel, som sagtens kan stoppes med Politiets hjælp uden at der krummes et eneste hår på Hr. Paludans hoved og på vores andres ytringsfrihed.

Anders Reinholdt, Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kim Folke.

" At brænde bøger af offentligt har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Det er et lavmål af fordrukken opførsel, som sagtens kan stoppes med Politiets hjælp uden at der krummes et eneste hår på Hr. Paludans hoved og på vores andres ytringsfrihed." Citat slut.

Vil du genindføre blasfemiparagraffen ?
Eller vil du blot forbyde afbrænding af bøger generelt ?

Uden lovgivning kan politiet ikke gribe ind.
Er den eneste mulighed ikke stadig at påberåbe sig "forstyrrelse af den offentlige ro og orden"

Carsten Hansen -
der er fandens til forskel på, om jeg vælger at udtrykke noget offentligt på offentlige pladser - som det e r normal praksis - eller jeg insisterer på at møde op foran folks gadedøre og svine dem til.
Det sidste har intet med ytringsfrihed at gøre, men er chikane - og det er faktisk forbudt. At stå med en megafon foran folks bolig og råbe, at de er en flok taberagtige homoer og lignende sproglige perler er ikke et politisk statement, men chokane.
Ytringsfriheden er som bekendt ikke total - det er bl.a. derfor dagblade og TV-/radiostationer SKAL have en ansvarshavende redaktør.

Anders Reinholdt, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

rettelse: blasfemi ikke racisme paragraffen.

Men at vi stadig har en racisme paragraf og Paludan stadig har lov til at gøre og sige så mange vederstyggelige ting er en pointe i sig selv.

Johanna Haas, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Folk kan himle op lige så meget de vil.

Hvis man ikke er tilhænger af genindførelse af blasfemipragraffen, ikke er tilhænger af censur eller ikke er tilhænger af at begrænse ytringsfriheden for udvalgte personer/grupperinger, så er der kun en vej ud af miseren.

Og det er at finde en balance mellem ikke af beskære ytringsfriheden unødigt og ikke at forstyrre den offentlige ro og orden.
Politikerne må sondere muligheder og efterfølgende må domstolene afgøre om love er overtrådt.
Alt andet er lig retsløshed og dumhed.

PS: Da Blasfemiparagraffen blev afskaffet er det pr. definition ikke længere forbudt at afbrænde hellige bøger. Og sådan er det i mange lande (Uden at det har synderlig betydning for landenes ry)

Kim Folke Knudsen

Carsten Hansen

Nej jeg vil ikke forbyde afbrænding af bøger.

Men jeg finder det ikke i orden at forhåne religioner på den måde, som Rasmus Paludan gør.

Der er milelangt fra en karikatur tegning til at brænde Koraner af og skænde disse bøger.

Men vi har allerede nu lovgivning som giver mulighed for at dirigere personer som Rasmus Paludan hen på lokationer hvor de gør mindst mulig skade.

Og vi kan som et dansk fællesskab ikke bare sige: Nå og i Ytringsfrihedens navn vil jeg ikke tage stilling til personer, der brænder bøger af og konstant kommer med krænkende udtalelser.

Det er så dejligt nemt at sige, vi skal bare tie ham ihjel, så forsvinder ondskaben væk af sig selv.

Tror du selv på den medicin ?

Rasmus Paludan har fået alt for lang snor takket være et dysfunktionelt flertal på Christiansborg, der blander provokationer og ytringsfrihed sammen i en pærevælling måske ikke af helt tilfældige årsager. Dobbeltmoralen er nærmest helt ude på overdrevet, når Christiansborg flertallet på den ene side vil holde hånden over Rasmus Paludans bogafbrændinger men en måned forinden vil straffe gymnasieelever på Ørestad Gymnasium kollektivt, fordi der er blevet buehet af Undervisningsministeren.

Hvis jeg mødte op på min arbejdsplads og kaldte min Chef for en psykopat ved en offentlig happening, så ville der gå ti sekunder, så var jeg uden arbejde. Så kunne jeg selvfølgelig skabe mig tosset og anføre, at min ytringsfrihed er blevet krænket. Det er det rene vrøvl, det har ikke noget med ytringsfrihed at gøre.

Der må være en grænse for debatten også i et demokrati for ellers så undergraver vi selve demokratiet selv. I Danmark er der for tiden en tendens til at det ekstreme er interessant og skal dyrkes og forsvares for enhver pris ( i ytringsfrihedens navn ). Forrige uge mødte svenske ny nazister op i København for at demonstrere for her er jo så dejligt frit og uhæmmet her i det lille land, så alt kan tilsyneladende lade sig gøre. Jeg synes det er skammeligt at danske jøder og vi andre demokrater skal se på, at den slags personer kan marchere frit rundt i byen fordi ingen gider tager stilling til deres forehavende.

Slapt og ingen grænser mod højre i ( i ytringsfrihedens falske navn )

Det er den indstilling i Danmark, som fører os på gale veje.

VH
KFK

Lillian Larsen, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Herdis Weins.

Nej !!!.

Rasmus Paludan har intet gjort forkert.
Bliver nogen dømt i sagen om Blågårds plads, så er det de voldelige stenkastere.

Vi kan blive enige om at manden er et mega-fjols. Men dine følelsesmæssige anskuelser dur ikke i forbindelse med den danske lovgivning..

PS. Politiet har foreløbigt forbudt demonstrationer i zoner med skærpet strafzone. Det er måske en muligt smuthul i en periode.

Carsten Hansen

Kim Folke Knudsen.

Men hvis du ikke vil genindføre blasfemi paragraffen eller indføre forbud mod bogafbrændinger, så kan Paludan fortsætte med hans tosserier.

Det er den virkelige verden.

Carsten Hansen

Det er helt fint at have afsky for Paludan og hans holdninger/gerninger.
Men det ændrer ikke en tøddel ved at han ikke overtræder lovgivningen i denne sag.

Så kom nu med jeres forslag til at stoppe manden hvis I mener at dette skal ske.
Følelsesmæssige udbrud er ikke valide; Lovgivning er det eneste der dur..

Mit eget forslag kan læses flere steder her i tråden. Men som også landets politikere er inde på, så er det ikke så nemt endda at lovgive omkring dette.

Carsten Hansen -
hvis ikke manden påstod at være politiker og have et parti, ville hans handlinger være ulovlige. Det er udelukkende hans tynde figenblad af at have stiftet et parti, som stort set ingen ellers hører noget til, der giver ham et smuthul. Og det smuthul burde man måske kigge på.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Carsten Hansen

Jeg tænker i 1920´ernes Tyskland var der mange der tænkte ham den lille Korporal med overskægget ignorer ham han får aldrig et ben til Jorden med hans hadefulde tale. NSDAP havde før Verdenskrisen ikke mere end under 3% af stemmerne.

https://de.wikipedia.org/wiki/Reichstagswahl_1928

Passivitet får ikke en uhyggelig politisk tendens til at forsvinde. Nye Borgerlige og Stram Kurs kan blive de næste partier, som fortsætter føljetonen om hvor forfærdeligt det er at der er udlændinge her i landet.

Jeg vil ikke forbyde Rasmus Paludans parti, men jeg vil insistere på husfred og retten til husfred også i de socialt udsatte boligområder, hvor Rasmus Paludan bruger sin tid på at svine beboerne til under politibeskyttelse.

Han skal ikke have lov til at provokere hvor som helst og når som helst men på de steder, hvor hans evige provokationer ikke giver anledning til ballade.

Ligesom vi andre normale mennesker lægger bånd på vores udtalelser, så skal der sættes grænser op for Rasmus Paludans gøren og laden for ellers, så er demokratiet helt til grin.

En injuriesag mod manden vil være helt på sin plads med krav om økonomisk erstatning.

Der er to hensyn i denne sag.

Hensynet til at Rasmus Paludan gerne må stifte et parti indenfor Grundlovens rammer med provokerende standpunkter og agitere her for.

Hensynet til de grupper af borgere, som tilsyneladende skal forhånes hele tiden, for det er kernen i Rasmus Paludans islamofobi, homofobi og paranoide verdensbillede.

VH
KFK

Carsten Hansen

Herdis Weins-

Nej. Det er ikke ulovligt at brænde koraner af.
Nej. Det er ikke ulovligt at rakke Islam ned.
Nej. Det er ikke ulovlig at demonstrere i det offentlige rum.

Er det dumt. ?

Det er sådan set det eneste der står til debat.

Carsten Hansen der er undtagelser til ytringsfriheden som til al anden lovgivning. Det er helt klart et spørgsmål om han misbruger den gældende lovgivning. Skulle man f.eks tillade ham at køre Københavns Politi bankerot med det Oxfeldt kalder et omrejsende cirkus? Eller er der grænser for hvor mange resourcer man kan allokere til én person nul politisk erinde i de bydele han ville "demostrere" i? Han kan sagtens besøge de bydele han vil til som privatperson og også sagtens prædike til dem der gider høre på ham uden at misbruge politiets resourcer under dække af politisk virksomhed.

At han har ytringsfrihed, ja det står fast, men om han opfylder kravene til politisk indhold osv. i demonstrationer som politiet skal indvolveres i det er snart en helt anden sag. Tjener hans skaberi et politisk formål? Hvis nej kan man muligvis afvise hans såkaldte "demonstrationer" og henvise ham til at besøge kvartererne som privatperson.

Lillian Larsen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kim Folke Knudsen.

Du har ret til dine holdninger.

Men det ændrer stadig ikke en tøddel i forhold til lovgivningen.
Så igen; Hvilke love vil du indføre således at Paludan ikke kan fortsætte sine gerninger ?

Carsten Hansen

Tom Finkel.

Samme spørgsmål til dig.

Hvilke love vil du indføre således at Paludan ikke kan fortsætte sine gerninger ?.

PS: Jeg har selv flere gange skrevet at man står til ansvar for loven og kun loven, så ytringer og gerninger kan medføre straf hvis de ligger uden for det tilladte. Det er der ikke noget nyt i.

Sider