Leder

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen besøgte i sidste uge den midtjyske friskole Feldborg Frie Børneunivers, hvor de to præsenterede Venstres nye friskolepakke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen besøgte i sidste uge den midtjyske friskole Feldborg Frie Børneunivers, hvor de to præsenterede Venstres nye friskolepakke.

Ernst van Norde

20. maj 2019

»Farvel til din lokale friskole?« skriver Venstre i en ny kampagne. Under et besøg på en midtjysk friskole præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen i sidste uge Venstres nye friskolepakke, der skal sikre et fortsat højt tilskud til de frie grundskoler.

Omvendt ønsker Socialdemokratiet at nedsætte tilskuddet for at styrke folkeskolen. S-forslaget er godt nok en gammel traver, som blev fremsat i 2017, men da socialdemokraterne i foråret hev det frem igen, fik det ingen opbakning i rød blok.

Så hvorfor hiver Venstre panisk en ikkeeksisterende trussel mod friskolerne frem her i valgkampen? Fordi udsigten til skolelukninger er noget, der virkelig kan samle folk i protest.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Viggo Okholm
  • Alvin Jensen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
Torben K L Jensen, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Gert Romme, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stakkels folkeskole. Den er langt om længe kommet ud af gejstligheden klør kun for at ende som magtelitens boksebold.

Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Torben Jensen, Alvin Jensen, Gert Romme, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

ja, vi har en folkeskole, hvilket jo ikke er meget anderledes tænkt end friskole.
I forbindelse med de kommende borgerting, bør man også underlægge skolen et folkeligt element - i stedet for politisk og administrativ logik.
I det hele taget var det meget bedre, dengang landspolitikernes opgave først og fremmest var at formulere rammer og sende penge ud i civilsamfundet og decentrale demokratiske organer.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Egentlig mener jeg, at man kun bør have den offentlige folkeskole. Og det mener jeg, fordi friskoler både har mulighed og motiv til at give en anden undervisning og et anden samfunds- og verdenssyn.

Men som det absolut mindste krav, så må man forlange, at både friskoler og offentlige folkeskoler får præcis samme beløb pr. elev. - At de har præcis samme normeringer. - Samt at både undervisningsplanerne og undervisningsmaterialet er præcis det samme. Og så må der etableres effektiv kontrolinstans, så man sikrer, at disse krav overholdes.

Estermarie Mandelquist, Kristian Spangsbo og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Socialdemokratiet har gjort alt hvad de kan for at ødelægge Folkeskolen, og de har lukket ører og øjne for de igennem mange år selskabte problemer. Så er det selvfølgelig opportunt at skyde budbringeren (at folk vælger en skole, der ikke er underlagt Socialdemokratiets magtbrynde og uduelighed udi skolepolitik).

Anders Lund, Peter Knap, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Jørn Andersen, Ulla Søgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bare nej, Gert Romme. Det er ikke staten, der skal bestemme, hvad de små børn skal lære.

Steffen Gliese

Desværre har politikerne fået lov til at løbe med den holdning, at det er deres samfund, og dem, der bestemmer. Men det Danmark, jeg voksede op i, var først og fremmest borgernes, understøttet af politiske initiativer.

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

PS. I øvrigt godt at se, at journalisten tilsyneladende har opnået en lidt mere nuanceret forståelse af privatskolernes virke siden den sidste artikel hun skrev om emnet, som desværre var ret meget en omgang mikrofonholderi og ensidig fremføring af bestemte interessenters dagsorden.

Anna Olsen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Lederen bærer på trods af det stadigvæk præg af en personlig holdning hos journalisten, som betyder at fakta fremlægges farvet. Bl.a. det fremføres, at privatskolerne har fået tilført 800 mio., hvilket er korrekt, men det skyldes jo, som lederen også skriver, primært at tilskudsprocenten/egenbetalingen er blevet justeret tilbage til, hvad den historisk har været. Så et eller andet sted, er det jo ikke privatskolerne, der har fået mere, men folkeskolerne, der har fået mindre (og mange flere opgaver).

Det helt fundamentale problem er stadigvæk, at S gennemtvang en reform (inklusion, folkeskolereform, styring), der medførte indirekte besparelser på alle områder i folkeskolen. Dertil gennemtvang de også på en dybt uansvarlig måde, ændring af lærernes arbejdstid.

Anders Lund, Anna Olsen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er da forunderligt at med hensyn til friskoler, privatskoler, lilleskoler, Freinetskoler, Rudolph Steinerskoler og hvad ved jeg , der er både højre og venstre side så enige om at det er noget så dansk, Koldsk og Grundtvigsk, selvom de fleste betalingsskoler ikke har en hylende fis med friskoletanken at gøre. Friskolen byggede på at staten ikke skulle bestemme, det skulle forældrene. Men det er næppe det der pludselig driver søde og rare mennesker til at sætte Malthe og Freja i lilleskolen, men i alle tilfælde i storbyen København den risiko det e, at de kommer til at gå på en skole domineret af børn med indvandrerbaggrund. Denne form for funktionel apartheid vil de fleste naturligvis ikke vedkende sig, men det er elefanten i stuen.

Steffen Gliese

Det, Jens Peter Hansen, tror jeg slet ikke, du har ret i; derimod er jeg overbevist om, at det faktum, at lands- og hovedstadspolitikken i 30 år stort set har været kontraintuitiv i forhold til de opgaver, man skulle løse, har meget med det at gøre.
Hvad mener jeg så med det? At man konsekvent har skilt sig af med det institutionelle strukturer, der ville have ladet det offentlige på relevant niveau løse opståede problemer.
De store, centrale skoler, de større klasser etc. er lige så ødelæggende på skolefronten, som salget af kommunale udlejningsejendomme var det på boligområdet.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anders Skot-Hansen, Rune Stilling og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jo men det er netop hvad jeg mener. Det "røde" København som har haft magten de sidste mange, mange år har stille og roligt ladet som om at antallet af børn med indvandrerbaggrund på skolerne ikke betød noget. Forældrene især på Nørrebro, tidligere på Vesterbro, tager/tog deres unger ud, på trods af der dér var/ er et stort flertal af stemmer på indvandrervenlige partier. Solidariteten med barnet var altså langt højere end paratheden til at lade ens eget afkom indgå i en integrationsproces. Herefter blev den ene skole efter den anden domineret af børn med indvandrerbaggrund, selv om der faktisk var mange pæredanske børn i distriktet. Per Bregengaard skoleborgmester fra EL er det mest lysende eksempel på den dobbeltmoral, der hersker på venstrefløjenj når det gælder manglende lyst til at være en del af integrationen, men gerne udadtil vil være åh så tolerant. Han lod sine egne børn gå i privatskole samtidig med at han stod på gaden og opfordrede forældrene til at melde deres børn ind på den lokale folkeskole. At friskoler der er resultatet af en lokal skolelukning er et fornuftigt oprør, ændrer ikke ved at de skoler der er dominerede af børn med anden etnisk baggrund end dansk aktivt fravælges af de pæredanske forældre uanset deres politiske overbevisning. Det problem har ingen af de politiske partier indtil nu vist nogen som helst vilje til at løse. Ud over at kalde de andre for racister, så har venstrefløjens forældre gjort som de fleste: Valgt de indvandrerdominerede skoler fra.

Steffen Gliese

Jeg synes ikke, det er helt fair overfor venstrefløjen - og ikke Socialdemokratiet - at pege på deres valg af friskoler, for de har jo netop ideologisk stået i opposition til den 'borgerlige' folkeskole og i stedet siden 60erne dannet egne 'lilleskoler' med en anden pædagogik.
Havde man til gengæld valgt at bevare mindre kvarternære skoler, ville skole- og klassestørrelse forhindre evt. problemer i at vokse sig for store i omfang.
Imidlertid tror jeg nu ikke, at den frie grundskole først og fremmest er et fravalg - jeg tror, at mange familier har plads til det i deres økonomi, fordi de i allerede mange år, når børnene når skolealderen, har været vant til at punge ud til daginstitutionen.

Hans Hansen

Sorry, men folkeskolen er forfærdelig i sin nuværende form. børn lider i stor stil af skoleværing - de kan ikke holde ud at være der og det er helt forståeligt. Hvis man vil gøre noget ved folkeskolen, så skal den have langt mere frihed til at organisere og forvalte sig selv. Lige nu arbejder de efter en model stukket ned ovenfra i stedet for en mode, som de enkelte skoler i langt højere grad selv udvikler. Så giv skolerne langt mere selvbestemmelse, så folkeskolen kommer til at ligne lilleskolen mere og ikke omvendt.

Jeppe Lindholm

Hvis ikke der var så gode folkeskoler i Danmark som der er, ville ressource stærke forældre føle sig tvunget til at sende deres børn i privatskoler. Så ville langt flere børn, som var overladt til en ødelagt folkeskole, ende i en kummerlig tilværelse senere i livet. Resultatet bliver klassedeling i samfundet uden empati og samhørighed med hinanden. Et lille, men splittet land.

Men at dyrke eliten og det elitære er lige præcis det, hvad Den-Lille-Svindler vil.

Jeppe Lindholm

Hans Hansen, bare fordi der er enkelte folkeskoler som ikke fungere behøver man jo ikke trække dem alle over en kam. Mine børn har gået i en super god og velfungerende mindre folkeskole i provinsen med engagerede lærere og forældre.

Nils Bøjden

Hvorfor er det at man pludselig vil gøre op med flere hundrede års tradition for private skoler ved siden af folkeskolen.

Og det bliver endnu mere mærkelig idet skolerne er kommunalt anliggende.

Og de private skoler kan noget som folkeskolen ikke kan. Det kan drive skoler effektivt med små elevstørrelser.

Vi havde her i kommunen den absolut bedst beliggende skole som kommunen besluttede sig for at nedlægge idet der max kunne være ca 450 elever på skolen. Skolen var beliggende tæt på station, busforbindelser og kommunens største idrætscenter. Alligevel besluttede man sig for at nedlægge skolen. Samtidigt er der friskoler i kommunen med 200, 300 og 400 elever som drives glimrende.

Så det eneste jeg hører er : Vi er trætte af blive gjort opmærksomme på at de frie skoler drives langt mere effektivt end folkeskolerne og kan drives med langt mindre elevtal end folkeskolerne. Lad os nedlægge de frie skoler så vi ikke hele tiden bliver gjort opmærksomme på vores inkompetence.

jens peter hansen

En elev i Dragør koster omkring 50.000 kr om året. Det samme i Lyngby-Tårbæk. De dyreste kommuner har en elevudgift på mere end 90.000 kr. Snittet ligger omkring 65.000. Dvs at en elev i en fri/privatskole udløser omkring det det samme som en elev i Dragør. Nu kan den private skole oven i så kræve lidt penge til ekskursioner, lejrskoler, sprogrejser , teater og meget andet. Det MÅ den offentlige skole ikke. Da jeg begyndte i 70'erne var vi ligeglade og indkrævede diminutive beløb af forældrene, lidt mere af nogle og meget lidt af andre. Så vi var på lejrskole hvert år. Vi var i teatret, om aftenen, og så videre og så videre. Nu er alt så reguleret og lærerne råber på ledelse, mens vi råbte og fik medbestemmelse, medindflydelse og medansvar. Jeg forstår sådan set godt at man sætter ungerne i privatskoler, men apartheid er det alligevel. Lilleskoler var jo også den velhavende del af venstrefløjen der ville have deres børn skærmet fra de grimme Brian'ander i folkeskolen. At lige nøjagtig de skulle være særlig progressive har jeg svært ved at se. Men forældresegmentet var da det rigtige og staten betalte jo sin del. Og sammen kunnekapitallogikken samle folk til forældresammenkomster. Folk vil det bedste for deres børn, men fri os fra hykleriet. Ahmed er fravalgt!

Nils Bøjden

"En elev i Dragør koster omkring 50.000 kr om året. Det samme i Lyngby-Tårbæk. De dyreste kommuner har en elevudgift på mere end 90.000 kr. Snittet ligger omkring 65.000. Dvs at en elev i en fri/privatskole udløser omkring det det samme som en elev i Dragør."

Samme argument kunne bruges til at ønske at alle folkeskoler brugte det samme på elev som Dragør

Jens Winther

Socialdemokratiet har et obskurt forhold til privat- og friskoler.

Mette Frederiksen tordnede i årevis mod privat- og friskoler. De var et problem for sammenhængskraften, for folkeskolen, for samfundsudviklingen - lige indtil Mette Frederiksen flyttede sin egen datter fra folkeskolen til en privatskole. Den slags kaldes hykleri!

Nu vil Socialdemokratiet så reducere tilskuddet til fri- og privatskoler fra 75 til 71% af udgiften pr. elev i folkeskolen. Med den naturlige konsekvens, at forældrebetalingen i fri- og privatskolerne øges.

Det er næppe noget problem for de velstående - men det kan blive et økonomisk problem for familier med lave eller middelindtægter. Det er åbenbart et socialdemokratisk projekt at sørge for, at det kun er børn af velstående familier, der kan gå i fri- eller privatskole. Den slags kaldes idioti!

Steffen Gliese

Desværre er det en socialdemokratisk synd, som gentages igen og igen, måske pga. afmagt, måske pga. utålmodighed: i stedet for at insistere på samme høje niveau for alle i demokratiets navn, slækker man, så man uden at tilføre de nødvendige flere midler kan bringe flere igennem.
Efter min bedste overbevisning er det stene for brød; men i undervisningssammenhæng er det også et snobberi, hvor man tvinger børn, der slet ikke har lyst til at fortsætte i skolen, igennem gymnasiet - frem for at lade dem vende tilbage til skolen, hvis de senere, efter en uddannelse, der passer dem, skulle få lyst til at gå i skole igen.
Fordelene ved at tage en praktisk uddannelse har man også fjernet: i gamle dage en egentlig løn, men nu ofte SU - ligesom de fordele, der lå i f.eks. en sygeplejeuddannelse med tilhørende bolig, er sparet væk.
I en eller anden misforstået millimeterdemokratisk tankegang fjerner man de elementer, der gjorde bestemte former for uddannelse og job interessante for forskellige unge.
I stedet for som gode demokrater at arbejde for lighed imellem individer, arbejder man åbenbart støt henimod at etablere et samfund af en uniform masse. Det er meget uskønt.

Nils Bøjden

"Med den naturlige konsekvens, at forældrebetalingen i fri- og privatskolerne øges."

Samt at en del af de små skoler der er dukket op og holder liv i de små byer, nu forsvinder.