Leder

De borgerlige har fremlagt det mest målrettede bud på hjælp til nedslidte ældre

Socialdemokratiet har ret i, at tiden er kommet til igen at udbygge velfærdsstaten i stedet for at reducere den. Men det er de borgerlige, som indtil videre har leveret det mest målrettede bud på at opfylde socialdemokraternes ambition om at hjælpe nedslidte ældre
Socialdemokratiets pensionsudsoil er mildest talt ukonkret, skriver Anton Geist. Det er regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, der har fremlagt det udspil, som mest målrettet hjælper de nedslidte, selv om udspillet ikke er optimalt.

Socialdemokratiets pensionsudsoil er mildest talt ukonkret, skriver Anton Geist. Det er regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, der har fremlagt det udspil, som mest målrettet hjælper de nedslidte, selv om udspillet ikke er optimalt.

Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Foto

4. maj 2019

Regeringen og Socialdemokratiet har fremlagt hver deres plan for at hjælpe de mest nedslidte ældre.

Socialdemokraterne skal have æren for at have sat gang i debatten og tvunget regeringen til at gøre noget for de nedslidte – som ellers ikke er nogle, Lars Løkke Rasmussen (V) har været særligt optaget af at imødekomme i sin tid som statsminister.

Men det er regeringspartierne, som sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale har fremlagt det udspil, som mest målrettet hjælper de nedslidte.

Behovet for at gøre noget for ældre lønmodtagere med sygdomme og skavanker er indlysende. Alt for mange bliver på trods af alvorlig nedslidning nødt til at gå på arbejde eller må opgive deres job uden at kunne få førtidspension.

En forbedring, men langfra optimal

Regeringens nye aftale om seniorpension er en forbedring af den hidtidige ordning om seniorførtidspension. Og ifølge beregningerne vil den komme til at omfatte langt flere.

Med den hidtidige ordning har folk haft ret til at komme på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis de er vurderet til at have en arbejdsevne på maksimalt 7,5 timer om ugen. Fremover skal det lempes til seks år før pensionsalderen og 15 timer om ugen. Og ligesom før er 20-25 års forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet et krav.

Aftalen er langtfra optimal.

Det er ringe, at aftaleparterne ikke er nået til enighed om, hvem der skal foretage vurderingen af arbejdsevne. For det er et helt centralt punkt. Man kan også diskutere, om man burde have sat barren ved en arbejdsevne på mere end 15 timer.

Men fordi ordningen er rettet imod de svageste på arbejdsmarkedet, er den et bedre redskab til at hjælpe de mest nedslidte, end det Socialdemokratiet er kommet med.

Mildest talt ukonkret

Socialdemokraternes udspil bygger ellers på en god pointe om udviklingen af velfærdsstaten.

»Der var engang, hvor reformer handlede om at udbygge det danske velfærdssamfund og give borgerne flere rettigheder,« skriver de.

»Men i særligt de sidste 10 år har vi vænnet os til, at reformer typisk betød forringelser.«

Det er rigtigt set. Det er også helt rimeligt at ville udnytte fremgangen i dansk økonomi til igen at udbygge velfærdsstaten. Men socialdemokraternes middel er ikke det rigtige.

Partiets udspil er mildest talt ukonkret. Vi ved, at de vil give danskere ret til tidligere pension, hvis de har været længe på arbejdsmarkedet. Hvor længe er uvist, men Mette Frederiksen (S) har nævnt »mere end 40 år«.

Socialdemokraterne har også gjort klart, at de overvejer, at rettigheden kun skal gælde for personer fra bestemte brancher. Hvilke brancher, der er tale om, er uklart, men at dømme ud fra debatten om udspillet mener socialdemokraterne fysisk krævende job for faglærte og ufaglærte.

En rettighed for få

Socialdemokraterne kalder deres udspil »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.

Men udspillet er ikke rettet imod de mest nedslidte. Det er rettet imod danskere fra bestemte brancher med et langt arbejdsliv bag sig. Der vil være mere eller mindre nedslidte imellem. Men der vil også være en masse, som ikke er nedslidte.

Faktisk kunne en analyse fra Finansministeriet tyde på, at folk med mange år på arbejdsmarkedet bag sig gennemsnitligt er mindre nedslidte og har en højere arbejdsevne end dem, der har været færre år i arbejde.

Det socialdemokratiske udspil er et opgør med pension som en universel velfærdsydelse. Og det skaber urimeligheder.

Helt grundlæggende er det urimeligt, at nogle mennesker, der kan være alvorligt nedslidte, udelukkes fra ordningen, fordi de ikke har mere end 40 års beskæftigelse bag sig eller ikke er i den rigtige branche. Mens andre, som ikke er nedslidte, kan nyde godt af ordningen.

Socialdemokratiet anklager partierne bag den nye aftale for falsk markedsføring af ordningen som en rettighed.

»Det største problem er, at der stadig ikke er tale om en egentlig rettighed,« har partiformand Mette Frederiksen sagt til TV 2.

»Man skal søge om at komme på seniorførtidspension, og jeg ønsker, at der skal indføres en egentlig ret, så de nedslidte selv bestemmer, om de vil på pension eller ej.«

Det er er besynderligt rettighedsbegreb. I et velfærdssamfund som det danske er der ikke i sig selv noget odiøst i at skulle leve op til nogle krav for at få opfyldt en rettighed. Hvad, der til gengæld virker forkert, er at indføre en rettighed, som kun udvalgte grupper kan nyde godt af.

Seniorpensionsaftalen mellem regeringen, DF og De Radikale er Lars Løkkes forsøg på at trække Mette Frederiksen med ned i faldet. Aftalen skal bane vejen for, at et styrket Venstre kan genvinde regeringsmagten efter Socialdemokratiets forestående sejr og valgperiode.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Nielsen
  • Frede Jørgensen
Anne Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Hvis de regner på samme måde som før - og der er ingen grund til at antage andet -- så kommer der ikke flere på seniorførtidspension end før.
Derudover hæves pensionsalderen løbende - så at lægge ét år til den eksisterende grænse flytter ingenting.
Omkring tilknytningen til arbejdsmarkedet er der kun at sige det vil hjælpe de som før fik brøkpension, gæt selv hvem ☺ ....det er i hvert fald ikke DF's vælgere ☺

Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"at folk med mange år på arbejdsmarkedet bag sig gennemsnitligt er mindre nedslidte og har en højere arbejdsevne end dem, der har været færre år i arbejde".
Når nogle har været færre år i arbejde skyldes det måske ulykker og dårlige arbejdsforhold i de "få" år de har været i arbejde.
Personligt havde jeg en høj arbejdsevne helt indtil jeg (nødtvunget) gik på pension som 67 årig. Mit arbejdsliv med fysisk arbejde sluttede jeg allerede som 26 årig.

Torben Bruhn Andersen, Carsten Mortensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Werner Gass

Jeg tror ikke at det er muligt at indføre en fleksibelt pensionsret basee å objektive kriterier helt uden en individuel vurdering af nedslidningen.
Det er heller ikke muligt præcis at afsætte et beløb i de offentlige budgetter til dækning af udgifterne.
Ingen kender fremtiden og udviklingen.

Det der er afgørende er, hvem det er der laver vurderingen af omfangen af den resterende arbejdsevne eller omfangen af nedslidningen.
Bliver det en person/autoritet der helt er lønned af den/de myndigheder der bagefter skal betale pensionen, så er det svært at akceptere en negativ afgørelse for borgeren.
Der vil altid ligge en frygt for en mulig følgagtighed i forhold til de til en hver tid herskende politiske vinde i de berørte folks baghoveder.

Er det en autoritet der er uafhængig af hvem der end betaler gildet, vil det til gengæld være svært at styre den økonomlske del.

Det er lige umuligt at sikre sig, at ordningen ikke bliver udnyttet af nogle borgere, eller af nogle følgagtige myndighederspersoner den modsatte vej.
Ankestyrrelsen er et tydelig eksempel på det sidste.
Afgørelserne blev i tvivelsestilfælde altid til ugunst for borgeren og til fordel for budgettet.
Så det er en svær øvelse der faktisk kræver en god, samfundsorienteret moral.
Og denne moral har de sidste 20 års førte politik med dens egocentreret udgangspunkt desværre nærmest udraderet.
Så nemt er det ikke, derfor er det heller ikke muligt at kræve en fiks og færdig løsning lat ppå disken i løb af kotrt tid som Løkke og Tulde har afkrævet Mette Frederiksen.
Løkkes nu aftalte løsning er mindst lige så luftigt og inholdsløst som regeringens grønne profil.0

kjeld jensen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De to største meninger i livet er reproduktion og arbejde. Det første bliver man som regel ikke nedslidt af og det andet KAN man bliver nedslidt af. Omvendt kan arbejde og ansvar også være livsforlængende. Men hvorfor gøre emnet til et uforberedt tema i valgkampen? De der er helt nedslidte holder alligevel op med at arbejde helt af sig selv, alene fordi de ikke kan. Det behøver politikerne ikke invitere til. Så hvorfor ikke bare erkende at der ikke er råd til at sende nogen på pension, før de er helt nedslidte - eller gamle nok til folkepension? Vi kunne selvfølgelig også vælge at tage os råd til tidligere pension, ved at beskatte de allerrigeste som nærmest flyder i penge, men det er som bekendt ret ufremkommeligt uden at blive kaldt misundelig.

Jørgen Wind-Willassen

»Man skal søge om at komme på seniorførtidspension, og jeg ønsker, at der skal indføres en egentlig ret, så de nedslidte selv bestemmer, om de vil på pension eller ej.«
Siger Mette F.
Hvad vil du betale i skat? Skal vi indføre en ret til selv selv bestemme skatteprocenten?
Nej da - den går ikke - ej heller med statsbetalt pension.
Men alle kan da gå på pension når de vil -for egen regning.

Dorte Sørensen

Mon mange der har og kan arbejde de sidste år vil vælge at gå på en tidligere pension til den lave folkepension. Mon ikke det kun vælges af dem der ikke ser sig i stand til at slæbe sig gennem en arbejdsdag. Med andre ord al den snak om at raske mennesker vil vælge tilbuddet er mere en skræmmekampagne mod forslaget.

Men for begge forslag - lidt bedre forhold for at kunne få tilkendt en Senerierførtidspension og MF's forslag om et tilbud for nogle ufaglærte mv. kan SELV bestemme om de vil tage tilbuddet med en lavere folkepension er nok for sen for mange. Fx fortæller 3-F at deres medlemmer ofte er slidt op før de godt 5 år før pensionsaldren. Så bedre mulighed for tilkendelsen af førtidspension til alle vil nok være den hjælp nedslidte bør få.
Men godt , at MF endeligt har set at alle de nedskæringer mv. for nedslidte , syge, ledige osv ikke var i orden. Hun fik da regeringen, DF og RV til også at ville rette lidt op på alle de politiske stramninger de sidste godt 20 år.

Stig Larsen

Der kommer ikke én mere seniorpensionist (mærkeligt ord) med denne ordning end der gjorde med den gamle. Reelt har man afskaffet folkepensionen.

Vibeke Hansen

Debatten om pensionerne foregår med et helt forkert focus, hvor det centrale er økonomien og statsministerkandidaternes troværdighed og rutine i vildledende retorik. Som det første er det to forskellige grupper, vi bliver lokket til at sammenligne. At sætte seniorførtidspension op mod differentieret folkepension skaber ingen mening. Men når det nu skal være, er det fantastisk så mange nedslidte, løkke kan give en rigtig god ydelse for 6 mia., når man har hans regnestykke for Socialdemokratiets forslag i erindring. Den blå blok har i korte træk samlet flere tidligere ydelser til en ny og flytter rundt på de mennesker, der allerede er i systemet. Hvem, der skal vurdere arbejdsevnen, kan vi kun gætte os til. Regeringen har haft 4 år til at rette op på Mettes reform, hvilket hun iøvrigt har foreslået selv i erkendelse af problemerne, men nej, systemet er kommet før mennesket, og samarbejde mellem V og S er ikke muligt. I hverttilfælde ikke med Løkke som chef. V og S stemmer så ofte ens, at det er uartigt, at de ikke kan lægge valgkampen til side og gør det, vi betaler dem for, nemlig samarbejde om de store vigtige reformer. Så fik yderfløjspartierne heller ikke tvunget så mange tåbelige forslag igennem som ren bestikkelse. Var det 13 mia. Løkke sagde, han budgetterede med for at holde DF i folden under valgperioden? Det er da en sjat! Brugt til underskudsgivende togbane, omfartsvejen til trafikordføreren, politiheste, man ikke har plads og tid til. Udover populistiske lovparagraffer, der får hovedrysten fra både ind og udland. Burkaloven er bare een.
Modsat bliver vi som vælgere også nødt til at forventningsafstemme vores krav til fællesskabet og folkestyret. Vi har ikke valgt 179 medlemmer til at sagsbehandle enkeltsager. Generelt må vi regne med at klare os selv, også selvom det af og til ændre vores liv, og så få det berømte sikkerhedsnet renoveret, så ingen falder helt ud af systemet, eller må se sig sat under socialsystemets administration. Der burde ikke være et eneste barn, der vokser op i fattigdom. Ikke en eneste ældre borger, der ikke har et værdig liv, hvor renlighed, frisk luft og engagerede hjælpere er en selvfølge. Så burde vi - med min. 9 års skolegang, flest - nok kunne regne ud, hvor nedslidt, NEDSLIDT er, og så unde nogle mennesker et liv, hvor de også får 14 år som raske pensionister, ligesom Lykketoft, Uffe Ellemann og nu Holger K. De ser frem til en god økonomi, op mod tyve år mere på statens regning og raske nok til at forkælebørn og børnebørn. Vi skal stole på, at det er de rigtige, der opnår retten til tidligere pension, uden at have en lovbestemt fagliste. Så svært kan det vel ikke være.

Men at tro på,

Malan Helge, Carsten Wienholtz, Erik Fuglsang, kjeld jensen, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg synes denne pensionsdiskussion er en trist affære. Den splitter mange borgeres forståelse for velfærd fordi forslaget er tåbelig ukonkret. Samtidig glemmer man at tage i betragtning, at man slet ikke kan leve af en folkepension. Mange i min generation har ikke andet, men det er uinteressant. Alle snakker om differentieret pension i fremtiden, men ingen kan udrede eller forstå hvor vi er på vej hen? Som Vibeke Hansen skriver, så kan man ikke sammenligne en rettighed, som alene tildeles fagområder som kræver medlemsskab i en fagforening, med samfundets pension til alle samfundets nedslidte borgere. Som om det kun er lønmodtagere som er nedslidte, og er de eneste som skaber værdierne. Folkepensionen er et fælles gode på godt og ondt, men ingen kan leve af 7.000 kroner om måneden man får udbetalt. Det er derfor uden mening at tale om differentieret pension, et forslag som gør grin med alle dem som ikke omfattes. Jeg kun gentage, at denne debat har man for tiden også i Frankrig, hvor man har haft en differentieret pensionsalder baseret på fag. Den anses af alle for at være hamrende uretfærdig, utidssvarende og vanvittig dyr, måske lige undtaget dem som nyder godt af forældede privilegier, som udløser strejke på strejke. Debatten handler om en fælles pensionsalder på 62 år, hvor mange kræver den nedsat til de oprindelige 60 år. Nævner jeg 67 år, så falder folk bagover. Mig bekendt er det S som har sat den til 73 eller 74 år, hvis man i dag er 30, og så skal nogen have et års rabat. Det er rablende sygt at skulle forholde sig til, og jeg forstår slet ikke formålet med denne debat.

Niels Johannesen

Det klæder virkelig information med en nøgtern leder der vurderer politiske forslag på deres indhold og ikke på forslagsstillernes politiske ståsted.

Johnny Hedegaard

I min alderssvækkede sindstilstand er det mig ganske ubegribeligt, at stort set den samlede verdenspresse (læs: Især Information!), vælgere og medier lader sig føre bag lyset af disse politiske luftballoner.

Vi har faktisk mulighed for både førtidspension og jeg ved ikke hvad. Men fra politisk side har man valgt at besværliggøre denne mulighed i en grad så det stort set er umuligt. I sin tid promoveret og markedsført bl.a. af Mette Frederiksen med ordene at: "....ingen skal føle sig ekskluderet fra arbejdsmarkedet...." Men nu skal hun jo være statsminister, så skal vi synge en anden politisk slagsang som på ingen måde er komponeret af koret, men af dirigenten.

Nedsættelse af pensionsalder p.gr.a. nedslidning er jo blot en sørgelig accept og anerkendelse af eksisterende, nedbrydende forhold på arbejdsmarkedet.

Den mest enkle løsning ville i min naive optik være, at indrette arbejdsmarkedet på en måde så arbejdstagere ikke blev nedslidte, stressede og på anden vis negativt belastet af et arbejdsforhold.

Men så piller man jo ved det såkaldte "nødvendiges politik", som udelukkende handler om tid, overskud, forbrug..