Leder

Det er et sørgeligt systemsvigt, når psykisk syge tabes imellem psykiatri og kommuner

Det er altafgørende for psykisk syge at få den rette behandling og støtte, når de bliver udskrevet. Det sker alt for sjældent i dag, viser ny rundspørge, og det fører reelt til, at systemet reproducerer flere psykisk syge
Det er altafgørende for psykisk syge at få den rette behandling og støtte, når de bliver udskrevet. Det sker alt for sjældent i dag, viser ny rundspørge, og det fører reelt til, at systemet reproducerer flere psykisk syge

Peter Nygaard Christensen

Indland
23. maj 2019

Psykiatrien er under pres. Det har vi set eksempler på i årevis, men trods hjælpepakker og milliardløft er den stadig helt gal.

Antallet af genindlæggelser er stigende. Det samme gælder brugen af tvang og antallet af psykisk syge, der begår kriminalitet. For pengene til psykiatrien er langtfra fulgt med stigningen i antallet af patienter.

Det betyder kortere indlæggelser og markant flere psykisk syge borgere, der skal håndteres i kommunerne, på bosteder, distriktspsykiatri og ambulant behandling.

Men som en rundspørge lavet af DR i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab viser, så står det også skidt til med at gribe de psykisk syge, efter de er udskrevet.

Blandt de 363 psykiatere, der har deltaget i undersøgelsen, er 69 procent uenige eller delvist uenige i, at opfølgningen fra kommunerne er god. 58 procent er uenige eller delvist uenige i, at den lægelige opfølgning er god.

Kafkask sundhedsvæsen

Opfølgningen efter en indlæggelse er ifølge eksperter altafgørende, hvis psykisk syge skal få det bedre eller blive raske igen.

Men hvis tilbuddene til psykisk syge er utilstrækkelige eller ikkeeksisterende, så er der selvklart stor risiko for tilbagefald og genindlæggelse. Derfor er det et stort og ganske sørgeligt systemsvigt, når psykisk syge tabes mellem psykiatri og kommuner.

Svigtet koster ikke bare dyrt menneskeligt set for psykisk syge og deres pårørende; den mangelfulde opfølgning betyder reelt set også, at systemet reproducerer flere patienter med behov for dyre indlæggelser i psykiatrien. Og det er jo helt kafkask i et sundhedsvæsen, der i forvejen er presset i bund.

Psykiatrien skal løftes i niveau

Men måske er der lys forude.

Før valgkampen lovede politikere både til højre og venstre flere penge til psykiatrien. Det skal de holdes op på, når valget er afgjort. For hvis systemet fastholder folk unødigt længe i psykisk sygdom, så spreder det sig som ringe i vandet.

Se bare på statistikken over, hvor få voksne med psykiske handicap der får en uddannelse sammenlignet med tidligere. Eller at levetiden for folk med psykisk sygdom er tyve år kortere end gennemsnitsdanskerens.

Det er ikke noget kønt syn, og det skal der gøres noget ved – både ved at løfte psykiatrien op på niveau med resten af sundhedsvæsenet, men især ved at opruste med flere tilbud og de rette kompetencer i det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God artikel men desværre ikke noget nyt
Der er svært at når vi høre det igen og igen. kan ikke huske en valg
hvor det ikke har været påtalt, alle lover at nu bliver det godt men
efter valget er det glemt!
jeg har oplevet bekendte og venner der er døde før de er fyld 55år

Psykisk syge bliver nedprioriteret i sundhedsvæsenet Sygeplejersken 2011
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2011-7/psykisk-syge-bliver-ned...

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Tue Romanow og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Nærhedsreform ..he he .. - læg det ud i kommunerne ☺

Eva Schwanenflügel

Problemet er jo de manglende sengepladser, men også hele diagnosemiljøet, hvor det tager overhånd.
Hvis én psykiater har givet en diagnose (er lig med medicinering) fører flere diagnoser til mere medicinering - uden hensyn til patientens fysiske velbefindende.
Flere patienter dør af overmedicinering, eller henslæber en eksistens der intet har at gøre med liv.

Se DR's tre dokumentarfilm om psykiatriens dilemmaer.
Kan ses på DR.dk