Leder

Desperationens øjeblik: Løkke udviser ikke mod med SV-tanker – han udstiller sin panik

Lars Løkke skal have æren for at have åbnet for en samtale om, at dansk politik kan tænkes efter andre skillelinjer, end vi er vant til. Men tilsyneladende rækker hans visioner ikke længere end til, at han gerne vil være med i en anden regering, hvis han ikke kan få sin foretrukne
Lars Løkke skal have æren for at have åbnet for en samtale om, at dansk politik kan tænkes efter andre skillelinjer, end vi er vant til. Men tilsyneladende rækker hans visioner ikke længere end til, at han gerne vil være med i en anden regering, hvis han ikke kan få sin foretrukne

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

18. maj 2019

Lars Løkke Rasmussen har en god pointe.

Dansk politik er delt op efter et utidssvarende skel mellem blokkene. Venstre og Socialdemokratiet har nærmet sig hinanden så meget, at forskellene imellem dem efterhånden er små. Alligevel er de placeret i hver sin blok og fører valgkamp imod hinanden, men sammen med partier, som de reelt er langt mindre enige med.

Derfor er det rigtigt at åbne for tanker om et SV-samarbejde.

Man kan argumentere for, at når en meget stor andel af danskerne stemmer på partier, der ligger tæt på hinanden politisk, så kan der være noget udemokratisk over, at de ikke samarbejder mere. For det kan betyde, at andre, mindre partier får uforholdsmæssig stor indflydelse på deres politik.

Ved et pressemøde om bogen Befrielsens øjeblik udfoldede Lars Løkke sine tanker om et muligt SV-samarbejde. Hans førsteprioritet er en borgerlig-liberal regering, forklarede han. Men hvis han skulle havne i en situation, hvor han kun ville kunne danne regering på yderpartiers nåde, så kunne et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet være en mulighed.

Lars Løkke var ikke bleg for at tale om sit eget mod. »Jeg løber selvfølgelig en enorm risiko ved at reflektere over det,« sagde han.

Men når han alligevel er klar til at løbe denne enorme risiko, er det, fordi han vil sikre Danmark imod splittelse, kaos og ekstreme krav fra yderpartierne, forklarede han med en statsmands alvor i stemme og blik.

Håbløst bagud

Men der er nogle mislyde, når Lars Løkke beskriver sine visioner.

Er det i virkeligheden en modig manøvre, han foretager, må man spørge. Manden er håbløst bagefter i meningsmålingerne. Han har ikke rigtig noget at tabe, og reelt siger han bare: Hvis jeg ikke kan danne den regering, jeg helst vil, så vil jeg gerne være med i en anden.

Lars Løkke fremstillede det som et særligt moralsk valg ikke at ville regere på Stram Kurs’ nåde. Men realiteten er for det første, at det efter meningsmålingerne at dømme langt fra er nogen relevant spekulation for ham. Og for det andet må han være klar over, at der ville opstå totalt kaos, hvis han forsøgte af danne og lede en regering, der var afhængig af en rabiat højrenationalist som Rasmus Paludan.

Flere gange talte Lars Løkke om vigtigheden af det samarbejdende folkestyre og om, at forskellen mellem hans parti og Socialdemokratiet ikke er så stor endda. Det lyder lettere hult. For netop Lars Løkke har på det seneste virket desperat for at udstille socialdemokraterne som et uansvarligt parti.

For nyligt lod han tre ministre indkalde til et bizart pressemøde om udlændingepolitik, hvor de ikke fremlagde nogen selvstændige initiativer, men på baggrund af dubiøse udregninger advarede imod de horder af udlændinge, som Mette Frederiksen vil lukke ind i landet. Og som denne avis har afdækket de seneste dage, har statsministeren siden valgudskrivelsen turneret rundt med en falsk fortælling om den foregående socialdemokratiske regering. Igen og igen har han og andre venstrefolk i modstrid med sandheden hævdet, at de i 2015 overtog en økonomi, der var kørt i sænk, men som de nu har rettet op på.

Heller ikke på selve pressemødet om den nye bog undlod Lars Løkke at tale om, at socialdemokraterne ifølge ham fører en uansvarlig udlændingepolitik og en vækstfjendtlig erhvervspolitik. 

Modigt ville det være, hvis Lars Løkke åbent erkendte, at Venstre har langt større ligheder med Socialdemokratiet end med regeringspartnerne Liberal Alliance og De Konservative. Og modigt ville det være, hvis han indrømmede, at hans afhængighed af Dansk Folkeparti har ført ham et sted hen, hvor hans egen regering er tæt forbundet med den splittelse og de ekstreme krav fra yderfløjen, som han selv advarer imod.

Det mod havde Lars Løkke ikke. Han skal have æren for at have åbnet for en debat om, hvorvidt dansk politik kan tænkes efter andre skillelinjer, end vi er blevet vant til. Det er vigtigt. Men når hans visioner ikke rækker længere, end tilfældet er, må hans initiativ foreløbig afskrives som en desperat manøvre: Et forsøg på at tilbageerobre midtervælgere, skabe opmærksomhed og bryde hans modstanderes momentum.

Med sin nye bog siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der her ses ved sit opsigtsvækkende pressemøde torsdag, at Venstres næstformand Kristian Jensen ikke har styrken til at styre Danmark.
Læs også
På partiets kandidatsamling søndag i Bella Center sagde Løkke, at Venstre i 2015 »overtog en økonomi fra Socialdemokratiet, hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten« og på grænsen af, hvad man kan tillade sig i forhold til EU’s budgetlov. Det udsagn kritiserer flere økonomer nu.
Læs også
Det er forkert, når Lars Løkke Rasmussen påstår at have ryddet op i økonomien, lyder det fra en række eksperter. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Karen Møller Grothe
  • Niels Møller Jensen
  • Mihail Larsen
  • Eva Bertram
  • Poul Anker Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Jane Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Espen Bøgh
  • Rasmus Knus
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
Eva Schwanenflügel, Karen Møller Grothe, Niels Møller Jensen, Mihail Larsen, Eva Bertram, Poul Anker Sørensen, Carsten Mortensen, Jane Jensen, Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh, Rasmus Knus, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Katrine Damm. For mig er skat og afgifter præcis det samme bortset fra, at skat på indkomst kaldes indkomstskat, som vi betaler i dyre domme herhjemme, hvor skat på forbrug ikke kaldes forbrugsskat men en afgift. Med 38% i skat på ens folkepension reduceres pensionen til 7.000 kr. om måneden, og beløbet svarer til de laveste pensionstakster i Frankrig, som i dette niveau er skattefri, hvor man heller ikke kan leve anstændigt af beløbet. I Frankrig har man i øvrigt også lavere moms satser, det er billigere at bo, og forbruget er ikke belastet af afgifter i samme omfang så vidt jeg ved. Men det skal ikke skille os ad.

Formueskatten i Frankrig blev afskaffet den 1. januar 2018 for at forhindre de riges skatteflugt. https://dklaw.dk/aendringer-i-den-franske-formueskat/
Formueskattens afskaffelse var upopulær på den yderste venstrefløj, men det var ikke det som udløste demonstrationerne. Det var den for rigtige mange uforståelige og uretfærdige mer skat på den individuelle transport. I forvejen slås mange med dyre motorveje, som skovler penge i kassen efter staten solgte dem, som Lykketoft solgte TDC og Corydon Dong.

Min pointe er, at Socialdemokratiet lover i valgkampen mere velfærd, men hvilken velfærd og til hvem? Det mangler de at fortælle, og med SF og EL som parlamentarisk grundlag, så har jeg svært at se, hvordan S med deres løfter kan undgå at sætte skatterne markant i vejret efter valget, med mindre de begynder et nyt udsalg af statens selskaber. Det er vel bare det Lars Løkke har gjort opmærksom på.

Pia Nielsen

Løkke Rasmussen fremstiller nu sig selv som en slags redningsmand a la Macron efter i årevis at have ført udlændinge politik med DF, et parti der omfavner Le Pens højreradikale parti. Af samme grund smider han kommunistkortet overfor enhedslisten som dermed bliver slået i hartkorn med Paludans ultrahøjre. Men dermed kommer han vel egetlig til samtidig at banalisere Paludan. En hykler af rang. Hans mod består alene i at afsløre sig som en sådan.

Arne Lund, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Ann Thomsen, Katrine Damm og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Kim Folke@ Utrolig fint indlæg, langt, men ramt plet.
Har hørt Mette F. i dag, igen tages afstand fra Løkkes sammenligning med Ø og Stram kurs, hun betegner det som uhørt. Og skruede lidt bissen på i sin afstandstagen, tror kort og godt ikke på Løkkes kovending, og siger" vi går selv, og vi samarbejder med begge sider i folketinget.
Anders Krab J. Berlingske, har lavet indlæg, hvor han advarer mod Løkkes ide, Løkkes skal gå, når /hvis han taber magten. I Politiken siger han, han bliver som V formand ,uanset hvad. Stakkels V.

Katrine Damm

Ole Rasmussen, LLR er såmænd også gået ind i overbudspolitikken, 69 milliarder osv...
Sæt dig ind i, hvor Enhedslisten og muligvis også SF vil finde pengene, det er ikke hos dig, som folkepensionist.
Man kan jo godt hæve skatterne, unden at det nødvendigvis bliver for de mindst formuende. Det er et politisk valg.

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

@Kim Houmøller
Jeg er enig i, at Københavns styreform ikke skal plagieres - det var heller ikke det, jeg foreslog :)

Eva Schwanenflügel

"Man kan argumentere for, at når en meget stor andel af danskerne stemmer på partier, der ligger tæt på hinanden politisk, så kan der være noget udemokratisk over, at de ikke samarbejder mere. For det kan betyde, at andre, mindre partier får uforholdsmæssig stor indflydelse på deres politik."
Anton Geist

Det ovenstående er et eksempel på at spin fungerer, selv overfor seriøst vidende journalister.
S og V samarbejder nemlig i stor stil i det daglige på Tinge.
S stemmer sammen med V 95%, når love kommer til afstemning.

Når det er sagt, så er der betydelige uenigheder mellem S og V i den overordnede politik.
Man må forstå at Mette F. har sagt endegyldigt farvel til Thorning-æraen til fordel for en mere solidarisk velfærd og meget mere fokus på klima og miljø.
Skulle S også indlade sig med V, når højrefløjen står til at tabe valget?

En SV-regering er før forsøgt under Anker Jørgensen i 1978. Den holdt i 14 måneder, fordi der var basal mistillid mellem begge parter.
Et andet argument mod en sådan sammenblanding, er at resultatet bliver mudret, og at de uenige netop flygter til fløjene.

Mette F. havde anstændighed nok til at udstille Løkkes opportunisme ved at frasige sig forsøget på at sidestille Enhedslisten med Stram Kurs.
(Det gør det også nemmere at samarbejde efter valget).

Det Løkke mest af alt ligner, er en karakter fra Game of Thrones som ikke har opdaget at hans tid er forbi.
The Mad King? ;-)

Egon Stich, Erik Fuglsang og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PPS. Det er Venstre der selv har inviteret de yderliggående meninger ind i hverdagen ved at bøje sig for Dansk Folkeparti, uanset konsekvenserne.

Espen Bøgh, Erik Fuglsang og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Eva, er det virkelig 95%? - hold da op, det har jeg misset, så må vi se at få lavet det om! :)

Eva Schwanenflügel

Katrine, ja, det er opgjort at S og V stemmer sammen så ofte.
MEN.. Det gælder i det store hele små lovforslag uden den store virkning på politikken som sådan.
S har stemt virkelig meget 'gult', dvs blankt.
Og de store reformer Venstre har lanceret, er faldet til jorden som en død sild, især fordi DF har blokeret for dem med S.
Egentlig kan man sige, at S har lurepasset ret gevaldigt.

Det står stadig meget uklart hvordan S vil håndtere overførselsindkomsterne, især den rædselsfulde reform af førtidspension og fleksjob, samt integrationsydelsen, som de stemte for skulle halveres, selvom den pt er under den (af V fjernede) fattigdomsgrænse.

Som det ser ud nu er det faktisk venstrefløjen der går frem i meningsmålingerne, men ikke Socialdemokratiet. Ihvertfald ikke endnu.

Efter Løkkes bog kommer der nok endnu en bølge, for det ser ikke godt ud for sammenholdet i Venstre.

For hvordan kan Løkke på den ene side stå i spidsen for en solid højrefløj og et ubrydeligt Venstre, når han samtidig bejler så tydeligt efter magten til sin egen person - det være sig den færøske fåredræber, den private sommerhusentiusiast, den torskemundede kvotekonge, bagmanden for Løkkefonden, svirrefluen med de dyre flyrejser, lapsen med underbukseregningerne og de 2000 kr dyre sko, etcetera, etcetera, og går imod sine løfter til Kristian Jensen? (Støjberg er også sur).

Sider