Leder

Information anbefaler: Giv Danmark et grønt borgerting

Vi skal hjælpe politikerne med at træffe de radikale beslutninger, vi har brug for, og vi skal lade borgerne bære deres del af ansvaret. Vi skal udvide det danske demokrati, hvis vi skal realisere løfterne fra den grønne valgkamp
14. juni 2019

For den oplyste tanke var valgkampen en triumf. Det lykkedes at gøre det, der er verdens største problem, til valgets store tema: klimakrisen.

Problemet er blevet aldeles nærværende i vores hverdagsliv. Ikke kun som historier i radioavisen om dyrearter, som forsvinder, og isen, der altid smelter hurtigere, end vi havde regnet med. Men også som ubehaget ved noget engang så uskyldigt som vejrudsigten. Ængstelsen ved at opleve, hvordan voldsom regn om morgenen kan slå om i høj sol om formiddagen, og den konstante frygt for, at det, vi selv mærker nu, kun er begyndelsen på noget, der kan blive så slemt, at vi ikke har lyst til at tænke tanken til ende.

Vi er i sandhed blevet udsatte på kloden.

Men løsningerne på klimakrisen er helt anderledes langt væk. Det er ekstremt komplicerede processer, som kræver særlig videnskabelig indsigt at overskue, og det er en problematik, som vedrører alt fra vores forventninger i supermarkedet om, at alle frugter og grøntsager skal være til rådighed altid, til vores transport, forbrug, livsform og forestilling om, at ferieflyrejser nærmest er en menneskeret for lønmodtagerne. 

Alligevel formåede vi at gøre klimakrisen til det store tema i valgkampen og skabe en forventning om, at vores politikere vil gøre, hvad de kan for at løse problemet.

Det bliver svært

Det er en formidabel demokratisk præstation at have den samtale og skabe den forventning. Det viser, at borgerne tror på det politiske system, og at det politiske system reagerer på protester, demonstrationer og videnskabelige indsigter.

Men valgkampen viste også, hvor utroligt svært det bliver. Alle store partier erkendte, at klimakrisen er præmissen for fremtidens politik. De lovede ambitiøse reduktioner og konkurrerede om, hvem der kunne være grønnest. Men der var ikke mange politikere, som slog fast, at en grøn omstilling også kommer til at koste noget. Der var blandt vores ledere meget lidt vilje til at tage noget fra nogen. Tværtimod lovede venstrefløjen mere velfærd og de borgerlige forsikrede om, at der i hvert fald ikke blev mindre velfærd.

Der var meget lidt snak om, at vi skulle give afkald på forbrug, og meget få opfordringer til at indse, at vi ikke kan tage det, vi i dag regner for indlysende forbrugsmuligheder, for givet i fremtiden. Den danske forbruger og den danske velfærdsborger var fredet under hele den ellers meget grønne valgkamp.

Det var således både et stærkt demokrati, som lovede borgerne handling, og et svagt demokrati, der viste sig ude af stand til anvise de konkrete veje, vi oplevede under valgkampen i 2019.

Vi har som bekendt ingen tid at miste. FN’s klimapanel har gjort klart, at de næste ti år bliver afgørende for vores indsats imod klimaforandringer. Vi har brug for handlekraft nu.

Sat på spidsen kan man tage tre forskellige konsekvenser af den situation og af valgkampen.

Den første er at sige, at demokratiet ikke kan løse det problem, som borgerne forventer, det politiske system løser. Derfor må vi indstille os på at blive regeret autoritært, hvis vi for alvor vil nedbringe vores CO2-udledninger.

Den anden er, at vi erkender, at vi ikke kan leve op til målene fra Parisaftalen, og at vi således resignerer på den store indsats.

De to løsninger er naturligvis for os uantagelige: Hverken praktisk eller principielt kan vi opgive borgernes frihed som en forudsætning for den politiske magtudøvelse. Og ingen af os kan leve med at skulle sige til os selv og vores efterkommere, at vi var dem, som opgav kampen for naturen og menneskelivet på jorden.

Vi må derfor insistere på, at der findes en tredje vej.

Den tredje løsning er, at vi overvejer, hvordan vi kan skabe bredere opbakning og større beslutningskraft i det danske folkestyre. Vi skal skabe nye forbindelser mellem borgerne, som forventer løsninger, og de politikere, der skal levere løsninger.

Ikke en kontroversiel nyskabelse

Vi har her på Information et forslag til, hvordan man kunne gøre det. Vi anbefaler, at den kommende rød-grønne regering i sit grundlag lover at nedsætte et såkaldt borgerting på klimaområdet.

Det skal bestå af 99 tilfældige borgere, som er udvalgt gennem lodtrækning. De skal lønnes for deres indsats, så ingen bliver udelukket af økonomiske hensyn. De 99 borgere skal gennem et kommissorium have som opgave at levere forslag til, hvordan vi kan realisere vores mål om at blive nuludledningssamfund i 2050.

De skal assisteres af et sekretariat, de skal kunne indkalde eksperter på området til høringer, og de skal have et halvt år til at formulere forslag, som regeringen forpligter sig til enten at gøre til beslutningsforslag i Folketinget eller sende til folkeafstemning.

Borgertinget skal gøres til en slags permanent andetkammer, der kan komme med forslag til, hvordan vi på forskellige områder som transport, fødevareproduktion, forbrug, energiforsyning og boligindretning kan realisere en grøn omstilling.

Det vil gøre parlamentarisk forskel, at forslagene ikke kommer fra enkelte partier. De vil være hævet over parlamentariske konflikter mellem højre og venstre og modsætningen mellem centrum og udkant, mellem dem, der polemisk kaldes folket og eliten. Erfaringer fra andre lande viser, at privatpersoner med forskellige sociale udgangspunkter bliver dannet som borgere med blik for det fælles bedste, når de får ansvaret for at diskutere og nå frem til løsningsforslag på samfundets komplicerede problemer. Disse institutioner har vist en imponerende evne til at skabe enighed om vanskelige løsninger.

»Nu har vi ventet længe nok, nu er det tid til at sætte ny dynamik i processen,« som forskeren Christoph Ellersgaard, der sammen med Andreas Mulvad har udarbejdet forslaget, har sagt til denne avis.

Borgertinget er ikke en kontroversiel nyskabelse. Det var gennem nedsættelse af et borgerting, at man i Irland endelig fik lavet et forslag til folkeafstemning, som førte til, at de efter årtiers politisk stilstand fik legaliseret abort. Irland har siden nedsat borgerting på klimaområdet. Herhjemme har SF og Alternativet hver især udviklet lignende forslag til borgerting.

Det vil ikke være en svækkelse af demokratiet, som vi kender det. Det vil være en styrkelse, som genskaber den forbindelse mellem borgere og politikere, som vi historisk har haft gennem repræsentative partier. Og det vil hjælpe politikerne med at gennemføre forandringer, som vil berøre mange vælgergrupper, men som er afgørende for, at Danmark kan vise vejen for resten af verden i den grønne omstilling.

Vi har krisebevidstheden i den brede befolkning efter valget, og vi har mobiliseringen blandt de unge og de grønne, som laver klimamarcher, skolestrejker og demonstrationer. Men vi skal udvide vores demokrati, vi skal skabe større effektivitet og legitimitet i vores beslutningsproces. Et borgerting løser ikke alle problemerne, naturligvis. Men det vil gøre os langt bedre beredt til at løse dem.

Der er ingen tid at spilde: Giv Danmark et borgerting på klimaområdet nu.

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

»Tværtimod lovede venstrefløjen mere velfærd«

Velfærd er ikke det samme som velstand. Vi skal ikke give køb på "varme hænder" til borgerne. Vi skal tage hånd om dem, der falder igennem.
Men vi behøver ikke en ny telefon hver 1-2 år, vi behøver ikke en større fladskærm og ofte behøver vi ikke en bil eller tre badeværelser.
Derfor er topskat og formueskat et godt skridt på vejen.

Christian De Thurah

Et er, at parlamentarikerne kan søge råd og vejledning i et borgerting, når det drejer sig om relativt afgrænsede problemer som abort, men klimaspørgsmålet er vævet sammen med alle mulige andre politikområder, og den samlede politik er det Folketingets opgave at tage sig af. Det er det, det er valgt til.