Vi tænker os en minister i Danmark – et af verdens mest velfungerede parlamentariske demokratier. Denne minister udsender en pressemeddelelse om, hvordan en gruppe borgere i Danmark skal behandles.
Pressemeddelelsen er ikke kun en meddelelse til offentligheden, men også en instruks til hendes administration om, hvordan de skal håndtere sager.
Men Folketingets Ombudsmand erklærer, at instruksen er ulovlig, fordi den er kategorisk og uden undtagelser. Alle har ret til individuel sagsbehandling i Danmark, og den ulovlige instruks bliver en skandale.
Oppositionen kritiserer ministeren og kalder hende i samråd. Ministeren, den udøvende magt, drages til ansvar for offentligheden i Folketinget. Under samrådet hævder ministeren, at hun på et møde i sin egen administration mundtligt har præciseret, at instruksen ikke skulle håndhæves kategorisk og uden undtagelser.
Men i en intern mail, som hverken Folketinget eller Ombudsmanden har været bekendt med, skriver en direktør i ministerens administration:
»Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen«: Instruksen skulle følges uden undtagelser.
Denne mail, som kommer frem i Dagbladet Information, synes at dementere ministerens forklaring til Folketinget. Ombudsmanden kritiserer, at mailen ikke er blevet udleveret til ham, men lader tvivlen komme ministeren til gode.
Den manglende borgerlige retsfølelse
Et par måneder senere lykkedes det Folketinget at få udleveret en Powerpoint-præsentation fra ministeriet. Her understreger en styrelse under ministeriet beskeden ’INGEN UNDTAGELSER’ for dem, som skal administrere ministerens instruks.
Nu peger alt på, at ministeren har instrueret sin administration i at forvalte ulovligt, og at hun har vildledt Folketinget. Ministeransvarlighedsloven foreskriver:
»En minister straffes …, såfremt en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysning, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.«
Man skulle således tro, at det borgerlige flertal i Folketinget ville håndhæve ministeransvarlighedsloven og drage ministeren til ansvar. At de satte respekten for forvaltningen over egne politiske interesser. Det borgerlige Danmark har jo respekt for loven og forsvarer retsstaten. Det ved vi. Troede vi.
For sagen er, at ministeren er Inger Støjberg, og området er udlændingepolitik. Og det borgerlige Danmark har valgt at frede hende.
Man må spørge: Hvor er deres retsfølelse, når vi andre har brug for den?
Har lige hørt i P1 , at Folketingets præsidium med undtagelse af EL er blevet enige om, at ingen må tage deres små børn med i Folketingssalen
Var det ikke bedre, at de kunne enes om at Minister skal overholde Ministeransvarsloven om IKKE at vildlede eller komme med urigtige oplysninger. Ja hvor er retsfølelsen i denne sag?????
I mine øjne er det MEGET mere alvorligt end, at et folketingsmedlem tager sit stille og rolige barn med på armen i en nødsituation.
Jeg gentager, hvad jeg skrev i kommentarfeltet til Ritzau telegrammet:
I sidste ende, så længe vi ikke har en forvaltningsdomstol er det statsministerens ansvar.
Så hvad vil statsministeren gøre ved det?
Mit gæt: Ingenting og tale om noget andet .
IS er regeringens mest populære minister(!) så LLR vil ikke - tør ikke fyre hende.
Så meget for retsstat, retssikkerhed, ministeransvar og bla, bla, bla.
Det er skammeligt og dybt beskæmmende.
Ja det er statsministerens ansvar - men folketingsmedlemmerne BURDE ikke lukke øjne og øre, når en minister ikke overholder Ministeransvarlighedsloven - eller tales der meget og krænkede retsfølelser og længere straffe for dit og dat.
De har da lavet masser af ulovligheder, og intet er sket !
IS er endnu større en lille Lars i Venstre, endnu vigtigere; IS er DF trojaner. Ryger IS ud, mister VLAK opbakning, dvs parlamentariske grundlag bliver usikkert/ forsvinder! Der er ikke så mystisk for heller ikke oppositionen vil positionere sig som blødsøden på udlændinge området, for det ER en sand minoritets position i dansk politik, beklager fakta....Hvem vil i grunden kæmpe for en ældre mænds hånds og halsret over et barn/pige, som vi her altså taler om!
Som jeg forstod det af aftenens Deadline (DR2) så drejer sagen sig om at det muligvis kan være ulovligt at adskille barnebrude fra deres ældre ægtemænd, hvis de har barn sammen. Der skal i disse situationer gennemføres en individuel vurdering. Denne regel følger tilsyneladende af en konvention (børnekonvention).
1. Jeg er usikker på de juridiske implikationer af at tiltræde en konvention. Er en overtrædelse af en bestemmelse i en konvention at sidestille med en egentlig lovovertrædelse, der kan straffes ifølge dansk lov?
2. Ifølge dansk lov er barnebrude ulovligt. Hvad skal vægtes højest - dansk lov eller overholdelse af en konvention man har tiltrådt?
3. En helt anden vinkel: Jeg fornemmer i øvrigt at adskillelse af barnebrude og ældre ægtefæller er helt på linje med hvad et flertal af vore medborgeres går ind for. I virkeligheden skulle regeringen måske bare have fremsat et lovforslag som gjorde den ønskede praksis helt uproblematisk. Så måske der kan være tale om mangel på rettidig omhu i lovgivningsarbejdet.
HM - i Danmark er det lovligt at have sex, når man er 15. De sidste 10 år er 70 mindreårige blevet gift i Danmark uden problemer. Du er meget dårligt orienteret om, hvad "vore medborgere" "går ind for."
Hvorfor man skulle fremsætte den slags lovforslag, du efterlyser, ved du kun selv. Men den indre svinehund skal tilsyneladende fodres.
Ikke alle ægtepar er ml. en ældre mand og ung kvinde.
Du er fejlinformeret, Henrik Madsen.
I flere år har jeg haft en oplevelse af, at " systemet" ikke overholder loven.
I torneroseland er ytringsfrihed en hellig ko. Du kan uden problemer råbe at Dronning Margrethe er en idiot. Men gud nåde og trøste den der forsøger at få sin ret.
Mon ikke dette kun er toppen af isbjerget.
Vi ser alle vegne hvorledes stat, kommuner, styrelser og forvaltere vender loven på hovedet for egen vinding skyld. At lovene så endvidere er dårligt formuleret gør absolut ikke sagsbehandlingen nemmere.
De ledende personer kender ofte hinanden og i bedste fald er der alt for ofte tale om nepotisme.
Ulovligheder kan foregå i årtier, og nu vil vi kigge på det - bla.bla bla.
At mindreårige piger ikke bør kunne giftes væk til voksne mænd, er en vigtig diskussion, som Inger Støjberg har formøblet med sin ageren og eventuelle lovløshed.
Nu handler sagen ikke længere om piger rettighed til deres barndom, men er blevet til et politisk magtmiddel fra indvandrerkritiske politiske partier.
Nu drejer sagen sig om, at skjule eventuelt anløbent forhandlingsforløb og slet ikke om støtte til mindreåriges krav om, at få lov til at være børn.
Hermed har Inger Støjberg formøblet muligheden for, at vi får en berettiget diskussion om, at børn ikke skal loves og giftes væk til voksne mænd.
En af eksemplerne var en 11-12 pige, der i sit hjemland var givet væk til en 28 årig mand. Hun fik barn som 12 årig og kom til Danmark en del år senere, som flytning. Vi kan i sagens natur ikke forbyde noget, der er sket i et andet land med andre love.
Det er sørgeligt, at Inger Støjberg ikke er bedre begavet. Det kan hun selvfølgelig ikke gøre for. Hun forstår ikke, hendes enerådige handlinger faktisk svækker diskussionen om, at man bør forhindre børn i at blive lovet og giftet væk til voksne mænd.
Ligeledes burde embedsmændene i de diverse ministerier, være garanter for, at en minister ikke begår ulovligheder og ikke bare viser sig som medløbere, der er mere interesserede i at behage ministeren, end at følge loven og lave det arbejde de får betalt for.
Er det vi er oplever her et vidnesbyrd om svag og inkompetent embedsmandsstand, der ikke stopper ulovlige handlinger hos en minister, der begår ulovligheder og får informationer til at forsvinde?
Fra at være en diskussion om børns rettigheder, har sagen ændret sig til, hvilke rettigheder Inger Støjberg og hendes embedsmænd har til at bøje loven eller ligefrem bryde loven. De viser derved deres foragt for forvaltning af dansk lovgivning og dansk demokrati. Det var ikke det der var meningen?
Rettelse
pigers ret...
"Hun forstår ikke, hendes enerådige handlinger faktisk svækker diskussionen om, at man bør forhindre børn i at blive lovet og giftet væk til voksne mænd."
Jeg tror nu godt, at Støjhelvedet ved, hvad hun har gang i, hun er absolut ikke dum - for hende er det et spørgsmål om at chikanere indvandrere og sabotere integrationen mest muligt, og så op et vist sted med de unge pigers uskyld. Dumhed er en formildende omstændighed, men der er intet formildende ved Støjbergs handlinger.
Forleden blev en mand idømt forvaring for overgreb imod børn begået i Indien og Sri Lanka.
Så dansk lovgivning kan også strækkes til at omfatte forhold i andre lande.
Det der kommer først i denne diskussion, er ikke Ingers Støjberg tilsyneladende beskyttelse af mindreårige og hendes symbolpolitik, men et reelt behov for at beskytte børn mod at blive gift væk til gamle mænd, alle steder i verden.
Det er i høj grad vigtigt, at vi her i landet opdrager mennesker, uanset hvor de kommer fra til at respektere børns ret til at være børn. Amnesti International har lige påpeget, hvor står mangel der er på kvinders ret til at have deres krop i fred, selv om vi her i Norden måtte synes at vi er kommet langt i ligeret mellem kønnene. Vi har den ene sag efter den anden hvor børn er blevet misbrugt fra barnsben.
Her kunne der have været opstået, den nødvendige diskussion vedrørende beskyttelse af børns/pigers ret til at forblive børn, hvis ikke Inger Støjberg havde brugt sagen som symbolpolitik.
Hun har gjort diskussionen uren på grund af politisk symbolpolitik.
Jeg kan ikke forstå, at hadet til Inger Støjberg kommer før omsorgen for mindreårige i denne tråd. I må have mig undskyldt, at jeg ikke forstår jeres tankegang.
"Hun forstår ikke, hendes enerådige handlinger faktisk svækker diskussionen om, at man bør forhindre børn i at blive lovet og giftet væk til voksne mænd."
Jeg vil takke jer alle for kommunikationen igennem nogen tid. Nogle har jeg været enig med, andre mindre, men det har ofte været underholdende. Nu får jeg meget travlt og I slipper for mine lange kedelige indlæg, i hvert fald for en stund. Må I fortsat kommentere til egen fornøjelse og andres.
Jeg vil bliver ved med at undres over, hvor lille talentmasse der er blandt politikere og læse jeres kommentarer.
Med venlig hilsen Runa.
Barnebrud er hvis pigen er under 15, masser af unge piger er gennem tiden i vort land blevet gift med kongebrev i alderen 16 til 18 år. Ofte fordi de var gravide, Prinsesse Annemarie blev forlovet med Konstantin, da hun var 16, gift som 18 årig og har holdt fint sammen og fået mange børn, børnebørn osv.
Problemet er at en minister lyver, og det bør få konsekvenser. Det gør det ikke så længe DF holder hånden over hende og andre før hende, som også har løjet. Folk stemmer på dem, færre end før og tak for det, men regeringen har p.t flertal på 90. Så sådan er reglerne, så kan vi andre råbe og skrige og være sure.
Korruption...
Principiel jeg bryder mig absolut ikke om at voksne mænd gifter sig med barnebrude.
Men sagen skal gribes an på den rette måde i asylsystemet.
Hele håndteringen af denne sag er dybt problematisk. Minister ansvarlighed gælder alle uanset regeringens farve. Ministeren må ikke lyve eller vildføre Folketinget med forkerte svar. Det er et princip som ikke kan gradbøjes.
Jeg bemærkede at Martin Henriksen DF har travlt med at beklage sig over, at venstrefløjen bruger tiden på ligegyldige procedureforløb omkring denne sag og ikke tager afstand fra Barnebrude arrangementer.
Ja det kan Martin Henriksen jo mene, som han vil.
Måske bør DF overveje om de har samme løsagtige forhold til Ministeransvarlighedsloven og til sandhedsværdien af Ministerens svar, hvis det en dag er DF, som spørger et andet partis minister og finder ud af, at svaret er misvisende og manipulerende.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen burde forlængst være gået ind i denne sag og havde sat Inger Støjberg på plads.
Enhver Minister skal underrette Folketinget fyldestgørende og korrekt.
Det var en gang et land der havde et højt standard for retskaffenhed. Især dem der havde folkets mandat til at styre landet. Men efterhånden skete der et voldsomt skred i retskaffenhed at man skammer sig ikke engang når man åbenlyst har løjet og gik imod lovskrifterne. Især på udlændingeområdet var målet helligede midlet.
Hvis det lykkedes for at lukke landet for 'invasionen udefra' af uønskede udlændinge/flygtninge, så var ingen midler ufine nok. Efterhånden stoppede folk at komme til landet og man jublede at det var en sejre for landet. Men det var en pyrrhussejre - en sejre med tabet af retskaffenhed, grundstenen i et retskafen samfund og det var uvurderlig mere skadelig end evt. antal folk der kom ind i landet. For der var love nok til at udvise dem der ikke var berettigedede til at være i landet. Men for dem hvis hoveder full af had, frygt og fjendebilleder, regerede med deres værste instinkter og dårlig mavefornemmelser der havde intet med realiteten at gøre. Folk var nu endnu mere mistroisk overfor dem med deres mandater end nogensinde. Sådan lå landet da man sidst var i landet ...