Leder

Kun ét land har en interesse i at starte en ny Gaza-krig: Iran

Der er kun en logisk forklaring på, at Islamisk Jihad valgte at provokere Israel samtidig med, at deres forhandlere snakkede våbenhvile med israelerne i Kairo. Det må have været en ordre fra Iran.
Billedet er fra Gaza den 6. maj, hvor brændte bygninger gennemrodes efter angreb fra israelske krigsfly.  

Billedet er fra Gaza den 6. maj, hvor brændte bygninger gennemrodes efter angreb fra israelske krigsfly.  

AA/ABACA

7. maj 2019

Det lød umiddelbart noget forkølet, da den fremtrædende Hamas-leder i Gaza, Ismail Haniyeh, søndag forklarede affyringen af 700 missiler mod Israel i weekenden med, at »det er ikke, fordi vi ønsker en ny krig, men fordi vi ønsker, at Israel forpligtes til at gennemføre de aftaler, der er nået ved mægling i Egypten«.

Da den værste afstraffelse af Gaza siden 2014 døde hen mandag morgen med en ny våbenhvile, lå 28 palæstinensere og fire israelere dræbt, efter at israelerne havde svaret igen med bombning af militære installationer, kommandocentre og civile bygninger.

Og havde Haniyeh en pointe? Her hæfter man sig ved, at et vekselkontor blev lagt i ruiner og dets Hamas-indehaver dræbt ved en såkaldt ’målrettet henrettelse’ – en metode, israelerne ikke har anvendt siden 2014-krigen. Vekselkontoret administrerede indtil i lørdags donationerne fra Iran, der tilgår militsgruppen Islamisk Jihad med kommission til Hamas.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Olaf Tehrani
Gert Romme, Erik Karlsen, David Zennaro, Marianne Stockmarr og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Jacobsen

Jeff Bezos skriver et indlæg med følgende overskrift: "More than 200 rockets fired into Israel from Gaza; Israel responds, killing 3", på sin blog i WaPo.

I dette blogindlægs femtende afsnit får man en fornemmelse af at disse "fakta" sandsynligvis er falske:
“Det israelske militær rapporterede fredag, at to soldater blev lettere såret i en skydehændelse ved grænsen til Gaza. Som gengældelse ramte Israel lokaliteter, der tilhører de Izzedine al-Qassam-brigaderne, Hamas militære fløj og dræbte to krigere.
Fredag blev også to palæstinensiske demonstranter dræbt, der deltog i igangværende ugentlige demonstrationer ved grænsen til Israel, sagde det palæstinensiske sundhedsministerium.”

"Det er et svar på den israelske nedskydning af fredelige civile i går af israelske snigskytter under den 58. fredag i den store march for at vende tilbage," sagde Basem Naim, medlem af Hamas’ kontor for internationale forbindelser, med henvisning til de ugentlige protester, der er blevet afholdt i Gaza siden sidste år.

Så raketangrebene fra Gaza var en gengældelse af nedskydningen af fredelige civile ved grænsen.

Hvis man kun konsulterer mainstream medier for at få oplysninger om konflikten i Palæstina, er det slående, at Israel ser ud til at være i en permanent tilstand af “gengældelse", en frase, som straks giver i det mindste et minimum af legitimitet eller begrundelse for handlingen til det, som refereres til. Israel præsenteres aldrig som aggressoren, og hvor meget dens handlinger end fordømmes, som de er af nogle mainstream kilder, er de altid portrætteret som en reaktion på en form for provokation. Omvendt er missiler, der er affyret fra Gazastriben eller det sydlige Libanon, sædvanligvis portrætteret som “angreb", aldrig "gengældelser", selvom Israel har lanceret et altødelæggende missilangreb umiddelbart før begivenheden, som det så ofte er tilfældet.

Offentligheden er underbevidst betinget af at forstå, at Israel er et permanent offer, der til tider er tvunget til at lange ud som reaktion på den tilsyneladende irrationelle og uretfærdige aggression af illegitime ikke-statslige aktører, der omgiver det.

I dette tilfælde er det utvivlsomt den palæstinensiske side, der reagerer på israelsk vold. Men selv om palæstinensere ville skyde missiler uden en umiddelbar årsag, ville det være inden for det palæstinensiske folks fulde rettigheder. I sin resolution 37/43 bekræftede De Forenede Nationers Generalforsamling:

“legitimiteten af folks kamp for uafhængighed, territorial integritet, national enhed og befrielse fra koloniale og udenlandsk dominans og udenlandsk besættelse ved alle tilgængelige midler, herunder væbnet kamp;”

Jesper Jakobsen, Torben Skov, Søren Dahl, Flemming Berger, Jesper Sano Højdal, Jens Jensen, Karen Grue, Niels Duus Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Harald Strømberg, Diego Krogstrup, Benny Jensen, irene christoffersen, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Mikkel Dahl, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Johnny Christiansen, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tænk om Israel og Egypten åbnede grænserne så Gazas befolkning kunne få vare ind og ud samt vandzonen også blev ophævet så Gazas beboer frit kunne fiske og sejle osv. Mon ikke det ville kunne lette en del af problemer og være med til at skabe mere fredelige tilstande.

Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Gert Romme, irene christoffersen, Alvin Jensen, Erik Karlsen, David Zennaro, Torben K L Jensen, Leif Jacobsen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Hmm, noget ensidig analyse. Men Bibi viol nok elske den.

Torben Skov, Arne Albatros Olsen, Benny Jensen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Harald Strømberg

Er der overhovedet nogen der har interesse i, at give Iran skylden for alle ugerninger i mellemøsten?

Torben Skov, Anders Graae, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Leif Jacobsen

Alt er fuldstændigt uden forbindelse med kontekst og virkelighed, bevidst og forsætligt. En halv uge efter Holocaust Remembrance Day er kendsgerningen om de to millioner mennesker låst inde i mere end 12 år bag pigtråd i et stort bur, minder det ikke Israel og deres venner om noget. En halv uge før uafhængighedsdagen opfattes et andet folks kamp for frihed og uafhængighed som en morderisk terror uden nogen grund.

Filmen “Occupation of the American Mind” viser, hvor effektiv propaganda kan skjule forbrydelser, der er episke i skala og har katastrofale konsekvenser.

Se den her: https://youtu.be/dP0-YohJR-g

Kjeld Jensen, Søren Dahl, Anders Graae, Trond Meiring, Harald Strømberg, Arne Albatros Olsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kun ét land har en interesse i at starte en ny Gaza-krig: USA.

ftfy

Ligesom Rusland er en benzinstation, der har forklædt sig som en nation (citat: John McCain), er USA en våbenfabrik, der har forklædt sig som de sidste dages hellige.

Nis Jørgensen, Anders Graae, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Stig Larsen

Israel har siden 14 dagligt angrebet mål i Gaza, skudt ubevæbnede demonstranter, overfløjet Gaza med droner og F16 fly. Bombet mål, tilbageholdt skatter, forhindret levering af vare, forhindret en genopbygning. Altså dagligt overtrådt våbenhvilen, Krigen har aldrig været standset. Så hvorfor blande Iran ind i sagen. Det er Israel der ønsker en krig med Iran.

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Provokationen – for det var en provokation – ..." - nå, var det det? Hvad med israelernes regelmæssige nedskydning af journalister, samaritter, børn og relativt fredelige demonstranter? Er det også "provokationer"? Hvad med indespærringen af Gazas befolkning i et gigantisk udendørs fængsel?

Israelernes angreb er gengældelse for palæstinensernes angreb, som er gengældelse for israelernes angreb, som er gengældelse for palæstinensernes angreb, som er... osv. etc.; dette har nu stået på i 75 år, eller deromkring.

Det hele begyndte, da israelerne fik lovning på nogle landområder, hvor der boede en hel masse palæstinensere i forvejen. I stedet for at købe disse mennesker ud, fordrev israelerne dem ved hjælp af terror. Denne terror blev så mødt med modterror, som blev mødt med modterror, som blev mødt med modterror osv. etc.

Hvordan bar man sig ad med at stoppe denne onde cirkel i Nordirland? I hvert fald ikke ved at tage entydigt afstand fra terroristerne; det havde man prøvet i mange år, og det fik ikke fjendtlighederne til at høre op.

Måske skulle man begynde at lytte til palæstinenserne? Måske skulle man begynde at åbne grænserne? Måske skulle man begynde at kompensere palæstinenserne for den uret, de har været udsat for o så mange år? Måske man skulle retsforfølge de værste krigsforbrydere på begge sider, i stedet for hele tiden at holde hånden over israelerne?

Torben K L Jensen, Harald Strømberg, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Den eneste nation, som har en legitim interesse i at føre krig imod Iran er Fiji-ørerne.
Som følge af stigende vandstand, skabt af klimaforandringer efter afbrænding af iransk olie, mangler Fiji-ørerne, nu en del af deres territorie.

Dette tab af fast land, kan kun kompenseres ved en angribskrig imod Iran.