»Nu kommer selvransagelsen – pendulet vil ramme #dkmedier hårdt. Av! Og vi skal lære af dette«, tweetede redaktør på fagbladet Journalisten, Øjvind Hesselager, som reaktion på topsocialdemokraten Henrik Sass Larsens sygemelding og farvel til den magtfulde finansministerpost, han var udset til i Mette Frederiksens kommende S-regering. Hesselager fik støtte af tidligere Venstre-minister Søren Pind, men så heller ikke af mange andre, og blev senere genstand for så stor en shitstorm, at han sidst på ugen valgte at lukke sin twitterkonto.
Nok var der stor medfølelse for en syg mand, der for anden gang måtte vinke farvel til den centrale toppost. Men medierne havde bare passet deres arbejde og beskrevet Sass Larsens dårlige personlige stemmetal, lød det fra blandt andet Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der havde sat historien på forsiden under rubrikken Ydmyget.
Sass-sagen
Men sådan så Sass Larsen ikke på det, og han gav medierne skylden for, at han ikke kunne komme sig over den depression, han fortalte offentligt om i februar efter EB’s afdækning af hans fravær hos statsrevisorerne. Sass magtede ikke længere »den hårde og brutale« tilgang til enkelte politikere og den langvarige og grundige »tabloide behandling«. Grænsen var langt overskredet, skrev han på Facebook.
Man skal aldrig lade en lejlighed til selvrefleksion forpasse. Slet ikke hos den fjerde statsmagt. Selvfølgelig har EB fulgt gængse journalistiske nyheds- og væsentlighedskriterier, da avisen prioriterede historien om den måske kommende finansministers dårlige valg.
Men generelt at afvise, at medierne set i et større perspektiv ikke har noget at diskutere oven på Sass-sagen er forkert. Sass har selv forklaret, at hans depression rækker tilbage til blandt andet B.T.’s skriverier op til valget i 2011 om hans indtagelse af gratis mad og drikke på en café i Køge i forbindelse med en bestikkelsessag, der omfattede Sass’ gode ven Køge-socialdemokraten Tommy Kamp, og Sass’ omgang med rockertyper.
Som det fremgår af Informations gennemgang af Sass’ konfrontationer med pressen blev særligt B.T.’s dækning af Sass sat under kritisk lup i DR’s programserie Hængt ud på forsiden fra 2012. B.T. kaldte DR-programmet makværk, men daværende redaktionschef i DR Sandy French afviste kritikken med den begrundelse, at programmet ikke forholdt sig til, hvorvidt Sass’ omgangskreds var sympatisk eller ej.
»Det handler ikke om, hvem han (Henrik Sass Larsen, red.) spiste på café med i Køge, men om at Ekstra Bladet og især B.T. fremlagde påstande, som de ikke dokumenterede,« sagde hun til Journalisten.
Bestikkelsessagen mod Tommy Kamp blev senere droppet af myndighederne.
Sass Larsens møde med rockeren Suzuki-Torben blev til gengæld genstand for en sikkerhedsvurdering af PET, som Helle Thorning-Schmidt brugte som anledning til at få Sass til at trække sig som ministeremne op til regeringsdannelsen i 2011.
Thorning mistede tilliden til sin højrehånd
Sikkerhedsvurderingen viste sig at bygge på ét møde og sparsom sms-kontakt med rockeren og var så tynd, at Socialdemokratiet valgte at lade Sass indtræde i partiets ledelse godt et halvt år efter, at man havde frataget ham alle tillidsposter. Og som Thorning senere har løftet sløret for i en portrætbog, handlede det dengang ikke kun om Sass’ dårlige selskab, men om at hun havde mistet tilliden til sin højrehånd allerede inden rockerkontakten og det efterfølgende PET-notat.
Det største problem i sagen om Sass og medierne er imidlertid ikke en tabloid behandling af den magtfulde topsocialdemokrat, hvis magt internt i partiet bygger mere på at være frygtet end elsket, og som ikke selv er stået tilbage fra grove udfald mod sine kritikere.
Det største problem er, at Sass Larsens forhold til pressen resulterede i, at han de senere år har brugt sin dybe mistillid som begrundelse for at afvise seriøse mediers helt rimelige spørgsmål om politiske emner. Der kan sagtens være en pointe i, at betingelserne for den politiske samtale er belastet af trængte nyhedsmediers konstante jagt på konflikter, der reducerer meningsudvekslinger til verbale slagsmål.
Men hvis en toppolitiker mener, at han kan forandre det demokratisk vigtige forhold mellem politikere og journalister ved ikke at stille op til interview, er det bedst, at han trækker sig. Det skulle hans chef Mette Frederiksen have erkendt lang tid før, at Sass Larsen stillede sig på et torv i Køge og troede, at han kunne føre en nærmest usynlig valgkamp i provinsen, inden han gled ubesværet ind på en post som landets finansminister.
Seriøse medier?
Ingen slipper godt fra at kritisere medier, for de hytter sig selv og andre medier. Medierne forstår på bedste/værste vis at belægge deres ord, og om 2 dage vælger de selv at glemme/ignorere problemerne.
Det er et problem, at medierne er blevet så tabloide=personfikserede i stedet for at afdække og kritisere ud fra strukturelle fejl i samfundets funktionsmåde.
Det skyldes jo i høj grad partipressens død, at det i dag stort set kun er borgerlige mennesker, der har en fremtid i pressen med få undtagelser, der dog reelt betyder mindre, fordi selve diskursen nu er blevet underlagt en liberalistisk logik, som først og fremmest får pressen til at afstå fra gøre sit arbejde med kritisk at gennemgå og kontekstualisere beslutninger på alle niveauer, så borgerne kan reagere på dem i tide.
@Mette-Line Thorup
"Man skal aldrig lade en lejlighed til selvrefleksion forpasse.
Slet ikke hos den fjerde statsmagt. "
Citat fra artiklen
Information kan roligt sende dig til TV2 News "Presselogen", hvis Rune Lykkeberg en gang måtte være forhindret.
Du behersker til fulde jargonen -
hykleriet driver ned ad væggen, der er aldrig noget at komme efter.
Måske er manden væk? Men S hænger nok en rum tid endnu på "hans" malerier i gruppeværelset på Christiansborg...
Det mest tankevækkende er for mig at se, at ikke en gang en Sass Larsen, der jo ellers er en hård hund, kan holde til arbejdsklimaet på Borgen. At være politiker er frivilligt at vælge at opholde sig på øretævernes holdeplads, så det har aldrig været for de sarte. Men når ikke en gang en så hård hund som Sass Larsen længere kan holde til det, er der tydeligvis noget galt på Tinge. Og det er ikke nødvendigvis pressens skyld alt sammen, selv om den ikke er helt uskyldig.
Måske folketingsmedlemmerne skulle begynde at koncentrere sig lidt mere om substansen i det, de foretager sig, i stedet for at gå så meget op i politiske rævekager og personfnidder. At pressen fokuserer så meget på det politiske spil frem for substansen skyldes jo nok, at politikerne selv går alt for meget op i dette processuelle spilfægteri.
Der går ikke røg uden en brand, siger man, så hvis politikerne gik mindre op i taktik og insisterede på at tale om deres mærkesager, vil pressen måske følge trop.
Og god bedring til Sass Larsen!
Det er sådan, at den politiske bold - hvis man kan bruge metaforer i vore dage - ligger lige i fødderne af Mette Frederiksen - hun skal bare skyde den i mål. Så vi må håbe, at pressen ikke lader sig distrahere af taktiske husmandsfinter, herunder sygemeldinger og fedtspilleri- for søren da - kig på bolden.
Nu er jeg ikke typen, som synes at Løkke og måske især Christian Jensen får mere end de fortjener af personfikseret kritik. En kritik der gør at Jensen nok aldrig bliver leder i Venstre. Det samme må vel gælde Sass Larsen, selvom han er på vores side-agtig eller måske rettere på Corydons side.
Han var tydeligvis ikke i bedre stand, da han gik ind til forhandlingerne om regerings-dannelsen i de første dage, end han var under det famøse interview i Presselogen. Og det var jo ikke pressen eller Ekstra Bladet alene, der havde tvunget ham med hen foran pressen inden forhandlingerne. Og det er pressens gode ret at dække det.
Jeg synes faktisk Ekstra Bladet kørte en god valgkampsdækning - en løbende valgkamps-dækning med netop løsladte, for at blive i det personligfikserede, Henrik Qvortrup som ankermand. Et godt supplement til Inf. og Altinget.
Men som Enhedslisten meldte ud: Sass er en politiker med klare holdninger og ideer. Og dem har vi brug for flere - ikke færre af. God bedring
@Jan Jensen
"Henrik Qvortrup som ankermand" - så er Se&Hør niveauet fastlagt.
Han duer slet ikke til seriøs politisk journalistik.
Torben - ikke fordi jeg specielt holder af Henrik Qvortrup, men har du et eksempel på at han efter han kom til TV2 og senere Ekstra Bladet har været useriøs i sin politiske journalistik?
Som jeg husker Qvortrup på TV2, var der aldrig nogen som nævnte at hans journalistik var på Se&Hør-niveau. Faktisk, når man husker tilbage, kunne det godt se ud som om at de andre Christiansborg-journalister, så ham som deres mest erfarne og respekterede.
Men sådan er det jo ofte: kritikken kommer først, når man i flok kan kritisere....,
Jeg mener i høj grad at Sass Larsen må opfattes som en af de primære grunde til at arbejdsmiljøet på borgen er blevet så hårdt og at det perfide rænkespil, fylder så meget i dansk politik.
Sass Larsen er i særklasse et dumt svin. En løgnagtig mobbende manipulator og bølle.
Jeg er venstreorienteret, og derfor meget langt fra Socialdemokratiet ideologisk, men jeg har aldrig forstået hvordan, eller hvorfor, dette parti har samlet så mange, så ekstremt usympatiske, inkompetente og korrupte personer i deres folketingsgruppe.
Sass Larsen er en skamplet på folkestyret på størrelse med Løkke, Kærsgaard eller Corydon.
Det er naturligvis trist, at Sass Larsen har fået psykiske problemer, og man kan kun ønske ham go bedring.
Men at tillægge medierne noget ansvar for Sass' psykiske problemer er latterligt, urimeligt og umodent.
Sass Larsen har ved flere lejligheder optrådt som et hårdhændet énmands tæskehold overfor både partikolleger og overfor pressen. Sass er ligefrem kendt for ikke at lægge fingre imellem. Når Sass ville have en melding ud i offentligheden, brugte han pressen. Men Sass har altid ville bestemme dagsordenen i forhold til pressen, og han tilgængelighed for pressen var ikke eksisterende.
Men det er demokratiets vilkår, at offentligheden og pressen har en helt legitim interesse for ledende og toneangivende medlemmer i partierne. Stiller man op som politiker er det et forhold, man må acceptere. Det har Sass ikke villet - hvilket uundgåeligt har belastet forholdet mellem Sass og pressen. Men ansvaret for det dårlige forhold kan udelukkende tillægges Sass Larsen selv.
Sass varetog i en periode reelt ikke de opgaver, han havde påtaget sig som medlem af Folketinget. Men først da Ekstrabladet i en længere periode havde interesseret sig for situationen, meddelte Sass Larsen, at han var/havde været ramt af psykisk sygdom. Det havde været naturligt, om Sass på et langt tidligere tidspunkt havde sygemeldt sig. Var det sket, havde pressen respekteret det, men det faktiske forløb kalder derimod ikke ligefrem på respekt overfor Sass.
For kun 2-3 uger siden påstod Sass så, at han var klar og kapabel til at påtage sig jobbet som finansminister.
Tydeligvis havde Sass Larsen ikke selverkendelse og dømmekraft nok til at indse, at han på ingen måde var klar. Manden var og er syg, så ingen kan forvente realisme fra ham. Men det er langt værre, at Mette Frederiksen støttede Sass’ udtalelser om, at han var kapabel til at blive finansminister. Det tyder på, at Mette Frederiksen besidder en chokerende ringe dømmekraft! Hun burde have kunnet se, at Sass var ude i tovene, og at det at gøre ham til finansminister (eller tildele ham et hvilken som helst ministerium) havde været en katastrofe for Sass Larsen personligt, for regeringen og for landet.
Mette Frederiksen burde stille og roligt under 4 øjne have forklaret Sass, at han burde sygemelde sig.
Nu har Sass så erkendt, at han ikke er fit for en ministergerning og meddelt, at han ikke genopstiller. Reelt er han næppe i stand til at varetage en almindelig politikergerning og burde sygemelde sig.
Sass Larsen har i sine velmagtsdage ikke holdt sig tilbage - men hævder nu i sin selvmedlidenhed, at pressen har været urimelige overfor ham. Det er ynkeligt!
"Sass’ politiske projekt i laser"
BT den 16-06-2019:
"Udover en alvorlig sygdom, som har fået Henrik Sass Larsen (S) til at trække sig fra dansk politik, må han også se sit politiske projekt kuldsejle.
Det mener chefredaktør Tom Jensen i dagens leder i Berlingske"
OG ... jamen.. ?!! I mangel af Intelligent politisk stof starter Berlingske og BT forfra med "kloge analyser" om den sygemeldte Henrik Sass Larsen. Det er som om de forsøger at "drukne" HSL , men vil være helt sikre på, at forsøget lykkes ved at holde HSL "fast under vandet". Igen.... JAMEN !!!
Forts: En så intelligent og dygtig strateg skulle jo nødig "overleve".
De kuldsejlede højre partier er rigeligt journalistisk stof til flere år !! Blot for at komme med et foreslag, som en del danskere sikkert gerne vil støtte op om.
@Nette Skov, som jeg læser det, er vel bare en nøgtern konstatering af at Sass Larsen er færdig i dansk politik. Folk med ustabil psyke og manglende dømmekraft hører ikke hjemme i Folketinget.
jeg tror nu heller ikke medierne kan klandres i denne sag. De er blot blevet en bekvem syndebuk i HSLs efterrationalisering.
Enhver der har fulgt bare lidt med i dansk politik de sidste 20 år, vil vide, at denne depression ikke har ramt et uskyldsrent offer. Det kan naturligvis ske - men det mest sandsynlige er dog en kontant karmisk afregning.
/o
Det er da helt fint at henstille til pressen om at slappe lidt af; det kunne måske ligefrem være i dens egen interesse, ikke mindst her i sommervarmen. Men fremsat som anklage og betingelse, er sådan noget mildest talt naivt. Vi tale om demokratiets vagthund, ikke en puddel.