Leder

Selvfølgelig kan vi ikke indskrænke en provokatørs rettigheder, fordi andre truer med vold

Tilsyneladende er der grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve
Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.

Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.

Mogens Flindt

16. april 2019

Det er trivielt at konstatere, at højreekstremisten Rasmus Paludan er en sølle eksistens. Hans provokationer er tåbelige, og det er åbenlyst, at hans ærinde er at skabe splittelse.

Lige så trivielt burde det være, at ytrings- og forsamlingsfriheden også gælder for en mand som Rasmus Paludan. Og at politiet nødvendigvis må beskytte ham, hvis folk truer med vold imod ham, mens han gør brug af sine grundlovssikrede rettigheder.

Ikke desto mindre kan der være grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve.

Folketingsmedlemmet Karsten Hønge fra SF har tidligere argumenteret for, at politiet ikke længere bør bruge ressourcer på at beskytte Rasmus Paludan. Lignende synspunkter har været fremme efter søndagens uroligheder på Nørrebro i København.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Christian Estrup
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Viggo Helth
  • Maria Jensen
Bjørn Pedersen, Bjarne Toft Sørensen, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Henrik Brøndum, Christian Estrup, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, David Zennaro, Viggo Helth og Maria Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Godt ord igen Carsten Hansen,

jeg plæderer skam ikke for at fratage hverken Raptus Paludan eller hans rabiate proselytter og antagonister retten til at 'ytre' sig af karsken bælg om hvad som helst til hver en tid.

Jeg foreslår bare hans publikum at skillinge sammen til at finansiere et - eventuelt transportabelt - sidestykke til Panda-reservatet på toppen af Valby Bakke, hvor Raptus Paludan kan brillere med sine verbale og fækale stunts uden at blokere trafikken på gader og stræder, så civilister i lovligt ærinde slipper for at være tvangsindlagt til synet, larmen og lugten af dem i tide og utide .. ;o)

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Erik Fuglsang og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Carsten Hansen

Jeg er ikke jurist ,men sådan lidt embedsmandsagtigt.

Nu har Politiet givet udtryk for, at de synes, at det er ved at være rigeligt med at bevogte Hr. Rasmus Paludan.

Så jeg kunne godt ønske mig at få undersøgt om der i Politivedtægten og lignende kan gives Politiet videre rammer for at dirigere den slags demonstrationer hen, hvor de gør mindst skade også selvom det indebærer, at Hr. Paludan ikke får mulighed for at demonstrere på Blågårds Plads hver uge.

Jeg er ikke tilhænger af en genindførelse af blasfemiparagraffen. Der skal være plads til religionskritik af enhver art indenfor de rammer, som en demokratisk retsstat sætter. Hvis religiøse overhoveder føler sig provokeret, så må de gå rettens vej og rejse søgsmål om injurier.

Jeg er heller ikke modstander af karikaturtegninger, da de også er en del af en fri demokratisk debat.

Men jeg håber at vi kan være flere som møder op i vores lokale område, hvis Rasmus Paludan møder op for at brænde Koraner af, og vende ham ryggen som den utiltalende person han er. Lidt aktiv modstand uden vold og hærværk skader ikke. Han skal ikke have frit spil til at bedrive hans forsøg på at skabe splid og ballade her i landet.

Jeg bor selv i Kgs. Lyngby og jeg glæder mig over at høre historier om, at beboere i området bad Rasmus Paludan om at skride ad h.... til. for vi gider ikke al det ballade her. Samtidig må de unge ballademagere som ødelægger biler og overfalder politiet drages til ansvar for deres ulovligheder. Rasmus Paludan er ingen undskyldning for at skeje ud.

VH
KFK

Carsten Hansen -
essensen i i kritikken af Paludans "demonstrationer" er, at han opsøger folk lige uden for deres hjem og overdynger dem med skældsord.
Det er ikke at kritisere Islam, at afbrænde koranen eller kalde den en luderbog. Det er chikane.
Hvis man vil kritisere en religion, kommer man med argumenter og går i dialog. Det gør Paludan ikke.

Lillian Larsen, Ib Gram-Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen. Jeg mener det er på sin ret at revidere loven så man ikke uden politisk indhold og med budskaber direkte i strid med Grundloven (Paludan vil afskaffe paragraf 67 og religionsfriheden) kan blive betragtet som en politisk bevægelse. Så er Rasmus Paludan ikke berettiget til udvidede rammer for ytringsfrihed og bliver reduceret til landsbytosse som turer lidt rundt og skaber sig i gadebilledet. Der er ingen grund til at bruge politiresourcer på ham andet end at sende politiet ud for at fortælle ham at de skal stoppe med at forstyrre den offentlige orden eller danne en politisk bevægelse der ikke er baseret på afskaffelsen af Grundloven. Sværere er det ikke. Stram Kurs skulle ikke med deres anti-politiske budskaber nyde den beskyttelse som politiske partier der respekterer Grundloven nyder.

Folk himler op over grundlovssikret ytringsfrihed men er tilsyneladende ligeglad med grundlovssikret religionsfrihed.

Carsten Hansen

Jeg kan læse mig frem til at de fleste her mener at Rasmus Paludan har ret til sine handlinger, sådan som lovene er nu.

Det er mit ærinde at fastslå, at individuelle definitioner af hvad ytringsfriheden er for noget, ikke har gældende værdi i vores samfund.
Domstolene alene tolker hvad lovene indebærer og om de overtrædes.
Politikerne i i den lovgivende forsamling vedtager disse love og samme gruppe ændrer disse om nødvendigt.
Politiet sørger for at sigte folk for eventuelle overtrædelser.

Når alt det er sagt, så er vi naturligvis enige om Rasmus Paludan er en sølle personage der heldigvis ikke finder særlig opbakning i befolkningen.

Men skal hans rettigheder fratages ham, så bør det nøje overvejes hvordan og hvorfor. Her er omtanke påkrævet; Ikke følelser eller smagsdommeri.

"Carsten Hansen. Jeg mener det er på sin ret at revidere loven så man ikke uden politisk indhold og med budskaber direkte i strid med Grundloven (Paludan vil afskaffe paragraf 67 og religionsfriheden) kan blive betragtet som en politisk bevægelse."

Det lyder lidt som Rusland. Staten skal godkende hvem der må sige noget og alle andre registreres som udenlandske agenter.

Jeg ønsker også store del af grundloven lavet om. Jeg ønsker at kongehuset skal skrives ud af enhver relation til demokratiet og religion skal fjernes fra Grundloven Det gør ikke mine holdninger og rettigheder mindre gyldige end andres.

Grethe Preisler

Fra kirkekaffe i Harboøre til kulturkamp med fest og farver i Københavnstrup

@arne tørsleff

Tak for linket til 'Kristeligt Dagblad' om den fjerde statsmagt repræsenteret ved 'den frie vestlige verdens' kulturkoryfæer og eksperter i stemmefiskeriets kunst på Harboøre Tange.

Når De er færdig med at fordøje pastorens mannakorn, kan De med fordel podkaste programmet 'Debatten' på DR-dk-TV fra i går og lægge øjne og ører til dagens tekst v/nærværende dagblads egen 'ekspert i vælgervandringer for begyndere' Christian Bennike ... ;o)

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Man skal passe på med, hvad man ønsker sig.

Jeg er enig med Carsten Hansen i alt det formelle, og da hele denne sag er et spørgsmål om formalia, er vi enige, også selv om det betyder, at jeg dermed støtter Rasmus Paludans ret til i tale og på skrift at demonstrere at han er racist. Som Carsten Hansen flere gange har påpeget: Det er tilladt at være idiot her i Danmark. Og lad mig tilføje: Det skal det blive ved med at være.

Der er så visse grænser for ytringsfriheden, som på ingen måde er så absolut, som mange fundamentalister åbenbart går og tror.

Alle disse begrænsninger er i mine øjne problematiske: Den mindst problematiske er efter min mening injurielovgivningen, der som oftest blot handler om at verificere, hvad der faktisk er blevet sagt, og undersøge sandhedsværdien af det sagte, og så vurdere, om der er tale om æreskrænkelse. Det er "æren", der er den problematiske juridiske term i denne sammenhæng. For hvordan definerer man ære? Er det fx ærekrænkende at jeg kalder en idiot for en idiot, eller er det blot at udtrykke en sandhed?

Langt mere problematisk er lovgivningen om hadetale, for hvornår er et udsagn en opfordring, og hvornår er der bare tale om et retorisk kunstgreb? Hvis man alene ser på lovens bogstav, skulle adskillige folketingsmedlemmer dømmes efter disse paragraffer, men af en eller anden grund anvendes loven fortrinsvis mod etniske minoriteter. Jeg har da selv fra tid til anden udtrykt et ønske om, at visse mennesker burde afgå ved en langsom og smertefuld død, uden at det skulle tages bogstaveligt, og jeg er da heller ikke blevet stillet for en dommer, da der er en bred forståelse for, at det nok er noget, jeg siger i vrede, som jeg sikkert ikke mener, når det kommer til stykket. Men jeg er jo også blond og har blå øjne, så der bliver givet mig en hel del slack, i modsætning til, hvis jeg havde haft brune øjne og hed Mustafa.

Så jeg er ytringsfrihedsfundamentalist, da jeg ikke tror på, at det nytter noget at forbyde, at folk lufter deres meninger, uanset hvor afskyelige disse meninger er. Et forbud vil kun drive disse meninger under jorden, det vil ikke få dem til at forsvinde. I 1964 kunne man i USA stille sig op på en ølkasse og råbe "Nigger, nigger, nigger"; det kan man ikke mere, men er racismen blevet mindre af den grund? Det er ikke længere tilladt at være åbent racistisk, så i stedet bruger racisterne så bare de såkaldte "dogwhistles", altså metaforiske omskrivninger, som alle svinehundene forstår og reagerer på. Er det bedre, at racismen nu skjuler sig ved at bruge et kodesprog, som pæne mennesker ikke forstår?

Grænsen går efter min mening når ytringerne efterfølges af handlinger, men så er det ikke længere et spørgsmål om ytringsfrihed. Fra et filosofisk synspunkt er ytringer ganske vist også handlinger, men i daglig tale er der en ret klar forskel. Vi skal ikke ønske os, at visse ytringer forbydes, uanset af hvilken grund, for der er kun tale om trykbølger i varm luft, som ikke i sig selv er skadelige. Skulle disse trykbølger blive fulgt op af fysisk vold, har vi politiet til at tage sig af det. Vi har allerede alle de nødvendige forholdsregler på plads til at begrænse voldsudøvelsen, men det er umuligt i denne imperfekte verden at firhindre, at det går galt en gang imellem - med mindre vi indfører en eller anden form for meningsdiktatur, og selv da skal folkeviddet nok finde måder at omgå forbudene på. Så hele denne diskussion har været én lang hysterisk overreaktion.

Paludan er en nar, og ballademagerne er en flok drengerøve. At både narrerøvens udtalelser og drengerøvenes reaktion er til en vis grad forståelige, og at der måske er formildende omstændigheder, ændrer ikke på det principielle: Shit happens, get over it!

"Jeg er uenig i alt du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det".

Egon Stich, Hans Aagaard, Trond Meiring, Erik Fuglsang og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja ups! Niels Duus og Trond Meiring - shit happens!
Det er trist, at man ikke kan holde kæft med tilbagevirkende kraft ... ;o)

Trond Meiring, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Grethe Preisler, dine kommentarer har samme virkning som at se Monty Pythons Flying Circus umiddelbart inden en folketingsdebat - det bliver umuligt at tage noget som helst alvorligt. Det er der mange, der ikke bryder sig om, men jeg elsker det, selv om det også ofte punkterer min egen opblæsthed og selv fedme - så keep it coming!!!

Runa Lystlund, Trond Meiring, Tino Rozzo, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er lidt bekymrende at danske politikere og kommentatorer, flokkes til at bakke racisme-dømte Paludan op, med undskyldningen om at han har en ret til at ytre sig. Mon vi ser den samme opbakning og forståelse, når det er brune mennesker der ytrer sig skørt? Næppe.
Dette hykleri minder mig om politikernes krav til muslimer, om omgående at tage afstand for ikke stiltiende at acceptere terror begået af en tilfældig ”trosfælle” på den anden side af verden, mens de knap nok husker deres eget glimrende råd, når terroren rammer muslimer, senest i NZ. Rungende tavshed…
Hykleri er det også når muslimer lynhurtigt sigtes og dømmes for billigelse af terror på sociale medier (en smiley er nok), mens en åbenlys billigelse af terrorangrebet i Christchurch tilsyneladende ikke afføder den helt samme iver for at gøre det samme mod folk på højrefløjen.
Adam Holm: Skal højreorienterede ikke tage afstand fra terrorangrebet i New Zealand på samme måde, som muslimer bliver afkrævet efter islamistiske terrorhandlinger? Tydeligvis ikke. Det ligner det, det er: hykleri.

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Tino Rozzo, Ida Larsson, Eva Schwanenflügel, Tom Finkel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Niels Duus - I love you too ... ;o)

Med søstersolidarisk hilsen

Runa Lystlund, Trond Meiring, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som Michael Kamp er inde på, flyder hykleriet i en lind og lårtyk strøm fra parnassets højder og indhyller os alle i dobbeltmoralsk tildækning og vanetænkning.

Ytringsfriheden er langtfra total. Og den er mere fri for nogen end for andre.
Igår blev en ung mand fra Blågårds Plads sigtet og varetægtsfængslet for bl.a. at have graffittiet. "Død over Paludan" på pladsen.
Man må nemlig ikke komme med utilslørede dødstrusler mod andre personer.

Men for de mere efne udi juridisk fikumdik, er det langt lettere at true med døden, blot man gør det subtilt, som fx at sige 'andre mener at holocaust var et hoax' eller 'muslimer formerer sig for at overtage den vestlige verden'.
På den måde er man passende indirekte.

Men som flere herinde har skrevet, hvad nu hvis et såkaldt politisk parti bestemte sig for at 'demonstrere' foran synagoger eller jødiske skoler ved at spytte på og brænde toraer af ? Eller brændte bibeler af foran Indremissionske kirker eller boligkvarterer? Udslyngede fornærmelser og grovheder ad libitum som det kendtes fra tiden før anden Verdenskrig?
Samt filmede disse stunts og lagde dem op på YouTube hvor tusindvis af teenagere fulgte dem?
Ville sådanne partier også få ordensmagtens fulde beskyttelse?
I think not.

Men Paludan betragtes som højrefløjens nyttige idiot.
Det er fuldstændig gratis at tage afstand fra hans handlinger og verbale tilsvininger af en minoritet man ser ned på, og i tilgift tjene på den splittelse, den skaber i befolkningen.
Og det er i særdeleshed nedladende, at man opfordrer de forhånede til at vende den anden kind til og være ligeglade med at der står en opblæst nar foran deres egen gadedør og pisser på dem, omgivet af kampklædte betjente.

Jeg mener det er en misforståelse at kalde Paludans' stunts for demonstrationer.
Han laver et set-up, hvor politiet bliver udkommanderet som statister, filmer hele showet og lægger det på YouTube, hvor især helt unge mennesker følger ham fordi de synes det er grineren.
Hans frie ytringer består i at tilsvine de fremmødte med skældsord, samt korankastning og andre provo-happenings.
Hvordan kan man møde den slags med fornuftige argumenter?

Politiet har hjemmel i ordensbestemmelsen, hvis de vil forhindre ham i at optræde med sit cirkus.
Desuden har politiet også ret til at anvise en passende plads til filmseancerne.
Yderligere har advokat Tyge Trier sat spørgsmålstegn ved, om det i det hele taget er misbrug af ytringsfriheden, når man tillader så grove omtaler af andre mennesker, samt brænder religiøse skrifter offentligt.
Der er stærk præcedens ifølge Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourgh for at det ikke er tilfældet.

Der er ingen der vil tage hooligan Paludans ytringsfrihed fra ham. Der er masser af måder han kan få sine budskaber ud der ikke involverer at misbruge politiet som statister, eller tage boligområder som gidsler i sine optrædener.

Lad os tilslut tage debatten ned i børnehøjde.
Hvis et barn rækker tunge af et andet og får en flad tilbage, så fortæller vi voksne hvorfor man ikke må slå.
Men vi siger for pokker også at man ikke må række tunge !!

Lillian Larsen, Trond Meiring, Per Langholz, olivier goulin, Erik Fuglsang, Herdis Weins og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

By the way kære fredselskende ytringsfrihedsfundamentalister af enhver tænkelig politisk observans. Hvorfor organiserer I jer ikke i 'Sangforeningen Morgenrøden' og arrangerer et roterende alsang-stævne som modpol til Raptus Paludans koran-afbrændinger, til at overdøve formanden for 'Stram Kurs på Slappe Fjedre' med afsyngelse af alle de kære kendte børnesange fra socialdemokraten Harald Bergstedts katalog. Der er nok at vælge imellem, men I kunne jo foreksempel indlede forestillingen med flerstemmig afsyngelse af 'Hør den lille stær', hvor 2. vers lyder som følger:

"Den har hverken hat eller sløjfer og kjole,
ingen fine støvler, den først skal pudse af.
Den har ingen lektier, skal aldrig i skole,
den kan gå og fløjte den hele lange dag."

Glædelig påskeferie

Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Niels Duus Nielsen, Runa Lystlund, Trond Meiring, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

God Påskeferie til dig, kære Grethe, og tusind tak for dine dejlige ytringsfrihedsforslag til fundamentalisterne ;-)

Kim Folke Knudsen, Trond Meiring og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Lige ret for alle.

Islamister har ret til at demonstrere mod demokratiet.
Rasmus Paludan har ret til at demonstrere mod Islam.
Betonkommunister har ret til at demonstrere for socialistisk 1-partisystem.
Højrenationalister har ret til at demonstrere for Fascisme.

Herværende debattører der ikke forstår at alle skal have samme ret er ytringsfrihedsmodstandere der desværre ikke har forstået ret meget af hvad demokrati går ud på.

PS til Niels Duus.

Rart med lidt rationel opbakning.
Hvad angår injurielovgivningen så man vist godt kalde folk for "dumme" da dette er et relativt begreb, Om man må kalde folk for "idiot" er jeg mere i tvivl om, da dette er et trin på skalaén over Oligofreni/Mental retardering..

" Personer med intelligenskvotient 50-69 betegnes lettere mentalt retarderede, debile, og kan lære at læse og regne og bestride simplere erhvervsopgaver. Imbecile, mentalt retarderede af middel grad (intelligenskvotient 35-49) og mentalt retarderede af sværere grad (intelligenskvotient 20-34) kan klare egen påklædning og toiletbesøg, men kan sjældent bestride erhvervsopgaver. Mentalt retarderede af sværeste grad med intelligenskvotient under 20 (dyb åndssvaghed, idioti) har som regel intet sprog eller kender kun få ord. " Citat Gyldendal.

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Op stiger ordet, tanken stille står

Bliv endelig stående Carsten Hansen. Hvis du bliver stående længe nok, kommer der måske en mecæn forbi med en pose skattefri penge til dig, så du kan blive chefanalytiker i din egen nye tænketank ;o)

Trond Meiring, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Grethe Preisler.

Men du får sikkert nogle automat-anbefalinger for dit sidste fantastiske indlæg.

;-)

Ikke hvis, men når Danmark får en ny "Muhammed tegning" krise, pga Paludans hadprædiken. Vil Danmark stå alene, resten af verden vil ikke kunne forstå at Danmark tillader og giver ham politi beskyttelse og tillade hans cirkus. Når han direkte forhåner muslimer, via hans omrejsende cirkus og hvor han f.eks uddeler tegninger. Citat fra Stamkurs hjemmeside om såkaldt demostration idag "Undertema: Vi uddeler tegninger af profeten Muhammad, som bliver analt bollet af en hund, mens han selv trænger ind i en gris!".
Hadpraktikanten har rejst rundt meget længe, og er stor set blevet ignoreret indtil i lørdags. Politikerne siger at man fortsat skal ignorere ham, men det er kommet langt ud over den kant, hvor han kan ignoreres.
Når de danske flag brændes omkring i verden pga Paludans hadprædiken, er der næppe mange udenfor danmark der vil forstå Danmark eller støtte Danmark, Danmark bliver til grin, og jeg vil skamme mig over Danmarks håndtering af Paludan's cirkus.

Kim Folke Knudsen, Troels Brøgger, Trond Meiring, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

@Carsten Hansen: Du har efterhånden skrevet det samme mange gange, samtidig med du håner alle herinde, som ikke er 100 % enige med dig, og fortæller de ikke forstår demokrati.

Du ender med at fremstå, som en som har det om end meget svært med, at folk ikke er enige med dig.

Lillian Larsen, Troels Brøgger, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen. Det er da ufatteligt let at fratage rettigheder fra udsatte grupper. Det er derfor DF eksistere. For at sætte afviste asylbørn i de facto fængsel og fratage dem værdighed, skolegang, kammerater og veninder og endnu vigtigere.... en fremtid. Det er det der står øverst på DFs ønskeliste, den totale fratagelse af asylfolkets, indvandrerne og muslimers tro på en fremtid i Danmark.

Det er status på Danmarks demokrati. Ekskluderende og i dyb fornægtelse af sin egen tilstand.

Bla bla bla hører vi. Rasmus Paludan må sige hvad han vil. Ja ok fint nok. Men vover en 3. generationsindvandrer i Danmark at påpege strukturel racisme, hverdagsracisme eller at udtrykke at han/hun føler sig sat uden for det etablerede samfund..... ja så skal vi høre den indre svinehund give hals, og det også på venstrefløjen. Utaknemmelig, uintegreret, forkælet, rejs hjem er de mest populære måder for mainstream Danmark at reagere på for slags "fornærmelse".

Vi har under ingen omstændigheder ytringsfrihed i Danmark med de krav vi stiller omkring evig taknemmelighed og bukken og skraben for herrefolket som vi afkræver folk af anden etnisk herkomst end lyserød.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Efterhånden er der indført forskelsbehandling på alle parametre, når det gælder "dem" og "os".
Selvfølgelig skal cirkus Paludan da også beskyttes af panserglas og polititropper, det manglede da bare..

Carsten Hansen

Ida larsen.

Tjah. Læs andres indlæg . Det er også gentagelser.

Men du har ret !..
Ingen grund til yderligere lektioner om demokratiet. Folk forstår det jo ikke alligevel.

PS Til Tom Finkel.
Jeg er ikke DFér og går ikke ind for hverken burka-love, håndtryks-love eller Øde-øer.
Men her drejer det sig om retten til at ytre sig og retten til at demonstrere for alle. Fjerner man den for nogle, så fjerner man hele ideen med samme. (Endnu en gentagelse, da det stadig ikke synes at synke ind).

Som Duus så rigtigt skrev. "Man skal passe på hvad man ønsker sig"

Man kunne sagtens inkludere folk som Paludan i imampakken der jo også indskrænkede ytringsfriheden for en lukket gruppe af mennesker. Hadprædikant passer helt præcist på ham og hans indhold er også reliøst had. Kald det Paludanpakken eller forkort evt. til Palupak så kommer vi let i mål med det.

I dag kan man også fratage pas og nægte indrejse. Det er skam også en mulighed. Manden taler jo direkte imod Grundlovssikrede rettigheder så kriteriet for at være rabiat anti-demokrat er i høj grad opfyldt.

Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Samtale fremmer forståelsen, og kommunikation er og bliver Olfert og Amigo!
Sig nærmer tiden til ansættelse af en ny Perlemor på Politigården .... ;o)

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Runa Lystlund, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Jeg forstår uden problemer alle jer i kommentarsporet, som har store moralske kvababbelser med alt, hvad Paludan står for. Jeg deler langt de flestes store forargelse, hovedrysten, vrede og dybe undren over det vanvid, der udspiller sig, når Paludan folder sig ud.
Rent juridisk stiller sagen sig imidlertid bare sådan, at Paludan har temmelige vide rammer for sit vanvid. Det kan vi have alle mulige grunde til at begræde, og man kan måske i en snæver vending ønske sig en "straksændring" af Grundloven og menneskerettighedskonventionen, men det har næppe nogen realisme for sig, jf. Grl § 88. Paludans vanvid nyder juridisk beskyttelse, som reglerne er i dag. Har han ret til at demonstrere mod islam og enhver anden religion for den sags skyld, lige så meget han orker.
Politiet kan, med hjemmel i Grundlovens § 78 og afledt heraf, ordensbekendtgørelsen, i en vis udstrækning bestemme, hvor og hvornår han kan opføre sine vanvittige "happenings", men de kan ikke fratage ham retten til disse vanvittige udskejelser, der koster afsindigt mange ressourcer. Det ville stride imod §§ 77-78 i landets "trinhøjeste lov". Intet over, intet ved siden af Grundloven.

Lotte Tvede, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen -
i 2010 skulle kunstnergruppen Surrend have en udstilling på Dansk Plakatmuseum, der ligger i Den gamle by. Da det viste sig, at udstillingen bl.a. indeholdt en plakat af den kongelige familie i færd med en hektisk gang gruppesex, blev den trukket tilbage, da Den gamle by ikke ville lægge lokaler til.
Det var der ikke mange, der opfattede som et brud på den hellige ytringsfrihed, bl.a. under henvisning til, at det ville såre manges følelser.
Men når Dolph, undskyld Paludan annocerer, at han ved næste "demonstration" vil uddele tegninger af Muhammed, der bliver bollet af en gris, mens han selv boller en hund, så skal det partout tillades under dække af at være religionskritik/ et politisk statement? Vrøvl på stylter !

Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Per Langholz, Eva Schwanenflügel, Tino Rozzo og Tom Finkel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Folk, der brænder Koranen af, har højst sandsynligt aldrig læst den, endsige åbnet den.
De har sandsynligvis aldrig åbnet og læst nogen hellig bog.

For faktum er, at enhver der kender og respekterer sine egne skrifter, vil ære og respektere alle skrifter - ikke kun som en tolerant gestus - men af kærlighed til alle skrifters sprituelle værdi.

Så skrift-afbrændere er ikke religiøse fundamentalister - de er faktisk det stik-modsatte.
De er afstumpede og blasfemiske overfor al religion - deres egen inklusiv.

De, der tager deres religion alvorlig, kan kun have respekt for alle religioner.
Det er enten - eller.

/O

Troels Brøgger, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

Stop nu med konstant at henvise til at Grundloven og anden eksisterende lovgivning som et guddommeligt bevis på at alle ytringer og handlinger er tilladt. Jura har altid og bliver stadig den dag i dag konstant fortolket. Ytringsfriheden har heller aldrig været ultimativ. Den er altid under ansvar. Når mange af os herinde har prøvet at drage paralleller til, hvis det var en anden minoritet, eller spurgt til hvor grænsen for hadprædiken, chikane og rene provokationer går, hvis det Paludan gør er aldeles fredeligt - Ja så er man pludselig anti-demokrat og forstår ikke noget som helst.

Der er en grund til man diskutere om hadprædikanten har ret til det, som han gør. Og indtil videre har INGEN jeg har læst herinde snakket om at tage ytringsfriheden fra Paludan.
Det hedder at opstille en stråmand, det som flere herinde er i gang med.

Lillian Larsen, Troels Brøgger, Trond Meiring, Allan Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Som en foreløbig sidste kommentar.

Skulle en eller anden person eller et eller andet parti stille det tåbelige forslag at islamister ikke længere må demonstrere og tilkendegive deres afsky overfor demokratiet, så vil jeg modsige et sådant forslag på samme vis som jeg modsiger forslag om at begrænse Rasmus Paludans rettigheder.

At foreslå at foretage en tåbelig indskrænkning af folks rettigheder ved at påpege andre tåbelige fejlgreb, er ikke særligt seriøst.

Også flertal i Folketinget foretager tåbelige ting ind imellem (Nogle flertal oftere end andre).

Carsten Hansen -
du overser igen og igen, at ytringsfrihed ikke er og aldrig har været total.
Bare for at nævne et kuriøst eksempel - hvis jeg har en flagstang og venter tyske gæster, må jeg ikke som en velkomstgestus flage med et tysk flag. Privatpersoner må kun flage med dansk flag. hvis jeg som et statement imod anvendelse af pels som beklædning vil gå nøgen op af strøget, så bliver jeg arresteret - og sådan er der masser af indskrænkninger i den totale ytringsfrihed, såsom bl.a. injurilovgivningen.
Det står Paludan frit for at vrøvle løs på sin youtubekanal eller på sit partis facebookside. Han kan skrive kronikker og læserbreve, han kan stille sig op på offentlige pladser og argumentere sagligt for, hvorfor han afskyr islam.
Hans ytringsfrihed er på ingen måde i fare, men der har altid været en langt mindre grænse for fredsforstyrrende happenings.
Husk Solvognens indianere ved et Rebildstævne, husk aktivister fra thylejren der besatte Hjardemål Kirke. Her måtte politiet redde dem fra at få tæv af de lokale. Og den finansielle støtte til Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm udløste et sådant ramaskrig. Og så er det faktisk kun få år siden, Kvickly måtte trække nogle klipklappere med madonnamotiv tilbage.

Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"hvis jeg har en flagstang og venter tyske gæster, må jeg ikke som en velkomstgestus flage med et tysk flag."

Men du må flage med det gamle østtyske flag.

Erik Fuglsang

Ida Larsson
17. april, 2019 - 17:52
Jeg føler mig lidt truffet af din bemærkning. Det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg beklager, hvis det trætter dig at læse, hvordan jeg og andre vurderer "sagens genstand".

Modsat af hvad du antyder, så har jeg aldrig påstået at ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og demonstrationsfriheden er absolut, ultimativ og uindskrænket. Det tror jeg heller ikke andre har herinde.
Om Paludan og andre holder sig inden for disse politiske frihedsrettigheder, eller går for vidt, er netop - som du selv skriver - et fortolkningsspørgsmål og alene op til domstolene at vurdere. Tror ikke vi er uenige på dette punkt.

God påske.

Carsten Hansen

Herdis Weins.

Nu er jeg blevet beskyldt for at gentage mig selv. Jeg er så nødt til det igen.

Jeg har gentagne gange skrevet at ytringer skal være indenfor gældende lovs rammer og dermed aldrig postuleret at ytringsfriheden er total.

Derudover har jeg skrevet.

Det er ikke forbudt at brænde hellige bøger.
Det er ikke forbudt at nedrakke islam.
Det er ikke forbudt at demonstrere i det offentlige rum.

(Derfor Ida)

Nej, Ida, det er i langt højere grad forsamlingsretten, der er i skudlinjen.
I i sidste mange år er både demonstrationstog og møder blevet flyttet af myndighederne af hensyn til almenvældet, ro, orden, trafik mm.
Aktuelt er det en penibel situation for myndighederne (læs politiet).
Med en udpræget polarisering mht. islam, indvandring osv, er det svært at få klare politiske signaler fra mainstream politikere. Og uden politiske signaler, som guidelines/ opbakning for udøvelse af myndighed i den aktuelle situation ender det i juridiske trakasserier.
Udøvelsen af myndighed er i høj grad politisk præget
Så lige for øjeblikket, er der blandt juristene nok mere gang i at øve "Admiralens vise" end i udenadslære mht. forsamlingsretten. :-)

Carsten Hansen -
og jeg gentager så igen mig selv - Paludan demonstrerer ikke, han chikanerer. Hvad vil du ellers kalde det at stille sig op foran folks boliger og kalde dem for sociale tabere og lignende - hvori ser du der religionskritik ?

Kim Folke Knudsen, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger, Trond Meiring og Tom Finkel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Herdis Weins.

Du må gerne gentage dig selv, men det vil passe mig bedre hvis du læste mine indlæg i stedet for at beskylde mig for at mene at ytringsfriheden er total.

Og så er din private mening om hvad Paludan gør, ligegyldig i forhold til landets lovgivning.
Og det er essensen i denne debat. hvilket du let kunne erfare ved at læse artiklens overskrift.

Carsten Hansen

Så en gang til for prins Knud(ine)

Rasmus Paludan har ikke overtrådt landets lovgivning i denne sag.
Dette uanset hvad fortalere for censur så end føler.

Carsten Hansen

PS Rasmus Paludan siger meget tåbeligt.
Men ud over at kalde folk for tabere så kritiserer han også Islam.

At tage en enkelt sætning ud og derefter påstå at han ikke kritisere religion, virker som et desperat udfald.

Carsten Hansen

Men helt fint.

Jeg er ikke dommer.

Måske en her vil anmelde Rasmus Paludan for chikane , racisme, ærekrænkelse eller andet, i denne sag på Blågårds Plads.
Hvis man er sikker på at landets love er overtrådt, så en det bare om at komme i gang.

Alternativt kunne man møde op på næste partimøde i den lokale forening og komme med forslag til lovændringer.

Grethe Preisler

@Carsten Hansen

Får du honorar for at holde liv i Rasmus Paludans valgfilibuster-debat med landsforræderne fra 'Rød Blok', eller gør du det bare for sportens skyld?

Eva Schwanenflügel og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Grethe Preisler.

Overgår det virkelig din fatteevne at jeg ikke forsvarer Rasmus Paludan, men at jeg udelukkende forsvarer hans demokratiske rettigheder ?

Grethe Preisler

Sådan Carsten Hansen - så er den ged barberet!

Hvor er de bare gode i Gammel Hellerup, hvor ordenspoliti og borgerskab går hånd i hånd mod proletarerne fra brokvartererne.

P.S. Havde politifolkene også husket at forsyne deres uniformer med tjenesteumre, før de rykkede ud og genoprettede ro og orden på Svanemøllevej?

Carsten Hansen

Nemlig.

Her tog rationelle danskere kampen op på civiliseret vis.
Måske ikke lige Preislers kop te ?
Måske Det bedre passer hende at voldelige elementer slår vand på Paludans mølle ?

Forhåbentlig ikke !

Grethe Preisler

Måske skulle man overveje at byde ind på grevinde Alexandras villa i nabolaget, som vistnok stadig er udbudt til salg, før Rapanden Rasmus med sit følge af pressefotografer fra BT og EB finder ud af, hvor man tilbringer sit otium i Udkant-Danmark ... ;o)

Sider