Leder

Selvfølgelig kan vi ikke indskrænke en provokatørs rettigheder, fordi andre truer med vold

Tilsyneladende er der grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve
Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.

Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.

Mogens Flindt

16. april 2019

Det er trivielt at konstatere, at højreekstremisten Rasmus Paludan er en sølle eksistens. Hans provokationer er tåbelige, og det er åbenlyst, at hans ærinde er at skabe splittelse.

Lige så trivielt burde det være, at ytrings- og forsamlingsfriheden også gælder for en mand som Rasmus Paludan. Og at politiet nødvendigvis må beskytte ham, hvis folk truer med vold imod ham, mens han gør brug af sine grundlovssikrede rettigheder.

Ikke desto mindre kan der være grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve.

Folketingsmedlemmet Karsten Hønge fra SF har tidligere argumenteret for, at politiet ikke længere bør bruge ressourcer på at beskytte Rasmus Paludan. Lignende synspunkter har været fremme efter søndagens uroligheder på Nørrebro i København.

Flere har draget paralleller til Tibet-sagen. I et populært tweet skriver Enhedslistens Per Clausen:

»Hvad er forskellen på at vifte med et Tibet-flag og brænde koranen? Svaret er nemt. I det første tilfælde anholdes du af politiet. I der andet tilfælde beskyttes du af politiet.«

Og journalisten og meningsdanneren Paula Larrain spørger i et tweet:

»Hvorfor forskelsbehandler politiet demonstranter med Tibet-flag og så denne type demonstrant?«

Det kunne næsten lyde, som om de mener, at politiet skulle have ageret som i Tibet-sagen.

Men når de to adskiller sig fra hinanden, er det nu engang, fordi politiet respekterer basale rettigheder i den ene sag og ikke gjorde det i den anden. Tibet-sagen var en skandale, fordi politiet ikke respekterede ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er så absolut ikke et eksempel til efterfølgelse, men derimod til afskrækkelse.

Det er nedslående at se, hvordan nogle fjolser på Nørrebro og andre steder i københavnsområdet går Rasmus Paludans ærinde ved at kaste brosten og tænde ild til biler og på den måde udstille sig selv som kriminelle uden respekt for loven.

Men det må være hævet over diskussion, at vi ikke kan indskrænke grundlæggende rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed for en provokatør, fordi andre truer ham med vold.

Dagen derpå efter søndagens demonstration på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Her er det resterne efter en nedbrændt skurvogn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Christian Estrup
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Viggo Helth
  • Maria Jensen
Bjørn Pedersen, Bjarne Toft Sørensen, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Henrik Brøndum, Christian Estrup, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, David Zennaro, Viggo Helth og Maria Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til lederens underrubrik:
"Tilsyneladende er der grund til at minde om, at rettighederne også gælder for dem, vi ikke bryder os om. Man kan ligefrem sige, at det netop er over for dybt kontroversielle ytringer, at et samfunds opbakning til ytringsfriheden må stå sin prøve".

Jeg er enig, og derfor har den meget omfattende debat på baggrund af lederen også været væsentlig.

Desværre må min konklusion, på baggrund af en opsamling af debatten i Information, blive, at ytringsfriheden ikke stod sin prøve. Der er blevet fremsat alt for mange forbehold af alt for mange deltagere i debatten, så rettighederne må siges ikke at skulle gælde for dem, vi ikke bryder os om, og dybt kontroversielle ytringer skulle på den baggrund på forskellige måder begrænses.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Bjørn Pedersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

En lidt alternativ vinkel:

Meget kan man sige om Rasmus Paludan. Næsten lige så meget er sagt om Rasmus Paludan, men han kan noget, som Trump troede han havde eneret på. At røre godt og grundigt rundt i gryden.

Hvis vi kikker lidt op og ud, kan det vise sig, at hans cirkus vil blive det mest effektive integrationstiltag i mange år.

Jeg voksede op i Vestjylland fra 1953, og kristendommen havde gennemsnitligt godt fat i forældregenerationen i form af respekt for gud og/eller jesus. Jeg elskede Dave Allen, når han gjorde tykt grin med specielt den katolske kirke og al dens pomp, samtidig med at jeg hadede den trykkede stemning, der altid fulgte de allermest hellige.

I løbet af ganske få år blev det ok at udstille den selvhøjtidelighed, som lå tungt ud over en forsamling med frelste ortodokse deltagere. Vores våben dengang var humor og ironi og disrespekt. Vi havde gennemskuet alt det der hula hula, og det bredte sig med stor hast og skabte en dejlig tid med frihed, frisind, optimisme og livsglæde, også for de forstokkede ensporede forældre. Det ser jeg stadig som et stort fremskridt for den efterfølgende danske udvikling. Religionen flyttede hjem i hulen. Dette er et eksempel på ytringsfrihedens krystalstruktur. Den er altid på fremtidens side.

Hvis vi kunne gentage den success, ikke ved at resignere, men ved at løfte stemningen generelt i forhold til de hårdest religiøst ramte, ville meget være vundet. Religionens åg er kostbart for livskvaliteten, specielt for de svageste iblandt os.

Vi skal bare stoppe med at tage os selv og vores kuffert så allerhelvedes højtideligt. Det tjener os bedst.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den Paludanske Påskeprut har medført svovldunstende ildelugt i det indeklemte brokvarter og mangent rødrandet øje badet i tåregassens tåger.

Men på forunderlig vis har Danmarks sureste hadprædikant nu formået at indsamle over 700.000 gode danske kroner til hjælp for integrationen af syriske flygtninge for Dansk Flygtningehjælp.

Hvorledes spørges der kanske ?
Jo, Martin fra Brønshøj blev så træt af de flatulente udgydelser, at han puttede Paludans fjæs på en lyserød sparegris og startede en indsamling på Facebook.

God Påske :-)

Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Er det stadig ikke gået op for dig at der ikke er nogen her der støtter op om Paludans tåbeligheder ?

Carsten Hansen

Kan det virkelig være rigtigt at en del af os debatterer de demokratiske spilleregler mens resten kun magter at debattere om hvorvidt Paludan er en nar eller ej ?

Og kan det virkelig være rigtigt at de der kun magter at debattere Paludans tosserier tror at vi der forsvarer hans rettigheder, ligeledes støtter op om hans synspunkter ?.

Sig jeg tager fejl !

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Bjarne Toft Sørensen
Paludan ønsker at forbyde Islam, og hvis fjolset havde magt relativt til den opmærksomhed han får, ville borgernes basale, grundlovssikrede rettigheder være i fare nu. Men han har ingen magt. Det er vist snarere udenlandske YouTube seere, der tror han er en pro-national, ytringsfrihedsforkæmper.

Men anti-demokrater af enhver slags skal dog naturligvis have samme ret til ytrings- og forsamlingsfrihed som alle andre.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg så muslimer demonstrere for respekt for deres gamle bog, og nu hjælper han direkte flygtninge i cool cash.

Bjørn Pedersen

@Bjarne Toft Sørensen
Glemte lige at svare på andel af dit indlæg:

Du forstår ikke min tænkning ret. Jeg har svært ved at forestille mig hvad jeg skulle have skrevet, der får dig til at tro at jeg ønsker at "nedbryde demokratiet indefra" eller noget der minder derom. Trump er ligegyldig som person. Han er blot det amerikanske prækariats håb om et samfund, der ikke skider på dem. De lærer først nu at hans løsninger ikke holdte, og at han egentlig aldrig havde nogle.

Niels Duus Nielsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

Ytringsfriheden er indskrænket på mange måder. Vi har både imampakke og burkaforbud der begge indskrænker basale rettigheder her i samfundet. Hvor mange af Paludans venner her går på barikaderne af den grund?

Hvorfor så forhippet på lige denne del der omhandler at en kriminel taber sviner andre mennesker til ud over alle grænser mens han spilder millioner og atter millioner af skattekroner på et anti-demokratisk partiprogram der vil gøre op med andre dele af Grundloven? Han kaster om sig med grimme ord som "homo" og "neger" men det forager end ikke den danske befolkning. Måske klart når vi har politikere som Søren Espersen der omtaler Barack Obama som "USAs første negerpræsident". Barren er så lav at det er en national skamplet.

Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ytringsfrihed er ikke og har aldrig været ret til at hetze - den er faktisk tværtimod et bolværk imod det. Men siden Muhammedtegningerne er denne simple regel for demokratiske refleksion blevet sendt ind i spejlkabinettet i Det Muntre Hus og fremstår nu som en karikatur på sit eget formål: at sikre borgerne retten til almindelig indbyrdes respekt og til at udtale sig kritisk om den herskende og de strukturer, samfundet er underlagt.
Derfor er det også altid hetzere alt om at gøre at forklare, at det er 'Kristendommen' eller 'Islam', men kritiserer, ikke kristne eller muslimer; selvom religionen intet andet er, end hvordan mennesker på et givet tidspunkt i historien i mangel af guddommelig indsigt fortolker den.

Herdis Weins, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

leo Nygård, jeg synes dine definitioner på venstre og højrefløj er mildt sagt bizarre, mener du for alvor at nutidens højrefløj er ung og "stiftet" af Glistrup ? som jeg ser det var Glistrup en galning men med stor gennemslagskraft,
simpelthen fordi hans budskab var så tillokkende, tænk hvis det var rigtigt at vi slet ikke behøver betale skat, men det er jo en absurditet, vi får hvad vi betaler for, så betaler vi mindre får vi mindre,

men er man egoist er det vel altid tillokkende at man kan undlade at bidrage til fællesskabet, men du har da ret i at Glistrup fik højrefløjen til at se muligheder for at få magten, ved at love lavere skatter, og det virkede jo man fik ny vind i sejlene,
men højrefløjen er jo stadig en videreførelse af feudalismen, godt nok er pengemagten blevet vigtigere end feudalismens privilegie baserede magt, men højrefløjen er jo stadig magtens fløj, og venstrefløjen stadig folkets, rimelighedens, og retfærdighedens fløj, den mest beskrivende og sande definition på højre og venstrefløj er efter min mening,
at højrefløjen fokuserer på pengemændenes og økonomiens trivsel, og man accepterer at dette kan medføre ringere vilkår for folket ( almindelige mennesker ),
hvor venstrefløjen i stedet fokuserer på folkets trivsel, og man accepterer at dette kan hæmme økonomien og evt medføre mindre vækst for de mest velhavende,
og når man så ved at den overdrevne vækst i den rige del af verden viser sig at være en trussel imod klimaet og miljøet, og især imod fremtidige generationers muligheder for et godt liv,
så burde venstrefløjen buldre frem, faktisk er det jo kun venstrefløjen som synes vi bør gøre noget ved problemet,
højrefløjen fortsætter med at binde os vækst mulig som løsning på ærmet, og fortsætter med at appellere til folks grådighed, og den går altså ikke hvis klimaproblemet skal løses.

Steffen Gliese, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Lakmusprøve på ægte politisk lederskab.

1) Vi skal ignorere tåber som Rasmus Paludan og lade hans provokation dø i tavshed.

Den selvsamme VLAK politiker og DF´er må så også lade en demonstration af Hibz Ut Tahrir udenfor deres personlige dør til Privaten dø i tavshed uden kommentarer og uden at reagere. Vi har jo ytringsfrihed ikke ?

2. Der er ingen der vil forbyde bogafbrændinger.

Nej det er næppe muligt tænk på alle de bøger der med tiden er havnet i Vestforbrændingen som følge af oprydning i folks hjem og hittegods.

Men når det så er sagt så vil jeg gerne se den VLAK poliitker og DF politiker som istemmer.

Vi kan ikke gøre noget ved bogafbrændinger den dag hvor en galning samler bibler møder op foran Københavns Domkirke den 24 December år XX og afbrænder biblerne medens Gudstjenesten varsler fred på Jorden indenfor.

Hvis der hver morgen stod en demonstration foran Søren Espersens hjem for at svine ham til, så er jeg ikke så sikker på, at Hr. Espersen vil starte med en forsvarstale for ytringsfriheden men snarere, at han fluks ville finde en vej til at få denne demonstration fjernet.

Altså hvad man ønsker at byde sine borgere må man også selv kunne tåle at blive budt.

ellers er det med det politiske lederskab så som så.

Med Ørestads Gymnasium in mente med VLAK´s jævnlige ophidselse over den autonome venstrefløjs aktioner i København og Omegn, så begynder jeg at undre mig over VLAK´s moral begreber for hvorfor skal lige netop Rasmus Paludan ikke begrænses men havde hans ytringsfrihed bekræftet medens Gymnasieeleverne og de autonome miljøer, de skal have med rive og kost skal de med VLAK´s lange seddel over nye beføjelser til at beskære deres aktioner og ytringer.

Det klinger derfor temmeligt hult, når personer som Christina Egelund (LA) bedyrer, at hun skam ikke sympatiserer med Rasmus Paludans aktioner for i næste øjeblik at understrege at principielt så handler hele sagen om hans ret til at demonstrere hvor som helst når som helst og brænde Koraner af ligegyldig hvor måske ikke lige i Mekka tænker jeg.

Nej jeg ønsker ikke at indføre et nyt sanktionsregime, for det afskaffer ikke Rasmus Paludan og ligesindedes forrykte ideer.

Nej vi skal ikke genindføre blasfemiparagraffen, for det må være tilladt i dette land, at være inderligt imod religion, jeg er det bare ikke.

Nej Vi skal ikke forbyde Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs for det er ligesom et fyrtårn ude på havet derude ender det, når vi har passeret det altmodische DF og Nye Borgerlige. Den ene islamofobiske provokation tager den næste i evig konkurrence om at fremstå mest spektakulær og mest højrøstet.

Nej vi skal ikke forbyde Rasmus Paludans demonstrationer men med den forudsætning, at der skal være balance mellem hans ytringsfrihed og dem som det går ud over med hadprædikantens onde og spottende tale. Derfor såfremt Rasmus Paludan vil demonstrere i Islandshøjparken i Nivå, så sig nej til ham med henvisning til husordenen, at beboerne der skal have fred i deres boliger fra ligesindede galninge a la Rasmus Paludan. Tilbyd ham at demonstrere på Nivå Torv, så kan jo nå ud til et langt bredere publikum til alles glæde eller hvad vi nu skal kalde det. Hvis Handelsstandsforeningen protesterer, så sig at de kan rette henvendelse til DF, for det er partier som dem, der har gjort det muligt at fænomenet Rasmus Paludan overhovedet opstår her i landet.

Fortsat God Påske og tak for en indholdsrig debat her på siderne. Et bevis på at ytringsfriheden i hvertfald ikke er gået fløjten på Information.

VH
KFK

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Jan Bisp Zarghami, Niels Duus Nielsen, Jens Erik Starup og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Peder Bahne 19 April 2019 kl. 21.03

God pointe.

Men Dave Allen fik mig altid til at smile og gøre en dårlig dag til en humoristisk dag.

Men Rasmus Umulig Paludan han bidrager kun til en hovedpine og undren, hvordan kan en mand der har taget en Jura eksamen opføre sig så tåbeligt og så plat ? Al den gode viden spildt på at spille en ond klovn en elefant i en glasbutik som ender med at skære sig selv på tæerne.

Nej så lad mig hellere få Erasmus Montanus igen.

God Påske må humoren overleve

VH
KFK

Bjørn Pedersen

@Tom Finkel, 19.april, 23.46:
"Paludans venner"? Er du virkelig så usikker i din argumentation, at du har brug for den slags uærlige og manipulative anklager?

Du tror selv vitterligt på at enhver der mener Paludan har ret til at sige grimme, stupide og uærlige ting, også er tilhængere af burkaforbuddet? Og det baserer du på selvfølgelig på debatter her på siden fra såkaldte "Paludans venner", ikke sandt?

Prøv dog at oppe dit debatniveau udover "hvis det er fakta benægter a' fakta".

Steffen Gliese

Det er meget sjovt med denne 'Dave Allen er morsom'-argumentation, der overser, at Dave Allen måske var mere morsom i England og i Skandinavien og Nordtyskland end i sit irske hjemland. Uden for et trossamfund kan man altid få øje på urimelighederne, men man får sjældent fat i det religiøse indhold.

Bjørn Pedersen jeg mener at folk er selektive i deres forsvar af Paludan. Vi har masser af begrænsninger i ytringsfriheden allerede. Vi har endda dobbelte strafzoner der smadrer "lighed for loven"-principer uden at nogen råber vagt i gevær. At gøre Paludan til en del af imampakken er ikke noget problem.

Jeg finder det suspekt at burkaforbud, dobbelte strafzoner og imampakken nærmest går ubemærket forbi men når en person som Paludan opfører sig som han gør kommer gud og hver mand ham til undsætning. Så du kan føle dig anklaget eller ej. Min formodning er som sagt at her handler om ligegyldighed over for danske muslimer. Reaktionen havde givetvis været helt anderledes havde hans udfald været rettet mod en anden minoritet som jøder, trans- eller homoseksuelle.

Danmark har brug for en version af Public Order Act 1986 som de har i Storbritannien. Det indskrænker ikke ytringsfriheden for andre end dem der beviseligt ønsker at opildne til race- eller religiøst had. Og hvad skulle der egenligt være så skidt ved det? At blive stillet til ansvar for sine hensigter?

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tom Finkel, man kunne også kræve, at der skulle være tale om en original synsvinkel, hvis der skal gives tilladelse til bidrag indenfor en genre, hvor der som regel prygles løs på døde heste.

Helt enig Gliese. Her er jo tale om et "parti" med én ting på programmet, afskaffelse af Grundlovens paragraf 67.

Det giver for mig god mening at alle og enhver kan starte et nyt parti. De kan endda næsten vælge navnet selv. Du skal ikke engang være valgbar for at starte et parti. Hvis bare du kan formulere en ansøgning så er du fri til at være politiker.

Hvad der ikke giver mening for mig er at man ikke skal have et partiprogram der vedkender sig Grundloven. Man må spørge sig selv om "Partiet til afvikling af demokrati og offentlig virksomhed" er hensigtsmæssigt når nu der er bred konsensus for at vi skal fortsætte med at være et demokrati.

Ytringsfriheden skal først og fremmest sikre at vi kan stille de folkevalgte og myndighederne til ansvar og at de ikke krænker vores rettigheder til at organisere os og udskifte magthaverne. Det der i USAs grundlov hedder "a well armed militia". Den militia virker sammen med ytringsfriheden til at holde regeringen i skak og holde befolkningen fri for overgreb fra regeringen. Ytringsfrihedens princip er vores universelle frihed og fortsatte ret til at sammensætte en regering der repræsenterer os indenfor demokratiets i Grundloven fastsatte rammer, ikke vores frihed til at hetze minoriteter. Det er fuldstændigt misforstået.

Carsten Hansen.

Selvfølgelig skal man have lov at mene hvad man mener hvilke ikke er det samme som at sige hvad man tænker.
Nogle mennesker finder sig i/tollererer mere end andre.
Men når menneskers grænse overskrides reageres og så det sku nok ligegyldigt hvad loven har givet dig ret til.

Måske det i en eller anden forstand ville være en god ide med "kørekort til ytringsfrihed", om så det kun bliver i immaginær forstand.
Selv om man har kørekort til bil giver det jo ikke ret til køre folk ned på gaden.

Carsten Hansen

Nils Valla.

Jeg anerkender din holdning; men respekterer andres ret til at lukke skidt ud når man har ide/lyst/behov/ .

Hver fugl synger med sit næb og jeg vil til min dødsdag kæmpe imod enhver form for standartisering af ytringer.

Vi er ikke alle som dig og skal ikke være det.

At "lukke skidt ud" gør mange. Også herpå. Det kommer stadig med ansvar for domstolen

Den "formelle" ytringsfrihed forbyder indførelse af censur. Her skal man ikke bekymre sig. Danske medier og privatpersoner er ikke underlagt nogen former for censur med mindre man da har arbejdet for PET og begynder at skrive bøger med lidt for følsomme oplysninger.

Den materielle ytringsfrihed ville i praksis betyde at man kunne fremføre hvad man end måtte ønske uden strafansvar. Der er ikke fuldkommen materiel ytringsfrihed i Danmark. Den kommer med ansvar for domstolene. Politikerne lovgiver om hvad der skal straffes og hvordan.

Forvaltningslovens paragraffer 27-32 der omhandler tavshedspligt, loyalitetsbegreb i arbejdskontrakter, antiterrorlovgivning, straffelovens injurielovgivning, racismeparagraffen pålægger et straffeansvar for visse ytringer. Dermed ikke sagt at man ikke kan tale frit menmanholdes ansvarlig for hvad man har sagt på samme måde som man holdes ansvarlig for hvad man har gjort.

Carsten Hansen

"under ansvar for loven".

Denne indlysende sandhed er vel nævnt omkring 100 gange her på tråden.

:-)

Simone Bærentzen

Gælder almindelige frihedsrettigheder da ikke også for beboerne på Nørrebro og i de andre kvarterer, som RP frekventerer? Hvorfor skal de acceptere, at deres rettighed til at bo, færdes og leve i fred skal indskrænkes fordi RP gerne vil provokere?

Tom Finkel, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og nils valla anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Beboerne på Nørrebro skal naturligvis bare ignorere manden.

Hvad havde du ellers tænkt dig Simone Bærentzen ?

Eva Schwanenflügel

Det var nok en smule svært at ignorere både fladhoved-cirkus i følge med 600 betjente bevæbnet til tænderne, medsamt hollændervogne og vandkanoner i formation allerede inden 'folkets Erasmus' betrådte beboelseskvarteret.
Morlil er grangiveligt en brosten.

Carsten Hansen

Hvis man ikke kan ignorere en provo-nar, men angribe ham med sten o.l. så er man en simpel kriminel.

Mon folk her støtter simple kriminelle. eller mon de blot ønsker at indføre censur og demonstrations- forbud. ?

De mennesker der går ind for censur og demonstrations-forbud må være fascister.

Carsten Hansen

Og selvfølgelig kan man ignorere et fjols som Paludan.

Det gjorde vel 99 % af Nørrebros befolkning.
Hvad ville folk her på debatten gøre ? Kaste med sten og sætte biler i Brand, eller ?

Carsten Hansen

Hvor er det ærgerligt at det er idioter som de voldfikserede kriminelle der overtager scenen.

Havde det nu været flere hundrede rationelle mennesker der havde stillet op og grint af manden, mens de sarkastisk applauderede hans galimatias. Havde taget billeder og jublet hvergang han udførte et klovnenummer, så ville Paludan nok hurtigt blive træt af det hele.

I stedet, støttet af repræsentanter fra den alleryderste venstrefløj, så er der kastet vand på Paludans mølle, til stor glæde for ham. Han har opnået præcis det han vil.

torben - nielsen

Nu skal vi ikke friste svage sjæle.

Nej, det er ikke rigtigt, - man vælger selv om man vil lade sig provokere.

Det er et aktiv valg, hvis man lader sig provokere, - man kan under alle omstændigheder vælge, at vende ryggen til provokatøren, og så sige: pyt!!.

Men vælger man at svare på provokationen med at brænde bydele, containere og biler af, så er det ens eget valg. Og hvis man ønsker ytringsfrihed, må man også være parat til at acceptere en provokation.

Så ligesom med ytringsfriheden, så styrker man heller ikke religionsfriheden, ved at sætte biler og bydele i brand, fordi man nu er særligt troende.

Og hvis man fortsætter med at sætte biler og bydele i brand, fordi man er troende af en særlig religion, så vil man lige pludselig opleve, at også religionsfriheden er sat ud af kraft.

Så, derfor, træk lige vejret en ekstra gang, inden tændstikkerne tages frem.

Bjørn Pedersen

@Tom Finkel, 20. april, 11.01
Helt uenig i at vi skulle "have brug for" britiske ideer om den ideelle samfundsorden. De begrænsninger af ytringsfriheden der er blevet indført i årenes løb, bør da for pokker ikke agere "det gode eksempel" for andet end en stat, der i højere og højere grad vil kontrollere samfundet.

Er de fleste af de frihedsbegrænsninger møntet på især muslimer? Jep. Enig. Er det et godt argument for at det kun er deres ofre og ikke deres midler der er udemokratiske og forfærdelige? At det de gør er godt, men ikke hvem de gør det imod?

Nej, tak, Tom. Jeg gider ikke kopiere deres metoder.

Danmark begrænser også ytringsfriheden. Ingen lande har i dag absolut ytringsfrihed og det skal vi være meget meget glade for.

Jeg synes det er en god idé at kopiere britisk lovgivning på det område. Et samfund betyder orden. Røvhuller kan stadig være røvhuller i privaten og på deres egen matrikel. Det behøver de slet ikke være ude i samfundet.

I Storbritannien har man også lovgivning imod asocial opførsel og jeg kender ikke én brite som ikke synes at livet er blevet bedre efter det er blevet indført.

Anti-Social Behaviour, Crime and Policing Act 2014 beskytter befolkningen mod antisocial opførsel i det offentlige rum.

Bjørn Pedersen

@Tom Finkel
Jeg er sikker på at briterne synes at deres idé om "orden", er godt for dem. Dem om det. For mig er orden ikke samfundets formål eller hvad det er ensbetydende med. Britisk kultur repræsenterer et kontrolsamfund. At samfundet kun må eller bør være skueplads for hvad der er pænt, korrekt og ordentligt og alt det man ikke taler om i de godes selskab forvist til matriklen, er simpelthen så småborgerligt. Samfundet burde være i stand til at marginalisere, latterliggøre og tabuisere dem, der bryder normerne af sig selv. Jeg forstår simpelthen ikke trangen til at ville bruge ordensmagten til den slags.

Men Carsten Hansen har en god pointe med, at debatten generelt går i ring nu. Jeg lader ikke til at overbevise dig, og du overbeviser ikke mig. Du må have en god påske og tak for meningsudvekslingen, Tom.

Steffen Gliese

Vi har det her i landet med at glemme én ting: vi er små, heldigvis. Vi skal ikke gå langs 1½ km stakit for at komme til parkens indgang, og vi bruger ikke 1½ time med offentlige transportmidler på at komme fra den ene ende af hovedstaden til den anden.
Vi er mindre end halvdelen af Londons befolkning - og fordi vi er så små og næsten i familie alle sammen eller i hvert fald venners venner, har vi kunnet klare det meste på uformel og jovial indbyrdes vis. Hvis vi havde sat det som objektivt mål for velfærdssamfundet for 30 år siden, da de første angreb satte ind, ville meget have set anderledes ud nu.
Nu er vi desværre nødt til at genopfinde det, afskaffe en masse love og regler og genindføre konduiten og den tænkende embedsmand og borger. Det kan godt blive krævende, men vi bliver vist ikke rigtigt tilfredse, før vi er lykkedes med det.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Bjørn, selv tak og god Påske.

Samfundet er ikke statisk men i konstant bevægelse. Derfor har vi også en lovgivende forsamling der konstant revidere vores lovgivning, ophæver noget og tilføjer noget nyt. Jeg mener ikke der er noget i vejen for at vi lære af andre lande. Og ja du har til dels ret i at Storbritannien er et "kontrolsamfund" eller i hvert fald mere kontrolleret end det nuværende danske samfund. Nu kommer der dog også mere og mere CCTV her i landet og det endda ubemærket. Måske fordi det virker og gør det lettere at opklare forbrydelser.

Vi går imod et samfund med flere og flere rettigheder for individet, overvågningen til trods. Dog vil der som her opstå konflikter i forhold til nogens behov for at fylde meget og andres ret til at være i fred for det "meget".

Paludan bliver nok en døgnflue men debatten vil opstå igen i en anden kontekst. Hvornår står individets ret til fri udfoldelse over andre individers ret til at være upåvirket deraf.

Carsten Hansen

Nej ; Samfundet er ikke statisk og heldigvis for det.

En af de sidste ændringer var afskaffelsen af blasfemiparagraffen.
Nu afventer vi (jeg) at stat og kirke bliver adskilt samt at kongehuset bliver nedlagt.
Når alt dette er sket så er Danmark endelig en moderne sekulær stat.

Men det er en helt anden debat og en som nok ikke ligger lige om hjørnet (desværre).

Steffen Gliese

Det ville være Danmarks tragedie med begge dele, Carsten Hansen. Du forstår ikke, hvilket fantastisk land ud bor i - selvom 30 års forsøg på 'normalisering' i forhold til andres middelmådighed har skæmmet meget.

Carsten Hansen

Normal vis så mener vi på venstrefløjen at blasfemiparagraf, statskirke og kongehus er anakronismer

Men som skrevet ; Intet er statisk-

Steffen Gliese

Ah, hvis man tænker sig om, kan man jo godt se, at der ikke er noget sted, der er et attraktivt alternativ til det, vi har, Carsten Hansen.

Carsten Hansen

Selv i et godt samfund er der ting der bør ændres.
Her i tråden er der nogen der vil ændre noget omkring ytringer.
Jeg har mine tanker om hvad der kan ændres til bedre.

Men som skrevet. # 14.31 "Men det er en anden debat".

Det der bør ændres er at Paludan bør få et budget til hans tåbelige projekt. Statsstøtten må stoppe.

Hvorfor diskuterer vi donationer i 20.000 kr.'s klassen til Venstre som værende et problem når Paludans systemhacking giver ham 23.000.000 i tilskud direkte fra statskassen via politibudgettet? Derefter får han selvfølgelig en masse gratis omtale og uforholdsmæssigt meget af den over de andre partier der stiller op.

Der må et rimelighedsprincip ind over. Jeg foreslår Paludans statsstøtte via politibudgettet burde være 30 kr. Det er omtrent det det vil koste for politiet at sende ham en liste med platforme hvorpå han kan udleve sine hede drømme om vælgerkontakt.

"Det der bør ændres er at Paludan bør få et budget til hans tåbelige projekt. Statsstøtten må stoppe. "

Så alle de der er på statsstøtte får begrænset deres budget? Det bliver de på overførselsindkomst kede af tror jeg?

Dem der har statsstøtte på 23.000.000 kroner ja. De burde få skåret støtten mener jeg.

Du er vel forhåbenligt bekendt med at overførselsindkomster i Danmark ligger et pænt stykke under 23.000.000 kroner?

Carsten Hansen.

Jeg er ikke uenig med dig i dine "one-liners".
Vi vægter nok blot hvert vor perspektiv.
Jeg tror det for dig bliver noget med beskytte individets ret.
For mig kommer individets ret et godt stykke under fællesskabets ret.

Carsten Hansen

Nils Valla.

En sidste kommentar.

Menneskerettigheder er individets rettigheder.

Det er det eneste der giver mening . Havde rettighederne været kollektive så kunne ytringer, holdning, tro, seksuel observans o.l. tvinges ned over individet
Selvfølgelig betyder samfundet ve og vel enormt meget og derfor er der også muligheder for at begrænse f.eks. ytringer og handlinger til en vis grænse. Men udpensles disse ned til mindste detalje, så er den individuelle frihed en illusion.

Carsten Hansen.

Det bliver så også en sidste kommentar herfra. :)

Det virker begge veje.
Tvinges den enkeltes rettighed igennem konflikter det helt logisk mod andres ret. Fordi denne personlige ret vi her debatterer ikke drejer sig om en ret man har i forhold til sig selv men en ret man påberåber sig i forholdet med andre.
Det giver bare ingen mening give individet særstatus i fh til fællesskabet. Det er som søge at holde ballance i en vægtstang ved at komme mere vægt på kun den ene side.

Mht til "Menneskerettighederne" , burde de i stedet handle om "pligter" menneskene har til hinanden.

Ytringsfriheden er indskrænket på mange måder allerede. Det Paludan gør er ulovligt i en lang række lande vi normalt sammenligner os med.

Sider