Leder

Nu er det nu: Klimaet kan ikke vente

Dette folketingsvalg er et demokratisk skæbnevalg: Borgerne og politikerne skal i fællesskab demonstrere, at vi kan tage vores viden om verdens alarmerende tilstand alvorligt og love konkret og radikal handling
Folketingsvalget er et klimavalg, skriver Rune Lykkeberg.

Folketingsvalget er et klimavalg, skriver Rune Lykkeberg.

Jesse Jacob og Emilie Noer Bobek

8. maj 2019

De unge, som på Grundlovsdag for første gang kan stemme til et folketingsvalg, har god grund til at tro, at det ikke nytter noget. De kunne hævde, at demokratiet har spillet fallit. 

De ved, hvad vi voksne har vidst om klimaforandringer i de moderne demokratier, de kan se, hvor lidt vi har udrettet i fællesskab, og de skal leve med konsekvenserne.

De demokratiske ledere har i hvert fald siden rapporten fra FN’s klimapanel i 1990 haft den viden om klimaforandringernes årsager og konsekvenser, de skulle bruge for at stoppe ødelæggelsen af vores naturgrundlag. Alligevel går det stadig den forkerte vej.

Regeringsledere fra alle verdens demokratier mødtes i 1992 til en klimakonference i Rio de Janeiro, hvor de anerkendte problemet og forpligtede sig til at løse det. Små tredive år senere kan vi registrere, at vi siden Rio-konferencen har brændt lige så mange fossile brændstoffer af som i resten af menneskehedens historie.

På trods af alt, hvad vi i verden har sagt og gjort, holdt af konferencer og valgkampe, fået af rapporter og forskning, er ødelæggelsen ikke bare fortsat. Den er eskaleret.

I lande med frie og regelmæssige demokratiske valg, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, markedsøkonomi og retsstat er økonomisk holdbarhed sat over naturens bæredygtighed og den kortsigtede frihed og sikkerhed sat over livsgrundlaget på lang sigt.

Det vil ikke være uforståeligt, hvis unge førstegangsvælgere har opgivet det demokrati, som vi har været vant til at betragte som en historisk triumf og den bedste styreform. 

Men hvis der er noget, de unges demonstrationer, protestbevægelser, skolestrejker og klimaaktioner viser, er det, at de netop ikke har opgivet demokratiet. De tror på politik.

De gør sig gældende i offentligheden, fordi de tror på, at de vil blive hørt, og de stiller krav til de politiske ledere i tillid til, at ord og vilje fører til handling. Deres aktivisme og engagement er henvendt til et handlende ’vi’, som skal leve op til de mål, vi har sat os med Parisaftalen, og som skal tage konsekvensen af vores partilederes store ord om, at klimaet er vor tids største udfordring.

Så det er nu ved dette folketingsvalg, at det danske demokrati skal overbevise de unge om, at vi i fællesskab kan løse vores uoverskuelige og frygtindgydende problemer. 

Og det er ikke, fordi politik ikke nytter noget. Vi har, som Steen Gade anfører i Information, tidligere i Danmark demonstreret, at vi gennem politik har kunnet reducere hvert enkelt danskers CO2-udslip markant. Vi har skabt arbejdspladser i den grønne sektor, vi har skabt betingelser for vedvarende energiformer, og vi har sat ambitiøse mål for den grønne omstilling.

Det er bare slet ikke nok. Vi skal have bindende delmål på klimaområdet, vi skal have klimakriterier for vores finanslov og for vores samlede politikker. Vi må kræve planer for, hvad vi vil med transport og med det danske landbrug. Og vi må indstille os på, at det er vidtgående forandringer, som vil præge vores måde at bevæge os i verden på, vores produktion og vores fødevarekultur. Og vi skal stille krav til finanssektoren og de store økonomiske aktører om, at de bidrager åbent og transparent til den grønne omstilling.

Det lyder alt for omfattende til dansk politik. Men det, der i forhold til klimaforandringerne adskiller dette folketingsvalg fra alle forrige valg, er den udbredte krisebevidsthed, den fælles erkendelse af problemets omfang og ungdommens voksende og insisterende opråb. 

Aldrig før har danske politikere haft så stærkt et mandat til at føre klimapolitik som nu, aldrig har presset nedefra været så stærkt. De danske politikere skal ved dette valg demonstrere, at de kan omsætte vores viden om verdens alarmerende tilstand til løfter om konkret og radikal politisk handling. Og de danske borgere skal kende deres ansvar og hjælpe politikere: Ingen er uden ansvar i et demokrati, store forandringer som den grønne omstilling kræver stadig pres nedefra. 

Vi skal ved dette valg leve op til de unges tillid til politik og forhåbninger til demokratiet. Og vi skal bevise det over for os selv.

Alternativerne til radikal demokratisk handling er kort og godt uacceptable: Enten opgiver vi kampen mod den globale opvarmning, eller også opgiver vi den individuelle frihed og gennemfører en grøn omstilling autoritært. Det kan vi ikke leve med. 

Det er derfor, at dette folketingsvalg for os alle sammen opleves som et skæbnevalg.

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Runa Lystlund
  • Olaf Tehrani
  • Niels-Simon Larsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Trond Meiring
  • Jørn Vilvig
  • Gert Romme
  • Henrik Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Tom Andreæ
  • John Fredsted
Benno Hansen, Runa Lystlund, Olaf Tehrani, Niels-Simon Larsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Jørn Vilvig, Gert Romme, Henrik Rasmussen, Torben K L Jensen, Tom Andreæ og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Kære Rune Lykkeberg - Du har fuldstændig ret - det er nu demokratiet skal vise sin overlegenhed i handlekraft ved at investere i klimakampen for de penge fremtidens borgere hellere end gerne vil låne vores generation til sikring af deres egen fremtid med feks. MMT ellers bliver det eneste alternativ den kinesiske statskapitalisme. Rune - det lyder jo fint det du siger men jeg er bange for det er for sent,vi er i tidsnød i så høj grad at den eneste mulighed er at alle - røvere,røvhuller,banditter,diktaturer,demokratier,teokratier - arbejder sammen om det samme mål - at redde Kloden som habitat for flest mulige der kan udgøre et bæredygtigt økosystem.

Birte Pedersen, Ib Jørgensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Husk - 12 år - det magiske tal for at udviklingen bliver irreversibel.

Frederik Groth Nordstrøm og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ved et mærkværdigt sammentræf er der i år sammenfald mellem muslimernes åndelige styrkeprøve - Ramadanen - og så den måske nærmeste danske pendant: Opløbet til det helliggjorte demokratiske valg..VALGET!

De mangfoldige skåltalers tilbagevendende vagtparade!

Hermed skudt godt i gang i Dagbladet Information ved pennefører Rune Lykkeberg, Ansvarshavende chef-redaktør, og tillige forfatter af intellektuelt tilsnit og et vist format.

Bevares.

Og jo da, hjertet svulmer næsten over med fryd og enighed, således konfronteret med Chef-redaktørens retoriske sans for 'Schwung' og tilpas højstemte sammensætning af bogstaver til ord, ord til sætninger, sætninger til afsnit.

"Hurra!", som nogen efter sigende råbte, lige inden Hindenburg gik op i flammer..*

Og dog trættes man i hjernen: For er det ikke som om, at vi har set det hele før? Oplevet det hele før? Gjort det hele før?

Deja-vu?

NU gælder det! NU skal der sadles om! NU må der tages affære.

"Vi får se!", sagde manden, lige inden han lukkede øjnene for allersidste gang.

Her er en pudsig tanke:

"Det er ikke muligt at forfølge drømme om egen bil, hus på 200m2, karriere, hurtig tilbagebetaling af realkreditlån, stadig større økonomisk råderum, misundelsesværdig pensionsordning, og ekstravagante og nabo-forsurende rejser ud i det himmelblå. I det mindste ikke samtidig med at man hævder at kere sig om den igangværende globale opvarmning.

Det er simpelthen ikke længere en mulighed!"

En pudsig tanke. En modbydelig tanke, måske ligefrem? I det mindste for det store flertal af danskere, som finder større mening i jagten på økonomisk overskud, end størstedelen af verdens muslimer finder i at helligholde en absurd og anakronistisk regel om konkret selvopofrelse i en åndelig anerkendelse af og underkastelse for 'det almægtige'.

Til helvede med det!

Jeg begynder at tage de demokratiske skåltaler alvorligt, den dag - for eksempel - en ansvarshavende chef-redaktør frivilligt vælger at gå mærkbart ned i løn.

Indtil da tillader jeg mig kynisk at betragte de mange bogstaver som blade i vinden:

Æstetiske besværgelser, intet andet!

tl;dr :

Hvad blev der af 'presset ovenfra', Herr Chef-Redaktør??

Grethe Østergaard Nielsen, Torben Skov, Birte Pedersen, Ib Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Nis Jørgensen, Trond Meiring og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Ja, vi snakker kollektiv afvænning fra en livsstil, de fleste er afhængige af, og som hele samfundsstrukturen i den globale verden er bygget op om, med alt fra finanssektoren, fødevareproduktionen, reklame , marketing, transportsektoren og alle de andre sektorer.

Man kan justere lidt her og der som det er nu, men det vil langt fra være tilstrækkeligt, uanset hvor meget disse tiltag vil blive misbrugt til få befolkningen til at tro , at alt bliver godt nu, så er det langt fra nok.
Jeg håber at denne erkendelse vil finde vej til medierne.

Det er en temmelig stor pille at sluge , jeg ved, men det repræsentere også en usædvanlig udfordring for os alle sammen.

Torben Skov, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tidligere så man rygere på gaden overalt i Europa. Men det gør man i hvert fald slet ikke i samme omfang mere. - Heller ikke i Østeuropa.

Da man talte om at tobaksrygning skulle reduceres og helst stoppes, var der vilde protester. Nu er tobaksrygning altså forbudt på restauranter, udendørs serveringer, stationer, stoppesteder, på arbejdspladser i mange lande. Også i visse lande i lejligheder. Men dette har stille og roligt over egentlig ganske få år afvænnet det store flertal af borgere fra tobaksrygning.

Taler vi om klima, flyvning og lignende lyder der også mange protester, - dog ikke så mange som ved rygning. Men jeg er ganske sikker på, at en holdning mod misbrug af fossil brændstof også vil blive en vane, som langt de fleste vil acceptere uden problemer.

John Andersen, Niels-Simon Larsen, Klaus Lundahl Engelholt og Torben Vous anbefalede denne kommentar

Borgernes største modstander er faktisk borgernes demokratisk valgte politikere. De vil langt hellere være solidariske med dem med de store repræsentations-budgetter, end med de borgere, der har valgt dem.

John Andersen, Helle Bovenius, Torben Skov, Birte Pedersen, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Vous, Arne Albatros Olsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Og man kan spørge sig, hvor svært det kan være at være klima-smart.

- Færger med el-drift findes, og er forlængst velafprøvede.
- Kommercielle skibe med biogas og vådgas findes, og er forlængst velafprøvede.
- Biler og busser med vådgas-ladehybrid findes, og er forlængst velafprøvede.
- Huse der genererer lige så meget energi, som de anvender findes, og er forlængst velafprøvede.
- Biologisk landbrug findes, og er forlængst velafprøvede.
- Metoder til opbevaring af el (f.eks. vind) findes, og er forlængst velafprøvede.
- Man kan lovgive for, at husdyr skal affodres med eget dyrket foder.
- Man kan lovgive for, at der ikke må forurenes i drikkevand, vandløb, søer i havet overhovedet.
- Man kan lovgive for at nybyggede boliger mindst skal være selvforsynende med energi. De koster 10-12% mere at bygge.
- Iflg. flyfabrikkerne er mellemdistancefly på el og vådgas lige om hjørnet indenfor 4-6 år..

Det store problem bliver at omstille industriproduktionen til klimasmart. Men her må man hjælpe udviklingen på vej med gradvis forhøjede energipriser.

John Andersen, Grethe Østergaard Nielsen, Torben Skov, Niels-Simon Larsen, Birte Pedersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Gert Romme,

Hvem er 'borgerne' i din forestillingsverden? De fleste 'borgere' jeg kender, lever ganske som om intet truer deres idealforestilling om verden:

"Hvis blot jeg gør mit bedste, og lydigt køber nyt hele tiden, så bliver alting gradvist bedre og bedre!"

En anakronisme fra 1950'erne, såmænd. Som ledestjerne!

Den økonomiske liberalismes store løgn er samtidig den mest tiltrækkende livsløgn af alle:

"Jeg sørger bedst for alle andre, ved først og fremmest at sørge for mig selv."

Måske var det vitterligt sandt, i en kort periode?

Men nu, hvor det indiskutabelt ikke længere er sandt - grænser for vækst og alt det dér - så bliver løgnen giftig. Så giftig, at der måske slet ikke gives nogen egentlig kur?

Torben Skov, Birte Pedersen, Ib Jørgensen, Frederik Groth Nordstrøm, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
niels astrup

Netop. Hvis vi skal gøre noget vi klimaet er vi nok nødt til at tage valgretten fra sidstegangsvælgerne. Hvis de unge ikke kan få lov til at stemme de første 18 år, burde det samme princip også gælde for de sidste 18 år.

jan henrik wegener

Som jeg læser det meste af ovenstående lyder det som om " løsningen" ses som en eller anden national øvelse i afholdenhed. Har svært ved at tro det duer.

Grethe Preisler

Hvis økonomi- og indenrigsministeriets IT-supportere har lige så svært som nærværende dagblads ved at rense edb-systemerne for 'trolls' og 'spam', har det nok lange udsigter før andre politiske partier end dem, vi allerede for nærværende har at vælge imellem, kan komme til fadet ved fætter-kusinefesternes rituelle stoledanse om tag selv-bordene på Christiansborg ... :o/

Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Men her må man hjælpe udviklingen på vej med gradvis forhøjede energipriser."

El bliver næsten gratis (måske helt) om nogle år når man kan pinte solceller i kilometervis

Ib Jørgensen

Man kan have den mening, at kapitalismen som økonomisk system, er vores eneste mulighed. Man kan også - som jeg - have den mening, at kapitalismen i sin inderste algoritme er antitesen til en bæredygtig udvikling, hvor homo sapiens får indrettet sig på en fundamental ny måde overfor kloden og den øvrige natur.

Men uanset i hvilken lejr man befinder sig, så kan man ikke benægte, at der er en snæver sammenhæng med den aktuelle kapitalismes udformning og dens nedbrydende konsekvenser for vore samfund og vort forhold til det naturunderlag, vi er afhængige af.

Det ville derfor klæde et blad som Information - dets historie taget i betragtning - hvis man ville fremme en dyberegående analyse af kapitalismens rolle i i relation til klima og miljø..

En sådan pædagogisk indsats er desmere påtrængende, eftersom de mange unge, som nu slutter sig til klimakampen, i kraft af de sidste generationers tavshed, er så godt som totalt blottet for indsigt i det økonomiske system, som de (og vi?) er pisket til at ændre, hvis den kamp de kaster sig ud i, skal have nogen som helst chance for succes.

Det ville ære utopi at tro, at Information og dets nuværende chefredaktør, ville kunne engagere sig i en kampagne for kapitalismens afskaffelse. Det er da heller ikke det, jeg efterlyser. Men en gennemgribende analyse af strukturen og spændingerne i den global kapitalisme, og en afdækning af hvordan disse reelt stiller sig i vejen for de hurtige omstillinger, som de unge nu efterlyser, det burde man kunne mande sig op til.

Helle Bovenius, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Torsten: Man skal nok ikke opfordre Rune til at gå ned i løn, nok hellere til at indføre ligeløn som i Ejvinds dage i 80’erne. Og hvorfor kun Inf.? Det er vel hele samfundet, der skal ligelønnes, vil jeg mene, og så kan vi spørge fagbevægelsen om gode råd (hm).
Nej, jeg ser tendensen i dag som ‘forlangende’. Man vil have en hel masse, og nu vil man også have et rent klima og miljø. Det lader sig ikke gøre. Der skal en total omstilling til, og den ligger ikke inden for rækkevidde - for nogle af os dog inden for synsvidde.

Christian Nymark, Torsten Jacobsen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Vi kan gøre så uendelig meget selv for at spare på energien. De fleste gør ikke noget ved det, vi snakker og snakker om, hvorfor det er kommet så vidt og hvis skyld det er. Det er vores skyld, fordi vi tilsyneladende aldrig kan få nok.

Vi havde finanskrisen i 2008 og nu ser vi hvordan folk igen køber sig alt for store og dyre benzinslugere, som de kører alene i nu anno 2019. Vi glemmer så hurtigt.

Prøv at kigge på natbilleder og se mængden af lys i de forskellige verdensdelene. Så ved vi, hvor der bliver dannet mest CO2.

Begrebet nøjsomhed burde indgå i undervisningen i skolerne.

Torben Skov

Jeg ser alt det klimaødelæggende skrammel og alle de jetbrændstof konsumerende ferierejser som folks overlevelsesventil. Hvis den lukkes til, eksploderer de sgu i en kæmpedepression. Og så kan man kun bruge penge på det nødvendige og at afdrage sin gæld. Hvilket vil få økonomien til at kollapse. Det vil sikkert være udmærket.

Prøv at stille dig ved en befærdet gang i Bilka første fredag efter lønningsdag. Lad sløret falde fra dine øjne mens du betragter de defilerende masser. Se deres fortabte blikke. Se apokalypsen...!

Og gå så hjem og tøm en flaske eller to...

Leo Nygaard

I hele situationen med de to valg kommer EU først. Godt, at de blev skilt ad.

Klimaet er globalt og vores holdning hertil går gennem de valgte til EU.
Lokalmiljøet er ikke globalt og miljøet er derfor en sag for folketingsvalget.

Men det hele blandes samme i een pærevælling.

Danmarks miljø er jord, luft, vand, affald ..... Vi har i årevis forholdt os til miljøet og det skal forstærkes uanset, hvad verden bestemmer sig til - til vor egen velfærd.

Med de adskilte valg er det oplagt at begynde med klimaet sammen med de andre EU-politikker, og efter det valg fortsætte med miljøet sammen med alt det andet nationale i valgkampen.

Denne totale sammenblanding er forstyrrende og urationel.
Vores isolerede klimatiltag intet værd uden resten af verdens !

Niels-Simon Larsen

Hvor skal vi begynde omstillingen, og hvor skal vi ende? Tag sådan noget som hoteldrift. En enorm CO2 forbruger. Vi kan starte med krydstogtskibe. Ud af dansk farvand med dem. De forurener som bare fa’en.

Grethe Preisler

Græd ikke så aflangt du grønne ansjos, endnu kan dit træben vel spille

Der er håb forude .En 19-årig gymnasiast fra Frederikshavn har kundgjort for alverden på FB, at han vil sultestrejke for klimaet og ikke indtage føde af nogen art, før folketingsvalget er afholdt og stemmerne talt op. Inspirationen hertil har han fået fra den succes den skolestrejkende svenske ungmø Greta Thunberg har haft med at råbe 'de voksne' op til dåd, før vi allesammen står i plasticforurenet havvand til navlerne og vifter vores papskilte.

Jeg syntes nu ikke, han bør gå så langt som til at sultestrejke - hverken for klima eller valget.

Til gengæld syntes jeg nok, at mange andre bør kunne finde på noget, der både skaber tilstrækkeligt med opmærksomhed, og samtidig gavner klimaet. Og det må meget gerne være noget, der udstiller modvillige politikere og deres partier som rene hyklere.

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Hvor længe har vi to skyggekendt hinanden, her i bladets henvisning til de ligegyldiges meningers holdeplads? Jeg husker det ikke præcist. Vi har udkæmpet vores kampe, som regel på samme hold, og som regel i formidabel modstand leveret af begavede, skarpslebne signaturer, som desværre ikke længere giver sig til kende.

Vi udgjorde vist en del af kernen i den naivt-utopiske-humanistiske fløj, som gerne tørnede sammen med de marxistisk inspirerede realister i Ejvind Larsens ugentligt orkestrerede symfoni af forfløjne tanker, nådesløs sarkasme, skarpsindig gentænkning og - ikke mindst - polemisk flid.

Når jeg således finder anledning til at anråbe fortidens spøgelser, så skyldes det ikke mindst et bemærkelsesværdigt udsagn i en artikel bragt i Dagbladet Information, forleden:

»Mål for 2030 og senere har kun mulighed for at blive nået via fundamentale ændringer på tværs af økonomiske, sociale, politiske og teknologiske forhold,« lyder ekspertpanelets centrale pointe.
https://www.information.dk/udland/2019/05/foerst-fns-klimaforskere-fns-b...

Det lyder jo unægteligt som en af de centrale pointer, som du og jeg argumenterede for way back i Ejvind Larsens hyggestue. Hvor længe er det siden? Lad os sige fem år? Lad os sige, at det er fem år siden.

Den der ler sidst, ler ikke altid bedst: Det hænder, at der slet ikke er noget at grine af - selv når man 'vinder'..

Rune Lykkeberg er cirka på alder med mig. Mens han har brugt de sidste 20 år på at positionere sig i det socioøkonomiske hierarki, og i den grad er lykkedes med det, så har jeg aktivt arbejdet mig frem mod en tilværelse, hvor mit økonomiske råderum er begrænset, og mit forbrug derfor ligeså.

Der er megen sol på de økonomisk og socialt velstilledes terrasse. Andetsteds falder skyggen.

Så tilgiv venligst en skyggefuld sjæl, når den næsten kvæles i solkongers påstande om, at 'oprøret må komme nedenfra', og at al ansvar for skæbnen ligger i de undertrådtes hænder.

Jeg gider sgu ikke frelse Rune Lykkeberg og hans 2-Millioner-kroners-husstand fra kapitalismens overdrev. Det burde han selv være mand for. Til helvede med Marie Antoinette..

Men skriv blt endnu en skåltale, min ven. Så går det nok altsammen...

Men rigtige mænd handler før de taler:

Runa Lystlund

niels astrup
07. maj, 2019 - 18:17.
Det du skriver er aldersfascisme. Hvis du går ind og kigger på yngre mennesker og teenagers forbrug, så er deres forbrug nok større end de ældres. Det skyldes til dels børns forventning til materiale goder, som vi vestlige forældrer har ønske om at kunne opfylde. Jeg f.eks. var et fattigt barn. Jeg har selv villet give mine børn det bedste grundlag, fordi jeg ikke havde noget, men alligevel indenfor en fornuftig grænse.

Runa Lystlund

Oprøret kommer nedefra i øjeblikket, dog orkestreret af samfundets højere lag. Det handler ikke om klodens vel, men klodens indbyggere og geografisk fordeling af klodens indbyggere. Det oprør har intet med omsorg for vores klode at gøre, men handler alene om frygt for fremmede og demonisering af anderledes tænkende.

Dette oprør bliver orkestreret af veluddannede og relativt velhavende mennesker, som med deres politik bliver katalysatorer for grådighed.

De mener, at deres rolle er at udpege skyldnere og finde en orsag til, at vi ikke har endnu flere penge imellem hænderne og kan forbruge endnu mere.

Det er dette, der vil fylde mest i den politiske debat frem til valget.

Så er det miljøet. Som tidligere nævnt kan vi alle gøre meget for at beskytte vores miljø. Vi kan plante skove, vi kan forbedre kollektiv trafik, vi kan sænke temperaturen i vores bolig, vi kan forbruge mindre, vi kan flyve mindre, vi kan lade være med at køre i store biler, der bruger mest el eller benzin, vi kan lære at være nøjsomme, vi kan købe madvarer fra nærområder, vi kan isolere vores boliger, vi kan spise mindre kød, landbruget kan forbedres meget, vi kan lade være med at købe for meget tøj, vi kunne reparere vores ting og genbruge, vi kunne bo på mindre areal og differentiere vores opvarmning i vores boliger, samt bruge teknologi til at styre opvarmning af boligen, vi kunne købe færre telefoner og IT udstyr, vi kunne bosætte os tættere på vores arbejde, vi kan frem for alt udvikle nye teknologier for at formindsket CO2 udledning og vi kan blive ved og ved.

Men noget af det jeg nævner vil også have indflydelse på verdenshandelen. Skal vi i Europa holde op med at købe varer lavet i Afrika, Indien, Kina, Bangladesh, USA, Sydamerika mm.

Hvis vi skal lave effektiv CO2 reduktion må alle lande på kloden tænke en fornuftig plan over vores forbrug og køb og salg.

Hvis vi skal have råd til at forbedre vores klode, må vi også bede store firmer, der ikke betaler skat om at spytte i fælleskassen. Vi må begrænse nyttesløs økonomisk handel, der kun har til sigte at gøre de handlende rige, hvorefter de sætter deres penge på bankkonti i skattely i lande, som ikke har nogen lovmæssig og moralsk ryggrad.

Forbrugere har en enorm magt. Denne magt kan vi bruge fornuftigt.

Hvis vi ville, kunne vi som forbrugere ændre verden til et miljørigtig sted og et retfærdigt sted. Beklageligvist forstår menneskeheden ikke hvad der foregår, den ene del af verden kæmper sig frem til endnu større overskud og den anden kæmper bare for at overleve.

Niels-Simon Larsen

Torsten: Jeg kom herind i 2009 og var straks fanget af Ejvinds klummer. Han samlede ugens og tidens problem i en hånd, så der var noget at køre videre med - ofte et par uger. Her lærte jeg mange at kende bl.a. dig.
Om torsdagen ved Folketinget er Ejvind med til Klimapåmindelsen og den efterfølgende Klimacafe, hvor vi er en halv snes stykker, der snakker om tidsånden (jeg ved ikke, hvor du bor).

Hvis jeg må være lidt personlig, så læser jeg en ret stor desperation i dine indlæg, og jeg rykker automatisk lidt væk. Jeg er stort set enig med dig, men vil ikke gøre mig ukampdygtig ved at blive deprimeret. Jeg plejer at sige til mig selv, at jeg ikke må tillade mig den luksus at blive deprimeret. Det lyder måske pjattet, men jeg udfolder et ret stort arbejde for ikke at blive det, mediterer hver dag, aktiverer mig på flere måder, knytter forbindelser osv. Jeg kan også se på mine klimavenner, at de gør det samme.

Tiden er en anden nu end for få år siden. Nu kredser de unge omkring Borgen, lejrer sig så at sige. Nogle skoleelever kommer derind hver dag, sidder på et tæppe i buegangen i regnvejr. Jeg så det i dag. Der kommer til at ske noget her op til valget. Civil ulydighed er bredt accepteret. Politikere erklærer sig grønne i hvert fald rent verbalt. Det er de tvunget til, og så er spørgsmålet, hvor meget vi kan presse dem til handling. Det er ikke os voksne, der afgør det. Det er de børn, der skriger på en fremtid, ikke vil spise mors frikadeller mere, ikke vil tage med ud at flyve osv. Det er politikernes egne børn, der obstruerer.

Ejvind minder folk om, at situationen er den samme som op til ungdomsrøret. En masse fragmenter samles til et mønster. Hvis det går galt denne gang, går alt galt. Derfor går jeg frem, som om det kan lykkes. Der er ikke andet at gøre. Egentlig kan jeg ikke se, hvordan det kan lykkes at skabe en ny menneskehed, men det er intet mindre end det, der skal til.

Christian Nymark, Torsten Jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Tjah, alt afhænger jo i en vis forstand af øjnene, der ser..

Selv har jeg levet i så tilpas lang tid, at jeg har lært at se på menneskers konkrete handlinger, frem for at lade mig forblænde af skønne ord. At en sådan indstilling måske så til tider kan fremkalde desperate mishagsytringer, som helt rammer ved siden af skiven for opbyggelig tale, det får så være..

Jeg håber virkelig, at din og Ejvind Larsens sans for mønstergenkendelse er bedre end min. For det mønster jeg ser forme sig, er der intet opbyggeligt eller opmuntrende ved.

Men bevares. Alt flyder, som bekendt, så hvorfor dog ikke "gå frem, som om det kan lykkes"?

En prisværdig indstilling, skulle jeg mene.

Nils Bøjden

Som jeg tidliegre har skrevet:

Når Danmark så har reduceret sit CO2 udslip til 0%, hvor meget er verdens udslip så faldet? Svaret er i bedste fald ingenting ( i værste flad er udslippet steget) af forskellige grunde.

F.eks er lande som Kina , Indien og USA ved at oprette energiproduktner i hobetal som er baseret på CO2.

Så hvis man virkelig vil reducere verdens CO2 forbrug skal man tage til Kina og demonstrere.

Evald Mehlsen

Paradokset består vel i at grøn omstilling kræver overskud og vækst som man kan tage af til nye, grønne investeringer. Et land som Indien, der ligger udenfor den tempererede zone, oplever allerede fald i vækstraterne og BNP pga temperaturstigninger der nedsætter produktiviteten. Samtidig eksploderer landets befolkningstal. Ifølge FN-rapport.

Alternativet er så en radikal omlægning af vores livsstil, men den kommer sjældent fra oven. Ikke i demokratier. Den udvikler sig med generationsskifte over årtier. Politikerne kunne i fællesskab gennemtvinge den men gør det næppe. Ikke på den progressive måde. Først når nødretstilstande tilsiger det i lyset af folkevandringer, tørke mv.

Klimakrisen rammer altså meget forskelligt afhængigt af bl.a. hvor landene ligger. Kina og USA eller store dele af dem kan ligefrem have gavn af en begrænset temperaturstigning. Klima- og biodiversitetskrisen er et mangehovedet uhyre der kræver sin overmand i form af internationalt samarbejde at imødegå. EU er en platform for ideudvikling, når nu USA officielt ikke vil bidrage.

Det ligger dog noget tungt, når Tyskland stadig bidrager med 2,5% af verdens grønne gasser og end ikke magter de 1,1% landet som udgangspunkt skal starte neddroslingen fra. Samtidig fortsætter Unionens lande ræset mod bunden, fordi EUs konservative kræfter af bl.a. ideologiske grunde afviser en fælles bundgrænse for selskabsbeskatningen.

Nogen gange bliver man så træt som Morten D.D. Hansen siger, når Naturstyrelsen har ryddet værdifuld natur.

De unge vil noget her og nu. Ganske rigtigt men kravene kommer vist primært fra den europæiske ungdom. I USA finder de åbenbart ikke sammen. I Brasilien stemmer de på Trumpcopycatten
Bolsonaro, fordi de tror på Caudilloen der renser ud i korruption og magtmisbrug. Fra BRIKS-landene hører vil meget lidt grøn tale.

De Konservative og LA taler om ny teknologi. Europæiske forskere arbejder med lagring af CO2 på Island, hvor der er rigelig med energi til at drive de turbiner der opsuger gasarten der så lagres i jorden, hvor den gennem naturlig kemi bliver til granit. Andre projekter vil sende støvpartikler ud der fremmer nedbøren. Andre igen forsøger at fjerne cirrusskyer som notorisk har drivhuseffekt (som ses med flystriber der spredes).

De unge strejker men overser måske at det er dem selv der udgør de generationer der skal levere den intellektuelle og politiske know-how mod klimaforandringerne.

Burde vi ergo give de endnu yngre stemmeret?

Evald Mehlsen

BRIKS: Kina fraregnet men i Kina foregår meget lidt i plenum. De er grønne af strategiske grunde. På samme måde som deres Nye Silkevej baserer sig på statslån til statsvirksomheder der opererer i udlandet. Renten bliver blot tilbageført, hvorimod vestlige lande, der modtager deres investeringer, skal forrente på markedsvilkår.

Kinas ledelse kan ikke risikere magttab, fordi indbyggerne kommer til at lide under klimaforandringerne. Hos os er magten ikke statens privilegium. Den tilhører os selv, hvis vi altså tager den på os.