Leder

En skummel dame kommer til byen – og Dansk Folkeparti varter hende op

Dansk Folkeparti har slået kludene sammen med den højreekstreme franske partileder, Marine Le Pen. Det sker, efter at DF op til EU-valget har dannet fællesgruppe med rabiate nationalistpartier. Nogle har bånd til Ruslands Vladimir Putin og Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon. Sikke forbundsfæller, DF har fundet sig!
Efter Søren Espersen og Marine Le Pens rendezvous forsikrede Espersen på et pressemøde: »Det har været interessant og hyggeligt at møde Marine Le Pen.« Ifølge Espersen var emnet for samværet »forholdet mellem Danmark og Frankrig, men også hele situationen efter et europæisk valg«.

Efter Søren Espersen og Marine Le Pens rendezvous forsikrede Espersen på et pressemøde: »Det har været interessant og hyggeligt at møde Marine Le Pen.« Ifølge Espersen var emnet for samværet »forholdet mellem Danmark og Frankrig, men også hele situationen efter et europæisk valg«.

Mads Claus Rasmussen

27. april 2019

Et stygt syn var det: Formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Dansk Folkepartis Søren Espersen, optrådte fredag som opvartende kavaler for den højreekstreme franske partileder Marine Le Pen, da hun var på charmevisit i København.

Efter de tos rendezvous forsikrede Espersen på et pressemøde: »Det har været interessant og hyggeligt at møde Marine Le Pen.« Ifølge Espersen var emnet for samværet »forholdet mellem Danmark og Frankrig, men også hele situationen efter et europæisk valg«.

Sagen er den, at Dansk Folkeparti forud for næste måneds valg til EU-Parlamentet har slået kludene sammen med Marine Le Pen. Det sker som led i et europæisk højreekstremt samarbejde, der bl.a. omfatter partierne Alternative für Deutschland og italienske Lega. De rabiate nationalistpartier vil efter valget danne en fælles gruppe i Parlamentet. Om disse bestræbelser sagde Søren Espersen på fredagens pressemøde: »Denne her gruppe – hvis det lykkes – bliver en stærk gruppe, hvor vi for første gang kan få reel indflydelse på europæisk politik.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Albinus
  • David Zennaro
  • Kim Folke Knudsen
  • Olaf Tehrani
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Anne Albinus, David Zennaro, Kim Folke Knudsen, Olaf Tehrani, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Hans Larsen, Dorte Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jo DF er kommet i dårligt selskab nu, og hvad står så DF egentlig til at vinde herved? Deres vælgergrundlag er ikke mildt endsige positivt stemte overfor dette samarbejde, tør jeg vist godt at påstå

Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal DF's kovendning i denne sag mon ikke ses i lyset af 2 mere yderliggående partier kommer med i Valgkampen.
Hørte, at den racist anklagede også har fået nok anbefalinger nok. Han var i P1-morgen hvor han blev stillet flere gode spørgsmål om hvad Stram Kurs ville gøre for Klimaet - Her ville han ikke gøre noget, da Danmark ikke kan stille noget op. Til velfærden var der nok penge, når folk ude fra ikke fik noget osv. Ligeledes så lyver DR og de er bare røde lejesvende osv.....
Det skal nok blive en "hyggelig" valgkamp med den racist anklagede med ved bordet.

Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Faktisk er det pressens skyld, at disse post-fascistiske højre-nationale partier får vind i sejlene. Hvis pressen havde ignoreret dem, var indteressen ganske simpelt død.

Jesper Lerche, Carsten Nørgaard og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Mener du oprigtigt Gert, at det er pressens ansvar at undertrykke alle ikke post-marxistiske venstre-føderalistiske strømninger og nyheder ?

Det totalitære er umenneskeligt og destruktivt, hvorfra det end viser sit selvretfærdige, grimme fjæs.

Kim Folke Knudsen, Nike Forsander Lorentsen, Steen Piper og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det startede også i det små i sidste århundrede.
"Peace in our time", ikke?

Kim Folke Knudsen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

"To skumle alen af et stykke" mødtes forud for valget til EU, - hvilke andre skumle findes der mon i vor verden i Europa.

- De skumle med hvidvask, de skumle lobbyister osv., osv., og vi må da ikke glemmer de skumle politikere i EU.

- De skumle findes da overalt!

DF, Nye Borgerlige ,Stram Kurs: tre alen af et stykke meget brunt klæde.
Nu har DF da i det mindste også tonet rent flag så der virkelig ikke længere kan være nogen, der er i tvivl om partiets voldsomme højrenationale ekstremisme - selvom den er iklædt mere afdæmpede gevandter end de to øvrige had og hetz partier.
Jeg har et håb om, at dissidenter i forhold til den officielle partilinje i henholdsvis S og V nu bedre kan trænge igennem med et stop for det blinde samarbejde med DF, hvor de store midterpartierne har ladet DF stå for strækmarchen på det udlændingepolitiske område. Resultatet ser vi nu: Et "parti" som "Stram Kurs", hvis eneste programpunkt er opildnelse til had mod Danmarks borgere med muslimsk baggrund og indførelse af apartheid for samme har fået samlet det fornødne antal stemmer til at stille op til folketingsvalget. V og S har gødet jorden i mange år med deres opportunisme overfor DFs politik.
Stram Kurs må være den alarmklokker, der får dem til at vågne op og blive lydhøre overfor deres egne modstemmer i forhold til partilinjen.
Tak til Information for en god og oplysende artikel om det yderste højres samarbejde i Europa. Med Steve Bannon i kulissen er der tale om et transnationalt samarbejde, hvis ikke S og V omsider vågner op er vi fortabte...

Peder Bahne,
Du har uden tvivl en pointe, men overser måske også at pressen jo hele tiden vurderer hvilke historier, vinkler og argumenter de ønsker at behandle og udgive, og således undertrykker det de finder uinteressant, ulønsomt eller afgjort.
Det er ofte andre kriterier der leder til fravalg af en given historie, end lige offentlig orden og fordragelighed, men der undertrykkes, ikke destomindre, konstant.

Eva Schwanenflügel

@ Johanna Haas

Det er kommet fuldstændig bag på de etablerede partier S og V, at Paludan og Stram Kurs i løbet af næsten ingen tid nu er opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg.
(Partiet har dog snydt på vægtskålen og omgået reglerne for en ventetid på en uge for vælgererklæringer, ligesom også partiet Klaus Riskær Pedersen gjorde - uden det kan få konsekvenser for deres opstillingsberettigelse, mærkeligt nok, et klart hul i Vestagers lovlempelse)
Deres taktik med at ignorere manden og hans groteske budskab medsamt happenings har vist sig at være futil og dumsmart.

Dog undlod S i sin tid at stemme for afskaffelsen af blasfemi-paragraffen, men selvom Trine Bramsen, retsordfører (S) har udtalt det var rigtigt at gøre, tvivler jeg på at fx Sass Larsen (muligvis kommende finansminister, gys) deler denne overbevisning.
Socialdemokratiet har bevæget sig så meget mod højrenationalismen de seneste fire år, at det store, gamle parti næsten er uigenkendeligt. Hvad angår Venstre, er de blevet tiltagende populistisk optaget af muslimbashing ved de yderliggående røster i partiet repræsenteret ved især Støjberg, Knuth og Fuglede.

Så på trods af partiernes åbenlyse forundring over Paludans indtræden i partileder-segmentet, vil det sikkert bare give os endnu et udlændingevalg, hvor partierne kappes om at være de mest outrerede.
Medierne skal også nok sørge for at holde gryden i kog med sædvanlig sans for let bytte.

Vi mangler simpelthen en folkelig bevægelse, der tager skarpt afstand til de forfærdelige synspunkter. Helst på en humoristisk måde.

Kim Folke Knudsen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Med hensyn til DF har jeg aldrig troet dem over en dørtærskel, når de 'lagde afstand' til Front National.
Og nu er vi kommet så vidt, at facister bliver inviteret indenfor i Folketinget !!

Niels Duus Nielsen

I virkeligheden er det vel kun godt, at yderliggående nationalister og fascister får deres eget parti, for så kan alle de andre partier jo koncentrere sig om deres mærkesager. I stedet for at signalere, at man skam også er sådan lidt småracistisk, i håbet om at kunne score et par småfascistiske stemmer, kunne SD jo koncentrere sig om at bedre kårene for de fattige og udstødte her i samfundet.

Helt dumme er folk jo ikke, så hvis man vil stemme på et racistisk parti, vil man da stemme på den rene vare, i stedet for at tage til takke med en eller anden form for ersatz. Så i bedste fald er copycat-strategien spild af tid, og i værste fald lægger den grunden til fremtidige raceoptøjer. Er det det, I vil, kære socialdemokrater? Del og hersk?

Det der var aldeles pinligt at se på i TV var, at det til denne DF partiinterne modtagelse af Madam Le Pen blev hævdet, at Søren Espersen modtog madammen som udvalgsformand og at selveste folketingets formand Pia Kjærsgaard ligeledes og med et fjoget og benovet grin deltog i modtagelsen.
Jeg tror ikke at det var selve folketingets præsidium eller det udvalg SE er formand for har stået for invitationen.
Så DF er blevet lige så ferm til at misbruge danske institutioner i egen partis interesse, som Venstre har været det længe.

ell

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det er udtryk for et skred i DF´s politik, at de nu skal til at holde internationalt samarbejde med den yderste højrefløj, der først ønsker at splitte EU ad, og dernæst ja så vil de fare i flæsket på hinanden.

Bare se hvor idyllisk stemningen er mellem Frankrig og Italien. Hvor der er stridigheder om en højhastighedstog forbindelse mellem Lyon og Torino.

og hvor der ved grænsen er bataljer om at fragte uønskede asylansøgere tilbage fra Frankrig til Italien.

Når Marine Le Pen og Matteo Salvini har overstået høflighedsvisiterne hos hinanden med forsikringen om at alle fremmede fra Nord Afrika og Mellemøsten skal ud for snart sagt enhver pris, så vil konflikterne mellem de to bryde ud. Nationalister tænker i nationens interesser, det mellemfolkelige samvirke ødelægger den nationale selvbestemmelse.

AFD har kaldt Holocaust for en lille fugleklat på århundreders glorværdige tyske historie. Om den tyske historie er glorværdig det tror jeg afhænger af øjnene der ser ! Men den historiske sammenligning af Holocaust antyder, at AFD indeholder antisemitiske holdninger og er en benægtelse af et af de værste og mest modbydelige folkemord i Europas tusindårige historie.

Det er så de partier, som DF vil slå kludene sammen med i den kommende valgkamp. Om hvilket program vil jeg spørge ?

Et parti der har de venner i Europa har intet med et borgerligt parti at gøre intet med et liberalt parti at gøre og intet med et socialdemokratisk parti at gøre.

Tag jeg sammen og skip det dårlige selskab, som I har meldt jeg ind i DF.

Werner Gass, David Zennaro, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nationale højrefløjspartier er direkte modsætninger. Det er ikke gået op for dem endnu at franske nationalister der synes at Frankrig er vildt exceptionelt ikke har bønnes forstand på hvorfor en dansk nationalist synes at Danmark er vildt exceptionelt, og de er også ligeglade. De er udelukkende forenet for at afskaffe det fælles EU og erstatte det med stridigheder der som i "gamle dage" skal afgøres af militære alliancer og grænseændringer og annekteringer.