Leder

Vi skal kunne handle politisk nu: Giv Danmark et klima-borgerting

Klimakrisen er ikke kun en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag, det er også en nødstilstand i vores demokratier. Derfor skal vi øge den demokratiske handlekraft og styrke folkestyret med et permanent klima-borgerting
Information anbefaler, at den kommende regering i sit grundlag lover at nedsætte et borgerting, der skal hjælpe politikerne med at leve op til Paris-aftalen.

Information anbefaler, at den kommende regering i sit grundlag lover at nedsætte et borgerting, der skal hjælpe politikerne med at leve op til Paris-aftalen.

Mia Mottelson

15. maj 2019

Det er den grønneste valgkamp nogensinde.

Alle partier, som anlægger et samlet blik på samfundet, anerkender klimakrisen som en historisk trussel og anstrenger sig for at fremstå som dem, der gør mest for den grønne omstilling.

Vælgerne angiver i adskillige undersøgelser klimaet som valgets vigtigste tema, erhvervslivet kræver grønne investeringer, skolestrejkerne fortsætter, og en klimamarch er planlagt til lørdag 25. maj som opråb til vælgere og politikere.

Grøn, grønnere, grønnest er blevet en betegnelse for valgkampen.

Og alligevel er det politiske system meget langt fra at leve op til vores vedtagne mål om nuludledning af CO2 i senest 2050.

En fremskrivning foretaget af CARE viser, at vi med vores nuværende politikker først vil nå målet i 2115. Og det vil være alt for sent. Og selv hvis de mest ambitiøse klimaudspil fra Alternativet og Enhedslisten skulle blive realiseret, ville vi ifølge en analyse fra DTU ikke nå vores mål for Parisaftalen i 2050.

99 tilfældige borgere

Det britiske parlament erklærede efter pres fra græsrodsbevægelser og klimademonstranter for et par uger siden klimamæssig nødstilstand. Men tendenserne herhjemme og i alle andre vestlige demokratier viser, at det ikke kun er naturen, som er i en nødstilstand.

Det er vores politiske systemer også. De er simpelthen ikke i stand til at gennemføre det, som de har forpligtet sig til, og de kan ikke leve op til det, som borgerne forventer af dem. At redde vores naturgrundlag.

Det er derfor på tide at se på, hvordan vi kan skabe bredere opbakning og større beslutningskraft i det danske folkestyre. Det er tid til at skabe nye forbindelser mellem borgerne og beslutningstagerne.

Information anbefaler derfor, at den kommende regering i sit grundlag lover at nedsætte et såkaldt borgerting på klimaområdet.

Det skal bestå af 99 tilfældige borgere, som er udvalgt gennem lodtrækning. De skal lønnes for deres indsats, så ingen bliver udelukket af økonomiske hensyn. De 99 borgere skal gennem et kommissorium have som opgave at levere forslag til, hvordan vi kan realisere vores mål om at blive nuludledningssamfund i 2050.

De skal assisteres af et sekretariat, de skal kunne indkalde eksperter på området til høringer, og de skal have et halvt år til at formulere forslag, som regeringen forpligter sig til enten at gøre til beslutningsforslag i Folketinget eller sende til folkeafstemning.

Borgertinget skal gøres til en slags permanent andetkammer, der kan komme med forslag til, hvordan vi på forskellige områder som transport, fødevareproduktion, forbrug, energiforsyning og boligindretning kan realisere en grøn omstilling. 

Det vil gøre parlamentarisk forskel, at forslagene ikke kommer fra enkelte partier. De vil være hævet over parlamentariske konflikter mellem højre og venstre og modsætningen mellem centrum og udkant, mellem dem, der polemisk kaldes folket og eliten.

Erfaringer fra andre lande viser, at privatpersoner med forskellige sociale udgangspunkter bliver dannet som borgere med blik for det fælles bedste, når de får ansvaret for at diskutere og nå frem til løsningsforslag på samfundets komplicerede problemer. Disse institutioner har vist en imponerende evne til at skabe enighed om vanskelige løsninger.

»Nu har vi ventet længe nok, nu er det tid til at sætte ny dynamik i processen,« som forskeren Christoph Ellersgaard, der sammen med Andreas Mulvad har udarbejdet forslaget, siger i dagens avis.

Tid til at handle

Borgertinget er ikke en kontroversiel nyskabelse. Det var gennem nedsættelse af et borgerting, at man i Irland endelig fik lavet et forslag til folkeafstemning, som førte til, at de efter årtiers politisk stilstand fik legaliseret abort.

Irland har siden nedsat borgerting på klimaområdet. Herhjemme har SF og Alternativet hver især udviklet lignende forslag til borgerting.

Det vil ikke være en svækkelse af demokratiet, som vi kender det.

Det vil være en styrkelse, som genskaber den forbindelse mellem borgere og politikere, som vi historisk har haft gennem repræsentative partier. Og det vil hjælpe politikerne med at gennemføre forandringer, som vil berøre mange vælgergrupper, men som er afgørende for, at Danmark kan vise vejen for resten af verden i den grønne omstilling.

Vi har krisebevidstheden og mobiliseringen nu, vi har en politisk vækkelse på en klode under forfærdende forandring. Men vi skal udvide vores demokrati, vi skal skabe større effektivitet og legitimitet i vores beslutningsproces. Et borgerting løser ikke alle problemerne, naturligvis.

Men det vil gøre os langt bedre beredt til at løse dem.

Der er ingen tid at spilde: Giv Danmark et borgerting på klimaområdet nu.

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Trond Meiring
  • Gert Romme
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Christian Estrup
  • Tommy Clausen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Katrine Damm, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Gert Romme, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Christian Estrup, Tommy Clausen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Andersen

Lettere omskrivning af Kennedy's tale 25. maj, 1961: We choose to go to the Moon!

Vi vælger at bekæmpe klimaforandringerne. Følgende tiltag skal gennemføres før de næste tre årtier er udløbet: Vi vælger at udvikle en ny type bæredygtig transportbil, og en ny ikke forurenende skibstype. Vi vælger at ombygge bygningerne for at spare på energien, og vi vælger at foretage en omlægning af landbruget, for at formindske dets store CO2-udledninger. Vi vil endvidere fjerne brugen af kul, olie og gas, så hurtigt det er muligt.

Vi vælger at bekæmpe klimaforandringerne, ikke fordi det er let, men fordi det er nødvendigt for en hel række arters overlevelse, inklusive vores egen; fordi disse mål vil tjene til at organisere og måle det bedste af vores færdigheder, fordi den udfordring er en, som vi er villige til at acceptere, en vi ikke kan udskyde, og en udfordring vi agter at vinde.

Specifikt har vi gjort os det klart, at klimaforandringerne allerede foregår. De forandringer i klimaet, vi nu ser rundt om på hele kloden, og som forårsager dramatiske ændrer i vores livsstil, fortæller, at det allerede er for sent at vende tilbage til hvad der engang var, i det mindste i vores egen levetid.

Siden Paris-aftalen i 2015 er vores utilstrækkelige indsats mod klimaforandringerne blevet kortlagt. Med råd fra klimaeksperter, som har undersøgt problemerne i årtier, har vi forstået, på hvilke områder vi er stærkest og hvor vi ikke er, hvor vi kan lykkes og hvor vi måske ikke kan.

Nu er det tid til at tage de beslutninger som rækker helt frem til år 2030 og 2050 - tid til at spille en klart førende rolle i menneskehedens overlevelse, vi skal gennemføre forandringer, som på mange måder kan være nøglen til vores børns fremtid her på jorden.

Vi tror, at de rige nationer har alle de ressourcer og talenter, der er nødvendige. Men fakta i sagen er, at vi aldrig har taget de nødvendige beslutninger for miljøet, eller hærdet de ressourcer, der kræves til et så stort projekt. Vi har aldrig specificeret mål på lang sigt, for en presserende tidsplan, eller styret vores ressourcer og vores tid, for at sikre deres opfyldelse.

Vi ved at andre store nationer har valgt ikke at bekæmpe klimaforandringerne, og netop derfor må vores indsats forøges. Vi anerkender sandsynligheden for, Paris-aftalens mål ikke vil blive mødt til tiden, men vi er dog ikke desto mindre forpligtet til at gøre disse nye anstrengelser, og til at gå forrest.

For selvom vi ikke kan garantere, at menneskeheden en dag stadigvæk vil eksistere, kan vi garantere, at enhver manglende indsats vil gøre vores mulighed for overlevelse sværere.

Vi tager en risiko ved at omlægge vores produktion og økonomi, men som det fremgår af tidligere tiders præstationer, øger denne risiko vores muligheder for overlevelse, efterhånden som vi gennemfører de enkelte klima delmål. Andre nationer vil blive inspirerede, men det er ikke kun et kapløb. Fremtiden er åbent for alle. Omvendt styres vores iver for at bekæmpe klimaforandringerne ikke af andres manglende indsats. Vi går ind i klimakampen, for uanset hvad menneskeheden må påtage sig, må alle borgere fuldt ud dele denne planet.

Vi beder derfor vores politikere om at tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at opfylde de internationale klimamål, ud over de penge, de tidligere har brugt til klimaaktiviteter.

For det første tror vi, at en række rige nationer skal forpligte sig til at opfinde nye transportmidler, inden det næste årti, for at fjerne den forurening og CO2 udledning, som de nuværende transportmidler udleder. Intet andet enkelt projekt i denne periode vil være mere imponerende for menneskeheden, eller mere vigtigt for langtrækkende overlevelse på denne jord; og intet vil være så vanskeligt eller dyrt at udføre. Vi foreslår at fremskynde udviklingen af passende bil- tog- og skibsfartøj. Vi foreslår at udvikle alternative fly, meget bedre end noget som indtil nu er udviklet.

For det andet må landbrugsstøtten omlægges til økologisk og lokal produktion, og en række marker forvandles til skovarealer, som sammen med de skovarealer der allerede er til rådighed, fremskynder optagelse af CO2 udledning. Global Carbon Law kræver at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti. Vi har tre årtier til bl.a. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten, samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden.

For det tredje vil yderligere forskning få mest muligt ud af vores nuværende vedvarende energiproduktion: Ved at fremskynde brugen af vedvarende energier til verdensomspændende produktionsformer, kan vi fjerne brugen af kul, olie og gas, så hurtigt det er muligt. De rige lande i verden skal være helt kulfri inden år 2035, ikke 2050, hvis vi skal leve op til Parisaftalen.

For det fjerde vil vi anbefale fremskyndelse af de nødvendige tiltag, for at ombygge staters boliger, en energirenovering som mindsker hvor meget energi, som vi i alt forbruger. Privatboligernes energirenovering er særligt vigtig for de klimaformål, som nationer aldrig må overse.

Lad det være klart - og det er et valg, som alle borgere må gøre med dem selv - lad det være klart, at vi beder en række lande om at acceptere et fast engagement i et nyt handlingsforløb, som vil vare i mange år og bære meget store omkostninger. Dette er et valg, som vi skal gøre i dag, og vi er overbevist om, at alle under vejledelse af klimaeksperterne vil overveje sagen omhyggeligt.

Det er en vigtig beslutning, som vi tager på vegne af alle mennesker. Men alle som har levet igennem de sidste års forandringer i klimaet, har set betydningen af det som venter os, og ingen kan med sikkerhed forudsige, hvad den ultimative betydning det vil have for bevarelsen af menneskeheden.

Vi mener, vi skal vælge at mennesket som art skal overleve. Men vi tror, at alle på denne planet bør overveje sagen omhyggeligt, fordi det er en tung byrde, og det giver ingen mening at acceptere, at vi tager en bekræftende stilling med de nye tiltag, medmindre vi er parate til at gøre det arbejdet som er nødvendigt, og bære byrderne for at fuldføre målene. Hvis vi ikke er seriøst forpligtede, skal vi allerede i dag melde klart ud. Både Tyskland, Australien og USA har sagt fra, det er rige nationer med store CO2 udledninger.

Denne beslutning kræver et stort internationalt engagement inden for videnskabelig og teknisk arbejdskraft, materiel og faciliteter og muligheden for at omdirigere dem fra andre vigtige aktiviteter, hvor de allerede er tyndt spredt. Det betyder en grad af dedikation, organisation og disciplin, som ikke altid har karakteriseret vores forskning og udviklingsindsats.

Medmindre enhver borger, videnskabsmand, ingeniør, servicemand, tekniker, entreprenør og politiker giver sit personlige løfte om, at nationerne vil bevæge sig fremad med fuld forståelse for, at vi som art står på en skillevej, og er tvunget til at vælge, så når vi ikke Paris-aftalen ved år 2050.

Som rige nationer erkender vi vores alt for store udledning af CO2, og højt energiforbrug på boligområdet. Søfartsnationer har en særlig forpligtelse til at udvikle en ny skibstype. Landbrugsnationer må erkende deres andel i de store udledning af CO2 ved produktion og eksport af kødprodukter. Endvidere er vi nødt til at erkende at den globale turisme med fly er en af de store klimasyndere.

Flemming Berger, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Ervin Lazar, Jesper Hostrup Hansen, Ete Forchhammer , Ole Beckman, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

"Vi har krisebevidstheden..." Ja, flere og flere har, men der er vist et godt stykke vej til at de fleste har den? Sukker en nabo til en kæmpe byggeplads. Byggeriet skulle være miljøvenligt, beplantningen rundt omkring insekt-, sommerfugle- osv.-venlig, men alligevel/samtidig flyder her med affald fra byggematerialer, madpakker, rygepauser... det er nemt på kort tid at fylde en bærepose med affald... omkring stationen mangler kun byggematerialerne... Hvis de 99 borgere skal vise et repræsentativt udsnit af befolkningen, forestår der en stor pædagogisk opgave for den natur-klima-miljøbevidste del af borgertinget før det kan komme med forslag der rykker noget! Men ok, måske det er forsøget værd?

Touhami Bennour

Som jeg kan se,skal hele industri systemet forandres, og de hele ligger i Vestlige "industri lande": bil, fly, skib. teknologi til transport og landbrug samt byggeriet. næsten alt skal produceres på anden måde. De tredie verdenslande _ måske bortset fra Kina- bruger en hel masse af disse produkter men de producerer dem ikke. Vesten skal gå i gang med at lægge om Industrien og hele verden bliver fri for CO2 automatisk.

Nu må det være indlysende - selv for dværghøns, at noget skal man altså gøres omkring klima, naturens mangfoldighed og grov overudnyttelse af kloden.

- Et klima-borgerting kan være en start.
- Og en række definerede rettigheder til naturen, der er analog med menneskenes universelle rettigheder, kan være et andet element.
Men i væsentlighed skal der meget mere til, før klimaet får det bare lidt bedre.

Hvorfor ikke straks starte med de små og lette ting.
- F.eks. bliver alle bildæk katalogiserede af EU efter nogle faste kriterier - herunder også dækkets rullemodstand - altså eget energiforbrug. Her kan man let spare op til 8-10% brændstof ved at vælge det rigtige dæk.
- Hvis man fremfører sin bil lidt langsommere og mere glidende, er der ret store brændstofbesparelser, Så hvorfor ikke gennemtvinge det ved at sætte et chip på den elektroniske motorstyring.
- Eller hvad med at promovere salget af induktionskomfurer.
- Eller promoverer vaskemaskiner, hvor varme skabes indbygget varmepumpe og så videre.

Piet Aagaard

men hvis det er "tilfældige" borgere, så bliver 50% af dem folk som er så ignorante at de ikke har forstand på klima alligevel

Henrik Madsen

Ja krisebevidsthed er der i hvert fald blevet etableret hos de unge. Virker nærmest som klima-panikangst. Vi voksne har naturligvis ansvaret for at have indpodet børn og unge med så meget fremtidsangst. Det er vor tids ungdomsoprør. En gang var det “Nej tak til atomkraft” (nu ved vi at der ville være meget MINDRE CO2 i atmosfæren uden denne “bevægelse”). Lad of håbe at klimaaktivismen ikke en dag vil blive betragtet som massepsykotisk klimahysteri.

Henrik Madsen

I artiklen skriver man om “mål der bliver svære at nå”, og man skriver også følgende: “Vi har krisebevidstheden og mobiliseringen nu, vi har en politisk vækkelse på en klode under forfærdende forandring”.

Hvis man ønsker klimaskeptikerne konverteret til klimaaktivister, så er det jo bydende nødvendigt at møde skeptikeren med gode argumenter (gerne nogen minder om beviser).

Enhver kan jo indse at floder af plast (i bogstavelig forstand), som det ses i Indien, er et problem. Men hvordan er det egentligt med klimaet?

Hvordan er de nuværende klimaforandringer? Hvordan er de sammenlignet med de to tidligere istider? Er det overhovedet fornuftigt (realistisk) at bekæmpe klimaforandringerne - burde man ikke i stedet TILPASSE SIG til forandringerne? Dette må afhænge af et andet spørgsmål: Hvor stor en del af klimaforandringerne er menneskeskabt?

Rud Nikolajsen

Gert Romme problemet er jo netop at mennesket bilder sig ind at det har en eller anden universel rettighed. Når vi ikke er i stand til, eller vil tilpasse os den verden vi er afhængig af. Men bli'r ved med at bekæmpe den. Så nytter alle dine opstillede forslag ikke.

Søren Kristensen

Kan man i en tid med omfattende centralisering (og liberalisering for de rigeste) forestille sig noget mere utopisk end et borgerting?

Touhami Bennour

Det er sket en revolution inden for forskning af klimaopvarmning. I mange år har man fokuseret sådan at hvis man ikke brugte olie og gas og brugte i stedet lige meget hvad, vand for eksempel så har man løst problemet med klimaet. Man har diskuteret i mange år. Jeg husker for længe siden, 40 år deromkring, nogen sagde til mig at man kan bruge vand istedet for olie og gas. Ja selv Helmut smidt, den tidligere Tyske kansler tænkte sådan at det skal afskaffes brugen af olie og gas; altså det gjalt om araberne skal ikke tjene så mange penge på olie og gas.

Men så pludseligt flyttet forskning til så simpel og mere objektive, at løsningen skal findes i selve industri, der har skabt CO2 i klimaet. Er det ikke noget rod og bare panik der gik i hovedet på mennesker.
Det drejer sig om nu at omlægge industri og producerer andre typer af "biler, fly, skibe og andet teknologie i Trasport, byggeriet etc..således at det passer til vedvarende energi". Det hviler på De lande nu , der producerer og lever af at producere biler og busser og fly og andre isenkram at omlægge deres industri og så er problemet løst.