Leder

Arveafgiften er en god skat – sæt den op til 15 procent igen

Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om

Anders Rye Skjoldjensen

20. juni 2019

En foræring til de igangværende regeringsforhandlinger: Sæt arveafgiften op! Som det fremgik af onsdagens Information, er det en anbefaling, som Det Økonomiske Råd – kendt som vismændene – giver i sin seneste rapport om dansk økonomi.

Vismændene ønsker, at beskatningen af forskellige former for kapitalindkomst skal gøres ensartet – for at undgå forvridning og spekulation.

Og her springer det i øjnene, at VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti i 2017 fik gennemført en gradvis nedsættelse af arveafgiften på generationsskifte af familieejede virksomheder – fra 15 procent i afgift ned til fem. Udgift for statskassen: Omkring én milliard kroner.

Den milliard går navnlig i lommen på landets rigeste familier.

En dårlig investering for samfundet, påpeger vismændene. De henviser til undersøgelser, der tyder på, at familieoverdragede virksomheder har ringere indtjening og er dårligere ledet efter overdragelsen – som samfundet altså ikke bør præmiere.

Et skammeligt forløb gik forud for et VLAK’s og DF’s nedsættelse af arveafgiften: 13 af Danmarks største familieejede virksomheder stiftede omkring 2012 lobbygruppen ’Vækst i generationer’. Formål: at undgå arveafgiften.

Blandt stifterne var legetøjets LEGO, modetøjets BESTSELLER og fodtøjets ECCO. Lobbygruppen hyrede public affairs-bureauet Operate til at lave en strategi- og kommunikationsplan. Den blev ført ud i livet ved at lokke og puffe politikere til at lempe arveafgiften.

Lempelse fra 15 til fem pocent

Metoderne kunne åbenbart være ret krasse. Den daværende skatteminister Benny Engelbrecht (S) har til dagbladet Politiken i 2017 berettet:

»Nogle af mine embedsfolk var skumhamrende rasende, fordi netværket sad og løj om de fakta, som de lagde frem. Det var helt uhørt.«

Så megen succes fik lobbygruppen, at VLAK-regeringen på sit program satte en fuldstændig fjernelse af arveafgiften. Så galt nåede det ikke at gå. Det blev kun til lempelsen fra 15 til fem procent.

Den lovede de fire partier, der nu forhandler regeringsgrundlag, at rulle tilbage, hvis de fik mulighed. Det løfte bør de minde hinanden om.

Lempelser i arveafgiften er en global uansvarlighed. Rige familier har haft held til at lægge afgiften for had som death tax – en umoralsk skat på død.

Nej, tværtimod. Generationsskifte er en passende anledning for samfundet til at modvirke, at private ophober kæmpeformuer, de kan bruge til at købe sig politisk magt. Sådan som det jo tydeligvis – og uheldigvis – sker verden over.

Overvismand Michael Svarer præsenterede tirsdag vismandsrapporten, der blandt andet giver grønt lys til at øge skatten på arv.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Steen K Petersen
  • Kim Folke Knudsen
  • Anders Graae
  • Torben Ethelfeld
  • Ib Gram-Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Aske Hennelund Nielsen
  • Werner Gass
  • Carsten Munk
  • Jens Garde
  • Ervin Lazar
  • Katrine Damm
  • Elisabeth Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Thomas Bindesbøll
  • David Zennaro
  • Poul Anker Sørensen
  • Hans Larsen
  • Jørn Vilvig
  • Thomas Tanghus
  • Henrik Rasmussen
  • Henrik Leffers
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Skov
  • Alvin Jensen
  • Michael Waterstradt
Morten Wieth, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Anders Graae, Torben Ethelfeld, Ib Gram-Jensen, Carsten Svendsen, Aske Hennelund Nielsen, Werner Gass, Carsten Munk, Jens Garde, Ervin Lazar, Katrine Damm, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Thomas Bindesbøll, David Zennaro, Poul Anker Sørensen, Hans Larsen, Jørn Vilvig, Thomas Tanghus, Henrik Rasmussen, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Alvin Jensen og Michael Waterstradt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Så skammeligt og stærkt uligheds skabende

Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist, Ole Henriksen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Arveafgiften på private skal sættes op til minimum 42%? EL & SF ønsker vist 60%

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Jan Nielsen, Poul Anker Sørensen, Michael Waterstradt og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Hvorfor ikke gøre den progransiv? Små-arv skader ikke nogen,men stor-arv kan give kæmpe problemer.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Klaus Lundahl Engelholt, Elisabeth Andersen, patrick scholer, Thomas Bindesbøll, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Michael Waterstradt, Erik Winberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Jeg synes slet ikke at der skal være skat på personlig arv. Min mormor har jo betalt skat.
Hvad er argumentet for den personlige arveafgift?

Kim Folke Knudsen, arne tørsleff, Thomas Andersen, christian christensen, Per Torbensen, Leo Nygaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Søren Nielsen; En progressiv arveafgift bør være en selvfølge, fordi kapitalindkomst i langt højere grad end lønindkomst fører til øget ulighed (if. Piketty). Så en lønindkomst der allerede er beskattet af en person, vil efter personens død blive til en kapitalindkomst for den afdødes arvetagere, hvilket fører til akkumulering af kapital hos velhavende familier. Af den årsag giver det god mening at sænke skatten på arbejde, og øge den på kapitalindkomst (igen Piketty).
Så hvis din mormor er mange millionær/milliardær vil det have en betydning for din arv, men i de fleste tilfælde vil der ikke være nogen ændringer i forhold til de forhold der gælder i dag...

Karen Grue, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Ole Henriksen, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Thomas Bindesbøll, Jan Nielsen, Søren Nielsen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
John Poulsen

Hvis argumentet er at der allerede er betalt skat af pengene, så burde det jo også gælde i alle andre forhold, hvor vi bruger beskattede penge: Ethvert køb af varer eller serviceydelser må så medføre at sælgeren - dvs modtageren af pengene - så ikke skal betale skat af de penge de får ind ??

Sven Elming, Karen Grue, Anders Skot-Hansen, Ib Gram-Jensen, Rolf Andersen, Ole Henriksen, Janus Agerbo, Klaus Lundahl Engelholt, Elisabeth Andersen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, nils valla og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Og familier bliver økonomisk robuste fordi forældrene tænker på dem. Det gør samfundet ikke, så det familien som bringer dig ud af fattigdommen. Samfundet er totalt ligeglade med familier, og de er rige eller fattige, politikerne er systembrikker som tænker på sig selv. Politikerne ikke mindst. Hvis de havde forstået at disponere de midler samfundet opkræver i skat, stå stod vi ikke i den situation vi står i - i dag.

Karsten Lundsby, arne tørsleff, Peter Bojsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Det er desværre ikke så sort/hvidt med arveafgiften ... de fleste virksomheder i Danmark er familieejede, og en høj arveafgift vil medføre en voldsom økonomisk belastning for virksomheden når ansvaret skal gå videre til næste generation. Så kan arveafgiften bruges til at understøtte de mennesker som virksomhederne ikke har råd til at beholde. Hvorfor er det en god ting?

Thomas Andersen, Lone Ibsen, christian christensen, Leo Nygaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

For en god ordens skyld skal det nævnes, at de 15% i beskatning af arv til børn først træder i kraft efter 276.000kr til, hver af børnene. Så det er ikke hr. og fru. Danmark som bliver plyndret på den konto.

Karen Grue, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Klavs M. Christensen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Thomas Bindesbøll, Hans Larsen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Erik Winberg, Michael Waterstradt, Jørn Vilvig og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Arveafgift er umoralsk. At penge indenfor familien skifter ejer har intet med den økonomiske ulighed at gøre. Den må der tages stilling særskilt.
Arveafgift er at pisse på familiekulturen - i lighedens navn !

Mathias Kvolsgaard, arne tørsleff, Thomas Andersen, christian christensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Denne artikel kan umuligt have været forbi kulturgangen og den åbenlyst relevante sproganalyse. Skældsordet "nouveaux riche" kommer jo ikke af ingenting. "Fin gammel familie", "det sker i de bedste familier" og andre anprisninger lever jo kun fordi der er værdi i at lade kapitalen gå i arv uden statens indblanding. Hvor mange slotte og herregårde ville vi have hvis arveafgiften var opfundet af Gorm den Gamle? Dermed ikke være sagt, at afgiften skal være nul, men ulemperne ved at skrue op for trykket, kan ikke ignoreres.

Karsten Lundsby, Lone Ibsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Der er vel mulighed for at give sine nærmeste 60.000kr årligt helt skattefrit. Over 10 år er det vel en sjat. Er der andre lignende “fradrag”? Da der har været betalt skat af pengene (må man håbe - det er ikke altid tilfældet), så burde i hvert fald den nære familie slippe nådigt inden for rimelighedens grænser.

I hvert fald er der 100% afgift for den der påtænker at dele ud af sine penge uanset politisk eller religiøs tilhørsforhold ;-)

Forslag :
Arv er til familie både i levende live, jf lov eller testamente efter dødsfald - 0%
Testamentering til mennesker udenfor familie - 50%.
Værdier uden testamentering og uden familie - 100%
Det skal defineres, hvad "familie" er.

Jeg arvede nogle penge for en del år siden og betalte de 15% med glæde.
Det er en ret lav skat. og det er da absolut rimeligt, at betale.
Der er mange, der ikke arver noget som helst fra deres gamle forældre. Nogen må endda spæde til, hvor der ikke er andet end folkepensionen.
Kan man ikke snart slippe for den topskatte-vrælen og tage arveafgiften med i købet.
OK, der er et problem med familieejede virksomheder. Det er der sikkert en løsning på.
Jeg orker ikke at høre om de riges problemer.
Asger Åmund siger, at topskatten er en misundelighedsskat. Men ærligtalt. Asger kan spille på samfundsorglet og hive en masse penge ud af det.
Hvad ville han gøre uden et samfund?
Så skulle han ud og grave efter rødder, og orme, hvis han var heldig.

Morten Wieth, Karsten Lundsby, Anders Skot-Hansen, Carsten Wienholtz, Nis Jørgensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Der er altså noget helt sygt ved misundelsen.
Jeg snakker her om de små privatformuer på nogle få millioner.
Når jeg stiller træskoene kommer det altså ikke samfundet ved, at jeg kan overlade hus og sommerhus til mine børn.
Pengene er altså tjent ved ærligt arbejde gennem et langt arbejdsliv, hvor der er betalt skat af det hele.
Dernæst er formuen skabt ved omhyggelig vedligeholdelse af værdierne, samt en livsstil der IKKE er ekstravagant.
Hvad pokker kører der rundt i hovederne hos de misundelige?
Skal det nu belønnes at solde sine penge op - og undlade at være omhyggelig med sit forbrug?
Det harmonerer vist dårligt med den altomsiggribende klimahysteri på venstrefløjen.

Kjeld Smed, Katherina Alfsen, Mathias Kvolsgaard og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

Hvis vi havde et ordentligt progressivt skattesystem, ville arveafgift rigtigt nok være en uhensigtsmæssig merbeskatning med negativ social slagside.
Men det har vi ikke, så det er det ikke, og så er den ikke længere.

Peter Bojsen

De skandinaviske lande er det sted i verden hvor et middelklassebarn har størst mulighed for at dø som milliardær.
Dette skyldes de gode muligheder for at alle borgere er i stand til at udnytte deres (indtjenings-)potentiale fuldt ud.
Som igen skyldes at vi ikke ruineres ved sygdom eller fordi vi tager en uddannelse.
At påstå at man økonomisk skal støtte folk der allerede har opnået kolossal rigdom giver i denne sammenhæng (heller) ingen mening.
Det er ikke samfundet men kun arvinger der har gavn af at arve en hel masse.
Arvedebatten handler om hvorvidt man skal have penge som fortjent eller som følge af held.
Det er i høj grad et moralsk spørgsmål.
Hvis der står plus på kontoen når jeg dør, vil det være på grund af en regnefejl.

Palle Jensen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Michael Waterstradt og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Mathias Kvolsgaard

"Vismændene ønsker, at beskatningen af forskellige former for kapitalindkomst skal gøres ensartet – for at undgå forvridning og spekulation."

Jeg har svært ved at se hvordan en øget beskatning skal formindske spekulation. Der er mulighed for at flytte til andre lande med gunstige skatteforhold, du kan endda købe statsborgerskab i flere lande.
Er der én der kan forklare mig deres ræsonnement?

Jeg bliver nok aldrig så velhavende, men en skat, på penge der er betalt skat af, ville da få mig til at spekulere.

Carsten Svendsen

Moms er også en skat, der er betalt skat af!
Men det er selvfølgelig en flad skat, helt efter liberalistisk tankegang.
"Flat tax for fat cats", som de siger "over there".

Ib Gram-Jensen

John Poulsen skød allerede det evindelige argument om, at der er betalt skat af pengene, inden de går i arv, ned i sin kommentar 19. 6. 19:14. Men én gang til så: når nogen giver penge ud, er de andres skattepligtige indkomst, og de penge, disse andre giver ud, er igen skattepligtig indkomst for andre, og så videre i det uendelige. Det eneste specielle ved arv i forhold hertil er, at modtageren ikke har leveret hverken varer eller arbejde for denne indkomst, så hvorfor skal netop dén være fritaget for skat?

Thomas Bindesbøll, Michael Waterstradt, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anders Skot-Hansen

Selvfølgelig skal der ske omfordeling i samfundet, når store familieformuer overføres mellem generationer. Uligheden er jo nærmest eksploderet det seneste årti.

Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Thomas Bindesbøll, Ib Gram-Jensen, Michael Waterstradt, Karsten Lundsby og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har aldrig forstået ordet misundelsesskat. Er det en skat på misundelse? Det har vi vel rigeligt af, og lidt mindre ville være bedre. Det kan måske også betyde en skat der opkræves af misundelse? Jeg misunder dig dine penge og vil derfor have nogle af dem, så jeg laver en skat du skal betale?

Thomas Bindesbøll

Vi lever i et land, hvor en meget stor del af middel- og overklassen overfører private millionformuer til deres arvinger, i form af både fast ejendom (der er steget og steget og steget i værdi, uden arbejde bag, som bekendt), samt andre overførte privilegier.
Der er intet galt i at beskatte os alle (men man kunne måske indføre en socialt retfærdig "bagatel"grænse for alle der arver, men ikke arver hverken fast ejendom i millionklassen, plus værdipapirer og andet. De fleste af os lejere og børn af andre lejere, arver i i hvert fald intet større beløb på dén konto.
Lad os derfor alle betale disse 15 procent. Det er der hidtil ingen der er gået sultne i seng efter. for lige at få proportionerne på plads.
Jeg er uendelig træt af skatte- og afgiftsjammer. Især når man selv bor i Rudersdal kommune og ser bilparken i millionklassen, mens stenrige folk herude jamrer sig over at betale rette skatter og afgifter. Rimeligt ynkeligt.

Jeg tror det var gode gamle The Who som i deres fremragende sang "Substitute" har flg verselinie:
"I was born with a plastic spoon in my mouth"...

Dét er der stadig en del der bliver, også i privilegerede Danmark.

Noget andet og mere vigtigt er problemerne mh.t Generations-skift for både Landmænd og firmaer, drevet / ejet af enkeltpersoner. Her skal selvsagt skelnes mellem "drifts-økonomi" og privatøkonomi, også mht. til arv og overdragelse til næste gneration. Men det må kunne løses.

Kim Folke Knudsen

En arv er normalt opstået af indkomst, som en gang er beskattet. Jeg ser ingen principiel grund til at der skal indføres en arveafgift.

Der er betalt løbende ejendomsskat af ejerboliger.
Der er betalt indkomstskat og afgifter af lønindtægter mv.

Hvorfor skal beløbene så beskattes en gang til, når de overdrages fra person A til person B ?

For virksomhederne er det ligeså vigtigt, at de ikke drænes for kapital ved virksomhedsoverdragelse.

Hvis der er særlige eksempler på at kapitalfonde og andre med meget store formuer spekulerer i virksomhedsoverdragelser, så kan en afgift i helt særlige tilfælde være på sin plads.

Jeg er principielt imod arveafgiften, men jeg anerkender, at der pt. mangler finansiering i mange dele af Velfærdssamfundet, så der næppe er råd til at afskaffe arveafgiften helt.

Hvis David Rehling er imod at borgere benytter deres formuer til at købe sig til politisk indflydelse, så bør dette bekæmpes med åbne regnskaber i partierne, hvor det skal fremgå, hvem som bidrager til partikassen.

Offentligt ansatte må ikke modtage bestikkelse.

Ib Gram-Jensen

Kim Folke Knudsen
"Hvorfor skal beløbene så beskattes en gang til, når de overdrages fra person A til person B?" Se John Poulsens kommentar 19. 6. 19:14 og/eller min 20. 6. 12:48, så svaret ikke skal gentages.